Spring til indhold

Force Majeure

 

Alt går galt

Se filmen, hvor galt det kan gå, hvis man ikke vedligeholder sit parforhold.

Hvad der sker, når man tager hinanden for givet.
Når man mister gnisten, trygheden, tilliden og respekten for hinanden.
Når man ikke forstår sin partner, og ikke føler sig forstået.
Det er en rigtig gyser-film. Absolut ikke egnet for børn.

Handlingen og klipningen er langsom, men med nogle meget dramatiske og effektfulde optrin. Historien er følgende: En typisk familie med to børn er på skiferie i alperne. En pludseligt opstået lavine får manden til at flygte og kvinden tager sig af børnene. Dette tema er resten af filmen bygget op omkring, og elementerne er frygt, svigt, benægtelse og dårlig kommunikation.

Vi er vidner til et parforhold og en familie, der langsomt, men sikkert, synker ned i frustration og fortvivlelse, fordi situationerne ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt. Det udvikler sig hele tiden værre og værre.

Selvfølgelig starter krisen i parforholdet ikke med lavinen. Nedbrydningen er begyndt længe forinden. Terrorisme startede heller ikke den 11. september 2001 (som mange amerikanere tror…)
I alle parforhold er der uhensigtsmæssige rollefordelinger og holdninger til parforholdet længe inden det går galt. Men i filmen ryster den chokerende oplevelse med lavinen hele grundlaget for parforholdet.


Klik her for at se flere anmeldelser

Traumerne

For at få bearbejdet den traumatiske oplevelse tyer filmens hovedpersonener til deres vennekreds, men vennerne véd af gode grunde heller ikke, hvordan de skal reagerer på de informationer om adfærd og følelser, de får. Det udløser nogle pinlige og lattervækkende scener. Selvfølgelig har vennerne ingen forudsætninger for at håndtere kriser, lige så lidt som at de heller ikke kan reparere deres bil, hvis den går i stykker.

Manden er flov og skamfuld over sine handlinger og adfærd i en farefuld situation, og han bruger benægtelse til at fortrænge den ødelæggende følelse (de psykologiske forsvarsmekanismer). Han er ikke i stand til at indrømme og undskylde en forfærdelig handling. Men kvinden bliver frustreret over ikke at føle sig mødt, rummet og forstået. Da hun konfronterer manden med fakta i form af hans egne videooptagelser, bryder han helt sammen, fordi hans egenopfattelse bliver truet.

Filmen viser endvidere tydeligt, hvordan børnene lynhurtigt reagerer på det, de mærker – og hvordan forældrene mange gange ikke ved, hvordan de skal aflæse signaler, eller hvorledes de skal reagerer på responsen fra hinanden og fra børnene.

Filmen illustrerer blandt andet den store forskel, der er mellem kønnene, for eksempel følelser og rationel logik. Hvordan vi sårer hinanden uden at ville det. Hvordan forskellighederne ikke bliver forstået og anerkendt. Filmens sidste scene understreger mandens rolle som et skvat, men der bliver ikke givet nogen anvisninger på, hvad der skal til, for at stabilisere par- og familie-forholdet, og for at gøre alle trygge og lykkelige. Tværtimod hørte jeg i introduktionen inden for-præmieren, at instruktøren havde udtalt, at han ville ønske, at filmen fik flere par til at blive skilt….

De psykologiske forsvarsmekanismer

Der var mange alvorlige scener i filmen, hvor jeg lagde mærke til, at nogle i publikum sad og grinede – som reaktion på ubehaget (igen de samme psykologiske forsvarsmekanismer).

Se også www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni om hvordan følelserne løber om hjørner med os.

Filmen kan minde os om, hvor vigtigt det er at se, høre og forstå hinanden – hvis blot vi ved, hvordan det skal gøres. I disse tider med mere voldsomt vejr, taler myndighederne om at alle borgere skal kunne klare sig selv uden elektricitet i 72 timer (se www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/09/095307.htm). Det er blot et spørgsmål om at lære det og forberede sig. I parforholdet er der måske også brug for en slags psykisk førstehjælpskursus foruden den langsigtede vedligeholdelse af parforholdet.

www.kino.dk/film/f/fo/force-majeure

Se også de andre af mine filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/filmanmeldelser

.