Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Gamle vaner og utryghed
Hvorfor reagerer nogle mennesker med omklamring, andre med afstand, og andre igen med både længsel og frygt?
Det kan hænge sammen med, hvad vi tidligt i livet lærte om at have brug for andre mennesker.
Det er sjældent noget, vi tænker over.
Vi mærker det bare.
Men kroppen kan have lært et bestemt mønster: Er det trygt at søge hjælp og nærhed – eller er det farligt?
Overblik
- Mønstre fra barndommen påvirker, hvordan voksne søger tryghed i relationer – ikke mindst i parforholdet.
- Der findes fire typiske tilknytningsmønstre: Tryg, ængstelig, undvigende og frygtsom.
- Når forskellige mønstre mødes, kan det skabe en ond cirkel af intensitet og distance.
- Forandring begynder med at forstå ens eget mønster og hvad man gør, når man føler sig utryg.
- Gammel relation erfaring kan forvirre nuværende interaktioner; erkendelse af mønstre kan føre til bedre kommunikation.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Indholdsfortegnelse
Fire forskellige måder at søge tryghed på
Når et barn har det skidt, søger det kontakt – og græder.
Det lærer gennem gentagne erfaringer, hvad der sker, når det har brug for andre.
I den model kan man skelne mellem fire typiske mønstre (eller tilknytningsstil):
1. Den trygge
Barnet græder, og nogen kommer.
Ikke nødvendigvis perfekt hver gang, men tilstrækkeligt stabilt og forudsigeligt.
Barnet lærer:
Det er trygt at have brug for andre.
Som voksen kan det vise sig som en partner, der forholdsvis naturligt kan sige:
“Hvad er der galt?” – uden straks at opleve den andens behov som en trussel.
2. Den ængstelige
Barnet græder, og nogle gange kommer hjælpen – andre gange ikke.
Det kan skabe en oplevelse af, at kærlighed og kontakt er uforudsigelig.
Som voksen kan det føre til et stærkt behov for at holde fast i partneren.
Hvis partneren ikke med det samme svarer på en SMS, kan tankerne hurtigt begynde at løbe:
- Hvor er du?
- Hvorfor svarer du ikke?
- Er der noget galt?
- Er du ved at forlade mig?
3. Den undvigende
Barnet græder, men ingen kommer.
Eller barnet oplever måske oven i købet, at det bliver kritiseret eller straffet for at vise sine behov.
Så kan kroppen lære:
Hvis jeg har brug for andre, bliver jeg såret. Jeg må klare mig selv.
Som voksen kan det vise sig som afstandtagen.
Når konflikten bliver intens, lukker personen måske ned, bliver tavs eller trækker sig – uden nødvendigvis selv helt at forstå hvorfor.
4. Den frygtsomme
Her bliver situationen mere modsætningsfyldt.
Den person, som barnet søger trøst hos, er samtidig en person, barnet kan være bange for.
Så kroppen lærer to ting på én gang:
Kom her.
Gå væk.
Det kan senere skabe et stærkt behov for nærhed kombineret med en stærk trang til at flygte fra den samme nærhed.
Når to forskellige mønstre mødes
Det interessante opstår, når disse mønstre mødes i et parforhold.
En ængstelig person kan søge mere kontakt, når forholdet føles usikkert.
En undvigende person kan søge mere afstand, når forholdet føles intenst.
Og så kan der opstå en ond cirkel:
Den ene kommer tættere på → den anden trækker sig → den første bliver endnu mere urolig → den anden trækker sig endnu mere.
Det kan føles ekstremt intenst.
Man bruger måske overlevelsesstrategierne kamp, flugt, stivnen eller pleaser.
Og netop derfor kan man komme til at forveksle intensitet med kærlighed.
Se også Hoffmann Matricen om hvordan vores forskellige strategier påvirker hinanden.
Er stærke følelser altid tegn på stærk kærlighed?
Nej.
Et forhold kan føles voldsomt, spændende og næsten uimodståeligt, fordi det aktiverer noget dybt i os.
Men stærk aktivering er ikke nødvendigvis det samme som et godt forhold.
Et sundt parforhold skal ikke hele tiden få kroppen til at være på vagt.
Tværtimod skal et godt forhold med tiden gerne give mere ro, tillid, tryghed, anerkendelse, forståelse, respekt og mulighed for at være sig selv.
Det betyder ikke, at et godt parforhold aldrig skal være spændende eller lidenskabeligt.
Det betyder blot, at tryghed og kærlighed ikke behøver at være modsætninger.
Det afgørende er ikke, hvilket mønster du har
Det vigtigste er ikke at finde ud af, om du er “tryg”, “ængstelig”, “undvigende” eller “frygtsom”.
Det afgørende er at opdage, hvad du gør, når du bliver utryg.
Måske:
- søger du mere kontakt?
- begynder du at kontrollere?
- trækker du dig?
- bliver du tavs?
- angriber og kritiserer du?
- forsøger du at løse problemet med det samme?
- eller lukker du helt ned?
Når du kan se og forstå dit eget mønster, får du mulighed for at ændre det.
Lad mig understrege, at det normalt er relativt let at se partnerens mønster, men lad endelig være med at kommentere det. Det vil helt sikkert gå galt mellem jer.
Koncentrer dig i stedet om dig selv og dit eget mønster.
For det er her, forandringen begynder.
Du behøver ikke lade din fortid bestemme din fremtid
De mønstre, vi lærer tidligt i livet, kan være stærke.
Men de behøver ikke være en livstidsdom.
Et parforhold kan faktisk blive et sted, hvor man lærer noget nyt:
Jeg kan godt sige, hvad jeg har brug for, uden at miste dig.
Jeg kan godt give dig plads uden at forlade dig.
Vi kan godt være uenige uden at forholdet er i fare.
Det kræver øvelse, bevidsthed og nogle gange hjælp udefra.
For hvis det havde været kendt og let og nemt at gøre selv, havde du og I jo nok gjort det for længst.
Så det kræver noget ANDET. Noget som typisk er ukendt, kunstigt, besværligt og måske akavet. I det mindste i begyndelsen.
Imidlertid er det muligt at skabe et forhold, hvor nærhed ikke behøver at føles som en kamp, og hvor afstand ikke automatisk føles som et farvel.
Ofte begynder forandringen med ét spørgsmål
Når du mærker den gamle reaktion komme, så prøv at stoppe op et øjeblik og spørge dig selv:
“Hvad er det egentlig, jeg er bange for lige nu – og hvad har jeg brug for?”
Det er et enkelt spørgsmål, men det kan skabe afstand mellem følelsen og den handling, du ellers automatisk ville foretage dig.
Og netop dér opstår muligheden for at vælge anderledes.
Hvis I genkender mønstret
Hvis I igen og igen oplever, at den ene søger kontakt, mens den anden trækker sig, er det ikke nødvendigvis fordi en af jer er problemet.
Det kan være et relationsmønster (tilknytningsmønster), som I begge er blevet en del af.
Når først mønstret bliver bevidstgjort og forstået, bliver det også lettere at arbejde med og ændre på.
Konklusion: Gamle tilknytningsmønstre
Når gamle mønstre styrer mere, end du tror
Det er ikke altid dét, der sker mellem jer lige nu, der skaber de stærkeste reaktioner.
Nogle gange reagerer I også ud fra erfaringer, I har med jer fra tidligere relationer og fra jeres barndom og opvækst.
Det kan betyde, at I gentager de samme konflikter, selv om I egentlig begge ønsker noget andet.
Måske bliver du ekstra følsom over for afstand.
Måske bliver du vred, når du føler dig overset.
Måske mærker du uretfærdighedens brændende svien.
Måske trækker du dig, når konflikten bliver for voldsom.
Og med stor sandsynlighed reagerer din partner på sin egen måde.
Når gamle relationsmønstre tager over, kan det være svært at se forskel på dét, der sker lige nu, og dét, I hver især har med jer fra tidligere.
Det første skridt er derfor ikke nødvendigvis at finde ud af, hvem der har ret.
Det kan derimod være at forstå, hvad der egentlig sker mellem jer.
Når I bliver bedre til at genkende jeres mønstre, får I også mulighed for at reagere anderledes.
Ikke fordi følelserne forsvinder, men fordi I får flere valgmuligheder i den måde, I møder hinanden på.
Se Hoffmann Systemet med løsningsforslag.
Hyppigt stillede spørgsmål
Det kan være, fordi afstand aktiverer en stærk frygt for at miste kontakten.
Det betyder ikke nødvendigvis, at din partner faktisk er ved at forlade dig.
For nogle mennesker kan følelsesmæssig intensitet opleves som overvældende.
At trække sig kan derfor være en måde at forsøge at genfinde ro på – selv om det samtidig kan gøre partneren mere utryg.
Ja. Det første skridt er at opdage, hvad der sker i dig, når du bliver utryg.
Derefter kan du øve dig i nye måder at reagere og kommunikere på.
Måske kan I begynde et andet sted
Hvis I igen og igen ender i de samme konflikter, kan det være værd at undersøge, om det er jeres gamle relationsmønstre, der tager over.
Det behøver ikke betyde, at der er noget galt med jer eller jeres forhold.
Nogle gange handler det først og fremmest om at forstå det mønster, I er havnet i – og finde en anden måde at være sammen på.
Hvis I har brug for hjælp til at se det mere klart, er I velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende gratis samtale over telefonen om, hvad der sker mellem jer.
Ring til mig, for at aftale et tidspunkt for sådan en samtale.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
