Hvor er fokus?
Hjem >> /parforhold >>
Hvis I har børn, er det vigtigt, at I er bevidste om at afbalancere fokus mellem børnene og hinanden. Når barnet ser og oplever sine forældre være sammen, lærer det på denne måde, hvordan det selv skal være og gøre som voksen.
Prioritering
Hvis du prioriterer dit (store) barn højere end din ægtefælle, vil barnet med stor sandsynlighed kopiere dette som voksen, og måske selv risikere kamp, opslidende parforhold og skilsmisse – og er det dét, du ønsker for dit barn? (Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering)
Samtlige valg, vi træffer, har konsekvenser. Hvis dit barn har nået en vis alder, og du stadig behandler det som en baby, vil det (ikke underligt) også opføre sig som en uansvarlig baby. Når barnet er ældre end 4-5-6 år, skal det fx blive klar over, at der er børnetid – og at der er voksentid, hvor I som forældre er alene og kan have blandt andet en dialog med hinanden i fred og ro. Det er vigtigt for jeres parforhold – som dermed også er vigtigt for barnet. Det gør et barn trygt, at forældrene har det godt sammen.
Klik her - for at læse min artikel med 5 konkrete handlinger, der opbygger tillid og tryghed i parforholdet.
Behov
Det er vigtigt, at man som voksen kan skille sine egne behov (for at være sammen med sit barn) fra barnets reelle behov. Alt for mange har mudret disse to ting sammen.
Det lille barn har brug for, at de voksne er tilgængelige både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. I takt med at barnet bliver større, ændres typen af dets behov for dit nærvær som forældre sig.
Bevidsthed
Så en måde at undgå problemerne i parforholdet på – både for sig selv og for sine børn, når disse bliver voksne – er at være bevidst om, hvordan man vælger at prioritere på:
- fokus
- tid
- nærvær(d)
- ressourcer
Det vil nemlig senere i livet udvikle sig fra det små til det store.
En lille historie kan illustrere dette: Du kommer kørende i din bil. Hele tiden justerer du på rattet. Høj hastighed og et ganske lille drej på rattet har stor indflydelse på, hvor du havner 100 meter længere fremme. Men det kræver indsigt og øvelse at være klar over dette. Vi vælger selv, hvordan vi vil have det gennem de valg, vi træffer!
4:33 minutter
Vi er afhængige af hinanden.
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om parforhold:
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
.