Hvorfor reagerer nogle mennesker med omklamring, andre med afstand, og andre igen med både længsel og frygt?
Det kan hænge sammen med, hvad vi tidligt i livet lærte om at have brug for andre mennesker.
Det er sjældent noget, vi tænker over. Vi mærker det bare.
Men kroppen kan have lært et bestemt mønster: Er det trygt at søge hjælp og nærhed – eller er det farligt?
Fire forskellige måder at søge tryghed på
Når et barn har det skidt, søger det kontakt – og græder.
Det lærer gennem gentagne erfaringer, hvad der sker, når det har brug for andre.
I den model kan man skelne mellem fire typiske mønstre (eller tilknytningsstil):
1. Den trygge
Barnet græder, og nogen kommer.
Ikke nødvendigvis perfekt hver gang, men tilstrækkeligt stabilt og forudsigeligt.
Barnet lærer:
Det er trygt at have brug for andre.
Som voksen kan det vise sig som en partner, der forholdsvis naturligt kan sige:
“Hvad er der galt?” – uden straks at opleve den andens behov som en trussel.
2. Den ængstelige
Barnet græder, og nogle gange kommer hjælpen – andre gange ikke.
Det kan skabe en oplevelse af, at kærlighed og kontakt er uforudsigelig.
Som voksen kan det føre til et stærkt behov for at holde fast i partneren.
Hvis partneren ikke med det samme svarer på en SMS, kan tankerne hurtigt begynde at løbe:
- Hvor er du?
- Hvorfor svarer du ikke?
- Er der noget galt?
- Er du ved at forlade mig?
3. Den undvigende
Barnet græder, men ingen kommer.
Eller barnet oplever måske oven i købet, at det bliver kritiseret eller straffet for at vise sine behov.
Så kan kroppen lære:
Hvis jeg har brug for andre, bliver jeg såret. Jeg må klare mig selv.
Som voksen kan det vise sig som afstandtagen.
Når konflikten bliver intens, lukker personen måske ned, bliver tavs eller trækker sig – uden nødvendigvis selv helt at forstå hvorfor.
4. Den frygtsomme
Her bliver situationen mere modsætningsfyldt.
Den person, som barnet søger trøst hos, er samtidig en person, barnet kan være bange for.
Så kroppen lærer to ting på én gang:
Kom her.
Gå væk.
Det kan senere skabe et stærkt behov for nærhed kombineret med en stærk trang til at flygte fra den samme nærhed.
Når to forskellige mønstre mødes
Det interessante opstår, når disse mønstre mødes i et parforhold.
En ængstelig person kan søge mere kontakt, når forholdet føles usikkert.
En undvigende person kan søge mere afstand, når forholdet føles intenst.
Og så kan der opstå en ond cirkel:
Den ene kommer tættere på → den anden trækker sig → den første bliver endnu mere urolig → den anden trækker sig endnu mere.
Det kan føles ekstremt intenst.
Man bruger måske overlevelsesstrategierne kamp, flugt, stivnen eller pleaser.
Og netop derfor kan man komme til at forveksle intensitet med kærlighed.
Er stærke følelser altid tegn på stærk kærlighed?
Nej.
Et forhold kan føles voldsomt, spændende og næsten uimodståeligt, fordi det aktiverer noget dybt i os.
Men stærk aktivering er ikke nødvendigvis det samme som et godt forhold.
Et sundt parforhold skal ikke hele tiden få kroppen til at være på vagt.
Tværtimod skal et godt forhold med tiden gerne give mere ro, tillid, tryghed, anerkendelse, forståelse, respekt og mulighed for at være sig selv.
Det betyder ikke, at et godt parforhold aldrig skal være spændende eller lidenskabeligt.
Det betyder blot, at tryghed og kærlighed ikke behøver at være modsætninger.
Det afgørende er ikke, hvilket mønster du har
Det vigtigste er ikke at finde ud af, om du er “tryg”, “ængstelig”, “undvigende” eller “frygtsom”.
Det afgørende er at opdage, hvad du gør, når du bliver utryg.
Måske:
- søger du mere kontakt?
- begynder du at kontrollere?
- trækker du dig?
- bliver du tavs?
- angriber og kritiserer du?
- forsøger du at løse problemet med det samme?
- eller lukker du helt ned?
Når du kan se og forstå dit eget mønster, får du mulighed for at ændre det.
Lad mig understrege, at det normalt er let at se partnerens mønster, men lad endelig være med at kommentere det. Det vil helt sikkert gå galt mellem jer.
Koncentrer dig i stedet for om dig selv og dit eget mønster.
For det er her, forandringen begynder.
Du behøver ikke lade din fortid bestemme din fremtid
De mønstre, vi lærer tidligt i livet, kan være stærke.
Men de behøver ikke være en livstidsdom.
Et parforhold kan faktisk blive et sted, hvor man lærer noget nyt:
Jeg kan godt sige, hvad jeg har brug for, uden at miste dig.
Jeg kan godt give dig plads uden at forlade dig.
Vi kan godt være uenige uden at forholdet er i fare.
Det kræver øvelse, bevidsthed og nogle gange hjælp udefra.
Men det er muligt at skabe et forhold, hvor nærhed ikke føles som en kamp, og hvor afstand ikke automatisk føles som et farvel.
Ofte begynder forandringen med ét spørgsmål
Når du mærker den gamle reaktion komme, så prøv at stoppe op et øjeblik og spørge dig selv:
“Hvad er det egentlig, jeg er bange for lige nu – og hvad har jeg brug for?”
Det er et enkelt spørgsmål, men det kan skabe afstand mellem følelsen og den handling, du ellers automatisk ville foretage dig.
Og netop dér opstår muligheden for at vælge anderledes.
Hvis I genkender mønstret
Hvis I igen og igen oplever, at den ene søger kontakt, mens den anden trækker sig, er det ikke nødvendigvis fordi en af jer er problemet.
Det kan være et relationsmønster (tilknytningsmønster), som I begge er blevet en del af.
Når først mønstret bliver bevidstgjort og forstået, bliver det også lettere at arbejde med.
Hvis I har brug for hjælp til at forstå, hvad der sker mellem jer, er I velkomne til at kontakte mig.
En indledende samtale kan være en god måde at finde ud af, hvad jeres udfordringer handler om, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Konklusion: Gamle tilknytningsmønstre
Hvorfor bliver jeg så urolig, når min partner trækker sig?
Det kan være, fordi afstand aktiverer en stærk frygt for at miste kontakten.
Det betyder ikke nødvendigvis, at din partner faktisk er ved at forlade dig.
Hvorfor lukker jeg ned, når min partner vil tale om problemerne?
For nogle mennesker kan følelsesmæssig intensitet opleves som overvældende.
At trække sig kan derfor være en måde at forsøge at genfinde ro på – selv om det samtidig kan gøre partneren mere utryg.
Kan man ændre sit relationsmønster?
Ja. Det første skridt er at opdage, hvad der sker i dig, når du bliver utryg.
Derefter kan du øve dig i nye måder at reagere og kommunikere på.