Det bevidste parforhold

Grunden til, at vi skaber vaner, er for ikke at overbelaste hjernen unødvendigt. Når vi kan gøre noget, uden at skulle tænke over det, som fx at lukke en dør eller at skifte gear i bilen, kan vi frigive hjerneaktivitet til andre og vigtigere ting, som fx at huske hovednøglen eller holde øje med de andre trafikanter.

Samtidig gør vaner os trygge, hvilket er et grundlæggende behov vi har, på linje med behovet for forandring og eventyr.

Hjernen kender ikke forskel på gode eller dårlige vaner. Om en vane opfattes som det ene eller det andet, afhænger udelukkende af konsekvenserne af den enkelte vane. Nogle dårlige vaner kan være en belastning for både dig selv og for de mennesker, du er sammen med, så det kan være en god idé at give disse lidt fokus for at ændre dem.

Vaner er en adfærd, der ligger i underbevidstheden og som vores bevidsthed ikke længere er herre over. Men heldigvis kan alle vaner ændres. Det er kun et spørgsmål om at vide, hvordan det skal gøres.

Store succeser bygger på små succeser. Med alle ting gælder det om at starte i det små, og ikke at have for store ambitioner fra starten. Måden at spise en hel elefant på, er at spise den bid for bid, og ikke i én stor mundfuld. Continue reading

Hvad vil det mon betyde for dig at kunne bevare roen i næsten alle situationer? Uanset hvor stressende, de måtte være? Og hvorfor bliver vi egentlig stressede og oprørte?

Stress har lige som alt andet en funktion og stammer helt tilbage fra urtiden. Her afhang vores overlevelse af instinktive reaktioner, hvor kroppen skulle udskille adrenalin, hvis vi var i fare, så vi kunne flygte, kæmpe eller stivne. Hvis der er fare for at blive angrebet af et rovdyr, og man stivner, kan rovdyret måske ikke se en. Man har også lettere ved at overskue en situation, når man står stille. Prøv blot på at læse en bog, mens du går. Endvidere kan stivnefunktionen få et rovdyr til at tro, at byttedyret allerede er dødt, og det spiser måske ikke (selv)døde dyr. Andre dyr vil anse et dødt dyr for ikke at være en trussel mere. At kæmpe eller flygte giver sig selv. Så når vi bliver oprevne eller grebet af panik, sætter de grundlæggende instinktive reaktioner ind, hvilket kan få os til at kæmpe (skælde ud), flygte eller stivne.

Jeg hjælper mine klienter med at lære at bevare roen, i stedet for at lade de instinktive reaktioner overvælde dem på en uhensigtsmæssig måde, og dermed skabe dårlige situationer for dem. Jeg havde en klient, der sprang i luften, hver gang han blev det mindste vred. Hans temperament var ved at smadre både hans parforhold og karriere. Så jeg lærte ham nogle værktøjer til at håndtere følelserne, så han blev i stand til at bevare roen, selv når hans kunder eller kone i hans øjne var urimelige og uretfærdige. Det gjorde en stor positiv forskel i hans forretning, og hans kone blev også meget gladere. De undgik efterfølgende en masse skænderier, fordi han fik nedtonet situationen, når hun var oprevet, frem for selv at køre med op.

Continue reading

Hvad kan man selv gøre, når livet er svært?

Jeg har skrevet 9 gode råd, som handler om den måde vi anskuer verden og os selv på. Den omhandler også vrede og tilgivelse, samt det at være en god rollemodel. Jeg runder af med forventninger til os selv og hinanden, og en enkel plan til at få et meget bedre liv.

Læs hele artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/oploftende-ord-nar-livet-er-svaert

Opløftende ord, når livet er svært

.

Der er mening med alting. Naturen har gennem millioner af år perfektioneret sig selv ved hjælp af udvælgelse og optimering. ”Survival of the fittest” betyder ikke, som mange fejlagtigt tror, at det er den stærkeste, der overlever, men derimod er det den, der bedst kan tilpasse sig, der klarer den.

Også vores forskellige følelser har hver især en vigtig funktion. De indgår i en struktur, der blandt andet skal gøre os i stand til at overleve som art.

Så hvad er grunden til, at vi føler frygt, vrede og sorg?

Frygt – og trusler

Vi bliver bange, når vi føler, at nogen eller noget truer os. At der enten er en trussel på vej, eller at vi direkte bliver truet. Det kan være en fysisk trussel (et overfald), en mangeltilstand (en skilsmisse eller fyring), eller det kan være frygten for at blive gennemskuet (hvilket måske er det værste for mange mennesker). Frygten handler om en eller anden form for mulig ødelæggelse eller udslettelse.

Vrede – og angreb

Man bliver vred, hvis man føler, at man er under angreb. Når det ikke længere er en trussel eller teoretisk mulighed, men at der reelt sker noget. Det kan være vold, røveri, en uretfærdig handling eller lignende. Strukturen eller identiteten bliver angrebet, og man puster sig op for at skræmme fjenden.

Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles.
Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.

“Langvarig vrede, efter at situationen er overstået, er selv-straf for andres fejltagelser”

Sorg – og tab

Continue reading

Hvordan kan man undgå manipulationer og surhed i parforholdet?
Hvor ansvarlig kan du være for din partners adfærd?
Skal man opdrage på sin partner, eller skal man hellere lade være?

5:24 minutter

https://youtu.be/oH2Mdb-RiOg

.

Lær at sige fra og sætte grænser

Hvordan kan man forbedre sit liv og undgå at få det dårligt?
Det er vigtigt at huske på, at når du sætter sunde naturlige grænser, og siger fra, handler det ikke om at fortælle andre mennesker, hvad du synes om dem og deres adfærd. Heller ikke om hvor barnlige, uempatiske, egoistiske eller træls du synes, at de er. Eller at forlange noget af dem i form af at stille krav (brugen af ordet ”DU”). At sætte grænser og sige fra, er ej heller at brokke sig, kritisere, bebrejde, nedgøre, afvise eller at true andre.

At sætte grænser og sige fra betyder i realiteten at fortælle helt konkret og præcist, hvordan du har det, hvad du vil være med til, og hvad du accepterer – empatisk og konsekvent. Endvidere skal det foregå på rette tid, sted, måde og til den rette person. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt. Men hvis du bliver truet, skal du selvfølgelig forsvare dig med en passende styrke.

Hvis du ikke får sat sunde naturlige grænser, vil det efterhånden nedbryde dit selvværd. Hvis du sjældent eller aldrig får passet ordentlig på dig selv, så er der med stor sandsynlighed en god grund til det. Måske har du simpelthen aldrig lært, hvordan man gør…. Continue reading

Bliver man nødt til at skælde sine forældre ud, for selv at få det godt?

Hvad gør jeg egentlig i min praksis med mennesker, der er vrede på deres forældre, søskende, kollegaer m.fl.? Hvordan håndterer man de svære følelser? Er det nødvendigt at skære alle bånd over til dem, der har gjort en ondt?

Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/vrede-og-konfrontation

.

Har du prøvet at være rigtigt ked af det eller deprimeret? Hvis du har været ude for fx skilsmisse, død, fyring, livstruende sygdom og lignende, er der tilsyneladende fem faser i sorgprocessen: Benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Læs om dem på www.parforhold-parterapi.dk/sorgproces

.

Symptomer og årsager

Hvorfor sker det for nogle par, at man lader sin vrede gå ud over den nuværende søde rare dejlige ægtefælle/kæreste?

Jeg har i min tid haft mange forskellige kærester, inden jeg blev gift, og en af dem var stadig meget vred på sin fraskilte mand. Hver anden weekend var deres fælles barn hos faderen.

Til hverdag havde vi det fint sammen, men i de weekender, hvor sønnen var hos faderen, var hun irriteret og rasende på mig over alle mulige småting. Jeg blev rettet, kritiseret og bebrejdet i lange baner fra fredag eftermiddag til søndag aften, mens drengen var væk.

Da det gik op for os, at hun udlevede sit raseri på mig over den behandling, hun havde været udsat for i sit forrige parforhold, var hun heldigvis selvansvarlig nok til at gå i terapi med sine udfordringer, og dermed faldt der ro over de weekender, hvor hun var bekymret over sin søn og konstant tænkte på, hvordan det gik med ham.

Den psykologiske begrundelse

At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem. Men det er dermed ikke sagt at det er OK.

Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles.
Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.

Continue reading

Hvor klogt er det at skælde hinanden ud i et parforhold?

Hvorfor skændes vi?

Kritik er noget andet end at sige ting til hinanden.

Kritik udtrykkes ofte på en måde, der antyder en karakterfejl hos den anden. Det fokuserer på, hvem personer ER, i stedet for hvad personen har gjort.

Hvis man i stedet fokuserer på handlingen, er en velplaceret bemærkning helt okay. Nogle gange er det også meget nødvendig i et parforhold.

Det er OK at blive skuffet, hvis din partner har glemt at støvsuge. Det er dog ikke OK at antage, at partneren er doven eller upålidelige. Med andre ord, er det vigtigt at sige tingene uden skyld-påførelse. Ellers bliver det kritik, og ingen bryder sig om at blive kritiseret eller bebrejdet. Hold dig til fakta, når du siger noget, og undgå at bruge ordet DU.

“Sandheden” er ikke nødvendigvis sand

“Men hvad nu hvis jeg bare fortæller sandheden?” Dette er en typisk holdning, der skal retfærdiggøre og forsvare begrundelsen for at udtrykke sine følelser og kritisere.

Imidlertid er “sandheden” en relativ størrelse. Eksempelvis er det “sandt” for englænderne at køre i venstre side af vejen. Her i landet har vi dog en anden opfattelse af den “sandhed”.

Ordene “altid” og “aldrig” sammen med ordet “du” er en sprængfarlig cocktail. Det kaster benzin på skænderi-bålet.

Hvorfor skændes vi?

Oftest skændes vi, når vi ikke forstår vores partner. Når vi ikke kan se mening i det, der foregår.

Men for at forstå, må man kunne kommunikerer med hinanden. Ikke blot udveksle ord og holdninger, men at samtale for at FORSTÅ.

Dette kræver nogle fælles spille-regler og -rammer, for at det ikke kører af sporet. Man skal tage en slags “kørekort” til parforholdet, for at lære kommunikationsværktøjerne at kende. Disse skal også bankes godt fast som gode vaner, så det er dem, man automatisk griber til, når tingene en gang imellem i hverdagen spidser til.

.

.

Der er stor forskel på at skælde sin partner ud, og så at have en heftig og højlydt meningsveksling i parforholdet. Når man råber højt ad hinanden, fordi man er vred, kommer der mange interessante informationer frem, som i hverdagen ligger under bagatelgrænsen. Lyt derfor omhyggeligt til, hvad din partner siger/råber – og hvad du selv siger – når I “skændes”. Det vil bagefter klare luften og forbedre parforholdet – hvis I vel-at-mærke overholder “Parforholdets Færdselsregler“.

.