Spring til indhold

Kommunikation i parforholdet

Kunsten at tale det samme sprog

Mange par begår den fejl at tro, at de kommunikerer, når de i virkeligheden blot udveksler praktisk logistik om indkøb og børnehentning.
Ægte kommunikation i et parforhold er at forstå, før man kan forvente at blive forstået.
Man skal også bruge bestemte ord og vendinger, for ikke at blive misforstået. Det minder lidt om at lære et helt nyt fremmedsprog; det kræver teori, teknisk træning og tusindvis af timers øvelse, før det sidder på rygraden.
Uden den følelsesmæssige dimension på en selvansvarlig måde ender hverdagen let som en ørkenvandring uden oaser, hvor man lever parallelle liv under samme tag – eller skændes så det brager.

Når småting skygger for nærheden

Et klassisk eksempel fra min praksis er Alex og Björk. De var nået til et punkt, hvor de næsten kun talte om praktiske gøremål, og hver gang de forsøgte at tale dybere, endte det i skænderier om banale emner som at skylle ud i toilettet.
Gennem Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD) lærte de at lytte for at forstå fremfor at kæmpe for at få ret. Ved at skabe en tryg ramme opdagede de hinandens gode intentioner, hvilket genopbyggede fundamentet af tillid og respekt.

Tre-trins raketten til dine ønsker

For at få det, du gerne vil have, uden at modparten går i forsvar, bruger jeg ofte Tre-trins raketten. I stedet for at bebrejde din partner, skal du: 1) Definere dit ønske positivt, 2) Tale ud fra dig selv med “føle-ord”, og 3) Stille et kort, konkret spørgsmål.
Hvis du f.eks. savner en gang massage, så sig: “Jeg elsker at blive rørt ved. Jeg føler mig afslappet, når du masserer mig. Vil du massere min nakke i fem minutter?”

Navigering i det følelsesmæssige stormvejr

Når vreden tager over, er Surfing et af mine mest effektive værktøjer.
Her lytter du efter partnerens nøgleord og gentager dem for at vise forståelse, uden at forsøge at fikse problemet eller gå i rationelt forsvar.
Skulle samtalen alligevel eskalere, kan et aftalt stopsignal som “traktor” eller “time-out” bremse konflikten, før den gør skade på relationen.
Ved at implementere disse systematiske værktøjer kan I i løbet af 90 dage blive kompetente kaptajner på jeres eget skib.
Par-coach Mikael Hoffmann
Mikael Hoffmann

Herunder ser du 10 artikler om kommunikation i parforholdet, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Skænderi

  • Anslået læsetid: 8 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Skænderier i parforhold

skænderiEr et skænderi godt eller skidt, når det opstår i ens parforhold? Helt ufarligt vil nogle sikkert sige.
Andre føler det grænseoverskridende.
Måske afhænger stemningen omkring et skænderi af tonen i parforholdet?

Vi har vel alle befundet os i et skænderi, niveauet over diskussion, dialog, konversation – kommunikationen har mange facetter.
Dét, nogle karakteriserer som skænderi, er for andre bare en dialog i en hård tone.
Fælles for dialogen – uanset hvilket ord vi bruger – så er der er ikke noget unormalt eller usundt i at have skænderier i et parforhold.Read More »Skænderi