fbq('track', 'ViewContent');

vold

Min kone brokker sig

dreamstimemedium_16717098En af mine klienter stillede mig følgende spørgsmål:

”Min kone brokker sig over at jeg er uansvarlig, ikke tilstedeværende, og har en barnlig optræden. Men samtidig gør hun alt, hvad hun kan, for at behandle mig som et barn, ved at hun suverænt bestemmer alting i hjemmet (for eksempel hvad tøj børnene skal have på, hvordan vi indretter huset, hvor vi skal hen på ferie, hvordan jeg kører bilen, hvem vi i familien skal være sammen med, hvordan hun og jeg skal være sammen, på hvilken måde og hvor længe). Jeg får ikke et ben til jorden. Hvad gør jeg?”

 

Her er mit svar, i en kort udgave:

Vi har alle lært nogle forskellige roller. De er ikke medfødte, og rollerne er særdeles nyttige i mange sammenhænge, fx i forhold til chefen, kæresten, børnene og færdselsbetjenten. I parforholdet kan vi have påtaget os nogle uhensigtsmæssige roller, som kan være rigtigt svære at bryde ud af. Det lader til, at din kone ubevidst har påtaget sig moderskabsrollen over for dig. Vær blot opmærksom på, at hun gør det i den bedste mening. Men ingen af jer kan tilsyneladende se sammenhængen mellem de valg, I træffer, og de konsekvenser, disse valg har.

Læs mere...

Ansvarsfordeling i parforholdet

Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.

Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.

Der er kun fem ting, vi er nødt til: Disse er at trække vejret, at drikke, at spise, at komme af med det igen, samt at sove. Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.

Læs mere...

Hvad er selvansvarlighed?

Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv? En af måderne er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.

Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

dreamstimemedium_19550939Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Forskellen mellem ansvar og selvansvar er, at ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.

Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.

Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde i det store regnskab.

Trafik

Når man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.

Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten. Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.

Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.

Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?

 

Læs mere...

Hvorfor får nogle mennesker bank?

dreamstimemedium_24663096Vold af forskellig type og grad bliver jævnligt beskrevet i medierne.
Hvad er det, der gør, at nogen mennesker får bank (igen og igen), mens andre aldrig kommer ud for den slags? Og hvordan kan vold forebygges/forhindres?

Jeg mener, at når voldelige episoder finder sted skyldes det helt eller delvist manglende evne til 1) at lytte til og forstå andre, og 2) at føle og vise respekt for andre.

Alting starter i barndommen med opdragelse, samt træning i sociale relationer.

Ofte er det svært at se sammenhængen mellem aktion og reaktion (adfærd og konsekvens), men lad mig give et eksempel:

Det er blevet sent på aftenen, og den 9-årige dreng skal til at i seng, fordi den følgende dag er en skoledag.
Han går hen til sofabordet og samler fjernbetjeningen til fjernsynet op.
Forældren siger: “Du skal ikke se mere TV i aften. Du skal i seng nu. Læg fjernbetjeningen fra dig.”
Drengen hører ikke / ignorerer bemærkningen og tænder for fjernsynet.
Forældren siger: “Sluk for fjernsynet. Du skal ud og børste tænder nu.”
Drengen ignorerer stadig, hvad der bliver sagt, og kikker kun på fjernsynet.
Forældren siger højere og mere skarpt: “Sluk for det fjernsyn, NU!”
Det hjælper ikke, og forældren bliver mere og mere frustreret og vred over ikke at blive hørt.
Stemningen resten af aftenen er ødelagt – medmindre forældren vælger at resignere og lade drengen opdrage sig selv.

Drengen lider på ingen måde af dårlig hørelse! Det er snarere selektiv hørelse, for når hans bror ved andre lejligheder siger noget, hører han det lige med det samme – også på lang afstand.

Resultat

Dagen efter sidder den 9-årige dreng med sin bror i sofaen og spiller PlayStation.
De to drenge kommer normalt fint ud af det med hinanden og har et godt forhold indbyrdes.

Men på et tidspunkt bliver de uenige om noget, og det udvikler sig til, at broderen pludselig slår drengen så hårdt, at han efterfølgende skriger højt i smerte.

Forældren kommer hurtigt ind for at trøste den ene og skælde den anden ud.

Forestil dig, at denne adfærd får lov til at udvikle sig og fortsætte. At drengen tilegner sig en attitude og adfærd, der får andre til i desperation at bruge vold. Drengen vil igen og igen møde vold – og han vil ikke ane, at det kommer fra hans egen mangel på evne til at lytte til, hvad andre siger til ham, og hans mangel på evne til at føle og vise respekt for andre mennesker. Han vil formentlig efterhånden mene, at det er alle de andres skyld, at han oplever fortrædeligheder og “uretfærdigheder” i sit liv.

Forældren kan også senere være totalt uforstående overfor de slag, drengen modtager i livet – uvidende om, at grunden er forældrenes egne mangelfulde opdragelse af drengen i hvordan Livets Love fungerer i praksis.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic