Spring til indhold

Ægte venlighed

Den virkelige test på din personlige udvikling sker derhjemme

De fleste af os kan være venlige mod dyr, hilse pænt på naboen og møde fremmede med et smil.
Det er let at være imødekommende over for mennesker, der kun kortvarigt krydser vores vej.
Men reelt er det ikke dér, vores karakter bliver testet.
Venlighed i parforholdetDen virkelige prøve på, hvem vi er som mennesker – og som ægtefælle – viser sig derhjemme i parforholdet.

Fordi fremmede mennesker kender ikke vores historie.
De aktiverer ikke vores gamle sår, vores usikkerheder eller de mønstre, vi har kæmpet med i årevis.
Det gør derimod vores partner.
Det gør vores børn.
Det gør livet i hjemmet.
Det er netop derfor, parforholdet er et af de stærkeste steder for personlig udvikling.
Din partner kommer – bevidst eller ubevidst – til at spejle de sider af dig, som du måske helst vil undgå at se.

Image-pleje

Og her ligger en sandhed, som mange helst ikke vil høre:
Hvis al din venlighed bruges ude i verden, men ikke eksisterer derhjemme, så handler det ikke om ægte venlighed.
Så handler det derimod om image-pleje.
Dén, du virkelig er, viser sig ikke i dit smil til kassedamen eller den venlige bemærkning til en fremmed. Især ikke hvis du filmer din ”venlighed” og lægger det op på de sociale medier. Og for de mennesker, der ser den slags videoer, er det en form for ”følelses-porno”.
Dén, du virkelig ER, viser sig i tonen over for din partner, når I er uenige.
Den viser sig i din tålmodighed, når dine børn er pressede eller overvældede.
Den viser sig i din evne til at vælge ro, respekt og blødhed – også på de dage hvor dit ego har lyst til at kæmpe og vinde.

Skilsmisser

Parforhold bryder sjældent sammen på grund af én enkelt begivenhed.
De opløses langsomt.
Gennem små daglige handlinger.
Gennem fraværet af nærvær og opmærksomhed.
Gennem ligegyldighed, irritation og manglen på de små kærlige tegn, der holder forbindelsen levende.

Venlighed over for fremmede mennesker kan få disse personer til at kunne lide dig.
Men venlighed over for din partner gør dig troværdig. Den gør dig autentisk.
Den skaber et parforhold med dybde, tillid, tryghed og respekt.

Venlighed ude i verden kan skabe et image.
Venlighed derhjemme skaber karakter.

Hvis vi kun er venlige udenfor hjemmet, bliver venlighed let en præstation.
Noget vi gør for at blive set på en bestemt måde.

Udvikling

Ægte udvikling begynder, når vi også tager ansvaret for, hvordan vi er i vores nærmeste relationer.
Den gode nyhed er, at dette kan læres.
Uanset hvor gammel du er.
Uanset hvor længe jeres mønstre i parforholdet har været de samme.
Personlig udvikling og et stærkt parforhold begynder med bevidsthed – og med viljen til at gøre noget anderledes.
Hvis du ønsker at udvikle dig selv og skabe et mere kærligt, respektfuldt og levende parforhold, kan du starte i dag.
Du er velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende afklarende samtale over telefonen, hvor vi sammen ser på, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig – og jer – videre.


Parforhold, selvansvar, personlig udvikling, karakter, kommunikation, image