Spring til indhold

Passion i parforholdet

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Passion og lidenskab

  • Har du fundet din rette hylde i tilværelsen sammen med den rette person?
  • Vågner du op om morgenen og glæder dig til dagen og de spændende nye muligheder og oplevelser, der venter dig?
  • Brænder du for dét, du laver, og elsker du de mennesker, du er sammen med?

Hvad mon det er, der får os til at føle os levende – og hvad sker der, når passionen forsvinder fra livet eller parforholdet?
Passion handler ikke kun om forelskelse og stærke følelser.
Det handler i høj grad også om at mærke mening, glæde, nærvær og lysten til at engagere sig i det og de mennesker, der betyder mest for os.

Hvis passionen skulle være forsvundet, behøver den heldigvis ikke at være væk for altid.
Med større bevidsthed og nye handlinger kan du genfinde gnisten og skabe mere liv og kærlighed i hverdagen.


Det får du ud af at læse artiklen

  • Hvad passion og lidenskab egentlig betyder – og hvorfor det er vigtigt.
  • Hvordan passion kan give livet retning, mening og glæde.
  • Hvilke tegn der kan vise, at du har mistet din passion.
  • Hvordan ensomhed, manglende frihed og fastlåste vaner kan påvirke livsglæden.
  • Hvornår passion kan blive en flugt fra problemer frem for en sund drivkraft.
  • Hvordan du kan begynde at genfinde passionen og skabe mere nærvær i dit parforhold.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen for denne side


Ordet passion

passion i parforholdet

Hvad betyder det egentlig at være passioneret?
Ordet ”passion” kommer af latin “passio“, som er afledt af patior, “jeg lider”, det vil sige lidenskab.
At man er parat til at lide for at gøre det, man gør.
At smerte ikke er nogen hindring for at mærke fryden.
Det er lidt ligesom kvinder, der føder. Fødsels-smerter har den funktion, at det hjælper kvinden med at fokusere 100% på fødslen, hvilket er det mest optimale i det øjeblik.

At være passioneret i det man laver, giver for de fleste mennesker en mening med tilværelsen.

At kunne brænde for en sag betyder, at man er i stand til at gå gennem ild og vand for at kunne skabe de resultater, man ønsker, og som man har det godt med.


Manglende passion

Hvordan går det med de mennesker, der ikke oplever glæde eller nogen former for lidenskab?
Er det umuligt for dem at ændre kursen og komme op af det sorte hul?

Nogle mennesker, jeg har talt med, fortæller om eksistentielle kriser i livet.
De er ofte ansvarsfulde, pligtopfyldende mennesker, der har brændt for en sag, men hvor gulvtæppet helt eller delvist er blevet revet væk under dem.

Andre føler, at de er ensomme i deres parforhold eller har et ensomt job.
At de sidder alene foran en computerskærm eller sammen med en telefon.
Selv om de har kollegaer rundt omkring sig, har de svært ved at mærke samværet og sammenholdet.

Nogen føler, at de lever efter andres dagsorden med manglende frihed.
At de engang var passionerede, men at den er tabt undervejs.
Hvis man oplever, at man ofte tyer til overspringshandlinger, eksempelvis ligegyldige aktiviteter, der kunne vente, kan dette være et signal til, at man måske har mistet passionen.

Og andre igen får lyst til sidespring og være utro. Også dette er typisk et tydeligt tegn på, at noget er galt eller mangler.


Kan passion være uhensigtsmæssig?

Normalt er passion godt, men kan det også være skadeligt?

Hvis man bruger sin passion til at flygte fra et eller andet, kan det skade både en selv og relationerne.
Det kunne være en smerte enten psykisk eller følelsesmæssig.
At man fylder et hul og tomrum med hektisk aktivitet.
Den form for passion er helt klart en ubalance.
Så der skal være balance hele vejen rundt og på alle planer, for at en passion er sund.

Små børn har en helt naturlig og glødende passion for at lære at kravle, at gå, at tale, at læse og skrive osv.
Vi har alle på et tidspunkt i vores liv haft en passion for noget.

Fornyet passion

passion i parforholdet

Er det muligt at få passion i parforholdet tilbage, hvis den er forsvundet?
Svaret er ja!

Hvordan kan man mærke, at man er på rette vej?
Det kan man, når man føler, at man er i flow, at tiden står stille/flyver, og alt andet lukkes ude – med andre ord: Tilstedeværelse i nuet.

Når man helt er fokuseret på en opgaven eller en person.
At hele kroppen er med, og man føler sig i et med det, man er optaget af.
At dét man laver har værdi, det vil sige er i overensstemmelse med ens værdisæt.
At man føler, at der er et formål med ens eksistens.

Når vi bliver forelskede, mærker vi det helt naturligt.
Men det kan også forekomme i forbindelse med vores arbejde, familieliv eller fritidsinteresser.
Der skal ”blot” gøres noget for det, – for det kommer ikke af sig selv.

Jeg er selv meget passioneret omkring at hjælpe andre mennesker med at få et endnu bedre liv.
At støtte ressourcestærke mennesker med en kursændring i livet, så de virkelig kommer til at leve deres potentiale.
Jeg gør det med artikler, foredrag, forfatterskab, workshops, kurser og mentor-coaching en-til-en eller i grupper – og jeg nyder det.

For at få noget andet, end dét man har haft hidtil, bliver man formentlig nødt til at gøre noget andet, end dét man har gjort indtil nu.

Det er aldrig for sent.
Motivationen skal blot være til stede.
Så åbner muligheder sig helt naturligt op.


Konklusion: Passion i parforholdet

Passion er en vigtig del af et liv med mening, glæde og engagement.
Den kan vise sig i vores arbejde, interesser, relationer og ikke mindst i parforholdet.
Men passion er ikke nødvendigvis konstant.
Den kan blive svækket af hverdagens rutiner, manglende nærvær, ensomhed eller oplevelsen af at leve på andres præmisser.

Når passionen forsvinder, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag.
Handler det om træthed, utilfredshed, gamle vaner eller noget i relationen, der trænger til opmærksomhed?
Det er også vigtigt at skelne mellem en sund passion og en hektisk aktivitet, der bruges til at flygte fra svære følelser.

Du behøver ikke acceptere, at livet eller parforholdet skal føles tomt.
Små ændringer, ærlige samtaler og nye fælles oplevelser kan være begyndelsen på en forandring.
Det kræver ofte, at du bliver mere bevidst om, hvad der virkelig betyder noget for dig, og begynder at handle i overensstemmelse med det.

Det er aldrig for sent at skabe mere passion, nærvær og livsglæde.
Det første skridt er at undersøge, hvad du længes efter – og hvad du selv kan gøre for at komme nærmere din passion.

Hyppigt stillede spørgsmål

1. Hvad betyder passion?

Passion er en stærk interesse, lidenskab eller indre drivkraft, som får dig til at engagere dig helhjertet i noget eller nogen.
Det kan være dit arbejde, en fritidsinteresse, dine værdier eller dit parforhold.
Passion hænger ofte sammen med oplevelsen af mening, glæde og nærvær.

2. Hvorfor mister man passionen i sit parforhold?

Passionen kan blive svækket af hverdagens rutiner, manglende kommunikation, konflikter, følelsesmæssig afstand eller for lidt tid sammen.
Nogle gange hænger den også sammen med personlige udfordringer eller utilfredshed på andre områder af livet.
Det kan hjælpe at undersøge, hvad der har ændret sig, og hvad I hver især savner.

3. Kan man genfinde passionen i et langvarigt parforhold?

Ja, det er muligt at genfinde eller udvikle passionen, selv efter mange år sammen.
Det kræver ikke nødvendigvis store romantiske tiltag.
Mere nærvær, nysgerrighed på hinanden, ærlige samtaler og nye fælles oplevelser kan hjælpe jer med at skabe kontakt på nye måder.
Hvis I sidder fast i de samme mønstre, kan parcoaching eller parterapi også være en hjælp.

4. Hvornår kan passion blive usund?

Passion kan blive uhensigtsmæssig, hvis den bruges til at undgå problemer, svære følelser eller andre vigtige områder af livet.
Hvis en aktivitet fylder så meget, at den går ud over helbredet, ansvaret eller relationerne, kan det være tegn på ubalance.
Sund passion giver engagement og mening, samtidig med at der er plads til hvile, nærhed og andre vigtige behov.

27:23 minutter

 

Ønsker du mere passion og nærvær i dit parforhold?

Hvis du oplever, at glæden, nærheden eller passionen er blevet mindre i dit parforhold, behøver du ikke finde løsningen alene.
Som parcoach hjælper jeg jer med at undersøge, hvad der står i vejen, og hvilke konkrete ændringer der kan bringe jer tættere på det parforhold, I ønsker jer.

Du er velkommen til at ringe til mig, så vi kan aftale et godt tidspunkt at have en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Sammen kan vi tale om jeres situation og afklare, hvad der kunne være en god vej videre.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

.