Al forandring er selvfølgelig svær
Essensen af forandring er at finde ud af, hvad der er ubehageligt for en – og så nysgerrigt og omhyggeligt undersøge dette i et så trygt miljø som muligt.
Hvis dit parforhold føles trygt, er det naturligvis sammen med din partner, at du skal gøre det. Ellers kan det være sammen med en coach eller psykoterapeut, at du udforsker dine blokeringer til et godt liv.
Farligt eller ej
Det er vigtigt at kunne skelne mellem to forskellige ting: Om det ubehagelige er reelt farligt eller ej.
Endvidere vil det være godt at kunne rumme dét, der er, uanset hvad det er.
Hvis den ubehagelige følelse for 100.000 år siden viste sig at have tænder og kløer, var det med at komme væk i en fart.
Imidlertid viser det sig ofte i dag i vores trygge samfund at være vores egne begrænsninger og blokeringer, der skræmmer os mest og får ting til at føles ubehagelige. Det er ikke en reel fare, men det føles bare sådan.
Eksempler på noget ubehageligt kunne være at skulle holde tale for en forsamling, eller bede om lønforhøjelse, eller spise grønt, eller at rejse til et nyt fremmed land – altså at sige noget bestemt eller at gøre noget bestemt.
Forandring er først at undersøge, om det er farligt for dig, eller om det ”bare” er en blokering, der forhindrer dig i at leve dit liv fuldt og helt.
Hvis man ikke kan eller ikke vil arbejde med det ubehagelige, vil man aldrig kunne forandre sig, også selv om det indvendigt føles som en stor forandring, der foregår.
Se på din erfaring og dine resultater:
- Har dine omstændigheder ændret sig til det bedre eller ej?
- Har du fået det liv og parforhold, du ønsker dig og fortjener?
- Har de strategier, du har brugt indtil nu, givet dig de resultater, du forventede?
Sagen er, at hvis du vil have noget andet, end dét, du har haft indtil nu, bliver du nok nødt til at gøre noget andet, end dét, du har gjort hidtil.
Og dette andet er naturligvis enten ukendt, eller kunstigt, eller besværligt, eller skræmmende.
For hvis det havde været kendt og nemt, havde du helt sikkert gjort det for længst.
Tro, følelser og et eksperiment
Nogle gange er vi helt overbevist om, at vi har forandret os. Det føles nemlig sådan.
Vi er i stand til at tilpasse os, som vi har været i stand til at gøre igennem mange hundrede tusinde år.
De, af vores fjerne forfædre, der var bedst til at tilpasse sig, overlevede, og det er dém, vi nedstammer fra.
De andre døde, før de kunne få sat afkom.
Men også i dag skal vi kunne tilpasse os for at ”overleve”.
Søvn og følelsen af dygtighed
Vi kan godt tilpasse os til at sove mindre, men det har nogle alvorlige konsekvenser på sigt.
Søvnforskeren David Dinges og hans kollegaer foretog for nogle år siden et studie i, hvordan mangel på søvn påvirker os og vores evne til at løse opgaver.
The cumulative cost of additional wakefulness: Dose-response effects on neurobehavioral functions and sleep physiology from chronic sleep restriction and total sleep deprivation.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12683469/
Konklusionen var, at selv om forsøgspersonernes resultater af nogle opgaver objektivt var ringere, troede de stadig selv på, at de havde klaret sig godt.
I studiet blev forsøgsdeltagerne inddelt i 3 grupper:
- Gruppe 1: Fik 8 timers søvn pr. nat.
- Gruppe 2: Fik 6 timers søvn pr. nat.
- Gruppe 3: Fik 4 timers søvn pr. nat.
Derefter testede de gruppernes evner til at løse opgaver over de følgende to uger, imens deltagerne enten fik deres stabile 8 timers søvn om natten eller systematisk blev frataget nattesøvnen.
Mangel på søvn
Resultatet var, at gruppe 1 med 8 timers søvn klarede sig forventeligt både stabilt og godt.
Gruppe 2 med 6 timers søvn blev gradvist dårligere til at løse opgaverne. Efter 10 dage var de lige så langsomme og lavede lige så mange fejl, som folk der ikke havde sovet i 24 timer i træk.
Når du ikke har sovet en hel nat, fungerer du næste dag på samme måde som en person, der lige akkurat har for høj en promille til at køre bil.
Gruppe 3 med 4 timers søvn havde efter 7 dage samme resultater, som mennesker, der ikke har sovet i 48 timer.
Hvordan har du det selv, hvis du ikke har sovet en hel weekend med enten fest eller overarbejde eller spædbarn?
Men det allermest interessante var, at selv om alle målinger viste, at deltagerne i gruppe 2 og 3 blev gradvist ringere, for til sidst at præstere meget ringe, syntes de selv, at det gjorde det OK.
I starten af de to uger gav de udtryk for at være søvnige og kunne godt se, at de blev dårligere til at løse opgaverne.
Men efterhånden forsvandt den oplevelse. Omkring 10 dage senere sagde de, at de ikke var særligt trætte, og de mente selv, at de løste opgaverne fint.
Vi snyder os selv
Konklusionen er, at vi er gode til at tilpasse os, og at vores tanker og følelser kan snyde os.
Så det er bestemt ikke sikkert, at du opdager, at du ikke har forandret dig spor, selv om du måske tror og føler det.
Men hvis du om 1 eller 2 år kigger dig omkring, og intet er forandret med hensyn til fx parforhold, helbred, arbejde, løn, økonomi, børn, bolig osv, har alle andre omkring dig formentlig allerede opdaget, at du ikke har forandret dig spor. Også selv om det måtte føles sådan inde i dig.
Bordtennis
Hver torsdag formiddag spiller jeg bordtennis i en klub, hvor vi er omkring 20-25 spillere. Normalt er jeg rimeligt god, og det syntes jeg også, at jeg var i morges. Sammen med 3 andre relativt jævnbyrdige med mig spillede vi 4 double-kampe. Efter hver kamp byttede vi partnere.
Til trods for, at jeg reddede mange svære bolde og fik mange smasher igennem, var realiteterne, at jeg tabte samtlige kampe. Faktisk vandt jeg kun et enkelt sæt. Altså var jeg virkelig ringe i morges.
Men jeg syntes selv, at jeg var god. Så vi snyder alle sammen os selv.
Det indre barn
Hvis du hører dig selv sige: “Jeg skal passe på mit indre barn” betyder det ofte, at du i grunden ikke ønsker at ændre noget som helst. For “det indre barn” vil gøre alt, hvad det kan for at bibeholde status quo. Det er det mest trygge og sikre – også selv om det faktuelt skader på længere sigt.
Amygdala i hjernen vil kæmpe for at beskytte dig – og kæmpe mod forandringer.
Derfor er det vigtigt, at du finder en person til at hjælpe dig, som du både har tillid til, men som samtidig også kan tage dig i hånden på vej ud af tryghedszonen på en sikker måde. Hvis du kun finder en person, som stryger dig med hårene og lader dig slippe af sted med ikke at forandre dig, har du spildt din tid, ressourcer og penge. Du vælger selv om du bare vil føle dig godt tilpas, eller om du vil ændre dine omstændigheder.
Den hurtige og den langsomme måde
Der er flere måder at forandre sig på.
Den langsomme måde er, hvad man kalder trial-and-error. Altså at man forsøger sig frem igen og igen. Det betyder formentlig, at man skal igennem adskille parforhold og jobs og børn, før man har fået lært sig dét, der skal læres.
Den hurtige og sikre måde er derimod at række ud efter professionel hjælp. Så i stedet for at det kunne vare i årtier, kan de nødvendige færdigheder læres på få måneder.
Det er et personligt valg, man træffer.