En vej ud af mørket: Sådan stopper I jeres skænderier og genfinder gnisten
Mange par oplever, at deres forhold over tid ændrer sig fra en passioneret kærlighedshistorie til en udmattende serie af skænderier.
Det starter ofte med små irritationer under bagatelgrænsen, som ikke bliver adresseret, og som til sidst ender som dybe, følelsesmæssige sår.
Når hverdagen føles som en ørkenvandring uden oaser, er det et tegn på, at de følelsesmæssige kærlighedsbeholdere er tomme.
Men det er vigtigt at forstå, at det sjældent er mangel på kærlighed, der er problemet, men snarere mangel på de rette kommunikationsværktøjer til at håndtere de uundgåelige konflikter.
Når hverdagen bliver en kampplads
I et parforhold er det helt naturligt, at man er uenige, da man er to forskellige individer med hver sin baggrund og forventninger.
Problemet opstår dog, når uenigheden kammer over i destruktive skænderier, hvor man blandt bruger bruger ordet “du” som et våben og fokuserer på at få ret fremfor at forstå sin partner.
Foragt, kritik, forsvar og obstruktion er de fire værste ting, man kan udsætte sin partner for, og de er sikre tegn på, at forholdet er i krise.
For at vende denne udvikling må man holde op med at sovse rundt i sin egen utilfredshed og i stedet tage 100 % selvansvar for den energi, man bringer ind i rummet og parforholdet.
Prioriteringstrekanten som kompas
En hyppig årsag til konflikter er en uhensigtsmæssig prioritering, hvor børn eller job kommer før parforholdet. Den sundeste prioritering er at sætte sig selv først (mærk efter, hvad du vil have, og sig det højt på en hensigtsmæssig måde), derefter sin partner, og først derefter børn og arbejde og alle mulige andre.
Når parforholdet (forældrene) fungerer som familiens stærke rygrad, trives børnene også betydeligt bedre.
Værktøjskassen til den fredelige dialog
For at bryde de negative mønstre skal man have praktiske redskaber, der virker, når følelserne koger. Det handler om at skabe faste rammer for samtalen, så ingen føler sig overrumplet eller trængt op i en krog.
- Stopsignalet: Aftal et neutralt ord som “traktor” eller “time-out”, der øjeblikkeligt standser et skænderi.
- Tre-trins raketten: Definér dit ønske, tal ud fra dig selv med føle-ord, og slut af med et konkret spørgsmål.
- Slusetid: Afsæt 5-10 minutter hver dag efter arbejde til at lande sammen og skabe kontakt uden forstyrrelser.
- Surfing: Lær at lytte til din partners nøgleord og gentag dem med empati for at din partner kan føle sig hørt. Det vil dæmpe vreden.
Undgå de giftige ord
Ordene “du”, “ikke”, “nej”, “altid” og “aldrig” fungerer som benzin på bålet i en konflikt. Ved at fjerne dem fra jeres ordforråd og i stedet fokusere på jeres egne behov i nuet, sænker I det emotionelle tryk markant.
Investering i en fremtid uden destruktive skænderier
Varig forandring kræver vilje og tid; det tager typisk omkring 90 dage at indøve nye, sunde vaner.
Kærlighed i et modent forhold er cirka 80 % vilje og resten er følelser.
Ved at vælge at “vande græsset, hvor man står” (så det bliver grønnest dér), kan man genopbygge respekten og beundringen for hinanden.
At gå i parterapi eller til parcoaching er ikke et nederlag, men en modig investering i resten af jeres fælles liv.
Husk, at den bedste måde at forudsige fremtiden på er at skabe den selv gennem de valg, I træffer i dag for at minimere jeres skænderier.
Er I klar til at stoppe kampen og genfinde hinanden?
Hvis jeres kommunikation er gået i hårdknude, og I ønsker hjælp til at bryde de negative mønstre, tilbyder jeg en gratis 45-minutters afklarende samtale over telefonen.
Lad os sammen se på, hvordan I kan skabe et parforhold baseret på autentisk tillid og gensidig respekt.
Ring til mig for at tage det første skridt mod en bedre relation.
Parforhold, skænderier, vi skændes hele tiden, kommunikation, selvansvar, konfliktløsning, tillid, parcoaching