Hvad gør en parterapeut egentlig?
En parterapeut eller en parcoach er ikke en dommer, der afgør hvem der har ret.
Det er derimod en professionel samtalepartner, der hjælper jer med at forstå det, der sker mellem jer – også det, der er svært at sætte ord på.
Mange par oplever, at de taler – men ikke føler sig forstået.
Her skaber terapeuten/coachen en ramme, hvor begge bliver hørt, uden at samtalen løber af sporet.
Det giver ro.
Og det åbner for en ny form for dialog.
Når samtalen får struktur
En vigtig opgave for en parterapeut er at skabe struktur i kommunikationen. Det betyder, at I ikke længere taler i munden på hinanden eller gentager de samme mønstre eller råber for at blive hørt.
Hvordan hjælper det jer?
- I skaber tryghed for hinanden
- I får tid og plads til at tale færdigt
- I bliver hjulpet til at lytte uden at afbryde
- I lærer at udtrykke jer mere klart
- I får nogle bedre vaner i hverdagen
Struktur lyder simpelt – men det gør en stor forskel.
Når samtalen bliver mere rolig, bliver det også lettere at forstå hinanden.
At få øje på mønstrene
Midt i processen vil en parterapeut ofte hjælpe jer med at opdage de mønstre, der gentager sig i jeres relation.
De typiske dynamikker
- Den ene trækker sig, den anden presser på
- Kritik mødes med forsvar
- Tavshed skaber afstand
Når I ser mønstrene tydeligt, begynder I at forstå, hvorfor konflikterne opstår.
Det er her, at forandringen starter.
For når noget bliver bevidst, kan det også ændres.
Nye måder at være sammen på
En dygtig parterapeut støtter jer i at finde nye måder at møde hinanden på. Det handler ikke om at ændre jeres personligheder, men om at ændre måden, I er sammen på.
Små skridt med stor betydning
- At reagere langsommere i pressede situationer
- At skabe tryghed og vise sårbarhed i stedet for at beskytte sig
- At tage ansvar for egne følelser
Ført og fremmest skal I skabe en ny form for tryghed i relationen.
Og med tryghed følger ofte både nærhed og respekt.
Et trygt sted at starte
Det kan være svært at tage det første skridt og række ud efter hjælp.
Men det er ofte netop det skridt, der gør forskellen.
Hvis I ønsker at forstå hinanden bedre og skabe en stærkere relation, er I velkomne til at tage kontakt for en uforpligtende samtale over telefonen om, hvordan en parterapeut kan støtte jer i jeres proces.
Parterapeut, parforhold, kommunikation, konflikter, relationer, nærhed