Spring til indhold

Et afskedsbrev

 

Afslutning på året

afskedsbrevI mange år har jeg hvert år brugt den 31. december til at kigge tilbage på året, der gik, og reflekteret over hvad der er sket.
Sammen med min familie ser vi billeder og taler om de mennesker, vi har mødt, og hvad der har betydet noget for os.

Den 1. januar kigger vi fremad på året, der kommer. Jeg lægger planer og gennemtænker strategier.

Og jeg skriver et afskedsbrev!

Ideen har jeg fået fra en af mine venner, der er i militæret.
Han fortalte mig, at udsendte soldater, inden de tager af sted, altid skal skrive et afskedsbrev til deres kære, hvis der skulle tilstøde dem noget, så de ikke kom hjem igen i live.

Det inspirerede mig til at prøve det samme, som en del af nytårsritualet hvert år, og det viste sig at være en stærk oplevelse.


Klik her for at se flere anmeldelser

Afskedsbrevet har to funktioner:

  • Hvis jeg pludselig skulle herfra i en fart, vil det være en kærlig hilsen til mine efterladte.
  • Hvis jeg stadig er her næste år ved samme tid, har jeg selv haft glæde af at kunne reflektere over mit liv og mine valg og deres konsekvenser.

Indholdet af sådan et brev kunne være:

Hvad vil jeg egentlig gerne fortælle mine efterladte, hvis jeg pludselig er taget herfra i en fart?
Hvad vil jeg have dem til at huske mig for?
Hvad har jeg gjort for dem og for mig selv?
Hvad har jeg nået i mit liv, og hvad har jeg ikke nået, mens jeg var her?
Hvad har betydet noget for mig?
Hvad har jeg haft svært ved at sige ansigt-til-ansigt?
Hvad er jeg stolt over?
Hvad er jeg taknemmelig for?

Hvis det er svært at gøre sammen, eller det bare tager for lang tid, kan I finde hjælp hos parterapi i København eller hos andre dygtige og professionelle parcoaches og parterapeuter rundt om i landet.

Jeg opfordrer altid mine klient-par at lave en forventningsafstemning/værdiafklaring med hinanden, mindst en gang om året, og gerne i forbindelse med nytårsaften.

Så nu opfordrer jeg dem også til hver især at skrive et afskedsbrev til partneren, som partneren kun får at se, hvis man går bort.

Det er et helt privat og hemmeligt brev, så længe man er i live.

Der skal skrives et nyt brev hvert år, og man kan i samme ombæring læse brevet fra (de) forrige år.
Også det vil mane til eftertænksomhed.

Brevene skal gemmes et sted, der let kan findes, hvis man pludselig dør.
Det er ikke et konventionelt testamente med praktiske ting, men derimod et LIVS-testamente om livet og døden.
Faktisk er det en plan for, hvad man skal gøre, mens man stadig er i live, så folk til begravelsen føler og siger det, man ønsker at de skal føle og sige.

Se også filmen “P.S. I love you“, hvor en afdød sender 10 kærlige breve til sin enke.
Disse breve skrev han, inden han døde.

www.blockbuster.dk/film/ps-i-love-you


afskedsbrev eksempelEn plan

Som med alle planer skal man tænke sig om og foretage nogle forberedelser og justeringer, for at planen kan føres ud i livet og blive en realitet.

Hvis man ikke har en plan, er det som et skib uden ror: Det vil blæse hid og did i strømmens og vindens retning, og måske ender man ikke der, hvor man ønsker at komme hen.

Derfor er en god plan vigtig, og selvfølgelig efterfølgende at holde sig til den.
Og den skal checkes og justeres med jævne mellemrum.
Når bilen kommer til det årlige service-eftersyn, kører mekanikeren på værkstedet den jo også lige en tur hen over Graven …

Selv om det kan være både smertefuldt og angstprovokerende at skrive et afskedsbrev, er det alligevel en god idé at få det gjort hvert eneste år.
Det vil gøre det meget mere klart for dig, hvad det er, du ønsker dig i livet – og efterfølgende at opnå det.

Mit motto

Jeg har et personligt motto, der siger:

  • Jeg planlægger mit liv i forventning til, at jeg bliver 112 år gammel.
  • Men jeg lever det, som om at jeg skal herfra i nat.

Med det mener jeg, at jeg lever sundt og fornuftigt, men at jeg ikke lader en eneste dag gå til spilde.

2:34 minutter



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon).

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

27:23 minutter

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger



Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, skilte, vigeregler, koblingspunkt, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man efter erhvervelsen af kørekortet finder sin egen kørestil i sin egen type køretøj. Uanset om det er “en lille Fiat” eller “en kæmpestor 18-hjuls lastbil”. Hvis I kender ”Parforholdets Færdselsregler” og kan håndtere jeres køretøj, kommer I trygt og sikkert frem på “landevejen”.

Hvis du ønsker at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig og jer, så ring til mig på telefon 21 79 18 50