Anerkendende kommunikation

Et særdeles effektivt kommunikationsværktøj

God kommunikation er ikke, hvad du selv TROR, at du siger.
Det handler derimod om, hvordan dét, du siger, bliver OPFATTET af din partner.

– Når livet og parforholdet giver mening, føles det godt og trygt
– For at skabe mening, må man først kunne forstå
– Og for at forstå, skal man kunne kommunikere med hinanden på en ordentlig måde

At kommunikere hensigtsmæssigt er ikke blot at udveksle holdninger og ord, men at kunne sætte sig ind i, hvordan det må være at være den anden, og hvad den anden tror, føler, tænker og mener.

Anerkendende Selvansvarlig Dialog^© (ASD eller bare Dialogen) er en særdeles effektiv metode (HOFFMANN METODEN^©) at kommunikere med, og som jeg bruger som primært værktøj i den parterapi, jeg hjælper mine klienter med. Den er rygraden i parterapien, og vi vil så vidt muligt benytte den til hver eneste par-session.

Dialogen kan sammenlignes lidt med det store brandslukningsanlæg som et sprinkler-system i en bygning er. Alting bliver gennemvædet, men det er også nødvendigt, hvis ilden har fået rigtigt fat.

Hvis man derimod kun skal have løst et lille hurtigt problem, er en “håndslukker” mere velegnet, eksempelvis “Brønden“.

Jeg anbefaler i øvrigt at Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog bliver øvet jævnligt, på ”ufarlige” emner derhjemme, og så tager vi de alvorligere ting i klinikken. Med ufarlige emner mener jeg noget, der intet har med jer eller jeres parforhold eller hjem at gøre. Noget helt uden for, fordi i begyndelsen vil I ikke have den tilstrækkelige øvelse til at undgå at blive vrede på hinanden.

Se eksempel på Dialogen med to skuespillere:

22:43 minutter

Forstå og bliv forstået

Metoden bevirker, at I kommer til at høre og forstå hinanden. Det er ikke for at blive enige, men udelukkende for at forstå sin partner, og at man selv føler sig hørt og forstået. Enighed betyder meget lidt i et godt fungerende parforhold. Men forståelse, medfølelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden er altafgørende.

Anerkendende kommunikation kan i begyndelsen virke både langsommelig, besværlig og føles meget kunstig, men det er en læringsproces, som skal øves en hel del gange, inden den føles let, naturlig, effektiv og hurtig. Det er på en måde som at lære et helt nyt sprog – eller at lære at køre bil.

I begyndelsen er det besværligt, men slutresultatet skulle gerne være, at I helt automatisk er i stand til at høre og forstå hinanden i det daglige. Men inden da skal der lige lægges en hel del tid og ressourcer i at opnå færdighederne.

Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog kan i øvrigt også med stor fordel anvendes i andre forbindelser, hvor to mennesker, fx arbejdskollegaer eller forældre-barn, har brug for at forstå hinanden for at kunne få det bedste ud af samarbejdet.

Her er først en hurtig beskrivelse af hvad metoden består af:

Quick-guide

1. Først anerkender I hinanden for noget, partneren har sagt eller gjort, som du kan lide – og hvilken følelse, det giver dig. Det gør I begge to. Hold gerne hinanden i hænderne.
2. Den af jer, der har et konkret problem, er afsender og bruger først 15 sekunder på at beskrive problemet. Der må gerne bruges DU, så den anden forstår, hvad problemet og situationen er.
3. Afsenderen holder sig på sin egen banehalvdel, er konkret med emnet, siger ikke DU, ingen kritik, bebrejdelser eller gentagelser. Brug kun korte sætninger.
4. Modtageren lytter nysgerrigt og åbent, og starter hver bekræftende respons med: ”Jeg hører dig sige at……” Modtageren må ikke fortolke eller løse problemer eller stille spørgsmål.
5. Når afsenderen har fortalt om sine følelser i den konkrete situation, finder afsenderen ind til grundfølelsen. Denne grundfølelse minder afsenderen om en lignende følelse fra før, helst helt tilbage fra barndommen. Afsenderen beskriver så detaljeret som muligt sine følelser dengang.
6. Modtageren fortsætter med at lytte og kvittere (ved første sætning siger modtageren: “Jeg hører dig sige, at måske minder følelsen af <…> dig om dengang da du <…>” ).
7. Når afsenderen er færdig, siger vedkommende: “Nu er jeg færdig”
8. Derefter giver modtageren et kort resumé i overskriftsform, først om den konkrete nutidige hændelse, og derefter siger, at det muligvis/måske kan minde om en situation eller følelse fra barndommen.
9. Afsenderen kvitterer ved at give en gave til modtageren i form af at fortælle hvad det gjorde (af godt), at modtageren lyttede så nærværende og fokuseret for at forstå. Det vil give modtageren incitament til at lytte godt efter en anden gang.
10. Modtageren kvitterer ved at give gaven tilbage i form af at fortælle om hvad det gjorde (af godt) i form af fx en aha-oplevelse, større forståelse, mere medfølelse eller måske oven i købet en åbenbaring af ny viden. Det vil give afsenderen incitament til at åbne op og være sårbar en anden gang.
11. Derefter bytter afsender og modtager roller, og den nye afsender tager udgangspunkt i nøjagtigt den samme situation, bare set fra sit eget synspunkt.

Her er de lidt mere detaljerede “regler” for samtalen

Først sætter I jer i ro over for hinanden, tager hinanden i hænderne, ser hinanden i øjnene, og skiftes til at anerkende den anden for noget, den anden har sagt, gjort eller været (i løbet af dagen eller ugen), som den første er glad for. Vedkommende runder af med at fortælle hvilke (positive) følelser, det vækker.

Efter at den ene er færdig, er det den andens tur til at komme med en anerkendelse. Vær så specifik som muligt. Denne lille opvarmning vil lægge et godt solidt fundament til den efterfølgende (alvorlige) samtale.

Den person, der starter den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, er afsenderen, og den anden er modtageren.

Først fortæller afsenderen kort og præcist, hvad emnet er. Dette må ikke tage mere end omkring 15 sekunder, for at modtageren er klar over, hvad det handler om.
Afsenderen kan indlede med: ”Da du……” eller ”Dengang du…..”. Det skal være en helt konkret hændelse (dag, tid, sted, adfærd).

Derefter fortsætter afsenderen med at fortælle om de ting, der er svære (i korte præcise sætninger):

– Min frustration: ”Det, som udløser min frustration, er…”
– Min følelse: ”Jeg føler mig…” eller “Jeg følte (mig)…”
– Min reaktive adfærd: ”Det, jeg gør, er…”
– Min aktuelle historie: ”Det, jeg fortæller mig selv, er… Det, jeg dybest set frygter er… Mine umødte behov er…”

Det er vigtigt i anerkendende kommunikation, at afsenderen holder sig på sin egen “banehalvdel”.

Afsenderens ansvar

Det er afsenderens ansvar:
– at holde sig til emnet
– at tale om sig selv i jeg-form (du-du-du er det samme som optagettonen på en fastnettelefon. Hvis man dutter hinanden, er der optaget)
– at undgå kritik, bebrejdelser, skampåførelse, beskyldninger og nedgørelse af partneren
– ikke bruge ikke-ord (fx ikke sige: ”Jeg ser ikke nogen spøgelser”, fordi der er en skjult kritik af partneren i den sætning, fx at partneren ser disse spøgelser)
– kun at sige og forholde sig til det, der ER (jævnføre ovenstående), og ikke fortælle, hvordan man ikke har det
– at undgå at sende mere, end partneren kan modtage, det vil sige kun at tale i få og korte sætninger ad gangen. Jo større konflikten er, jo kortere sætninger
– at lytte til modtagerens spejling (gentagelsen/tilbagemeldingen/responsen/reflektionen) uden at afbryde
– at mærke efter, om spejlingen er præcis
– at gøre uklare budskaber klarere for modtageren
– at undgå at gentage sig selv, når spejlingen har været præcis. Der er ikke noget værre end at høre på gentagelser, når man har forstået, hvad der bliver sagt.

Når afsenderen har sagt en sætning eller to, er det modtagerens opgave at gentage det, der lige er blevet sagt, uden fortolkninger eller udlægninger. Kun en genfortælling. Modtageren starter hver eneste gang samtlige sætninger med: “Hvad jeg hører dig sige, er…” Dette for ikke at blive følelsesmæssigt rodet op i, hvad afsenderen siger, men lægge en rationel afstand til det sagte.

Modtageren må gerne sige JEG og DU, for det kan få partneren til at føle sig endnu mere hørt og forstået. Dog må man ikke lægge tryk på nogen af ordene, fordi det vil skabe den modsatte effekt.
”Jeg hører dig sige, at DU føler…..” eller
”Jeg hører sig sige, at du FØLER….” eller
”Jeg hører dig SIGE, at du føler….” eller
”Jeg HØRER dig sige, at du føler…”
Der skal lige meget tryk på alle ordene.

Modtagerens ansvar:

– at være opmærksom
– at være nærværende
– at være nysgerrig
– at være villig til at opleve partnerens virkelighed
– at sætte egne følelser og tanker til side og udelukkende lytte for at forstå
– at kunne acceptere partnerens verden som forskellig fra sin egen
– at kunne rumme reaktioner og lade partneren være i centrum
– at spejle partnerens følelsesmæssige stemning

Modtageren skal virkelige sætte sig ind i, hvad det er, afsenderen siger og mener.

Modtageren skal på en måde gå over den smalle bro til afsenderen, og forsøge at se afsenderens verden indefra. Hvis modtageren pludselig bliver vred, over noget han/hun hører, kan vedkommende fx sige: ”Hov, der røg jeg vist tilbage på min egen side. Men nu går jeg over broen igen.”

Modtageren skal virkelige sætte sig ind i, hvad det er, afsenderen siger og mener. Hvis afsenderen fx kunne finde på at sige, at postkasserne er gule, så ER de gule, også selv om man jo VED, at de er røde. For sandheden er, at vi ikke skal længere væk en over Sundet til Sverige, før at postkasserne er gule…

Det handler i anerkendende kommunikation altså udelukkende om at forstå afsenderen. IKKE om at være enige!

Afsenderen fortsætter sine korte sætninger (og spejles af modtager).

Nøglen (The Clue)

Når afsenderen føler, at emnet er udtømt, slutter afsenderen af med det vigtigste punkt, nemlig at skabe en forbindelse tilbage til tiden FØR afsenderen mødte sin partner (modtageren). Ofte helt tilbage til barndom og opvækst. Afsenderen skal mærke efter, hvad grundfølelsen er, og hvad det minder om fra før, afsenderen mødte sin partner.

• dels vil det give en sund forståelse for, hvad bevæggrundene til holdning og adfærd er, og
• dels vil det gøre det lettere for partneren at forstå en bestemt adfærd eller holdning, og
• dels vil det tage presset fra modtageren og få denne til at slappe af og blive ved med at lytte, i stedet for fx at gå i forsvar eller til modangreb, og
• dels vil det heale et gammelt sår, som afsenderen fik tidligt, og som er afsenderens tema i parforholdet, og
• dels vil det gøre det lettere for modtageren af navigere i, og undgå fremover at komme til at provokere eller såre partneren igen.

Hvis modtageren bliver vred over noget (en kritik eller bebrejdelse), kan vedkommende pludselig ikke høre eller forstå noget som helst, og så er man som afsender lige vidt.

Det meste af afsenderens vrede-stof udspringer oftest fra tiden inden parforholdet, og ofte fra opvæksten, enten i hjemmet, i skolen, i fritiden eller lignende.

Endvidere vil tilbageblikket hjælpe afsenderen til at få et større overblik over sine (vrede) følelser, og blive endnu mere selvansvarlig i sit liv. At sætte ord på hændelser vil også hjælpe med at reparere gamle smertefulde oplevelser.

Det er vigtigt, at modtageren, i forbindelse med tilbageblikket, bruger udtryk som ”måske” og ”muligvis” for at undgå DU-effekten.
Eksempel: ”Det minder dig muligvis om dengang du…….” Hvis det fra modtageren ikke formuleres blødt og rundt, kan det på afsenderen virke som en facitliste, hvilket det bestemt ikke er. Dermed risikerer man den stik modsatte effekt end den tilsigtede.

Resumé

Efter afsenderens tilbageblik, laver modtageren nu:

• et kort og præcist resumé i overskriftform af det, afsenderen sagde (opmærksomhed og nærvær)
• fortæller, hvad der giver mening (anerkendelse)
• gætter på, hvad afsenderen føler i situationen (indføling og medfølelse).

Husk altid i forbindelse med tilbageblikket at bruge ordene måske/muligvis/kan være!

Afsenderen kvitterer derefter for modtagerens nærvær og indsats med at fortælle, hvad det gjorde (af godt), at modtageren lyttede så fokuseret og nærværende for at forstå.

Modtageren kvitterer derefter ved at fortælle om hvad det gjorde (af godt) i form af fx større forståelse, mere medfølelse eller måske oven i købet en åbenbaring af nye indsigter om partneren.

Når den første er færdig som afsender, bytter I roller, og den anden fortæller nu om nøjagtigt den samme situation – bare set fra den andens synsvinkel.

Forståelse

Det kan ikke pointeres nok, at forståelse er altafgørende for et godt parforhold. Al relations- og par-terapi handler om at kunne respektere, høre og forstå hinanden bedre i en anerkendende kommunikation.

Det betyder ikke, at man behøver at være enige. Det drejer sig om udelukkende at forstå den andens hensigter og strategier, samt at man også kan mærke, at man selv bliver hørt, accepteret og forstået.

Når I er færdige med den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, og måske har byttet 2, 4 eller 6 gange, runder I af med at I skiftevis anerkender den anden for noget, vedkommende har sagt, gjort eller været, mens I har haft den Anerkendende Selvansvarlige Dialog. Vær positiv og specifik, og glem ikke at fortælle om de (positive) følelser, det har vakt i dig.

I klinikken

Husk, at når I laver den Anerkendende Selvansvarlige Dialog i min klinik, er der ting, at jeg som terapeut kan sige til jer, som I aldrig, aldrig, ALDRIG må sige til hinanden. Jeg kan gøre det, fordi jeg “står udenfor” og ikke er en del af jeres følelsesliv, og fordi I betaler mig for at være den professionelle hjælper.

Hvis I ikke overholder Parforholdets Færdselsregler, men fx kommer til at sige noget uhensigtsmæssigt, kan det have samme effekt, som hvis man insisterer på at køre i venstre side af vejen her i landet.

Derhjemme

Jeg vil foreslå, at I øver jer i dialogen derhjemme – helst hver dag – med relativt ufarlige emner.

I min klinik sammen med mig kan I derimod tage de mere smertefulde emner op, og jeg vil passe på, at der ikke sker nogen af jer noget, og at I holder jer på “jeres egen banehalvdel” og kun taler selvansvarligt.

Partiden om aftenen, lige inden I går i seng, er et godt tidspunkt at bruge den Anerkendende Selvansvarlige Dialog. Eller weekenden.

Hvis samarbejdet kører skævt, er den Anerkendende Selvansvarlig Dialog et fantastisk kommunikationsværktøj til at øge forståelsen og samhørigheden mellem mennesker.

Men I skal have øvet det grundigt i fred og ro, inden I kan få glæde af metoden, når tingene rigtigt brager og det gør ondt. Det er jo heller ikke særligt smart først at begynde at kigge på brandslukkerens manual, når ilden buldrer om ørerne på en…

Øvelse

I skal øve jer i værktøjet Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, ligesom i alle de andre færdigheder, jeg vil lære jer. Hvis I ikke øver jer, vil I have svært ved at kunne bruge strategierne og metoderne ordentligt, når det virkelig er nødvendigt.

Jeg har en fortid i Handelsflåden, hvor jeg var styrmand og endte som kaptajn efter 12 år til søs. Hver eneste lørdag var der brand- og rednings-øvelse om bord, hvor vi øvede forskellige katastrofer. I al den tid jeg sejlede, oplevede jeg kun to mindre brande, men alligevel øvede og øvede og øvede vi os. Anerkendende kommunikation til søs betyder, at man gentager alle ordrer og beskeder, så man er sikker på, at man bliver forstået korrekt. Hvis der opstår misforståelser, sker katastroferne.

Forskellen mellem en amatør og en professionel er, at amatøren øver sig, til han/hun kan gøre det rigtigt. Den professionelle øver sig, til hun/han ikke gør det forkert mere.

Ønsker du at være amatør eller professionel i dit parforhold?

.

22:43 minutter

Links til tre andre områder inden for parterapi:

• Hvad er parterapi?
• Psykologi i parterapien
• Undgå skilsmisse

Links til andre artikler om kommunikation i parterapi (seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler

.

Jeg er lige kommet hjem fra den mest pragtfulde ferie sammen med min datter. Vi har været på en uges familie-højskole på Jaruplund, lige syd for grænsen i Tyskland. Vi var 32 børn (5 til 13 år) og 30 voksne (forældre og bedsteforældre). Temaet var ”Ud i naturen” i børnehøjde.

Næsten hver morgen badede vi i søen. Det er en Grundtvigiansk solid dansk højskole, så der var morgensang fra højskolesangbogen. Det mindede mig helt vidunderligt om de utallige andre gange, jeg har været på forskellige højskoler – både lange og korte kurser.

På dette kursus var der masser af tid til fri leg i gymnastiksalen eller udendørs. Der var værksteder af forskellig art og fitness-rum med sauna. Blandt andet sejlede vi i kano på søen, lavede snobrød over lejrbål, så biograffilm og var til foredrag.

Der var masser af fællesaktiviteter: Bygge vikingeskib, så frø, lave græsdukker, konstruere tømmerflåde (med 10 børn på ad gangen), drager, modeller, luftraketter og papirflyvere.

Der var også udflugter til Danfoss Univers, Vesterhavet med drageflyvning, kanalrundfart i Friederichstadt, samt bytur i Flensborg.

Hele tiden var der hygge og leg. Det var trygt at slippe sit barn løs blandt de andre børn. Det var tydeligt, at vi passede på hinandens børn.

Denne ferieform kan jeg varmt anbefale for alle forældre med små børn, og for bedsteforældre med børnebørn. Det er enormt givende på alle planer. En fantastisk god og indholdsrig uge.

www.jaruplund.de

.

Opbygning af parforholdet

Hvad skal der til, for at få gang i kærligheden og få parforholdet til at fungerer og virke? Egentlig handler det mest om én selv, og ikke (som mange fejlagtigt tror) om ens partner. Det vigtigste er, hvad man giver af sig selv, og den man er.

Man kan ikke sige til en brændeovn: ”Når du har givet mig varme, så vil jeg give dig brænde!” Det er den anden vej rundt. Først giver du brænde, og så kommer varmen fra brændeovnen.

Analogien er, at for at få gang i sit kærlighedsforhold og parforhold skal der skabes nærhed, tillid, tryghed og respekt for hinanden, og det er dig, der skal skabe det. (Det gælder selvfølgelig jer begge to, men det er dig, der læser denne artikel.)

Parforhold er lidt det samme som at lave et bål på en lejrplads, eller tænde op i en brændeovn eller pejs. Spejdere og naturmennesker ved, hvad det vil sige at tænde bål, men jeg vil alligevel gerne i detaljer forklare, hvordan det foregår.

Forestil dig, at det er nøjagtigt det samme, der skal til, for at få gang i parforholdet. Det tager tid, og man skal være omhyggelig. Det er ikke nok at knipse med fingrene for at få ilden til at brænde. Forelskelse er ikke nok til at få parforholdet til at fungere godt.

Continue reading

Jeg har lige været på Fanø på weekendkursus i Mindfulness og Meditation. Det var en fantastisk god oplevelse. En dygtig lærer, dejlige medkursister, fantastisk ophold på den lokale kro med hygge og overordentlig god mad, samt at vejret var med os til traveture i den smukke natur.

Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der foregår lige nu. Fuld tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser, tanker og kropsfornemmelser opleves som de er, men vurderes ikke. De observeres blot. Når man ser på sine egne tankemønstre, kan man fået billede af, hvordan man reagerer på fx stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig til, hvad der end måtte opstå i nuet. Derved opøver man en evne til at agere, i stedet for at reagere. Det handler om fokus, nærvær, at der er en mening med det jeg vil og gør, vilje, kommunikation og interaktion.

Meditation handler mere om at være inde i os selv. At mærke efter, hvad der foregår på en dessocieret måde. At finde ind til kernen og roen og få styr på sig selv. At mærke krop, tanker og følelser, og samtidig være klar over, at vi ikke ER disse tre ting. De er kun til låns.

På kurset gik det blandt andet op for mig, hvad forskellen mellem mindfulness og meditation er. Det kan nemlig sammenlignes lidt med radiobølger:

Når vi bevæger os rundt i hverdagen med al dens stress og jag, er det på en måde ligesom at lytte til radioen mellem to stationer. Masser af støj, knas og kaos.

Mindfulness er som at ringe fra en mobiltelefon til en bestemt person, hvor radiobølgerne vil være målrettede frem og tilbage mellem sendemaster og mobiltelefoner, så I kan høre og forstå hinanden.

Men når du sætter din mobiltelefon på Fly-tilstand, hvor der ikke kommer noget hverken ind eller ud, er det som Meditation. Det er kun koncentration om det indre. Ingen kontakt ud-ad-til.

Men det er selvfølgelig mit eget billede på sindets finurligheder.

.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/mindfulness

.

God kommunikation er ikke, hvad man TROR, man siger.
Det er derimod, hvordan dét, man siger, bliver OPFATTET.

Hvilke tre faser indeholder enhver god kontakt?

Ofte er det en dårlig kontakt, der ødelægger kommunikationen i parforholdet. Der er nogle grundlæggende mellemmenneskelige regler, der skal overholdes, for at kommunikationen kan lykkes.
Kontakt med et andet menneske (eller mellem to lande, firmaer og lignende) består af tre dele:

1. før-kontakten
2. fuld-kontakten
3. efter-kontakten

Før-kontakt

Før-kontakt er en indledende fase, hvor man undersøger, om det er et godt tidspunkt (at tale sammen), og om stedet og formen er optimal. Man mangler noget og har et behov, man ønsker at få dækket, fx samtale, sex, viden eller nærvær. Her kan bruges nogle bestemte sociale ritualer, vi er blevet enige om, fx en rømmen, et langt blik eller et “Hej!”. Formen er vigtigere end indholdet. Før-kontakten kan være lang eller kort. Det kommer an på om det fx er oplysning om hvad klokken er, eller om det er at gå i seng med hinanden på den første date. Før-kontakten er ekstrem vigtig for at den efterfølgende fuld-kontakt kan lykkes.

Fuld-kontakt

Fuld-kontakt er udveksling af det, der er vigtigt for begge parter. For to forretningsforbindelser kan fuld-kontakt være at forhandle om kvalitet, pris og lignende. I et parforhold er det det autentiske møde mellem to mennesker, der tager, tager imod og giver til hinanden. Det kræver både opmærksomhed, mod og åbenhed fra begge parter at få det bedste ud af det. Når behovet er dækket, og begge føler sig ”mætte”, slutter fuld-kontakten.

Efter-kontakt

Efter-kontakt er vigtig, for at ingen skal føle sig svigtede eller forladte. Hvad enten det er et ”på gensyn”, eller det er farvel for altid, er der visse aftalte ritualer, der skal overholdes, for at det føles rart. Tilbagetrækningen og efter-kontakt er vigtig, for at der senere kan skabes en ny sund før- og fuld-kontakt.

Hvis de tre kontakt-faser ikke fungerer optimalt, kan parret opleve ubehag og gnidninger. Ofte er parret ikke bevidste om, hvad der er galt. De kan kun mærke, at NOGET er galt. Tit drejer det sig om vaner eller om manglende viden om ”parforholdets færdselsregler”.

2:29 minutter

Links til fire andre områder inden for parforhold:

– Et godt parforhold

– Krise i parforholdet

– Misforståelser i parforholdet

– Kommunikation i parforholdet

Links til andre artikler om kommunikation i parforhold (de seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.

.

Hvad sker der, hvis vi fjerner alt legetøjet i parforholdet?

En norsk børnehave lavede et forsøg, hvor alt børnenes legetøj blev fjernet, både ude og inde. Læs mere om dette på den norske mor-side Mammanett. For børnenes vedkommende blev de mere kreative, når de ikke længere havde moderne plastic-legetøj. Der var pludselig ingen, der havde “sandheden” om, hvad legen gik ud på. De blev også bedre til at lege rollelege med hinanden. Endvidere var der færre konflikter mellem børnene.

Man siger jo, at voksnes legetøj blot er dyrere end børnenes. De voksne “leger” med sommerhus, bil, rejser, smart tøj, TV, computer, mobiltelefon osv. Imidlertid kan det tage fokus væk fra det vigtigste, nemlig parforholdet og nærværet med partneren.

Continue reading

Har du og din ægtefælle brug for en ny og bedre måde at kunne høre og forstå hinanden på? Som parterapeut lærer jeg allerede til første par-session mine klienter et helt konkret værktøj, der vil gøre dem i stand til at forstå hinanden – uden nødvendigvis at være enige. Det kaldes Anerkendende Selvansvarlig Dialog, og du kan læse en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog, samt se en video, jeg har lavet om dette emne.

Det er ikke så svært. Man skal bare vide hvordan – og så skal det øves igen og igen, som var det et helt nyt sprog, der skulle læres, hvilket det på en måde også er…

.

Hvorfor skal det være så tidskrævende og besværligt at leve i et parforhold?

Er det barnligt af ægtefællen at forlange, at man skal være opmærksom, og sige og gøre bestemte ting, for at han/hun er tilfreds? Skulle det virkelig være nødvendigt, hvis der i forvejen er rigeligt at se til med job, børn, hus, familie og andre ting, som tager tid?

Jeg har hørt mange af mine klienter spørge om ovennævnte i frustration over, at deres parforhold ikke var tilfredsstillende.

• ER det egentlig nødvendigt at investere så umådeligt mange ressourcer, for at få parforholdet til at fungere ordentligt?

Børn

Hvis I har børn, ved du, at et lille barn ikke opfører sig som en velsmurt maskine eller computer. Forestil dig, at skiftning af ble, tænderbørstning, af sted om morgenen og sove om aftenen blev udført med det samme, du bad om det uden protester. Eller endnu bedre: At det to-års barn selv sørgede for at gå ind og sove, uden at du behøvede at ulejlige dig med godnathistorie, putte-putte og lignende.

Continue reading

– Hvad har parforhold og indtjening i selvstændig virksomhed med hinanden at gøre?
– Hvor er lighedspunkterne?
– Hvad kan de to (vidt?) forskellige områder lære af hinanden?

I denne artikel vil jeg først beskrive principperne bag økonomisk overskud. Dernæst vil jeg drage paralleller til kærlighedslivet og parforholdet.

Økonomi

Forskellen mellem rige og fattige mennesker er følgende:

• Når rige mennesker tjener penge, investerer de disse penge, og afkastet fra denne investering går til forbrug.
• Når fattige tjener penge, bruger de de penge, de har tjent, til forbrug.

Det er grunden til at rige mennesker bliver ved med at være rige, og at det er svært for fattige mennesker at blive rige.

Om man er rig eller fattig har med andre ord ikke ret meget at gøre med indtjeningens størrelse.

• Hvis du tjener 100.000 kroner om måneden, men forbruger 101.000 kroner om måneden, er du fattig og i store problemer.
• Hvis du tjener 20.000 kroner om måneden, men forbruger 19.000 kroner om måneden, er du rig, og kan investere de ekstra penge, hvilket kan kaste nye penge af sig.

Rigdom eller fattigdom har mest med ens holdning og indstilling at gøre. En person med lav indkomst, kan føle sig mere rig, og have flere penge mellem hænderne, end en person med høj indkomst, som bruger alle sine penge og måske flere til.

4:00 minutter

Continue reading