Spring til indhold

Psykologi og følelsesmæssig regulering

Hvad er psykologien bag parterapi og parcoaching?
Rent psykologisk har vi grundlæggende brug for tre ting: Autonomi, Mestring og Tilhørsforhold.

Om psykologiens relation til parforhold og parcoaching

Psykologi spiller en afgørende rolle i et parforholds sundhed og udvikling, da mange udfordringer bunder i individuelle og interpersonelle psykologiske dynamikker.
Et parforhold er en kompleks interaktion, hvor begge parters psykologiske bagage og mønstre kommer i spil. Mikael Hoffmann, en erfaren psykoterapeut og parcoach, har over 30 års erfaring med at identificere og arbejde med disse problematikker.

Nøglepsykologiske aspekter i parforholdet

– Opfattelse og fortolkning (Projektioner/Spejling):

Mennesker opfatter verden og deres partner gennem deres egne filtre af livserfaringer, meninger, overbevisninger og forventninger.
Dette betyder, at man ofte ser “sig selv” eller projicerer egne ubevidste aspekter over på partneren.
Mikael Hoffmann påpeger, at par ofte gør det samme ved hinanden, blot på forskellige måder, hvilket sjældent ses af dem selv.
Mange misforståelser opstår, fordi man tror, at partneren har det på samme måde som en selv, men det er sjældent tilfældet.
Ubevidste manipulationer, der blev lært i barndommen for at opfylde behov, kan fortsætte i voksenlivet, selvom de ikke længere er effektive.

– Følelser og deres håndtering:

Følelser er fundamentale, men kan også være skadelige, hvis de styrer ens handlinger uhæmmet.
Forelskelse er en kemisk og psykologisk “febertilstand” af hormoner, der er midlertidig, og som ideelt set skal afløses af kærlighed.
At være i følelsernes vold kan føre til irrationel adfærd og skade relationen.
Det er vigtigt at kunne skelne mellem at have lyst til noget og at have brug for noget, da lyst kan sabotere langsigtede fordele.
At undertrykke smertefulde følelser med psykologiske forsvarsmekanismer eller distraktioner (f.eks. TV, arbejde, overspisning, alkohol og lignende) kan forhindre den nødvendige bearbejdning af problemer.

Fortidige oplevelser og tilknytningsformer:

Problemer i parforholdet kan ofte spores tilbage til konkrete oplevelser fra barndommen eller tidligere relationer.
Traumatiske oplevelser, uanset om de er voldsomme eller længerevarende negative påvirkninger (f.eks. undertrykkelse, mobning), kan skabe “vira” i det psykiske system, som påvirker alle aspekter af livet, herunder parforholdet.
En persons tilknytningsstil – tryg, utryg/usikker eller distanceret – er altafgørende for parforholdets trivsel på lang sigt.
Mikael Hoffmann understreger, at “aben flytter med” til nye forhold, hvis man ikke bearbejder sine mønstre.

– Psykologiske forsvarsmekanismer:

Når situationer bliver truende eller ubehagelige, aktiveres forsvarsmekanismer som eksempelvis fortrængning, benægtelse, projektion, rationalisering, distraktion, devaluering, intellektualisering, reaktionsdannelse og regression.
Disse er designet til at beskytte på kort sigt, men kan forhindre løsning af problemer på længere sigt.
At forsvare sig med bortforklaringer og dårlige undskyldninger gavner sjældent en fælles løsning.

– Kønnenes psykologiske forskelle (Det Maskuline og Feminine):

Der er store psykiske og følelsesmæssige forskelle mellem det maskuline og det feminine i alle mennesker.
At forstå og respektere disse forskelle er afgørende for et godt parforhold.
Kvinder søger ofte forståelse og omsorg, mens mænd søger anerkendelse og respekt.
Manglende forståelse for disse forskelle kan føre til skuffelser og konflikter.


Parcoachingens rolle i forhold til psykologi

Mikael Hoffmanns parcoaching tilgang er systematisk, resultatorienteret og fokuserer på at give parrene konkrete, håndgribelige værktøjer til at håndtere deres psykologiske udfordringer.

– Bevidstgørelse og ansvar:

En central del af coaching er at gøre parrene bevidste om deres egne mønstre, holdninger og adfærd, så de kan tage ansvar for deres egen del af forholdet.
Den “kloge” tager ansvar og er rummelig, selvom vedkommende har ret.

– Kommunikation som et nyt sprog:

Parcoaching lærer parret nye kommunikationsfærdigheder, der i begyndelsen kan føles unaturlige og kunstige, men som med øvelse bliver effektive.
Værktøjer som “Anerkendende Selvansvarlig Dialog” (ASD) og “Tre-trins raketten” hjælper med at udtrykke følelser og ønsker klart og selvansvarligt uden kritik og bebrejdelser.
Fokus er på at forstå hinanden, ikke nødvendigvis at være enige.

– Håndtering af konflikter:

Psykologien i konflikter handler om at forstå, at de er uundgåelige, men at håndteringen er afgørende. Parcoachingen indeholder teknikker som fx et “stopsignal” for at forhindre eskalering og skabe pauser til ro og refleksion.
Det handler nogen gange om at gøre det modsatte af, hvad der føles naturligt, hvis den nuværende strategi ikke virker.

– Traumebearbejdning:

Som uddannet Havening-behandler kan Mikael Hoffmann arbejde med at opløse traumatiske blokeringer, der påvirker parforholdet, ved at adskille den følelsesmæssige smerte fra selve oplevelsen.
Dette er vigtigt, når tillidsbrud eller andre dybtliggende problemer blokerer for fremgang.

– Vanedannelse og ritualer:

Psykologisk indsigt bruges til at etablere nye, sunde vaner og ritualer i hverdagen (f.eks. “slusetid”, “par-tid”), som styrker forbindelsen og forhindrer stagnation.
Det kræver vedvarende indsats at erstatte gamle dårlige vaner med nye.

– Fokus på styrker og taknemmelighed:

Parcoachingen lægger vægt på at fokusere på det positive og det, der virker, snarere end fokus udelukkende på problemerne.
Taknemmelighed og påskønnelse er psykologisk vigtigt for at opbygge harmoni og tilfredshed.

– Holistisk tilgang:

Mikael Hoffmanns baggrund som ingeniør og psykoterapeut giver ham en systematisk, målrettet og resultatorienteret tilgang, der også er omsorgsfuld og medfølende.
Parcoachingen sigter mod at gøre parrene selvkørende, så de selv kan løse deres egne fremtidige problemer.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

eller læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/kort-fortalt

Herunder ser du 10 artikler om psykologi og følelsesmæssig regulering, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

De små store forskelle mellem mænd og kvinder

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er de vigtigste forskelle mellem mænd og kvinder i parforhold?

De største forskelle handler sjældent om biologi, men om måden vi reagerer følelsesmæssigt.
Mange mænd trækker sig, når de bliver overvældede, mens mange kvinder søger kontakt, når de føler sig utrygge.
Når man forstår dette mønster, falder konflikter, misforståelser og frustrationer markant.Read More »De små store forskelle mellem mænd og kvinder

Straf og konsekvens

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Forskel på straf og konsekvens

Mange blander to vidt forskellige begreber sammen.

  • Straf er en handling, udført af en person mod en anden.
  • Konsekvens er reaktion på en adfærd, og det kan være både fra mennesker og fra omstændigheder.

Konsekvens og straf

  • Hvis jeg kører for hurtigt ind i en vejkurve, kan konsekvensen være, at jeg ryger i grøften og smadrer bilen.
  • Hvis der står en politi-fartkontrol i svinget, og jeg får en fartbøde, er det en straf.

Vi lærer (børn) noget om konsekvens både ved hjælpe af straf og belønning.
Read More »Straf og konsekvens

Alderens påvirkning af kærligheden og parforholdet

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Er alder bare et tal?

Nogen siger, at alder bare er et tal, og at kærligheden ingen alder har.
Dog er alderen en forholdsvis nøjagtig måling, der beskriver, hvor langt du er nået, og hvad der med stor sandsynlighed er tilbage foran dig.
Din alder kan samtidig fortælle dig, hvad du måtte have til fælles med nogen.
På den måde kan modenhed og livserfaring som et af målepunkterne godt sammenlignes med din (potentielle) partner.Read More »Alderens påvirkning af kærligheden og parforholdet

Vrede og konfrontation

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Bliver man nødt til at skælde sine forældre ud, for selv at få det godt?

vredeHvad gør jeg egentlig i min praksis med mennesker, der er vrede på deres forældre, søskende, kollegaer m.fl.?
Hvordan håndterer man de svære følelser?
Er det nødvendigt at skære alle bånd over til dem, der har gjort en ondt?Read More »Vrede og konfrontation