Følelser af frustration, irritation og vrede er ikke helt ualmindeligt
Egentlig er det sådan, at man i tilspidsede situationer nok allermest har brug for forståelse,opmuntring og støtte – men muligvis ikke føler, at man får dét, man ønsker sig.
Måske tværtimod det modsatte.
Vi er alle forskellige, med forskellige opfattelser, baggrund, erfaringer og så videre.
Når to mennesker er sammen i et sundt parforhold, kan det ikke undgås, at der en gang imellem vil være meningsforskelle og måske også højlydte konflikter.
Formentlig flere i parforholdet end i andre relationer.
Nogle eksempler på disse konflikter kunne være ansvarsfordeling, hvordan tingene skal gøres, prioritering af opgaver og hvordan man behandler hinanden.Læs mere »Håndtering af vrede i parforholdet
Hvis du har brug for at slippe dampen ud af dine frustrerede følelser, er der her en systematisk og effektiv måde at gøre det på.
Tidspunktet er dårligt, eller der er måske ikke nogen at tale med. Alligevel mærker du, at det er nødvendigt for dig at tale om dine smertefulde følelser. Hvad gør du så?
Hvis din partner fx er i sin Hule, og du selv har enormt brug for at tale om dine følelser, er den eneste rigtige måde at gøre det på at skrive et Vredes-, Forståelses- og Tilgivelses-brev.
Vrede
Først skriver du på et stykke papir, hvad du føler. Du må være lige så kritiserende og bebrejdende, det skal være. Skriv ned, hvad der gør dig vred, bange, fortvivlet, ked af det eller andet.
Sæt fuld skrue på enhver følelse og skriv det hele ned så detaljeret som muligt.
Derefter skriver du i brevet også dine ønsker, behov, forhåbninger, savn og lignende. Du skriver, hvad du godt kunne tænke dig, at din partner siger eller gør, for at du kan føle dig set, hørt, forstået og få det godt igen.
Hvordan kan man forbedre sit liv og undgå at få det dårligt?
Det er vigtigt at huske på, at når du sætter sunde naturlige grænser, og siger fra, handler det ikke om at fortælle andre mennesker, hvad du synes om dem og deres adfærd. Heller ikke om hvor barnlige, uempatiske, egoistiske eller træls du synes, at de er. Eller at forlange noget af dem i form af at stille krav (brugen af ordet ”DU”). At sætte grænser og sige fra, er ej heller at brokke sig, kritisere, bebrejde, nedgøre, afvise eller at true andre.
At sætte grænser og sige fra betyder i realiteten at fortælle helt konkret og præcist, hvordan du har det, hvad du vil være med til, og hvad du accepterer – empatisk og konsekvent. Endvidere skal det foregå på rette tid, sted, måde og til den rette person. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt. Men hvis du bliver truet, skal du selvfølgelig forsvare dig med en passende styrke.
Hvis du ikke får sat sunde naturlige grænser, vil det efterhånden nedbryde dit selvværd og din selv-accept. Hvis du sjældent eller aldrig får passet ordentlig på dig selv, så er der med stor sandsynlighed en god grund til det. Måske har du simpelthen aldrig lært, hvordan man gør….Læs mere »Grænseoverskridelser og grænsesætning
Vrede er en naturlig følelse med normale reaktioner, på samme måde som vi har følelser af fx glæde, velbefindende, afsky, frygt, overraskelse og sorg. Følelserne skabes ikke i hjernen, men derimod i kroppen som bio-kemi. Vi kan ikke tænke os til følelser. Vores sanseindtryk bliver registreret af hjernen, som fortolker en oplevet trussel, som giver en følelsesmæssig reaktion i form af fx vrede.
Mens frygt fra naturens hånd er designet til flugt, er vrede den følelsesmæssige energi, der får dig til at kæmpe. Det stammer helt tilbage fra ur-tiden og handler om overlevelse.
Men selv om truslen er overstået eller ikke synlig, kan dit sind stadig skabe frygt og vrede med de tilhørende reaktioner. Også selv om truslen bare er noget, du bilder dig ind.Læs mere »Hvordan vrede kan ødelægge et godt parforhold
Ligesom der i trafikken færdselsregler, er der også i parforholdet forskellige grundlæggende rammer, som det er en god ide at kende og overholde.
Her i landet er vi eksempelvis enige om:
at stoppe for rødt og køre for grønt
at man højst må køre 130 km/timen på motorvejene
at vi kører i højre side af vejen
I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.
Hvis man ikke kender og overholder færdselsreglerne, kan det gå galt.
Jeg kom forbi et lyskryds, hvor der lige havde været et trafikuheld. Trafiklysene virkede ikke og var slukkede. Hvad gør man så? Altså, hvis man ikke er klar over, at i sådan en situation er der højrevigepligt, kan det gå rivende galt. En personbil var kørt frem uden at kigge sig til højre, og var derfor kørt direkte ind i siden på en bus. Resultatet ses herunder.Læs mere »Parforholdets Rammer
Grunden til, at vi skaber vaner, er for ikke at overbelaste hjernen unødvendigt. Når vi kan gøre noget, uden at skulle tænke over det, som fx at lukke en dør eller at skifte gear i bilen, kan vi frigive hjerneaktivitet til andre og vigtigere ting, som fx at huske hovednøglen eller holde øje med de andre trafikanter.
Samtidig gør vaner os trygge, hvilket er et grundlæggende behov vi har, på linje med behovet for forandring og eventyr.
Hjernen kender ikke forskel på gode eller dårlige vaner. Om en vane opfattes som det ene eller det andet, afhænger udelukkende af konsekvenserne af den enkelte vane. Nogle dårlige vaner kan være en belastning for både dig selv og for de mennesker, du er sammen med, så det kan være en god idé at give disse lidt fokus for at ændre dem.
Vaner er en adfærd, der ligger i underbevidstheden og som vores bevidsthed ikke længere er herre over. Men heldigvis kan alle vaner ændres. Det er kun et spørgsmål om at vide, hvordan det skal gøres.
Store succeser bygger på små succeser. Med alle ting gælder det om at starte i det små, og ikke at have for store ambitioner fra starten. Måden at spise en hel elefant på, er at spise den bid for bid, og ikke i én stor mundfuld.
Hvad vil det mon betyde for dig at kunne bevare roen i næsten alle situationer? Uanset hvor stressende, de måtte være? Og hvorfor bliver vi egentlig stressede og oprørte?
Stress har lige som alt andet en funktion og stammer helt tilbage fra urtiden. Her afhang vores overlevelse af instinktive reaktioner, hvor kroppen skulle udskille adrenalin, hvis vi var i fare, så vi kunne flygte, kæmpe eller stivne.
Hvis der er fare for at blive angrebet af et rovdyr, og man stivner, kan rovdyret måske ikke se en. Man har også lettere ved at overskue en situation, når man står stille. Prøv blot på at læse en bog, mens du går. Endvidere kan stivnefunktionen få et rovdyr til at tro, at byttedyret allerede er dødt, og det spiser måske ikke (selv)døde dyr. Andre dyr vil anse et dødt dyr for ikke at være en trussel mere.
At kæmpe eller flygte giver sig selv. Så når vi bliver oprevne eller grebet af panik, sætter de grundlæggende instinktive reaktioner ind, hvilket kan få os til at kæmpe (skælde ud), flygte eller stivne.
Jeg hjælper mine klienter med at lære at bevare roen, i stedet for at lade de instinktive reaktioner overvælde dem på en uhensigtsmæssig måde, og dermed skabe dårlige situationer for dem.
Jeg havde en klient, der sprang i luften, hver gang han blev det mindste vred. Hans temperament var ved at smadre både hans parforhold og karriere. Så jeg lærte ham nogle værktøjer til at håndtere følelserne, så han blev i stand til at bevare roen, selv når hans kunder eller kone i hans øjne var urimelige og uretfærdige. Det gjorde en stor positiv forskel i hans forretning, og hans kone blev også meget gladere.
De undgik efterfølgende en masse skænderier, fordi han fik nedtonet situationen, når hun var oprevet, frem for selv at køre med op.
Hvad kan man selv gøre, når livet er svært? Jeg har skrevet 9 gode råd, som handler om den måde vi anskuer verden og os… Læs mere »Et løft, når livet er svært
Der er mening med alting. Naturen har gennem millioner af år perfektioneret sig selv ved hjælp af udvælgelse og optimering. ”Survival of the fittest” betyder ikke, som mange fejlagtigt tror, at det er den stærkeste, der overlever, men derimod er det den, der bedst kan tilpasse sig, der klarer den.
Også vores forskellige følelser har hver især en vigtig funktion. De indgår i en struktur, der blandt andet skal gøre os i stand til at overleve som art.
Så hvad er grunden til, at vi føler frygt, vrede og sorg?
Frygt – og trusler
Vi bliver bange, når vi føler, at nogen eller noget truer os. At der enten er en trussel på vej, eller at vi direkte bliver truet. Det kan være en fysisk trussel (et overfald), en mangeltilstand (en skilsmisse eller fyring), eller det kan være frygten for at blive gennemskuet (hvilket måske er det værste for mange mennesker). Frygten handler om en eller anden form for mulig ødelæggelse eller udslettelse.
Vrede – og angreb
Man bliver vred, hvis man føler, at man er under angreb. Når det ikke længere er en trussel eller teoretisk mulighed, men at der reelt sker noget. Det kan være vold, røveri, en uretfærdig handling eller lignende. Strukturen eller identiteten bliver angrebet, og man puster sig op for at skræmme fjenden.
Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles.
Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.
2:38 minutter
“Langvarig vrede, efter at situationen er overstået, er selv-straf for andres fejltagelser”
Hvordan kan man undgå manipulationer og surhed i parforholdet? Hvor ansvarlig kan du være for din partners adfærd? Skal man opdrage på sin partner, eller… Læs mere »Opdragelse og parforhold