Spring til indhold

umulig

Den kinesiske bonde

    Godt eller skidt

    Parterapeut Mikael Hoffmann, Den kinesiske bondeHjem >> umulig


    Det er svært umiddelbart at se, hvad der er godt og skidt for os. Det afhænger primært af tidshorisonten.

    Tænk blot på den unge teenager, der gerne vil være længe ude om aftenen og er uenig med sine forældre om dette. Dog findes der i selv den værste situation en diamant, der på sigt er en læring for os, men ofte er den godt gemt og meget svær at få øje på.

    I et større perspektiv er der ikke noget, der er enten ”godt” eller ”skidt”, ”rigtigt” eller ”forkert”, ”retfærdigt” eller ”uretfærdigt”. At beskrive noget som godt eller skidt er at give det en værdi og dømme det.

    Forestil dig, at du mener, at dit job er dårligt. Hvordan vil du have det med det job? Eller hvis du mener, at et menneske er ondt, hvordan vil du have det med dette menneske? Eller hvad med en følelse i dig, du mener er forkert?

    Jo mere du kæmper mod det, der er dårligt eller forkert, jo mere intensiv bliver din kamp og dermed modtrykket. Du bliver stresset af din stress, og vred på din vrede.


    Mikael Hoffmann


    At leve et fuldt og rigt liv betyder at mærke hele spektret af menneskelige følelser og acceptere dem. Derfor er det mere hensigts­mæssigt at tale om behagelige eller smertefulde følelser, end gode eller dårlige følelser.

    Der er ikke noget skidt, uden at det er godt for noget.

    Kinesisk bondeHistorien om den kinesiske bonde

    Hvad jeg mener med dette, kan illustreres med historien om den fattige kinesiske bonde, som ikke havde andet af værdi end sin søn og en hest. Naboerne undrede sig over, hvorfor han ikke bare solgte hesten, så han kunne få råd til at give sønnen en uddannelse. De fortalte ham, at det ville være en stor fordel for ham. Men bonden svarede: “Måske!” Det var ikke til at vide, hvad der var godt eller skidt.

    Læs mere »Den kinesiske bonde

    Umulige børn

      Hjem >> umulig


      Hvorfor er nogle børn komplet umulige hjemme, hvorimod de, når de er i byen eller hos fremmede, opfører sig eksemplarisk?

      Jeg mener, at der kan være to grunde til dette:

      – For det første er børnene et spejlbillede af deres forældre. De spejler både direkte, og de spejler forældrenes ubevidste og skjulte. For børnene er en af de vigtigste måder at lære på at kopiere de voksne. Så hvis du vil vide noget om dig selv, så kig på dit barn.

      – Nummer to grund er, at børnene øver sig og træner i et trygt og beskyttet miljø. Jo tryggere hjemmet er, jo mere kan de udfolde sig uden angst og frygt. De har endvidere brug for en mur at spille deres bold op ad, hvilket handler om opdragelse.


      Mikael Hoffmann


      Læs mere »Umulige børn