Hvornår ved man, at man vil skilles?
Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen!
Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.
Uanset hvad man vælger, er det klogeste at håndtere problemerne, der, hvor de er, så de ikke dukker op igen.
Men hvad gør man, når parforholdet ikke fungerer? Hvornår er nok nok?
Hvis din partner altid
- vrisser ad dig,
- helt åbenlyst foragter dig,
- nægter at røre ved dig,
- modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi,
kan det være fordi din partner ikke evner, eller har kræfter, eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Ofte er det tegn på frygt og lavt selvværd. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger. Men vent lidt med kattelemmen skilsmisse.
Børnene
Du og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns fremtidige parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..
Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske i løbet af meget få dage. Børnene er, på et eksistentielt plan, dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen. Hvis de voksne for 50.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.
