Spring til indhold

ukendt

Handlingsplan, hvis ens parforhold ikke fungerer

    Handlingsplan for parforholdet

     
     For de fleste mennesker er det relativt nemt at forelske sig, men at holde kærligheden ved lige gennem mange år med sin partner kan være en helt anden sag. Dårlige vaner i hverdagen kan nemt snige sig ind. Hvis man ikke har grundpillerne i ethvert forhold for øje, nemlig forståelse, tillid, tryghed og respekt får hinanden, kan det hurtigt gå skævt.

    Først vil jeg opremse de otte mest almindelige faldgruber, eller problematiske mønstre/vaner, som ofte får sneget sig ind i parforholdet, og derefter vil jeg beskrive en plan i seks trin, der kan få forholdet til at fungere godt igen.

    8 faldgruber i et forhold:

    1. Fra entusiasme til kedsomhed: “Hvad blev der af gnisten i vores relation?”
    2. Fra det komplette engagement til en lunken indsats: “Du er ikke så engageret som du var i begyndelsen”
    3. Fra det at prioritere sin partner til det at forsømme partneren: “Jeg kan ikke blive ved med at prioritere dig øverst”
    4. Fra de sunde udfordringer, vi vokser af, til destruktive konflikter: “Hvorfor ender alle vores uenigheder med et skænderi?”
    5. Fra den ubetingede kærlighed til betingelser: “Før i tiden elskede du mig betingelsesløst, nu skal jeg bevise mit værd”
    6. Fra teamwork til enegang: “Vi plejede at gøre alting sammen, nu står jeg alene med mine udfordringer”
    7. Fra at have fokus på forholdet til det at være optaget af egne interesser: “Jeg ved at jeg er væk meget, men det er fordi jeg har brug for kontakt udadtil”
    8. Fra fælles mål til at I følger hver sin drøm: “Vi følger ikke de samme mål længere”

    Disse otte eksempler udgør nogen af de mest almindelige udfordringer, som kan være faldgruber i jeres parforhold. Hvis du genkender nogle af disse udsagn, så tag den indre dialog med dig selv først, og tal så med din partner om det. Det gælder om at være ærlig og lytte til din partners behov, og stå ved dine egne. Prøv at undgå at gå ind i en vurdering af din partners behov. Du må ikke forveksle det, du selv har brug for, med det, du giver din partner – det kan være to vidt forskellige ting. Hvis jeres samtale af en eller anden grund alligevel bliver lidt ophedet eller kører lidt af sporet for en af jer eller begge, så tag en pause, gå en tur, gør noget andet, men få samlet op på jeres kommunikation, så det ikke fejes under gulvtæppet.

    Læs mere »Handlingsplan, hvis ens parforhold ikke fungerer

    Spørgsmål#8 – Parterapi føles kunstigt og forkert

      Hvad er parterapi?

       
       Jeg har fået spørgsmålet: “Vi har prøvet parterapi før, men vi synes, at det virker kunstigt, unaturligt og forkert. Hvorfor gør det det?” og det vil jeg gerne svare på.

      Det, jeg arbejder med, kan sagtens føles både kunstigt og helt forkert, – for hvis de nødvendige ændringer for at få noget andet og bedre havde været lette, trygge, naturlige og indlysende, så havde I gjort det for længst!

      Hvis man vil have noget andet i sit liv og i sit parforhold, end man hidtil har haft, så må man være indstillet på at gøre noget andet, end det, man har gjort indtil nu. Og dette ANDET, der kræves, kan være at gøre følgende:

      1. Det er ukendt
      2. Det er besværligt
      3. Det kan gøre ondt
      4. Og det kan føles helt vanvittigt

      Men det kan være vilkårene, hvis man vil have noget helt andet i sit liv.

      Læs mere »Spørgsmål#8 – Parterapi føles kunstigt og forkert