Sangtekster
Jeg har lige været til morgensang på min datters skole.
Det er altid en fornøjelse, fordi der er glæde og feststemning, hvilket i øvrigt er kendetegnet for skolen.
Det er dog kun en gang imellem, at der er morgensang på Søndermarkskolen på Frederiksberg, og det hele varer omkring et kvarter.
Børnene startede i morges med en sød vintersang, som alle, store som små, kunne være med på, og sang til af fuld hals.
Sang nummer to var “You Are My Sunshine”, som især de større børn sang til. De små sang med på omkvædet.
Klik her for at se flere anmeldelser
Jeg hæftede mig ved teksten, som kom til at minde mig om mit arbejde som parterapeut.
Det er ret tydeligt, at tekstskriveren Jimmie Davis og andre ikke helt har forstået, hvad kærlighed egentlig er.
“You told me once dear, you really loved me
And no one else could come between us
But now you’ve left me and you love another
And you have shattered all my dreams”
At man en gang for længe siden har sagt, at man elsker (eller rettere er forelsket) betyder ikke, at man altid gør det.
Kærligheden skal holdes ved lige.
Hvis jeg køber en dyr bil, betyder det heller ikke, at jeg aldrig behøver at fylde benzin, olie og vand på, eller tage den til service – bare fordi den startede med at være kostbar og velholdt.
Hvis ægtefællen forlader en til fordel for en anden, vil det være en god ide at udvise selvansvarlighed og spørge sig selv om hvad det var, man gjorde – eller måske IKKE gjorde – som resulterede i, at partneren blev tiltrukket af en anden.
Til sidst i dette vers giver sangskriveren sin partner skylden for, at drømmene er slået i stykker. Uha.
“I’ll always love you and make you happy
If you will only say the same
But if you leave me to love another
But you’ll regret it all some day”
Kærlighed handler om at GIVE
Vel at mærke at vælge at give sin partner det, som partneren gerne vil have.
Ikke hvad man selv vil have, eller hvad man TROR, at partneren gerne vil have.
Når begge parter giver partneren det, som vedkommende gerne vil have, oplever de begge kærlighed.
Og så slutter han af med en trussel. Den vil nok på et tidspunkt ramme ham som en boomerang.
Vrede er som at holde et stykke glødende varmt kul i hånden for at kaste det hen på en anden.
Hvem mon bliver mest forbrændt?
Teksten til sangen: www.azlyrics.com/lyrics/copeland/youaremysunshine.html
Forelskelse og kærlighed er to vidt forskellige begreber. Læs om forskellen på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
.