Taknemmelighed
Fra min vandretur på Hærvejen i sommer!
– Der er ikke noget i vejen for at have mål og forfølge disse, men husk også at være taknemmelig over det, du har. At acceptere, anerkende og værdsætte det, der allerede er.
I dag holder jeg frokostpause på en lille naturplads med shelter og rindende vand. Jeg er taknemmelig over min medbragte mad, og solen der skinner. Hvis det havde regnet, kunne jeg have valgt at sidde inde i shelteret bagved mig. Uanset hvad der sker, er det okay. Der er en mening med alt, og jeg vælger selv, hvad jeg vil få ud af det.
Jeg sidder og reflekterer over mit liv, og synes, at det i bund og grund er pragtfuldt. Jeg føler, at jeg får så meget, men jeg lægger også mærke til alt det, jeg får. Jeg er taknemmelig over det, jeg har, til forskel fra at være utilfreds med det, jeg ikke har. Den grundholdning ved jeg erfaringsmæssigt er med til at skabe lykke.
Grundprincipper for et godt parforhold
Hvert år går jeg langdistance-vandring for at tænke tanker og få ny inspiration. Det er en slags Camino-vandring. For 11-12 år siden gik jeg i to år i Spanien – på Sølvruten nede sydfra op forbi Portugal og ud til kysten. De seneste 10 år har jeg gået på Hærvejen fra Viborg til Grænsen. Det er omkring 300 km på to uger.
På min vandring overnatter jeg på forskellige herberger, som er en slags vandrehjem. Ofte falder jeg i snak med folk. Nogle mennesker møder man igen og igen, mens andre ser man kun en enkelt aften.
Nogle vandrere på min tur i år snakkede jeg rigtigt godt med, og da de fandt ud af, at jeg var par-coach, spurgte de mig på et tidspunkt, om jeg ville give dem nogle hurtige fif til et godt parforhold.
Jeg hørte mig selv svare følgende:
Konsekvenser i parforholdet
Har det mon nogen konsekvens, at der ingen konsekvenser er?
Hvordan undgår vi problemer i parforholdet og i livet?
.
https://youtu.be/lZWOg_0fnUg
6:51 minutter
.
Det modsatte
Hvad er kærlighed egentlig? Hvorfor forsvinder den med årene? Hvor bliver den af?
Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden, hvad den anden gerne vil have. Ofte giver vi andre mennesker det, vi selv helst vil have, fordi vi tror, at de andre også vil have det samme som os. Grunden til, at man ikke prøver at gøre noget andet, kan være fordi dette ”andet” måske virker både kunstigt, unødvendigt og alt for tidskrævende. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed
Så hvordan får man det, fra sin partner, man gerne vil have, hvis det er vidt forskelligt fra ens egne behov? Den ene vil måske have nærhed, og den anden vil have mere plads. Den ene vil have snak, og den anden vil have ro. Den ene vil bruge penge, og den anden vil spare op. Hvad gør man så?
Forskellige indstillinger
Mænd og kvinder er meget forskellige. Også i par af samme køn er min erfaring at man polariserer (går i hver sin retning) med at være maskulin og feminin. Så hvordan udnytter vi forskellene, i stedet for at bekrige hinanden med dem?
Alting kan ses enten som en ulempe eller som en fordel. Det er et valg. For eksempel kan en hammer bruges til at bygge et træhus – eller man kan smadre butiksruder med den.
Hvis den ene i parforholdet er samler, og den anden er spreder, kan man vælge at føre krig, eller man kan drage fordel af hinandens styrker.
Det første år sammen har de fordelt opgaverne med ferien mellem sig, så den ødsle skal spare sammen til ferien, men da den skal afholdes, er der intet tilbage at holde ferie for. Nærigpinden finder derfor en discount-ferie, der selvfølgelig er død-kedelig.
Det følgende år har nøjagtigt de samme mennesker valgt at bytte roller. Samleren sparer sammen, og da ferien skal afholdes, er der masser af penge tilbage, så sprederen kan fyre den maksimalt af for dem begge. Hvilken slags ferie mon de får det år?
Hvis begge perter er ens, kan det blive en stor ulempe.
Hvis begge er nærigpinde, er der aldrig fest og farver i familien.
Hvis begge er ødsle, er der aldrig penge sidst på måneden.
Afhængighed
I et parforhold er vi afhængige af hinanden. Dette kan være meget svært for moderne mennesker at erkende. Vi vil gerne være frie og selvstændige og definere os selv.
Men faktisk kan selvstændighed og afhængighed godt hænge sammen. Det ene udelukker ikke det andet. Når man elsker hinanden, er afhængighed et livsvilkår. Hvis man ikke kan leve uden den anden, kan afhængigheden imidlertid sætte selvstændigheden over styr. Selvstændighed er at kunne sætte sunde naturlige grænser, både i forhold til sin elskede, men også til børn, arbejde, familie og alle mulige andre. Forholdet mellem selvstændighed og afhængighed er ikke et problem, der skal løses, men et dilemma eller paradoks, vi skal lære at leve med. Egentlig skulle vi have lært det i barndommen, men hvis vores forældre ikke magtede at lære os det gennem deres egen afhængighed/selvstændighed, må vi selv lære det senere i livet, og det kan være svært og hårdt. Imidlertid er det nødvendigt at lære, for at undgå undertrykkelse eller selv-undertrykkelse i parforholdet.
Det er ikke kun rusmidler (alkohol, tobak, stoffer og skærm) der sløver og bliver vanedannende. Også aktiviteter kan sløve, forvirre eller nedbryde bevidstheden. Det kan virke berusende at være i en folkemængde under en fodboldkamp eller på et diskotek. TV, computer, baggrundsmusik, shopping, sex, smartphone og lignende kan også blive til en vanerus. Vanemæssig brug af rusmidler kan føre til afhængighed. Hvis man hver aften tager en øl for at slappe af, og ikke kan slappe af uden den øl, er det blevet en afhængighed. Eller morgenkaffen, der er nødvendig for at man kan ”vågne”.
Der er kun fem ting, vi er nødt til. Det er at trække vejret, at drikke væske, spise mad, komme af med det igen, samt at sove. Alt muligt andet er valg og kan blive afhængighed, hvis man ikke kan undvære det. Frihed er at kunne vælge til og fra uden at være afhængig af nogen eller noget. Frihed under ansvar, samt tæt tilknytning, giver det bedste og lykkeligste parforhold. Men vi undgår ikke at være både selvstændige og afhængige af hinanden, hvis vi skal have et godt parforhold.
.
Følelsernes tyranni
Kan vi stole på vores følelser?
Nej, bestemt ikke altid.
Kan man stole på den rationelle logik alene?
Nej, heller ikke.
Jamen, hvornår KAN man så stole på noget som helst?
Læs artiklen om dette på www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni
.
Forandringsfaser
Er forandring noget, man skal tilstræbe eller forhindre?
I denne artikel får du et overblik over forandringens faser.
Hvis du synes, at noget bliver for ubehageligt, eller der er noget andet, der er mere tiltrækkende, så ønsker du forandring. For nogle skal der meget til, før behovet opstår, og for andre skal der ikke så meget til, men hvis en adfærd er blevet en indgroet vane, kan den være svær at ændre.
Enhver forandring går (langsomt eller hurtigt) gennem fem faser:
1. Ubevidst aktiv. Fx vrisser du af din partner eller andre uden selv at være klar over det
2. Bevidst aktiv. I denne fase er du blevet gjort opmærksom på og klar over, at du vrisser, men du kan ikke stoppe det. Det kører med dig
3. Bevidst inaktiv. Du kan i en samtale pludselig høre dig selv vrisse, og du stopper det med det samme og ændrer adfærd
4. Bevidst ubevidst inaktiv. Det sker ikke mere. Du oplever situationer, hvor du tidligere ville have vrisset, og du tænker: ”Her ville jeg før have vrisset”, men du gør det ikke mere
5. Ubevidst inaktiv. Du er totalt ubevidst om, at der kunne være vrissen og irritationer. Du tænker ikke over det mere, og det er ikke-eksisterende, både for dig selv og for andre
Tilknytning
Hvordan kan holdning, personlighed og tilknytningsstil have indflydelse på hvordan parforholdet udvikler sig? Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/har-vi-fundet-vores-aegtefaelle-pa-det-forkerte-grundlag. Nogle gange kan man spekulere på, om mange mennesker finder hinanden på et helt forkert grundlag. Skilsmisse-statistikken på omkring 40% vidner måske om dette. Tænk, hvis vi i højere grad var i stand til at vælge en partner, der passede bedre med os – fra starten af forholdet af?
.
Statisk og dynamisk ansvar
Ansvar er ikke bare ansvar. Se www.parforhold-parterapi.dk/selvansvarlighed
Vi skal passe på ikke at blande begreberne sammen.
Når man ser statisk på de uheldiges situation, fx de fattige, er det naturligvis synd for dem, at de ikke har råd til alt det, de har brug for og gerne vil have. De har et helt legitimt her-og-nu-behov for mad, bolig, tøj o.s.v.
En mere langsigtet anskuelse af problematikken er, at det er deres (dynamiske) vaner og valg, som har ledt de fattige og ”uheldige” frem til deres nuværende (statiske) situation.
Et kortsigtet behov er fx et barn, der vil have en is, hvilket ikke er unaturligt for et barn. Men den ansvarlige forældre vil sige, at der kun er et kvarter til aftensmad, og at barnet derfor ikke får is. Forældre har et opdrageransvar. De bør have et overblik og kunne se, hvad der er bedst for barnet – selvfølgelig afbalanceret både på den korte og lange bane.
Lederansvar er at kunne se længere end medarbejderne, og have et ansvarligt overblik for helheden.
Parforholdsansvar er at sætte fælles langsigtede værdier højere, end frustrerede følelser og kortsigtet behovsdækkelse.
Forskellen mellem forelskelse og kærlighed
Der er to begreber, der er vidt forskellige, men mange mennesker blander dem sammen, hvilket ofte afstedkommer stor frustration og smerte. Derfor er det vigtigt at kende forskel på de to.
Det ene begreb er forelskelse, og det andet er kærlighed. Nogle tror fejlagtigt, at det er det samme, men der er stor forskel på dem. Når man blander de to begreber sammen, og det kan være en af hovedårsagerne til den høje skilsmisseprocent.
Forelskelse er en febertilstand. En midlertidig sindssyge, der kommer helt af sig selv. En rus. Den gør blind og døv. Forelskelse er biokemi, hvor hormoner og endorfiner ræser af sted i kroppen. Forelskelsen får os til at se et andet menneske i et fantastisk positivt lys, og vil få os selv til at føle os på toppen af verden.
Forelskelse handler om partnerens positive sider. Det er mere omfattende end lyst, seksualitet og liderlighed. Der er blandt andet betagelse, beundring og idealisering. Den gensidige spejling betyder, at man ser både sin elskede og sig selv i et nyt og positivt lys.
Naturen har designet forelskelsen til at tiltrække to mennesker til hinanden i tilstrækkelig lang tid, til at der kan komme afkom ud af det, og arten dermed kan bestå. En forelskelse varer normalt et sted mellem et par måneder og et par år.
Forelskelsen kommer som regel kun een gang i et parforhold. Hvis man vil opleve samme rus igen, må man tage en bane eller dyrke ekstremsport (eller finde en ny partner).
Forelskelse omfatter hele ens væsen. Tanker, følelser, krop og handlinger er påvirket. Man har lyst til at gøre alt muligt sammen, og kan ikke fatte, at det nogensinde bliver anderledes. Men for mange går det alligevel galt, når hverdagen og dagligdagen melder sig.
I parforholdet skulle forelskelsen meget gerne afløses af kærlighed, som er noget helt andet.
Kærlighed er nemlig tre ting: 1) Motivation, 2) Forståelse, og 3) Et valg.
Man skal være motiveret til at ville sin partner noget godt.
Endvidere kræver det forståelse. Altså viljen til at ville forstå sin partner, inden man kan forvente selv at blive forstået.
Sidst, men ikke mindst, er kærlighed VALGET at give sin partner dét, som partneren gerne vil have – og når begge gør det, oplever de kærligheden.
Kærlighed har ikke noget med LYST TIL at gøre! Det hører forelskelsen til. Ofte sker der det, at vi giver vores partner (og alle mulige andre) dét, vi selv helst vil have, og når begge gør det, oplever ingen af dem at få, hvad de ønsker sig eller har brug for.
Den amerikanske parterapeut Gary Chapman har skrevet bogen “De fem kærlighedssprog”. Den giver indsigt i, hvordan mennesker viser deres kærlighed til hinanden. Han har fundet ud af, at vi oplever kærlighed på fem områder:
# 1 – Anerkendende ord
# 2 – Tid til hinanden
# 3 – At modtage gaver
# 4 – Tjenester
# 5 – Fysisk berøring
.
Se flere videoer om kvinder, mænd og parforhold på www.parforholds-lodsen.dk
Hvad er vi nødt til, og hvad er valg?
Mange gange hører man udtrykket: “Jeg er NØDT til at …..”
Men hvad er vi egentlig nødt til? Faktisk er der kun fem ting, vi er nødt til. Resten er valg. Vi er nødt til
– at trække vejret
– at drikke
– at spise
– at komme af med det igen
– og at sove
Resten i livet er valg. Vi vælger selv vores bolig, vores tøj, vores job, hvem vi vil være sammen med, hvad vi spiser, hvad vi ikke spiser, vores land, vores ægtefælle, hvordan vores børn opfører sig osv.
Vi er ikke nødt til at gå på arbejde. Vi vælger at gå på arbejde for at tjene penge til det, vi gerne vil købe (bolig, bil, ferier, mad osv.)
Vi er heller ikke nødt til at finde os i vores ægtefælles urimeligheder. Vi vælger selv en adfærd og holdning, der tænder ægtefællen af, så vi bliver kritiseret, bebrejdet, hånet eller ignoreret.
Selv vores følelser er et valg. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
Vi vælger også om vi overhovedet vil være her. Nogen vælger at kaste sig ud fra en bro og slutte det hele. Men de er ikke NØDT til det.
Vi har alle et frit valg. Det kan godt være, at vi ikke bryder os om den indsats, der skal gøres for at få det, vi gerne vil have. Eller vi er måske ikke klar over, hvad der skal til, for at vi kan nå vores drømmes mål. Men bevidstheden om at alting (bortset fra de fem ting) er valg giver selvansvarlighed. Med denne er det muligt at få alt, hvad man har brug for.
.
Kapitel 2.1 i bogen “Partner for livet”
.
