Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Føler du dig ikke prioriteret – eller bruger du din tid på det forkerte?
De fleste konflikter i parforhold handler i virkeligheden ikke om mangel på kærlighed.
De handler derimod om mangel på prioritering.
Mange mennesker bruger enorme mængder energi på børn, arbejde, familie, venner og praktiske opgaver.
Til sidst på dagen er der ofte kun lidt overskud tilbage til dem selv og den partner, de har valgt at dele livet med.
Men sådan behøver det ikke at være.
Det er her, Hoffmann Prioriteringstrekanten kan bruges som en enkel forklaringsmodel.
Som udgangspunkt kræver et godt og bæredygtigt liv at man bevidst prioriterer sit liv indefra og ud.
Først skal du kende og tage ansvar for dig selv.
Derefter skal du tage vare på relationen til din partner.
Først på det næste niveau kommer børn og arbejde.
Alt andet kommer derefter.
Det betyder ikke, at børn eller arbejde er uvigtige.
Det betyder, at fundamentet skal være i orden, hvis resten skal kunne holde.
Prioritering handler om valg – ikke bare om tid
Vi prioriterer hele tiden.
Vi prioriterer med vores tid, vores penge, vores opmærksomhed og vores energi.
Vi prioriterer med dét, vi siger ja til – og med dét, vi ikke får sagt nej til.
Problemet er, at for mange sker prioriteringer automatisk.
Telefonen ringer.
En mail tikker ind.
Et barn har brug for noget.
Arbejdet kræver opmærksomhed.
Familien inviterer.
Vennerne spørger.
Der er indkøb, madlavning, vasketøj og hundredvis af små ting.
Alt sammen kan selvfølgelig være vigtigt.
Men hvis du hele tiden reagerer på det, der råber højest, risikerer du at forsømme det, der på længere sigt betyder mest.
Det minder om at stå i en synkende båd og blive ved med at øse vand ud, uden først at undersøge, hvor hullet er og få det stoppet.
Nogle problemer skal ikke bare håndteres. De skal forstås ved roden.
Hvor kommer vandet ind?
Først når hullet er fundet og lukket, giver det mening at bruge kræfter på resten.
På samme måde kan man bruge år på at løse små problemer i hverdagen, mens det egentlige fundament – dig selv og dit parforhold – langsomt bliver svagere.
Hoffmann Prioriteringstrekanten
Min grundlæggende prioritering kan beskrives i fire niveauer:
- Dig selv
- Din partner
- Dine børn og dit arbejde
- Alt andet og alle andre
Trekanten er ikke en lov. Den er heller ikke statisk, men derimod dynamisk.
Der vil naturligvis være situationer, hvor et barn har problemer og kræver al opmærksomhed.
Der vil være perioder, hvor arbejdet stiller ekstraordinære krav.
Kriser, sygdom eller andre begivenheder kan midlertidigt ændre rækkefølgen.
Men som grundlæggende kompas kan denne prioritering hjælpe dig med at undgå, at det vigtigste langsomt bliver glemt.
1. Dig selv – uden at være egoistisk
At sætte dig selv først betyder ikke, at du skal have din vilje eller bare kan gøre lige hvad det passer dig.
Det betyder heller ikke, at du kun skal gøre, hvad du har lyst til, og være ligeglad med alle andre.
Det betyder først og fremmest, at du skal kunne mærke:
Hvad vil jeg? Hvad har jeg brug for? Hvad er vigtigt for mig? Hvor går mine grænser?
Og derefter at udtrykke dig klart og selvansvarligt.
Hvis du ikke selv véd, hvad du ønsker, bliver det svært for andre at tage hensyn til dig.
Og hvis du véd det, men aldrig siger det højt, kan din partner heller ikke forventes at gætte sig frem til det.
Spørg dig selv:
Hvordan ville du have det med aldrig at vide, hvad din partner egentlig ønsker sig?
Det ville sandsynligvis være frustrerende.
Og det gælder selvfølgelig begge veje.
Derfor er selvprioritering også et ansvar.
Du mærker efter. Du bliver klarere. Og du udtrykker dig derefter på en hensigtsmæssig måde.
En enkel rækkefølge kan være:
- Mærk efter, hvad du ønsker eller har brug for.
- Find ud af, hvad der er vigtigt for dig.
- Udtryk det klart og selvansvarligt.
- Lyt derefter til, hvordan det passer sammen med den anden persons ønsker og behov.
Det er ikke egoisme.
Det er selvansvar.
2. Din partner – den relation, du har valgt
Når du har taget ansvar for dig selv, kommer din partner efterfølgende.
Spørg dig selv:
Hvordan ville det være for dig at blive ignoreret af din partner? At du bare er luft? At du har lov til at være der, men ikke andet?
Det ville sandsynligvis være frustrerende.
Og det gælder selvfølgelig begge veje.
I øvrigt er det vigtigt at skelne mellem at prioritere partneren og at underordne sig partneren.
Et godt parforhold skal ikke bestå af, at den ene konstant opgiver sig selv for den anden.
Det handler om at prioritere relationen.
For mange par sker der noget meget almindeligt:
De giver deres bedste energi til verden udenfor.
Arbejdsgiveren får koncentrationen.
Kunderne får engagementet.
Børnene får nærværet.
Telefonen får opmærksomheden.
Og partneren får den trætte udgave sidst på dagen.
Det kan naturligvis ske indimellem.
Men hvis det bliver en vane, vil relationen helt sikkert langsomt begynde at sulte.
At prioritere sin partner kan være overraskende enkelt.
Det kan være:
- at lægge telefonen væk
- at lytte færdigt
- at tage initiativ og tid til kontakt
- at interessere jer for hinandens tanker, håb og bekymringer
- at løse problemer, før de vokser sig unødigt store
- at være oprigtigt nysgerrig på den anden
- at lytte, også når I er uenige
- at huske, at I er på samme hold
I Hoffmann Systemet hænger dette tæt sammen med Relation.
Relation handler om kontakt, nærvær, forståelse og følelsesmæssig resonans.
Men relation kræver også Handling.
Det er ikke nok at sige, at parforholdet er vigtigt.
Man må også gøre noget, der viser det.
Relationen skal ikke kun have det, der er tilbage af din energi.
Hvis parforholdet konstant får resterne efter alt andet, vil relationen før eller siden mærke det og smuldre.
3. Børn og arbejde
Hvorfor kommer børn og arbejde på tredje niveau?
Dette kan være den del af Prioriteringstrekanten, der vækker mest undren og modstand.
For selvfølgelig er børn vigtige.
Og selvfølgelig er arbejde vigtigt.
For mange er arbejdet nødvendigt for økonomien, identiteten og følelsen af mening.
At der er tag over hovedet og mad i munden.
Men spørgsmålet er ikke, om børn og arbejde betyder noget.
Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis de altid kommer før dig selv og dit parforhold.
Hvis alle kræfter går til børnene, vil parforholdet langsomt forsvinde.
Hvis al energi går til arbejdet, kan partneren komme til at føle sig som en praktisk medspiller i stedet for en livspartner.
Og når børnene en dag flytter hjemmefra, eller arbejdslivet ændrer sig, kan man pludselig opdage, at man har glemt at vedligeholde det forhold, man stadig står tilbage med.
Børn har naturligvis brug for omsorg, opmærksomhed og kærlighed.
Men børn har også brug for voksne, der viser, hvordan en respektfuld relation kan se ud.
Et barn behøver ikke konstant at være centrum for hele familiens opmærksomhed.
Det kan være sundt, at børn oplever, at de voksne også har en relation, som skal passes og prioriteres.
Det samme gælder arbejdet.
Et arbejde kan være meningsfuldt, spændende og vigtigt.
Men hvis du konsekvent bruger al din energi på arbejdet, er det værd at spørge:
Hvem får så resten?
Så hvor lærer børn noget om parforhold?
Er det et fag på skoleskemaet? Eller kurser de senere tager?
Sagen er, at de primært lærer ved at se de voksne omkring sig.
De ser, hvad folk gør. Ikke hvad de siger, de skal gøre.
De lærer af den måde, de voksne behandler hinanden på.
De mærker stemningen.
De mærker afstand og spændinger.
Men de kan også mærke tryghed, respekt og samarbejde.
Når du trives bedre med dig selv, får du ofte mere overskud.
Når du og din partner har en stærkere relation, bliver familien ofte mere stabil. Det viser erfaringerne.
Derfor kan det være en langsigtet investering i både børn og arbejdsliv at tage dig selv og dit parforhold alvorligt.
Børn og arbejde konkurrerer ikke nødvendigvis
I Prioriteringstrekanten står børn og arbejde på samme niveau.
Det betyder ikke, at de altid skal have præcis lige meget tid og energi.
Det afhænger af situationen.
Nogle perioder kræver børnene mere.
I andre perioder kræver arbejdet mere.
Det afgørende er at være bevidst.
Hvis arbejdet altid vinder, kan familien blive en pause mellem arbejdsopgaver.
Hvis børnene altid fylder alt, kan parforholdet forsvinde.
Hvis alle andres behov altid kommer først, kan du selv til sidst miste retningen og meningen med det hele.
Det er et spørgsmål om at se helheden og vælge med åbne øjne.
4. Alt andet – vigtigt, men ikke vigtigst
På det fjerde og sidste niveau kommer alt det øvrige:
Familie. Venner. Skærm. Fritidsinteresser. Sociale medier. Telefonopkald. Politik. TV. Foreninger. Religion. Praktiske opgaver. Hobbyer. Naboer og alle de mange andre ting, der også kan have stor værdi i et menneskes liv.
De skal bestemt have plads.
Et godt liv består ikke kun af dig selv, din partner, børn og arbejde.
Men problemer opstår, når alt muligt andet systematisk får mere opmærksomhed end de langsigtede værdier.
Hvis du eksempelvis altid kan finde tid til vennerne, sporten eller telefonen – men aldrig til en ordentlig samtale med din partner – er det værd at spørge:
Hvad fortæller mine faktiske prioriteringer om det, der er vigtigt for mig?
Vi viser ikke vores prioriteter med vores ord.
Vi viser dem med vores handlinger.
Prioriteringstrekanten er dynamisk
Det er vigtigt for mig at understrege, at Hoffmann Prioriteringstrekanten ikke betyder, at du skal gå rundt og tænke på dig selv hvert sekund.
Den skal snarere fungere som et indre kompas.
Når du er på arbejde, skal du naturligvis være til stede på arbejdet.
Når du er sammen med dine børn, skal du være til stede sammen med dem.
Når du er sammen med venner, må du gerne nyde deres selskab.
Det er heller ikke et matematisk regnskab med
25 % til dig selv
25 % til din partner
25 % til børn og arbejde
25 % til resten
Sådan fungerer livet ikke.
Prioritering handler om bevidsthed.
Nogle dage kræver børnene mere.
Andre dage kræver arbejdet mere.
Nogle perioder er partneren i en krise og har brug for ekstra støtte.
Andre gange har du selv brug for at trække dig tilbage og finde fodfæste.
Det afgørende er, at man ikke mister den overordnede retning.
Så vær dér, hvor du er.
Men hav samtidig den overordnede prioritering med dig:
Mærk selv efter.
Glem ikke din partner.
Tag derefter ansvar for børn og arbejde.
Og lad alt andet finde sin naturlige plads omkring det.
Det er forskellen mellem på den ene side at være fuldstændig styret af øjeblikkets krav og på den anden side at have en retning i sit liv.
Når prioriteringer skaber konflikter
Mange konflikter i parforholdet handler i virkeligheden om prioritering.
Den ene tænker måske:
“Du prioriterer altid dit arbejde.”
Den anden tænker:
“Jeg knokler og gør alt dette for familien.”
Den ene føler:
“Børnene kommer altid før mig.”
Den anden føler:
“Jeg har aldrig tid til mig selv.”
Begge kan have en oplevelse af ikke at blive set eller prioriteret.
Her hjælper det sjældent at diskutere, hvem der har ret.
Det mere interessante spørgsmål er imidlertid:
Hvad forsøger vi egentlig at beskytte eller få mere af?
Måske ønsker den ene mere kontakt.
Måske ønsker den anden mere ro.
Måske mangler der tid.
Måske mangler der klare grænser.
Måske er problemet ikke prioriteringen alene, men at man aldrig får talt ordentligt om den.
Her hænger Hoffmann Prioriteringstrekanten tæt sammen med resten af Hoffmann Systemet:
Først bliver mønsteret synligt.
Derefter kan man tale om det.
Og til sidst kan man træffe nye, mere bevidste valg.
Det passer ind i systemets overordnede fokus på at omsætte forståelse til konkrete handlinger og vaner.
Prioritering er også at vælge det langsigtede
Nogle valg føles gode lige nu, men skaber problemer senere.
Andre kræver lidt mere opmærksomhed og mod i øjeblikket, men giver noget bedre på længere sigt.
Det kan for eksempel være lettere at tage endnu en arbejdsopgave end at tage den svære samtale med partneren.
Det kan være lettere at undgå en konflikt end at sætte en nødvendig grænse.
Det kan være lettere at passe på alle andre end at mærke efter, hvad du selv har brug for.
Men det lette på kort sigt er ikke altid det kloge på lang sigt.
Derfor handler prioritering også om at stille sig selv spørgsmålet:
Hvad vil jeg gerne bygge mit liv på? Hvad har værdi for mig?
Hvis svaret er trivsel, kærlighed, tryghed, gode relationer og et meningsfuldt liv, skal dine prioriteringer på et tidspunkt også afspejle det.
Ikke perfekt.
Ikke hele tiden.
Men bevidst, og i den rigtige retning.
Et kompas – ikke en spændetrøje
Hoffmann Prioriteringstrekanten skal ikke bruges til at slå dig selv eller andre i hovedet.
Den er ikke en liste over regler, du kan dumpe eller bestå.
Den er en enkel model, du kan have i baghovedet hele tiden, og den kan hjælpe dig med at stoppe op og få overblik.
Hvis dit liv føles for hektisk, kan du spørge:
Har jeg glemt mig selv?
Hvis parforholdet føles tomt, kan du spørge:
Har vi glemt at prioritere hinanden?
Hvis familien er præget af stress, kan du spørge:
Er vores fundament stærkt nok?
Og hvis alt andet hele tiden presser sig på, kan du spørge:
Hvad skal faktisk være vigtigst for mig på længere sigt?
Når du bliver klarere på rækkefølgen, bliver det ofte lettere at træffe valg.
Ikke nødvendigvis lettere i øjeblikket.
Men lettere at forstå.
Og det kan skabe mere ro, retning og sammenhæng mellem dét liv, du ønsker – og dét liv, du faktisk lever.
Konklusion: Hoffmann Prioriteringstrekanten
At sætte dig selv øverst betyder ikke, at du er vigtigere som menneske end andre.
Det betyder, at du tager ansvar for at kende dine behov, ønsker og grænser og udtrykke dem klart, så din partner forstår det.
Det er svært at skabe en sund relation, hvis du konstant mister kontakten til dig selv.
Nej. Prioriteringstrekanten er en grundlæggende og dynamisk model – ikke en regel, der gælder i enhver situation.
Børn vil naturligvis i perioder kræve førsteprioritet. Ligeledes jobbet.
Pointen er, at parforholdet ikke systematisk må blive glemt i årevis.
Start med at tale om det uden at gøre den anden forkert.
Find ud af, hvad hver af jer oplever at mangle, og hvad I hver især forsøger at beskytte.
Ofte ligger der forskellige behov bag en konflikt om tid og prioritering.
Et sted at begynde
Hvis du oplever, at hverdagen har taget magten, behøver du ikke ændre hele dit liv på én gang.
Begynd med ét spørgsmål:
Hvad har jeg brug for at prioritere mere bevidst lige nu?
Måske er svaret dig selv.
Måske er det din partner.
Måske er det en bedre balance mellem familie, arbejde og resten af livet.
Det vigtigste er ikke at følge en model perfekt.
Det vigtigste er at blive mere bevidst om de valg, du træffer – og om de konsekvenser, dine prioriteringer får.
Hvis I har svært ved at finde ud af, hvad der skal ændres, eller hvis jeres forskellige prioriteringer igen og igen skaber konflikter, kan det være hjælpsomt at få sat ord og struktur på det sammen.
Et godt sted at begynde er ofte at få klarhed over, hvad I hver især ønsker jer – og hvordan I kan skabe et liv og en relation, hvor både Handling og Relation får plads.