Spring til indhold

Overgreb mellem voksne mennesker

dreamstimemedium_30368158 

Dårlig stemning

Forestil dig, at du lige er blevet irettesat af din ægtefælle på en nedværdigende og arrogant måde, og det gør ondt helt ind i hjertet. Det værste var imidlertid, at andre overværede det. Så hvad gør du?

– Du kan resignere og blive enig med dig selv om, at du nok ikke er bedre værd.
– Du kan blive rasende og skælde ud – eller vente med at skælde ud, til I er alene.
– Du kan også blive sur og fornærmet og lukke af i flere dage.
Eller du kan tage det fulde ansvar for situationen. Hvad er det, der gør, at du har tiltrukket dig en partner/ægtefælle, der er blevet meget kritisk over for dig (og samtidig udstiller sit eget lave selvværd)? Hvorfor lader du det ske? Hvad skal der til, for at du får vendt skuden og undgå at det sker i fremtiden?

Først og fremmest skal du kigge på din egen adfærd, dine overbevisninger og din manglende bearbejdning af fortidens spøgelser, inden du kigger på andre. Hvis du bliver rasende over overgrebet, er du også selv i ubalance, og skal først og fremmest gøre noget ved det selv. Når du har bragt dig i overensstemmelse med dig selv og fået ryddet op i gamle holdninger og erfaringer, vil du erfaringsmæssigt opleve, at din ægtefælle ændrer sig. Enten helt bogstaveligt – eller at I bliver skilt. Så det handler primært om dig selv! Det er det eneste område, hvor du har fuld kontrol – eller burde have…


Klik her for at se flere anmeldelser

Manden og kvinden

Når en kvinde er meget negativ over for sin mand, er det oftest fordi han ikke lever op til rollen som MAND i parforholdet.

Hemmeligheden eller ”tricket” er, at manden skal blive ved med at forføre og begære sin kvinde.

Og kvinden skal lade sig forføre og begære. Der skal to til tango. Slutresultatet af forførelsen og begæret behøver bestemt ikke altid at betyde, at I går i seng med hinanden. Det handler ikke om den seksuelle akt, men derimod om gnisten imellem jer i dagligdagen.

Hvis du som mand tror, at du kan opnå din kvindes gunst ved at være den søde, flinke dreng, så tror du alvorligt forkert. Sådan er virkeligheden i et sundt parforhold ikke. Hvis du føler, at du HJÆLPER til i hjemmet, er du også på vildspor. Du skal som mand derimod tage et ligeværdigt ansvar med din kone. Det betyder ikke, at I skal gøre det samme, eller at der skal være milimeter-retfærdighed med hensyn til tøjvask, rengøring, børneopdragelse, indtjening og lignende. Det betyder blot, at I begge har det fulde ansvar for at tingene fungerer, og at I fordeler opgaverne fornuftigt mellem jer.

Det ses ofte i dag, at kvinden har ofret sit begær på moderskabets alter. Og manden har ofret parforholdet ved ikke at tage ansvar som kaptajnen på sit skib. Begge parter har fjernet sig fra hinanden følelsesmæssigt. Samhørigheden og de fælles følelser mangler.

Børnene

Jeres parforhold har ikke kun indflydelse på, hvordan I har det indbyrdes. Jeres måde at have det med hinanden på, kan aflæses i hvordan jeres børn udvikler sig. Er de harmoniske og raske, eller har de problemer og udfordringer af forskellig art?

Ligesom jeres parforhold påvirker børnene (deres adfærd og helbred), så påvirker det også jeres arbejde (om det er hårdt eller let), jeres økonomi (unødvendige udgifter og uventede indtægter), og jeres helbred.

Symptomerne på manglende følelsesmæssig sammenhæng kan vise sig i form af skænderier om fx økonomien, de huslige pligter, tiden I tilbringer sammen osv. Men disse er kun symptomer, der dækker over problemerne i form af jeres indbyrdes forhold.

Autoritet

dreamstimelarge_20005389Hvis du først har ladet din autoritet som mand eller kvinde gå fløjten, må du være indstillet på at skulle kæmpe for at genvinde den. For hvert skridt, du er gået ned ad bakken, skal du regne med at skulle gå mindst to skridt op igen på den anden side.

Du skal først og fremmest genfinde begæret for din ægtefælle og blive ved med at flirte. Det er et konkret arbejde, der kan (gen)læres. Du skal endvidere stille krav. Ikke egoistiske krav, men krav til helheden. For mandens vedkommende er det som kaptajnen, der har ansvaret for sit skib, at det sejler og fungerer ordentligt. Hvis han stille krav om speciel personlig service, vil besætningen stritte imod. Men hvis kravet er godt for helheden og sikkerheden, vil alle i besætningen lægge sig i selen for at gøre det, der skal gøres. I parforholdet gælder det krav om samhørighed og gensidig respekt. Hvis der optræder kritik og foragt, skal det stoppes med det samme.

Der skal hele tiden gøres noget for parforholdet – også uden børn og andre. I skal begge være gode rollemodeller for børnene og vise dem, hvordan man lever sammen som par. Det er den eneste måde, at de kan lære det på. Det vil sige at du ved, hvad du vil. Du har stor selvtillid og højt selvværd. Du hviler i dig selv og har overblik over livet.

Du skal finde nysgerrigheden for din partner frem igen, og lade være med at tage ham eller hende for givet. Det gælder selvfølgelig jer begge to, men det starter hos dig, der jo læser denne artikel. Du er tilsyneladende ressourcepersonen, så derfor er det op til dig at indlede en ny kurs i jeres parforhold. Det gør du ved i første omgang at få arbejdet med dig selv og de overbevisninger, der jo har bragt dig ud i den situation, hvor din ægtefælle føler sig kaldet til at rette på dig i andres påhør.

.