Skibsfører, skibsingeniør, coach – og drevet af driften til at fikse det, der ikke dur
Efter en karriere til søs blev Mikael Hoffmann Ingeniør. I dag er han psyko- og parterapeut, men ingeniørbagagen fornægter sig ikke.
Af Lene Wessel, lw@ing.dk
»Jeg har haft mange parforhold, der alle er gået skævt, og jeg ønskede ikke, at det skulle ske igen. Hvis dit privatliv ikke fungerer, må du fixe det, på samme måde som du bliver nødt til at fixe en dims i din bil, når den bliver ved med at brække af. Det gik op for mig, at det eneste fællestræk i alle mine forhold var mig – med andre ord var det mig, der var noget ”galt” med,« fortæller den 53-årige mentor-coach, som også er uddannet skibsingeniør.
Derfor gik kæresten på hans opfordring med i parterapien fra starten af deres forhold, og det første års tid var der ingenting at komme efter. Da forelskelsen dampede lidt af, og hverdagen indfandt sig, havde de to allerede vænnet sig til at tale om deres indbyrdes forhold hos parterapeuten, og derfor var de godt klædt på til at håndtere de problemer, som uvægerligt opstår i et ægteskab:
»Vi valgte at vedligeholde vores parforhold, så det fungerer. En del mennesker vedligeholder deres bil bedre end parforholdet, selv om de ønsker, at parforholdet skal holde hele livet.«
Mikael Hoffmann blev færdig som skibsingeniør i 1994, og har stort set ikke virket som ingeniør, men har primært arbejdet som selvstændig psykopterapeut, mentor-coach og forfatter. Alligevel fornægter hans ingeniørbaggrund sig ikke, når det handler om tilgangen til terapi og coaching:
»Som ingeniør vil jeg gerne forbedre og fixe det, der ikke fungerer. Selv når jeg laver mad, kan jeg ikke lade være med at forbedre en opskrift ved for eksempel at kombinere elementer fra en porretærte med lasagne,« forklarer han.
Klik her for at se flere anmeldelser
Karriere ad omveje
Set udefra har vejen til Mikael Hoffmanns nuværende arbejde som psykoterapeut budt på mange afstikkere og omveje.
Lige efter realeksamen (1976) drev eventyrlysten ham til en uddannelse som styrmand. Efter 12 år på havet havde han besøgt og rejst i 52 forskellige lande og var blevet kaptajn, men havde også fået lyst til noget andet, og besluttede at gå i land:
»Da jeg sejlede, havde jeg altid ideer til, hvordan tingene kunne gøres bedre om bord, og det var egentlig den lyst til at forbedre, kombineret med min nysgerrighed, der fik mig til at begynde at læse til skibsingeniør,« forklarer han.
Den første del af studiet var det rene guf med alle de grundlæggende fag, men jo længere tid, han læste, jo mere kedede han sig:
»Da vi nåede til sådan noget som vibrationsanalyse og de mere skibstekniske fag, og alle mine studiekammerater syntes, at nu blev det sjovt, gik det op for mig, at jeg ikke havde lyst til at bruge mit liv på at dimensionere stålkonstruktioner,« fortæller han.
Alligevel holdt han ud og gjorde sin uddannelse færdig i 1993.
Under studiet løb han ind i en alvorlig personlig krise, og begyndte i den forbindelse at gå i terapi.
Det åbnede en ny verden for Mikael Hoffmann. Han besluttede at blive selvstændig og hans oprindelig forretningsidé var at arrangere teambuildingkurser på et sejlskib. På den måde kunne han kombinere skibserfaring, ingeniørerfaring og terapeuterfaring.
I 1994 forliste færgen Estonia og det sendte for en stund Mikael Hoffmann tilbage i ingeniørrollen, som konsulent, fordi alle rederier skulle have dokumenteret deres sikkerhedsprocedurer. Siden har han arbejdet som skolelærer i tre år for at få økonomien til at hænge sammen, men hele tiden med sin coachingvirksomhed som det vigtigste. Det er også blevet til tre bøger om forskellige emner inden for økonomi og parforhold.
»Logikken i min karriere er, at jeg hele tiden følger min drift. Der skal ske noget nyt, godt og sundt. Det driver mig,« forklarer han.
Senest har han skrevet en bog om, hvordan man som enlig mand får sig en kæreste og bevarer parforholdet. Bogen indeholder en masse konkrete råd og eksempler på mange af de fejltagelse, Mikael Hoffman selv har begået, inden han knækkede parforholdskoden:
»Selv om bogen handler om dating, er den alligevel et resultat af min ingeniørbaggrund og ideen om, at tingene må kunne gøres bedre. Som ingeniør spørger man ’hvorfor’ og ’hvordan’. Det er præcis det, jeg forsøger at svare på i bogen.«
Ingeniørelementet har mange af hans fagfæller dog svært ved at få øje på, indrømmer Mikael Hoffmann:
»I ingeniørregi er jeg den lidt langhårede, udflippede, alternative og fodformede. I psykoterapeutkredse er jeg derimod den meget firkantede, rigide, skråsikre ingeniørtype, så jeg har på en måde sat mig mellem to stole,« siger Mikael Hoffmann smilende – og ser ud som om han sidder rigtig godt lige der.
.
.