Konsekvenser i parforholdet
Har det mon nogen konsekvens, at der ingen konsekvenser er?
Hvordan undgår vi problemer i parforholdet og i livet?
.
https://youtu.be/lZWOg_0fnUg
6:51 minutter
.
Det modsatte
Hvad er kærlighed egentlig? Hvorfor forsvinder den med årene? Hvor bliver den af?
Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden, hvad den anden gerne vil have. Ofte giver vi andre mennesker det, vi selv helst vil have, fordi vi tror, at de andre også vil have det samme som os. Grunden til, at man ikke prøver at gøre noget andet, kan være fordi dette ”andet” måske virker både kunstigt, unødvendigt og alt for tidskrævende. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed
Så hvordan får man det, fra sin partner, man gerne vil have, hvis det er vidt forskelligt fra ens egne behov? Den ene vil måske have nærhed, og den anden vil have mere plads. Den ene vil have snak, og den anden vil have ro. Den ene vil bruge penge, og den anden vil spare op. Hvad gør man så?
Forskellige indstillinger
Ofte polariserer man (går i hver sin retning) og kan blive enormt forskellige i parforholdet. Både politisk, økonomisk, religiøst, ordensmæssigt, med børneopdragelse og så videre. Imidlertid kan alting ses som enten en ulempe eller som en fordel. Det er et valg. For eksempel kan en hammer bruges til at bygge et træhus – eller man kan smadre butiksruder med den.
Hvis den ene i parforholdet er samler, og den anden er spreder, kan man vælge at føre krig, eller man kan drage fordel af hinandens styrker. Samleren kan være den sparsommelige/nærigpinden, der sørger for at der i god tid bliver sparet op til ferien. Dermed har familien råd til at tage af sted. Sprederen kan være den generøse/ødselpinden, der søger for at det bliver en fantastisk god ferie, hvor man trykker den max af.
Ulemperne
Man kan også vælge at lade sprederen tage ansvaret for at bruge penge i hverdagen, så der ikke er råd til at tage på ferie. Og hvis man endelig kommer af sted, bliver det en discount-ferie, for det sørger samleren for.
Hvis begge er ens, kan det blive en stor ulempe.
Hvis begge er nærigpinde, er der aldrig fest og farver i familien.
Hvis begge er ødsle, er der aldrig penge sidst på måneden.
Afhængighed
I et parforhold er vi afhængige af hinanden. Dette kan være meget svært for moderne mennesker at erkende. Vi vil gerne være frie og selvstændige og definere os selv.
Men faktisk kan selvstændighed og afhængighed godt hænge sammen. Det ene udelukker ikke det andet. Når man elsker hinanden, er afhængighed et livsvilkår. Hvis man ikke kan leve uden den anden, kan afhængigheden imidlertid sætte selvstændigheden over styr. Selvstændighed er at kunne sætte sunde naturlige grænser, både i forhold til sin elskede, men også til børn, arbejde, familie og alle mulige andre. Forholdet mellem selvstændighed og afhængighed er ikke et problem, der skal løses, men et dilemma eller paradoks, vi skal lære at leve med. Egentlig skulle vi have lært det i barndommen, men hvis vores forældre ikke magtede at lære os det gennem deres egen afhængighed/selvstændighed, må vi selv lære det senere i livet, og det kan være svært og hårdt. Imidlertid er det nødvendigt at lære, for at undgå undertrykkelse eller selv-undertrykkelse i parforholdet.
Det er ikke kun rusmidler (alkohol, tobak, stoffer og skærm) der sløver og bliver vanedannende. Også aktiviteter kan sløve, forvirre eller nedbryde bevidstheden. Det kan virke berusende at være i en folkemængde under en fodboldkamp eller på et diskotek. TV, computer, baggrundsmusik, shopping, sex, smartphone og lignende kan også blive til en vanerus. Vanemæssig brug af rusmidler kan føre til afhængighed. Hvis man hver aften tager en øl for at slappe af, og ikke kan slappe af uden den øl, er det blevet en afhængighed. Eller morgenkaffen, der er nødvendig for at man kan ”vågne”.
Der er kun fem ting, vi er nødt til. Det er at trække vejret, at drikke væske, spise mad, komme af med det igen, samt at sove. Alt muligt andet er valg og kan blive afhængighed, hvis man ikke kan undvære det. Frihed er at kunne vælge til og fra uden at være afhængig af nogen eller noget. Frihed under ansvar, samt tæt tilknytning, giver det bedste og lykkeligste parforhold. Men vi undgår ikke at være både selvstændige og afhængige af hinanden, hvis vi skal have et godt parforhold.
.
Følelsernes tyranni
Kan vi stole på vores følelser?
Nej, bestemt ikke altid.
Kan man stole på den rationelle logik alene?
Nej, heller ikke.
Jamen, hvornår KAN man så stole på noget som helst?
Læs artiklen om dette på www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni
.
Forandringsfaser
Er forandring noget, man skal tilstræbe eller forhindre?
I denne artikel får du et overblik over forandringens faser.
Hvis du synes, at noget bliver for ubehageligt, eller der er noget andet, der er mere tiltrækkende, så ønsker du forandring. For nogle skal der meget til, før behovet opstår, og for andre skal der ikke så meget til, men hvis en adfærd er blevet en indgroet vane, kan den være svær at ændre.
Enhver forandring går (langsomt eller hurtigt) gennem fem faser:
1. Ubevidst aktiv. Fx vrisser du af din partner eller andre uden selv at være klar over det
2. Bevidst aktiv. I denne fase er du blevet gjort opmærksom på og klar over, at du vrisser, men du kan ikke stoppe det. Det kører med dig
3. Bevidst inaktiv. Du kan i en samtale pludselig høre dig selv vrisse, og du stopper det med det samme og ændrer adfærd
4. Bevidst ubevidst inaktiv. Det sker ikke mere. Du oplever situationer, hvor du tidligere ville have vrisset, og du tænker: ”Her ville jeg før have vrisset”, men du gør det ikke mere
5. Ubevidst inaktiv. Du er totalt ubevidst om, at der kunne være vrissen og irritationer. Du tænker ikke over det mere, og det er ikke-eksisterende, både for dig selv og for andre
Tilknytning
Hvordan kan holdning, personlighed og tilknytningsstil have indflydelse på hvordan parforholdet udvikler sig? Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/har-vi-fundet-vores-aegtefaelle-pa-det-forkerte-grundlag. Nogle gange kan man spekulere på, om mange mennesker finder hinanden på et helt forkert grundlag. Skilsmisse-statistikken på omkring 40% vidner måske om dette. Tænk, hvis vi i højere grad var i stand til at vælge en partner, der passede bedre med os – fra starten af forholdet af?
.
Statisk og dynamisk ansvar
Ansvar er ikke bare ansvar. Se www.parforhold-parterapi.dk/selvansvarlighed
Vi skal passe på ikke at blande begreberne sammen.
Når man ser statisk på de uheldiges situation, fx de fattige, er det naturligvis synd for dem, at de ikke har råd til alt det, de har brug for og gerne vil have. De har et helt legitimt her-og-nu-behov for mad, bolig, tøj o.s.v.
En mere langsigtet anskuelse af problematikken er, at det er deres (dynamiske) vaner og valg, som har ledt de fattige og ”uheldige” frem til deres nuværende (statiske) situation.
Et kortsigtet behov er fx et barn, der vil have en is, hvilket ikke er unaturligt for et barn. Men den ansvarlige forældre vil sige, at der kun er et kvarter til aftensmad, og at barnet derfor ikke får is. Forældre har et opdrageransvar. De bør have et overblik og kunne se, hvad der er bedst for barnet – selvfølgelig afbalanceret både på den korte og lange bane.
Lederansvar er at kunne se længere end medarbejderne, og have et ansvarligt overblik for helheden.
Parforholdsansvar er at sætte fælles langsigtede værdier højere, end frustrerede følelser og kortsigtet behovsdækkelse.
Forskellen mellem forelskelse og kærlighed
Der er stor forskel på forelskelse og kærlighed. Desværre blander mange mennesker de to begreber sammen, og det kan være en af hovedårsagerne til den høje skilsmisseprocent.
Forelskelse er en febertilstand. En midlertidig sindssyge, der kommer helt af sig selv. En rus. Den gør blind og døv. Hormoner, der ræser af sted. Forelskelsen varer typisk mellem nogle måneder og halvandet år, og er fra naturens hånd designet til at få to mennesker til at mødes og være sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det.
Forelskelsen kommer som regel kun een gang i et parforhold. Hvis man vil opleve samme rus igen, må man tage en bane eller dyrke ekstremsport (eller finde en ny partner).
Forelskelse omfatter hele ens væsen. Tanker, følelser, krop og handlinger er påvirket. Man har lyst til at gøre alt muligt sammen, og kan ikke fatte, at det nogensinde bliver anderledes. Men for mange går det alligevel galt, når hverdagen og dagligdagen melder sig.
Den romantiske kærlighed kommer fra riddertiden for 800 år siden, hvor den startede med at være smertefuld med forhindringer og adskillelse, men fuld af lidenskab. Romantikken 600 år senere var knap så dramatisk. Der gik det mere på det ideelle og lykkelige. Alligevel var der dengang en klar forskel mellem forelskelse og kærlighed, hvor man med det sidste forbandt tolerance, sammenhold, loyalitet og støtte til det fælles projekt. Ægteskabet var den trygge ramme om familiemedlemmerne og en samfundsbevarende institution.
I dag har vi tårnhøje forventninger om både lidenskab, romantik, loyalitet, venskab, sex og individualitet. Det kan være svært at honorere, når der også skal være plads til børn og karriere.
Forelskelse handler om partnerens positive sider. Det er mere omfattende end lyst, seksualitet og liderlighed. Der er blandt andet betagelse, beundring og idealisering. Den gensidige spejling betyder, at man ser både sin elskede og sig selv i et nyt og positivt lys.
I parforholdet skulle forelskelsen meget gerne afløses af kærlighed, som er noget helt andet.
Når nogen siger: ”Jeg kan ikke mærke kærligheden mere. Jeg vil skilles” er det forelskelsens rus, de savner. Så går de hen og bliver forelsket i en anden, og således fortsætter det i en endeløs kæde.
.
.
Hvori ligger forskellen da mellem forelskelse og kærlighed? Kærlighed er et VALG.
Definitionen på kærlighed er, at du VÆLGER at give din elskede dét, han/hun gerne vil have. (Ikke hvad du selv vil have…)
Når begge parter gør dette, mærker de kærligheden.
Hvad er vi nødt til, og hvad er valg?
Mange gange hører man udtrykket: “Jeg er NØDT til at …..”
Men hvad er vi egentlig nødt til? Faktisk er der kun fem ting, vi er nødt til. Resten er valg. Vi er nødt til
– at trække vejret
– at drikke
– at spise
– at komme af med det igen
– og at sove
Resten i livet er valg. Vi vælger selv vores bolig, vores tøj, vores job, hvem vi vil være sammen med, hvad vi spiser, hvad vi ikke spiser, vores land, vores ægtefælle, hvordan vores børn opfører sig osv.
Vi er ikke nødt til at gå på arbejde. Vi vælger at gå på arbejde for at tjene penge til det, vi gerne vil købe (bolig, bil, ferier, mad osv.)
Vi er heller ikke nødt til at finde os i vores ægtefælles urimeligheder. Vi vælger selv en adfærd og holdning, der tænder ægtefællen af, så vi bliver kritiseret, bebrejdet, hånet eller ignoreret.
Selv vores følelser er et valg. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
Vi vælger også om vi overhovedet vil være her. Nogen vælger at kaste sig ud fra en bro og slutte det hele. Men de er ikke NØDT til det.
Vi har alle et frit valg. Det kan godt være, at vi ikke bryder os om den indsats, der skal gøres for at få det, vi gerne vil have. Eller vi er måske ikke klar over, hvad der skal til, for at vi kan nå vores drømmes mål. Men bevidstheden om at alting (bortset fra de fem ting) er valg giver selvansvarlighed. Med denne er det muligt at få alt, hvad man har brug for.
.
Film om livet
Jeg vil varmt anbefale en film, der hedder “My life without me”.
http://en.wikipedia.org/wiki/My_Life_Without_Me
Den handler om en ung mor, der får at vide, at hun kun har få måneder tilbage at leve i.
Jeg har selv et motto, der lyder: Jeg planlægger mit liv i forventning til, at jeg bliver 112 år gammel, med hensyn til gode relationer, kost, motion osv. Men jeg lever mit liv, som om at jeg skal herfra i nat, det vil sige at jeg ikke spilder en eneste dag.
.
Mobiltelefonen og valg
Alt, hvad vi foretager os, er valg. Vi vælger at prioritere vores tid, vores penge, vores opmærksomhed. Alle valg har konsekvenser. Også de valg, vi ikke træffer. Så vi får, hvad vi beder om. Altid. Også selv om vi ofte ikke var klar over, at det var det, vi bad om.
.
Faktisk er der kun fem ting vi er NØDT til: Det er at trække vejret, drikke, spise, komme af med det igen, og at sove. RESTEN i hele livet er VALG!
.
