Stress

Stress er en belastningstilstand, som afhænger af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv), og/eller af den individuelle følsomhed.

Stress kan være kortvarig, fx eksamensnervøsitet med øget kamphormon (noradrenalin) i organismen, eller den kan være langvarig og kronisk med øget stresshormon (kortisol) i kroppen. Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.

Symptomerne på stress kan være psykiske, fx træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed, eller fysiske som hovedpine, indre uro, rysten m.m., eller med adfærdsændringer som søvnløshed og misbrugsproblematikker.

Stress afhænger på den ene side af belastningen, og på den anden side af personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger.

 

Fart på

Vi lever i en tid med fart på. Vi skal nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er blevet fantastisk effektive. Tænk bare på fx tøjvask. For et par generationer siden var det en hel dags arbejde at få vasket hele husstandens tøj. I dag putter vi det i først den ene maskine og derefter den anden, trykker på et par knapper, og det hele er klaret.

Vores samfund er blevet til et informationssamfund. Tidligere var informationer adskillige dage om at nå frem og tilbage. Nu tager det oftest kun få sekunder – også med nyheder. Kender du udtrykket: “Livet er simpelthen for kort til langsomme internet-forbindelser!”?

Lynhurtigt kan vi rejse fra ét kontinent til et andet, hvor man tidligere var dage om at komme fra by til by. Det kan illustreres med en lille morsom historie.

– Hvis min bedstefar kom for sent til toget, tog han bare dét, der kom næste dag.

– Hvis min far kom for sent til flyet, tog han bare dét, der gik et par timer senere.

– Men jeg selv har oplevet at løbe efter en bus, der afgår hvert femte minut.

 

Tid

Farten og effektiviteten påvirker vores indre ur og vores tilpasningsevne. Der er sjældent tid til at reflektere og tage den med ro. Tid er blevet en vigtig og kostbar ressource – men vedvarende stress slider os op.

 

Ti genveje til at blive stresset i en fart

Lad os vende tingene lidt på hovedet, for at tydeliggøre dem.

Her er nogle forslag med modsat fortegn:

1. Tag tingene tungt. Intet problem er for lille til, at det kan tages tungt.

2. Ærg dig. Benyt enhver lejlighed til at ærgre dig over, hvor uduelig alle de andre er.

3. Saml på arbejde. Planlæg møder måneder frem i tiden. Sørg for, at mindst hver anden aften er beslaglagt.

4. Gør det selv. Giv ikke arbejdet fra dig – ingen kan alligevel klare det så godt, som du selv.

5. Forhast dig ikke. Vent med at tilrettelægge til dagen før. Så er det for sent at sætte andre i gang – og de ville alligevel forkludre sagen.

6. Sæt alle tidspunkter snært. Indkald for eksempel det første møde til kl. 18. Det kan lige nås, hvis du går fra dit arbejder på slaget, hvis tog og busser passer, hvis du beregner ti minutter til at spise middag og tre minutter til at klæde dig om.

7. Gå sent i seng. Og tag problemerne med dig. Så spilder du ikke tiden.

8. Gå ikke glip af noget. Det er vigtigt, at du selv er med til det hele.

9. Sørg for, at ingen véd mere end du. Ellers risikerer du blot, at de prøver at tage dit job.

10. Kritisér andres arbejde. Det er sjældent bedre værd, og giver indtryk af, at du selv kunne have gjort det bedre.

Kilde: Dr. Tom König