Spring til indhold

Jubilæumsfest på Christinia

Christiania
»Regeringer kommer og går – Christiania består« er Fristadens slogan, som i næste uge (september 2011)  fejrer en spraglet 40-års fødselsdag, sælger ud til folket og fyrer op for en fed fest, for Christiania er langt fra færdig.
Sikken dejlig dag det er i dag« synger Stig Møller-trio på mandag 26. september.

Den runde fødselar Christiania synger med af sine lungers fulde kraft og fyrer op for farverig og folkelig fødselsdagsfest, som starter mandag morgen med gratis morgenmad på Café Nemoland og verdens længste kaffebord gennem hele Staden.

I Den Grå Hal kører der til 1. oktober en udstilling om Christianias historie og fremtid. På resten af Staden kører der ugen ud temadage – med fokus på henholdsvis teenagere, økologi og balkanmusik.

Efterfølgende weekend er der både fredag og lørdag fest for alle pengene – som man i øvrigt bare kan lade ligge derhjemme, for fristaden og dens arrangementer er åbne for alle – også dem uden en klink på lommen.

»Christiania er langt fra færdig, men derimod 40, fri og folkelig – og helt klar til at fejre livet,« smiler Kim Wilhelm stort: »Kom og vær med.«


Klik her for at se flere anmeldelser