Brexit
I disse dage bliver der skrevet meget om Storbritanniens afstemning om EU-medlemskabet. www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/vaelgere-vil-traekke-stemmer-tilbage-efter-brexit
En del englændere er vågnet op med tømmermænd, og har fortrudt deres stemme til UD-siden. Mange har slet ikke været klar over, hvad EU egentlig var, men blot stemt med følelserne. Der var et eller andet, de var utilfredse med (primært indvandring), og det skulle bare stoppe.
Derfor stemte lidt flere end halvdelen af englænderne, som de gjorde.
Klik her for at se flere anmeldelser
Parforholdet
I parforholdet ses samme problematikker også en gang imellem. Vi beslutter os for samlivet med følelserne.
Når problemer med usvigelighed sikkerhed opstår, tager vi så nogle gange beslutninger, vi ikke kan overskue konsekvenserne af.
Noget kan føles ubehageligt, og når det har stået på i tilstrækkelig lang tid, uden bedring, falder valget alt for tit på skilsmisse.
Men mange opdager efterfølgende, at denne beslutning blot betyder, at der er nogle bestemte problemer, der bliver løst, mens andre nye problemer opstår.
Hvis man ikke ændrer noget i sin holdning og adfærd, vil summen af problemer altid være den samme.
Sandheden er, at hvis man havde gjort noget aktivt ved de oprindelige problemer, det vil sige ændret holdning og dermed adfærd, kunne problemerne måske være blevet løst – vel at mærke uden at man skulle trækkes igennem (endnu) en skilsmisse.
Vi træffer altid vores beslutninger med følelserne, men retfærdiggør dem bagefter med rationel logik. Det foregår aldrig den modsatte vej – selv om vi tror det. Selv store beslutninger som at flyve til månen eller bygge Storebæltsbro er først truffet med følelserne, og derefter er der fundet passende argumenter for, at det var en god ide.
Hvad er løsningen så?
Det optimale i enhver situation vil være at afbalancere den rationelle logik med den følelsesmæssige. Begge dele er lige vigtige, men den følelsesmæssige FØLES vigtigere. Derfor risikerer vi igen og igen at vågne med tømmermænd og smertefuldt oprydningsarbejde.
www.dr.dk/levnu/parforhold/parterapeut-skilsmisse-loeser-ikke-problemer-i-parforholdet
Heldigvis er det aldrig for sent at foretage denne afbalancering, men man kan sjældent gøre det alene. Hvis det havde været nemt, havde man jo gjort det for længe siden…
.