Parforhold parterapi

Kontakten med partneren

dreamstimemedium_35391233Ofte er det en dårlig kontakt, der ødelægger kommunikationen i parforholdet. Der er nogle grundlæggende mellemmenneskelige regler, der skal overholdes, for at kommunikationen kan lykkes.
Kontakt med et andet menneske (eller mellem to lande, firmaer og lignende) består af tre dele: før-kontakten, fuld-kontakten og efter-kontakten.

Før-kontakt er en indledende fase, hvor man undersøger, om det er et godt tidspunkt (at tale sammen), og om stedet og formen er optimal. Man mangler noget og har et behov, man ønsker at få dækket, fx samtale, sex, viden eller nærvær. Her kan bruges nogle bestemte sociale ritualer, vi er blevet enige om, fx en rømmen, et langt blik eller et “Hej!”. Formen er vigtigere end indholdet. Før-kontakten kan være lang eller kort. Det kommer an på om det fx er oplysning om hvad klokken er, eller om det er at gå i seng med hinanden. Før-kontakten er ekstrem vigtig for at den efterfølgende fuld-kontakt kan lykkes.

Fuld-kontakt er udveksling af det, der er vigtigt for begge parter. For to forretningsforbindelser kan fuld-kontakt være at forhandle om kvalitet, pris og lignende. I et parforhold er det det autentiske møde mellem to mennesker, der både tager, tager imod og giver til hinanden. Det kræver både opmærksomhed, mod og åbenhed fra begge parter at få det bedste ud af det. Når behovet er dækket, og begge føler sig ”mætte”, slutter fuld-kontakten.

Efter-kontakt er vigtig, for at ingen skal føle sig svigtede eller forladte. Hvad enten det er et ”på gensyn”, eller det er farvel for altid, er der visse aftalte ritualer, der skal overholdes, for at det føles rart. Tilbagetrækningen og efter-kontakt er vigtig, for at der senere kan skabes en ny sund før- og fuld-kontakt.

Hvis de tre kontakt-faser ikke fungerer optimalt, kan parret opleve ubehag og gnidninger. Ofte er parret ikke bevidste om, hvad der er galt. De kan kun mærke, at NOGET er galt. Tit drejer det sig om vaner eller om manglende viden om ”parforholdets færdselsregler”.

.

 

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic