fbq('track', 'ViewContent');

udveksling

At skabe værdi

LangdistancevandringJeg er ude at gå på Hærvejen, og overnattede en nat på et af herbergerne. Om morgenen spurgte en ni-årig dreng mig, hvad det var, jeg havde om maven. Jeg svarede, at det var mit mavebælte, som jeg blandt andet har mine penge i. Han spurgte, om han måtte få nogle af dem, og jeg svarede, at han kunne tjene nogen. “Hvordan tjener man penge?” ville han gerne vide. Jeg svarede: ”Det gør man ved at skabe værdi for andre. Ved at gøre noget, som andre opfatter som værdifuldt.” Det så ud til at gøre indtryk på ham, og måske også hans mor, der stod lige i nærheden.

For mig selv spandt jeg videre på det, jeg havde sagt til knægten. Hvis man for eksempel er kunstmaler, kan man sælge sine malerier og få penge for dem til sine udgifter, men kun hvis køberne anser billederne for at være værdifulde i sig selv og for dem selv. Det er ikke tilstrækkeligt, at det kun er maleren, der er overbevist om, hvor værdifulde, de er.

I vores samfund er penge en måde at måle værdi på. Vi bruger pengene som målestok for udveksling af en form for værdi. Før pengesedlerne brugte man metaller, og før det var det geder og kvæg, der blev handlet med, når man ville have noget andet, end det, man selv havde produceret, fx korn eller en plov.

Læs mere...

Følelser og penge

Et velfungerende parforhold er baseret på, at begge parter føler, at de får en værdiforøgelse af at være I forholdet. Det sker, når vi giver hinanden det, den anden gerne vil have – og ikke det, vi selv helst vil have, eller som vi TROR, den anden vil have. For at kunne skabe værdiforøgelse for vores partner må vi lære at håndtere vores følelser konstruktivt.

I vores samfund bruger vi penge til at måle værdi. En seddel med en masser nuller efter 1-tallet kan udveksles med mere kostbare ting, end en seddel med få nuller. Imidlertid er penge en energiform lige som følelser. Begge dele skal mestres, for at det ikke skal gå galt. Og det er ofte svært i begge tilfælde.

For at illustrerer hvad jeg mener, vil jeg bruge et billede med forskellige passager-typer på et krydstogtskib.

Jeg har en ven, der arbejder på et luksus-krydstogtskib i Caribien. Han oplever, at passagererne deler sig i to grupper:
1) Dem, der egentlig ikke har råd til at tage på krydstogt, og
2) Dem, der har råd.

Hver af disse to grupper har to undergrupper:
1A) Dem, der ikke har råd, men tager på krydstogt alligevel, og sparer penge ved fx ikke at give drikkepenge eller aldrig at tage på udflugterne, der koster ekstra.
1B) Dem, der ikke har råd, men smider om sig med lånte penge. Efter turen, når regningerne skal betales, fortryder de.

Den gruppe, der har råd, deler sig også i to undergrupper:
2A) De ny-rige, som måske har måske vundet eller arvet pengene. De har aldrig lært, hvordan man opfører sig, men rager rundt, praler med deres guld og diamanter og er uforskammede.
2B) som er de mennesker, der selv har tjent pengene ved hårdt arbejde. De har typisk gennem deres (op)vækst lært at opføre sig pænt og behandle folk med respekt, med stor sandsynlighed fordi deres forældre kom fra velhaverhjem. De har gjort sig fortjent til deres velstand. De har måske lidt afsavn og dermed gennemgået en effektiv læringsproces. De ved, at de mennesker, de møder på deres vej op, kan de risikere at møde igen på deres vej ned, så derfor behandler de alle mennesker godt. De giver rigeligt med drikkepenge, for de ved, at jo mere, man giver ud, jo mere får man igen. De har lært, at når man giver andre mennesker en følelse af værdi, så vil folk med glæde betale penge for det. De betaler generøst stewardessen for den service, de modtager, for det giver dem en oplevet værdiforøgelse.

Der er en sammenhæng mellem penge og følelser. Hvis vi sammenligner passagererne på krydstogtskibet med forholdet til følelser, har vi disse typer:

Læs mere...

Energiudveksling

dreamstimemedium_5580650Hvis man ikke ønsker at blive behandlet som et barn, skal man lade være med at opføre sig som et barn. Der er energiudveksling i alle livets forhold. En dampmaskine får tilført vand og kul, og det kommer der damp og bevægelse ud af (overført som trækkraft til hjulet). Hele universet er bygget op af energiudveksling. Det gælder ikke kun det naturvidenskabelige område. Også i vores relationer er der energiudveksling og balance. Input er lig med output. Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker føler, at de bare kan få og få og få uden at skulle give noget tilbage? Hvad er det der gør, at nogle mennesker ikke føler, at de behøver at betale en billet i bussen? Eller at de på anden vis bare kan rage til sig?

Hvad udveksler det lille barn? Det giver blandt andet sin kærlighed. Forældrene elsker at være sammen med det, og derfor giver de det tøj og mad og beskyttelse. Der finder en energiudveksling sted. Barnet forventer naturligvis ikke at skulle betale for at få legetøj, tøj, mad i munden og tag over hovedet. Men der foregår alligevel en energiudveksling mellem børn og voksne. Den gamle vittighed: ”Jeg havde den værst tænkelige start her i livet. Da jeg blev født, skyldte jeg jordemoderen 600 kroner…” holder ikke. Den er meget morsom, selv om det i gamle dage selvfølgelig ikke har været sjovt at blive sendt ud at arbejde som ganske lille. Jeg har haft en ældre klient, der passede får og høns som 6-årig, men sådan er det heldigvis ikke mere – i det mindste ikke på det fysiske plan.

Også i parforholdet er der altid energiudveksling. Dem, der bare læner sig tilbage, og ikke føler at det er nødvendigt at bidrage med noget, skaber en ubalance. Så det er vigtigt at lave forventningsafstemninger og tjekke af med hinanden, hvad vi hver især opfatter som energitilførsel til parforholdet. Det er vigtigt at være bevidst om de 5 kærlighedssprog (anerkendende ord, tjenester, tid til hinanden, gaver og fysisk berøring) www.parforhold-parterapi.dk/kaerlighedssprog. Min definition på kærlighed er, at man hver især vælger at give det, partneren gerne vil have. Når begge gør dette, så opleves der kærlighed. Hvis det kun er den ene, der giver og giver og giver og rører ved og giver gaver, og den anden bare modtager, kan det skabe frustrationer. Hvis man som sagt opfører sig som et barn, risikerer man at blive behandlet som et barn. Der er en proces, som skal læres. Helst i barndommen og opvæksten. At være moden, ansvarlig og vidende er ikke noget, der kommer af sig selv. Selvfølgelig er det frygteligt ærgerligt, hvis ens forældre i bare uvidenhed og kærlighed har forkælet en som barn, hvor man måske aldrig skulle gøre ting selv eller havde et alderssvarende ansvar, fx at rydde op og dække bord og gøre rent på sit eget værelse osv. Hvis forældrene ikke har evnet eller magtet at sætte grænser og tage konflikter, kan det skade barnet senere i sit voksenliv med parforhold og andre relationer. Fordi man har en forventning om, at forkælelsen og ansvarsfriheden fortsætter. Men det gør det ikke.

Se eventuelt videoen på https://youtu.be/nC8qB9JrYJE.

dreamstimelarge_29898954Heldigvis er det aldrig for sent at lære. Det bliver bare sværere, jo ældre man bliver. Det er ligesom et nyt sprog, der skal mestres – det er blot mere komplekst og vanskeligt. Men det er muligt, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: