Fra kaos til konstruktiv handling
At være fraskilt med børn er for mange fædre (og mødre) en af livets mest smertefulde og krævende erfaringer.
Sorgen over tabet af familien, frygten for at miste kontakten til sine børn og følelsen af afmagt kan være overvældende.
Når man samtidig oplever, at systemet i praksis ofte giver moderen et fortrin, kan frustrationen vokse til vrede, bitterhed og desperation.
Mange fædre føler sig misforstået, overset og magtesløse.
Men netop her begynder det vigtigste arbejde, nemlig arbejdet med dig selv.
Overblik
- At være fraskilt med børn kan være en krævende oplevelse for både fædre og mødre, ofte præget af sorg og frustration.
- Skilsmissefædre skal arbejde med sig selv og bevare værdigheden, især i konflikter.
- Selvkontrol er vigtigt; reager ikke impulsivt på følelser for det vil skade relationen til børnene.
- En stabil voksen i barnets liv er særdeles vigtigt. Kommunikation og respekt over for eks-partneren er afgørende.
- Forældre bør søge hjælp, hvis de føler sig magtesløse. Professionel støtte kan forbedre deres situation.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Indholdsfortegnelse
- Fra kaos til konstruktiv handling
- Når følelserne tager over
- At opføre sig ordentligt – også når det er svært
- Vær den stabile voksne i dit barns liv
- Fra reaktion til selvkontrol
- Min tilgang som coach for skilsmissefædre (og mødre)
- Din rolle som rollemodel
- Min egen historie
- Konklusion: Skilsmissefar
- Hyppigt stillede spørgsmål
- Tag imod hjælp – ræk ud
Når følelserne tager over

I konflikter er det naturligt at reagere instinktivt.
Vrede, sorg og frygt presser sig på og vil have dig til at handle hurtigt.
Problemet er, at netop disse impulsive reaktioner ofte forværrer situationen.
Dét, du skriver, siger eller gør i affekt, kan senere blive brugt imod dig – både juridisk og relationelt.
Og vigtigst: Det kan skade dit forhold til dit barn.
Derfor er den vigtigste disciplin som skilsmissefar ikke at vinde konflikter – men at bevare din værdighed.
At opføre sig ordentligt – også når det er svært
Det lyder enkelt. Men det er det ikke altid.
At opføre sig ordentligt betyder blandt andet:
- at styre sin adfærd, også når man bliver groft provokeret
- at tænke langsigtet og strategisk i stedet for kortsigtet og impulsivt
- at vælge børnenes trivsel frem for sin egen retfærdighedsfølelse
Læs mere om strategierne til at opføre sig ordentligt på Hoffmann Strategien.
Når du lige har været gennem en smertefuld skilsmisse, bliver du ofte nødt til at gøre noget andet end dét, der føles naturligt.
Ikke fordi du tager fejl – men fordi konsekvenserne ved at reagere impulsivt og kortsigtet betyder langt mere end selve følelsen af vrede og ville have RET i det pågældende øjeblik.
Vær den stabile voksne i dit barns liv
Forskning viser, at børn kan klare selv meget vanskelige opvækstvilkår, hvis blot de har én stabil, tryg og ansvarlig voksen i deres liv.
Den voksen kan være dig. Og det ER nok dig, fordi du læser denne artikel.
Også selv om du måske kun ser dit barn meget sjældent.
Derfor:
- Bliv ved med at være høflig og samarbejdsvillig over for din ex.
- Tal ordentligt – også selv om din ex måske ikke gør det
- Beskyt dine grænser roligt og værdigt
Hvis du taber besindelsen, mister du fodfæstet. Og du mister dig selv – og måske også dit barn.
Fra reaktion til selvkontrol
Vrede er en naturlig følelse.
Og den var særdeles nødvendig, dengang faren havde tænder og kløer.
Men problemerne opstår, når du uden at tænke dig om lader vreden styre dine handlinger – altså reagerer med at sige, skrive eller gøre noget uhensigtsmæssigt.
Vejen frem er:
- at anerkende og observere dine følelser uden at reagere på dem
- at fokusere på det eneste, du kan kontrollere, nemlig din adfærd (du kan nemlig ikke kontrollere dine følelser)
- at forstå, hvad der ligger bag din vrede og frustration
- at træne pauser, ro og refleksion, så du handler fornuftigt og velovervejet
Selvkontrol er ikke svaghed. Det er moden styrke.
Der er jo nok en grund til at I blev skilt.
Det er helt sikkert ikke kommet ud af den blå luft.
I har været meget tætte, haft drømme og forhåbninger – og I har fået børn sammen.
Der er hen ad vejen sket noget uhensigtsmæssigt mellem jer, og nu betaler I begge to prisen.
Min tilgang som coach for skilsmissefædre (og mødre)
Jeg hjælper den enkelte forældre med at bevare kontakten til deres børn, genoprette værdighed og skabe ro i konflikter.
Mit arbejde bygger på fem søjler:
1. Konstruktiv kommunikation
Du lærer at tale, så du bliver hørt – uden at eskalere konflikten. Det gælder både timingen, ordene og måden de bliver sagt på.
2. Fokus på adfærd
Vi ændrer dét, du gør – ikke dét, den anden er. Uanset hvordan din eks opfører dig, kan du vælge at opføre dig ordentligt. jeg hjælper dig med at forstå hvad dette indebærer.
3. Empati og perspektiv
Du lærer at forstå uden at give køb på dig selv. Der er mange psykologiske finurligheder, som det er godt at kende og forholde sig til.
4. Nye bedre vaner i dagligdagen
Små, konkrete handlinger skaber store forandringer. Hele vores liv er bygget på vaner, så derfor skal det helst være gode og ikke dårlige vaner.
5. Grænsesætning
Rolige, tydelige grænser beskytter både dig og dine børn. At bevare den stoiske ro er altafgørende.
Få hele overblikket over mulighederne på Hoffmann Systemet med strategier, værktøjer og problemløsninger.
Din rolle som rollemodel
Børn lærer ikke af, hvad vi siger – men af, hvad vi gør.
Den måde, du håndterer konflikter, vrede og modgang på, bliver dit barns indre kompas for resten af livet. Vores børn kopierer os.
At lære at bevare ro og værdighed er derfor ikke kun en gave til dig selv – men også til dit barn.
Min egen historie

Jeg har selv været igennem skilsmisse og samværs-konflikter.
I dag ved jeg, at mine egne holdningsmæssige fejl i relationen kostede mig mit parforhold. Jeg manglede dengang viden om tryghed, respekt og gode kommunikationsværktøjer. Det kom først senere i mit liv, men da var det for sent, og parforholdet var kuldsejlet.
Efter skilsmissen oplevede jeg et stort pres fra min datters mor, med samværs-chikane, tilbageholdelse af informationer, general surhed og negativitet, samt konfliktoptrapning.
Men med hjælp fra min dygtige coach, sparringpartner og ankermand lærte jeg at bevare roen, samarbejde, besvare alting høfligt og venligt, og ikke mindst at sætte sunde naturlige grænser.
Resultatet blev, at jeg bevarede det nære forhold til min datter – og senere fik en lige samværsordning (7/7) efter at min eks-kone havde trukket os igennem Statsamtet/Familieretshuset.
Uden professionel støtte havde jeg måske mistet min datter.
Konklusion: Skilsmissefar
Som skilsmissefar kan du blive ramt af sorg, vrede, afmagt og frygt for at miste kontakten til dine børn.
Når følelserne tager over, kan det være fristende at reagere hurtigt og kæmpe for at få ret.
Men impulsive reaktioner kan forværre konflikten.
Derfor handler det om at flytte fokus fra det, du ikke kan kontrollere, til din egen adfærd.
Bevar roen, kommunikér ordentligt, sæt tydelige grænser og tænk langsigtet.
Dit barn har brug for en stabil og ansvarlig far – også når situationen omkring skilsmissen er vanskelig.
Du kan ikke styre stormen, men du kan styre din kurs
En skilsmisse kan få selv den mest rolige mand til at reagere på måder, han bagefter fortryder.
Vrede, sorg og frustration er naturlige følelser.
Men de behøver ikke bestemme, hvad du siger og gør.
Du kan ikke styre din eks.
Du kan ikke styre alle beslutninger, der bliver truffet omkring dig.
Og du kan ikke ændre fortiden.
Men du kan vælge, hvordan du vil være i det.
Når du begynder at handle mere bevidst og mindre impulsivt, får du mulighed for at bevare både din værdighed og din relation til dine børn.
Opfør dig ordentligt – også når det er svært.
Hyppigt stillede spørgsmål
Du kan ikke styre, hvad din eks siger eller gør. Men du kan styre, hvordan du selv reagerer. Når vreden tager over, kan det være en hjælp at holde en pause, vente med at svare og spørge dig selv: Hvad er det klogeste at gøre lige nu – også på længere sigt?
Børn har brug for at opleve, at deres forældre kan være stabile voksne, også når samarbejdet er svært. Det betyder ikke, at du skal acceptere alt eller opgive dine grænser. Det betyder, at du forsøger at håndtere konflikten roligt og ordentligt og undgår at gøre børnene til en del af konflikten.
Begynd med det, du faktisk har indflydelse på: din egen adfærd. Du kan ikke kontrollere din eks, systemet eller alle omstændighederne. Men du kan arbejde med din måde at kommunikere på, dine grænser og din evne til at bevare roen. Det kan give dig et bedre udgangspunkt for både samarbejdet og relationen til dine børn.
Tag imod hjælp – ræk ud
Hvis du står midt i en skilsmisse og mærker, at vrede, frustration eller konflikter er ved at tage over, behøver du ikke finde vej gennem det hele alene.
Nogle gange kan det være en stor hjælp at have en erfaren sparringspartner, som kan hjælpe dig med at skabe overblik, tænke langsigtet og finde konkrete måder at håndtere situationen på.
Du er velkommen til at kontakte mig til en gratis uforpligtende afklarende samtale over telefonen, hvis du har brug for at finde ud af, hvad der kan være det rigtige næste skridt for dig og dine børn.
Ring blot til mig for at aftale et tidspunkt for sådan en samtale.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)