Spring til indhold

Hvad påvirker os i parforholdet?

Hvorfor er der nogen ting, der påvirker os mere end andet?

 Egentlig handler det om enten en enkelt voldsom ting, eller det kan være en masse små ”dryp”. Det skal også opfattes af den enkelte som en alvorlig følelsesmæssig påvirkning.

Jeg havde en klient, som kom fra en gård. Som barn havde hun en kælegris, som hun hilste på hver dag, når hun kom hjem fra skole. Den havde også et navn, og hun legede med den. Da grisen på et tidspunkt skulle slagtes, vurderede hendes forældre, at det bedste for hende nok ville være, hvis den bare forsvandt. Så en dag, da hun kom hjem, var grisen væk. Tilsyneladende kom hun sig relativt hurtigt over det, men i terapien gik det op for os, at det havde sat sig i hende som en blokering i hele hendes liv.

Hendes forældre var gode, kloge omsorgsfulde mennesker, men de var ikke klar over, hvad deres tilsyneladende ubetydelige valg havde af konsekvenser. Vi gør alle vores bedste, og de udfordringer, vi oplever, er med til at forme den personlighed, vi er. Men nogle af vores overbevisninger, holdninger og adfærd er ikke hensigtsmæssige, fordi de blokerer os i det liv, vi ønsker os.

Kvindens traume havde givet hende udfordringer i hendes skiftende parforhold, i forhold til hendes børn, samt på hendes arbejde. Hun var bange for at miste, og prøvede på alle måder at undgå smerten ved at eje noget, der pludseligt var væk. Hendes strategi var at afvise alt og alle, og ”straffe” dem, der tilsyneladende påførte hende smerten med tabet. Det var selvfølgelig uhensigtsmæssigt for hendes liv, og havde kostet hende adskillige parforhold, men heldigvis kunne det behandles med chok-traumeterapi. Da kvinden kom til mig, havde hun oplevet så meget smerte, at hun var parat til at foretage de nødvendige ændringer i sit liv, og dermed ændrede hun også sine egne omstændigheder i en betydeligt mere positiv retning.


Klik her for at se flere anmeldelser

3:29 minutter
.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/positiv-og-negativ om hvorfor mænd grundlæggende er positive og kvinder er negative.

.