Tøffelhelten og kommandanten
Parret stod midt i en ubalance, der havde udviklet sig gennem flere år.
Manden følte sig som en tøffelhelt, der ikke længere havde autoritet eller gennemslagskraft i familien.
Kvinden var frustreret over hans manglende initiativ og oplevede, at hun stod alene med ansvaret. Hun var følelsesmæssigt overbelastet.
Stemningen i hjemmet var præget af hans resignation og hendes raseri, og konflikten påvirkede også deres hjemmeboende børn, som efterhånden begyndte at få problemer i skolen og med nattesøvnen.
Den skjulte årsag
Bag konflikten lå en dyb asymmetri i rollerne.
Manden havde trukket sig mere og mere, fordi han ikke følte sig værdsat og respekteret, og kvinden havde taget mere og mere styring, fordi hun ikke følte sig støttet.
Ingen af dem ønskede dominans, men dynamikken havde skabt en magtbalance, der gjorde begge utilfredse og utrygge.
De reagerede på hinanden i stedet for at forstå hinanden.
Mønsteret
Deres mønster var et klassisk “overansvar–underansvar”-løkke.
Hun tog over, fordi hun ikke følte, han gjorde nok.
Han trak sig, fordi han følte, hun gjorde for meget.
Jo mere hun pressede, jo mere trak han sig.
Jo mere han trak sig, jo mere pressede hun.
Mønstret var selvforstærkende og skabte en konstant følelse af kamp.
Værktøjerne
Vi arbejdede med afbalancering af rollerne og genopbygning af respekt mellem dem.
Fokus var at få dem i øjenhøjde igen, så ingen skulle hverken dominere eller underkaste sig.
Manden fik hjælp til at genfinde sit selvværd og sin naturlige autoritet, og kvinden lærte at slippe kontrollen og genvinde tilliden til ham.
Det vigtigste værktøj vise sig at være Brønden, som gjorde dem hver især i stand til at udtrykke sig selvansvarligt og hensigtsmæssigt, samt at få fra partneren hvad vedkommende havde brug for. Samtidig behøvede partneren ikke at gætte sig frem til, hvordan denne skulle reagere, for at kunne give hvad der var brug for.
Samtalerne skabte et trygt rum, hvor begge kunne udtrykke behov uden at blive mødt med vrede eller tilbagetrækning.
Hvad parret lærte
De lærte, at dominans sjældent handler om magt, men derimod om utryghed.
Når begge parter føler sig set og respekteret, forsvinder behovet for at styre eller trække sig.
Manden trådte frem som en stabil og ansvarlig partner, og kvinden faldt til ro, fordi hun igen kunne læne sig ind i ham.
Deres børn reagerede øjeblikkeligt på den nye harmoni – problemerne i skolen forsvandt relativt hurtigt, da stemningen i hjemmet blev tryg.
Hvad kan du som læser tage med?
Dominans i parforhold er sjældent et personlighedstræk – det er et mønster, der opstår, når balancen er forsvundet.
Når man genfinder respekt i øjenhøjde med hinanden, genfinder man også kærligheden.
Et parforhold fungerer bedst, når begge parter står stærkt, og ingen behøver at være hverken chef eller underordnet.
Dominans, parcoaching, ubalance, selvværd, case story
Se flere case-stories på www.parforhold-parterapi.dk/case-stories