Hvordan kan mentor-coaching hjælpe dig?
Mentor-Coaching kan hjælpe dig med at få et lettere og bedre liv. Dette gælder for alle mennesker.
- Har du det godt – og vil du gerne have det endnu bedre?
- Har du balance på alle planer i dit liv – både karrieremæssigt, arbejdsmæssigt og privat?
- Er du i stand til at nå dine mål?
Alle ved, at vi har ressourcerne i os. Disse kan imidlertid nogen gange ligge godt gemt under et dække af indgroede vaner og mønstre fra barndommen af fx ikke at være god nok eller mangelsituationer. I virkeligheden er det os selv, der bremser vores egen udvikling.
Har du lyst til at få afdækket blokeringerne, at få “løsnet bremsen” og komme ind til potentialet, ressourcerne og livfuldheden, som allerede er i dig?
Klik her for at se flere anmeldelser
Vil du gerne være foruden negative tanker, unødigt brokkeri og stress?
Ønsker du mere ægte arbejdsglæde, motivation, forandring, trivsel, anerkendende kommunikation, samarbejde og ansvar?
Vil du være bedre til at prioritere din tid, så du ikke behøver at løbe så stærkt?
Alle disse ovennævnte ting kan ændres til det bedre.
Der er ingen tvivl om, at du er en ressourcestærk person med vilje til at ændre ting til det bedre. At du lige nu læser denne hjemmeside, er et signal til dig selv om, at du har styrken, viljen og kræfterne. Derfor har du også chancen for at gøre din situation endnu bedre, end den i forvejen er.
Valg
Livet handler om valg. Tilvalg og fravalg. ”Skal jeg vælge at blive i dette (ubehagelige) og lære af det – eller skal jeg vælge at gå min vej, og lære af dét?”
Ikke at vælge er også et valg, men et passivt valg.
Jobbet var et valg. Ægtefællen var et valg. Boligen har været et valg. Mine økonomiske dispositioner har (oprindeligt) været mine egne valg. Alle omstændigheder og fortrædeligheder er alt sammen noget, jeg bevidst eller ubevidst har valgt. Vores holdning til tingene er nemlig et valg.
Et godt eksempel er Nick Vujicic fra Melbourne, der blev født uden arme og ben. Han var temmelig depressiv over sin situation, indtil han valgte at se det positive i det. Han er nu inspirator for en masse mennesker. Se nogle videoer med ham på YouTube (www.youtube.com/results?search_query=Nick+Vujicic).
Der findes intet rigtigt eller forkert – godt eller dårligt.
Der findes kun konsekvenser af vores holdninger og valg.
Hvad er godt, og hvad er ikke så godt for os? Hvordan er vi i stand til at skelne?
Resultatet af vores valg er konsekvenser.
De valg, vi vælger at træffe, afgør vores skæbne.
Der er aldrig en situation, i hvilket man ikke kan finde en udvej. Faktisk er der i tusindvis af praktiske muligheder og valg, men på grund af folks vaner, bliver de fleste ved med at se mangel-perspektivet i situationerne, indtil de til sidst finder sig selv i den uønskede situation, hvor det ser ud, som om der ikke er flere valgmuligheder.
Hvis jeg vil have noget andet, end det jeg har haft indtil nu,
bliver jeg nok nødt til at gøre noget andet, end det jeg har gjort indtil nu.
BEAM-Handling
En måde at foretage forandringer i sit liv, er at gennemgå følgende fem trin (BEAM-Handling):
1. Bevidstgørelse (at få øje på, hvad der virkelig sker),
2. Erkendelse (at se, at det handler om mig selv og de psykologiske forsvarsmekanismer),
3. Ansvarlighed (at være klar over, at jeg selv er en del af problemet og en del af løsningen),
4. Muligheder (få nye valgmuligheder), samt
5. Handling (at gøre noget ved det).
Be-handlingen er BEAM-Handling.
Som en målrettet laserlys-stråle.
At gennemleve disse fem trin sammen med en kvalificeret coach eller psykoterapeut kaldes også accelereret læring, hvor man lettest og hurtigst bliver bevidst om sammenhængen mellem valg og konsekvenser.
Læs mere om BEAMH på www.bedreparforholdkøbenhavn.dk/beamh
Symptomer og årsager
Ofte reagerer vi på symptomerne, fordi det kan være svært at få øje på årsagerne.
Et eksempel på afstand mellem symptom og årsag er bilens olielampe, der pludselig blinker. Er det olielampen, der er problemet? Eller befinder problemet sig ude under motorhjelmen? Vil det hjælpe noget at klistre et stykke tape over olielampen, så man er fri for at se på blinkeriet?
At kende sammenhængen mellem olielampen og manglende motorolie er ikke noget man kan vide, før man ved det – altså før man har lært det.
Den mest effektive måde at lære på, er at forkorte afstanden mellem valg og konsekvenser.
Jeg tror, at der er en grund til, at mange børn og unge mennesker er vilde med computerspil.
Der er nemlig respons lige med det samme. Når man handler og agerer, kommer reaktionen momentant. Vejen mellem valg og konsekvens er kort. Jeg tror, at den store lidenskab og fascination af computerspil i dag er et symptom på manglende hurtig klar konsekvens og grænser i resten af vedkommendes liv.
Jeg havde en klient, der på et tidspunkt i sit liv var vild med at spille Tetris (computerspil med kvadrater i forskellig størrelse, der daler ned og skal placeres på en bestemt måde, for at få en række). Hun brugte alle sine pauser i løbet af dagen til at spille Tetris, og gjorde det i en lang periode. Resten af hendes liv var på det tidspunkt temmelig kaotisk. Men i dette spil kom der orden med det samme.
Det er vigtigt, at der er en passende balance mellem kaos og styring/kontrol. For lidt og for meget fordærver alting.
Hvordan ændrer man sig?
Primært handler det om at arbejde med problemstillinger inden i dig selv, i stedet for uden for dig selv.
Hvis du vil have en vedvarende forandring, er det ikke nok med en adfærdsmodificering. Det ville være det samme som at slukke en ildebrand, men ikke at sørge for at forhindre, at der senere opstår nye brande. Der skal ofte noget mere dybdegående arbejde over længere tid til. Dette inkluderer næsten altid arbejde med kroppen. Mange mennesker befinder sig i dag mest i deres tanker på det mentale plan. Hvis du har afskåret dig fra din krop (fordi det smerter for meget at mærke den) har du også afskåret dig fra en stor del af dine ressourcer, muligheder, kreativitet og intuition.
Kognetiv mental coaching og terapi hjælper et langt stykke, men er sjældent nok, hvis man ønsker dybdegående og vedvarende forandringer i sit liv.
Ændringerne i det personlige arbejde med holdningerne må nødvendigvis ske så langsomt, at de indre værdier kan nå at følge med. Hvis du forcerer en personlig udvikling, risikerer du at føle sig uautentisk og falsk.
Symptomer og årsager
Hvad er et symptom? Det er noget, der skal advare om en fare. Fx olielampen i bilen.
Naturen, og dermed vores krop, er særdeles viseligt indrettet. En smerte er et symptom på, at noget er galt. Det er ikke smerten i sig selv, der er problemet eller årsagen, og derfor er det heller ikke blot smerten, der skal fjernes, men derimod selve årsagen.
I vores samfund har vi besluttet os til, at smerte ikke er godt, og at det skal fjernes for enhver pris. Hvad de fleste ikke er klar over, er, at hvis vi fjerner en smerte uden at gøre noget ved årsagen, kan det senere betyde endnu større ødelæggelse, smerte og lidelse. Der er på sigt stor forskel på at symptombehandling kontra at søge efter årsagen og så sætte ind med nødvendige tiltag.
Det er heller ikke tilstrækkeligt at yde et lån til en skrantende virksomhed uden at se på, om den manglende kapital er årsagen til problemerne – eller blot er symptom på at noget andet er galt.
Brandalarmen
Brandalarmen ringer. Det brænder et sted! Den larmende alarmklokke er et symptom på, at der er noget andet galt end selve klokken. Det er ikke tilstrækkeligt blot at få standset klokken, så støjen forsvinder.
Hvis vi kun er interesserede i at slukke for larmen uden at gøre noget andet, risikerer vi, at skaden fra branden udvikler sig og kan ende i en katastrofe.
Så det er GODT, at brandalarmen lyder højt og øredøvende, selv om det er generende.
Måske er det et osende stearinlys, der har sat den i gang – eller måske er det en kæmpe ildebrand, vi skal give opmærksomhed og gøre noget ved.
Hvis du er brandchef, og du ikke aner, hvad der er galt, eller hvor det brænder, ville det måske være en god ide først at finde ringeklokken. Den er det eneste sikre holdepunkt, du har, og du kan høre den helt tydeligt, så den skulle ikke være svær at finde.
Når du har fundet klokken, følger du ledningerne til en røgdetektor. Men det er ikke røgdetektoren, der er problemet.
Røgdetektoren har registreret røg. Skal vi bare fjerne røgen? Røgen er heller ikke årsagen, men stadig kun et symptom.
Hvis vi følger røgen til udspringet, så finder vi nedenunder flammerne, og det er dem, der er årsagen. Så enkelt er det! Hvis bare man fjerner een af de tre ting (ilt, varme eller brandbart materiale), stopper branden af sig selv.
En brandalarm går aldrig i gang med det samme. Årsagen (ildebranden) startede et stykke tid forinden. Derfor vil det også altid tage et stykke tid at fjerne selve årsagen.
På samme måde har man også haft en økonomisk eller helbredsmæssig udfordring en stykke tid, inden man mærker symptomerne i form af underskud, smerter eller lignende.
Og måske har der været vigende marked eller ledelsesmæssige problemer et stykke tid, inden det fremgår af virksomhedens regnskaber som underskud.
Smerte er godt! – Den fortæller os nemlig, at noget er galt. Vi skal selvfølgelig reagere på smerten, men det er ikke ligegyldigt HVORDAN vi reagerer!
Både den følelsesmæssige, fysiske og økonomiske smerte. Hvis vi blot sminker symptomet med fester, smertestillende medicin eller økonomiske hjælpepakker, så er der stadig ikke gjort noget ved ÅRSAGEN, og vi risikerer, at skaden fortsætter og bliver værre.
Så der er en grund til, at vi føler smerte. Den fortæller os nemlig, at der er noget galt et sted og den giver os mulighed for at gøre noget ved det.
Hvad mon er det bedste?
– forebyggelse og vedligeholdelse, eller
– reparation og helbredelse?
Dette valg er op til hver enkelt af os.
Hvad skal der til?
Hvis jeg får ondt i en tand og ikke kan tygge ordentligt, opsøger jeg min tandlæge.
Hvis min bil ikke kører ordentligt, finder jeg et værksted, hvor jeg kan få den repareret.
Men hvad skal jeg gøre, hvis der er noget i mit liv, jeg føler ikke fungerer ordentligt? Hvis jeg oplever ubehag, smerte, irritation, vrede og frustration?
I gamle dage opsøgte man præsten, der tog sig af en masse funktioner i samfundet. Han (det var altid en mand) var sjælesørger, rådgiver med afgrøderne, mægler og en hel del andre titler. Da samfundet blev mere komplekst, blev nogle af funktionerne delt ud på specialister, fx psykologer, agronomer, dommere og andre.
En mentor-coach eller psykoterapeut er specialuddannet i at tage sig af andre menneskers følelsesmæssige smerte, så denne kan opløses, og vedkommende kan komme videre i sit liv på en mere behagelig måde.
Der er lavet undersøgelser om, hvad som virker og hvad som ikke virker, indenfor alle former for psykoterapi, pædagogik, integrativ forskning, selvudvikling og humanisme. Man har forsket i, hvad der reelt har skabt en menneskelig positiv forandring, både kvalitativ men også fysisk målbart.
Resultatet viste sig at være, at der ikke er én bestemt retning, der er bedre end en anden.
Det viste sig, at 40% af virkningen og resultaterne i psykoterapi kommer fra klienten selv. Ressourcerne, motivationen, viljen til at koble netværk på, og klientens eget initiativ er altid det vigtigste.
30% af udbyttet er relationen med psykoterapeuten. Et reelt medmenneskeligt møde om temaet i livet. Et møde med accept og åbenhed. At terapeuten kan lytte på en ikke-dømmende måde.
15% af virkningen er forklaring og forventning om bedring. At tage medansvar, at have en tro på værktøjerne og forventning om forandring. At der er en fornemmelse af at vide, hvor vi er på vej hen.
15% af virkningen er selve metoden, som kan være alt fra kognitiv terapi over katarsis til aromaterapi…..
Det viser sig også, at 30% i alle kontrolgrupper har placibo effekt. At ”forsøgspersonen” har en forventning, der influerer på resultatet.
Disse oplysninger kommer fra bogen ”The heart and soul of change – What Works in Psychotherapy” af Mark A. Hubble, Barry L. Duncan og Scott D. Miller. (www.apa.org/pubs/books/431723A.aspx) Det er en tyk bog med samling af resultaterne af al amerikansk forskning af behandlinger gennem 30 år.
Hvad er det, der sker i verden lige nu?
Jeg håber, at du har fået et overblik over, hvilke muligheder der er, hvis noget ikke fungerer optimalt. Hvis der fx er tidspres, uindfriede forventninger, sure kunder, håbløse chefer eller dalende kompetencer.
Jeg ville ønske, at flere mennesker var klar over, at de selv er herre over, hvordan de har det på deres arbejde og i deres privatliv. Om de vil være glade eller kede af det. Motiverede eller desillusionerede. Raske eller syge. Rige eller fattige. Positive eller negative. Det drejer sig nemlig udelukkende om de valg, vi hele tiden træffer livet igennem. Til- og fra-valg. Det er alt sammen vores eget ansvar. Kort sagt er de ikke opmærksomme på, at sparring med en professionel og neutral rådgiver kunne gøre hele forskellen.
Livet er pragtfuldt, når man vælger et pragtfuldt liv.
Vil det være OK for dig at arbejde sammen med en person, der har en meget direkte og resultatorienteret måde at arbejde på? Så ring til mig for at få flere informationer.
.