For nogle par betyder “hverdagen” desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. Hvert eneste år i januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet.
Juletiden kan meget vel være den direkte eller inddirekte årsag til, at landets advokatkontorer oplever flere skilsmissebegæringer i januar måned.
I (jule)-ferien har der været meget fokus på familien. Hvis parforholdet ikke er vel-funderet med tillid, tryghed og respekt for hinanden, vil der efter enhver ferieperiode erfaringsmæssigt være flere skænderier og diskussioner end normalt de andre af årets måneder.
Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke har fået den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.
Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
at trække vejret
at drikke
at spise
at komme af med det igen
at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
Et af de hyppige spørgsmål, jeg får, handler om, at man oplever, at de samme udfordringer går igen og igen. Det er også min erfaring efter rigtigt mange år i branchen.
Enten er problemerne nøjagtigt de samme, eller også ligner de hinanden. For nylig havde jeg en kvinde, som fortalte, at hun mange år forinden havde haft en mand, som var hende utro, og hun smed ham ud. Den næste mand snød hende økonomisk, og den tredje mand slog hende. Umiddelbart virkede det som helt forskellige udfordringer, men jeg gjorde hende opmærksom på, at det jo alt sammen handlede om overgreb og grænsesætning, hvilket hun godt kunne se, da jeg fortalte om min observation og analyse. Det gik også op for hende, at hvis hun ikke fik ændret sin strategi, ville hun blive ved med at tiltrække sig mænd, der ville overskride hendes grænser, som hun valgte at arbejde terapeutisk med sine problematikker. Efterfølgende mødte hun en helt anden type mand, som hun blev gift med.
Det kan være svært selv at gennemskue, hvad det er, der sker. For hvis det havde været let, havde vi jo gjort det for længst og gjort noget ved det. Som oftest er det de samme ting, der går igen, indtil vi har lært lektien og kan gå videre til den næste udfordring. Øvelse gør mester.
Et billedligt eksempel er, at det jo er det samme i grundskolen. Der er meget, der skal læres og det kan virke svært for eleven. Når man har lært plus og minus, går man videre med at lære at dividere og gange. Den nye læring er svær, mens den gamle læring med plus og minus nu er let.
Lad være med at ønske dig færre problemer. Ønsk dig i stedet færdigheder og værktøjer til at løse de problemer, der er.
Hvis noget irriterer os i parforholdet, er det muligt at lære nye strategier, værktøjer og få nye vaner. Erfaringsmæssigt betyder det, at udfordringerne på den måde kan håndteres med ro og overskud, hvilket giver et langt bedre parforhold.
Når fluer flyver omkring og irriterer, kan man tage et fluenet over hovedet, og dermed stoppe irritationen. Dette billede kan også bruges for at beskrive udfordringer i parforholdet, hvor vi kan lære at få de hensigtsmæssige holdninger og bruge de rigtige værktøjer til forskellige ubehagelige situationer, så de ikke generer os længere.
Hvis der er fluer i parforholdet, er det et tegn på, at der er noget møg, der trænger til at blive renset ud. Hvis man kun passerer igennem en kort periode med møg, kan man tage fluenet over hovedet. Men hvis man lever i længere tid i rutiner og vaner, der er møgdårlige, skal man gøre noget ved det, og muge ud, så fluerne forsvinder.
Ved at lære om parforholdets dynamikker og lære at forbedre vores kommunikation, er det som at muge ud i de dårlige vaner og tilegne os de værktøjer, der skal til, for at fluerne i parforholdet ikke irriterer os mere. Det er muligt, men det kan være svært at gøre alene. Hvis det havde været let, havde man med stor sandsynlighed gjort det for længst.
.
Jeg fik fornyligt et spørgsmål fra en mand vedrørende parterapi. Han spurgte mig: “Vi har nogle små-problemer i parforholdet, men ikke noget af større betydning. Alligevel foreslår min kone, at vi går i parterapi sammen. Hvad nytte ville det være, og ville det hjælpe noget som helst på parforholdet?”
Mit svar til ham var: “For de fleste mennesker er det fornuftigt at vedligeholde sin bil med et serviceeftersyn med regelmæssige mellemrum, også selv om det oprindeligt var en dyr bil, og den bliver støvsuget og vasket hver uge. I den del af bilen, man ikke umiddelbart kan se, kan der opstå slitage eller brud, der kan blive katastrofale, hvis de ikke bliver opdaget og udbedret i tide. Derfor kan det være fornuftigt at gå i parterapi en gang imellem, måske en gang om året.”
Efter mere end 25 års erfaringer som selvstændig psykoterapeut (og flere end 400 par gennem min klinik) har jeg lagt mærke til, at der er seks ting, der går igen og igen hos de klienter, der kommer i min praksis.
Begge gør det samme ved hinanden, bare på hver sin måde
Den oprindelige tiltrækningen
Man prioriterer uhensigtsmæssigt
Man gentager det ubehagelige, der har udspillet sig i barndommen
Man gør dét, ved sin nuværende partner, som er blevet gjort ved en selv i tidligere parforhold
Projektioner
1) Begge gør det samme ved hinanden, bare på hver sin måde
Det er en form for spejling, som bedst kan illustreres med det gamle mundheld ”Tyv tror, at hver mand stjæler”. I parterapien kan jeg lynhurtigt udpege de områder, hvor de gør nøjagtigt det samme ved hinanden. De er sjældent i stand til at se det selv, for der er selvfølgelig altid en mindre forskel.
Det kan være at de begge er jaloux, eller bebrejder hinanden, eller manipulerer med den anden. Denne form for udfordringer bearbejdes i parterapien gennem bevidstgørelsen.
Man kan af gode grunde ikke sige tingene direkte til hinanden, for det vil have den stik modsatte effekt, end hvis det er mig som professionel udefrakommende, der påpeger det.
Der er et følelsesmæssigt filter mellem to mennesker, der er følelsesmæssigt afhængige af hinanden.
2) Den oprindelige tiltrækningen
Det, der oprindeligt var tiltrækningen i parforholdet, som man blev forelsket i, bliver senere vendt til den største irritation og det værste stridspunkt. Forklaringen er, at forelskelse handler om ens egen skyggeside og underbevidsthed, og hvis man ikke har bearbejdet det ubevidste stof på en hensigtsmæssig måde, bobler det op til overfladen på de mest ubelejligede tidspunkter når forelskelsen er overstået og hverdagen kommer.
3) Man prioriterer uhensigtsmæssigt
Man er ikke i stand til at mærke og udtrykke sig selv på en hensigtsmæssig måde. Dernæst prioriterer man ikke sin partner før sine børn og jobbet og alt muligt andet. De færreste mennesker ønsker at blive ignoreret eller nedprioriteret af partneren, men alt for mange er ikke klar over, hvordan de selv er over for deres partner. Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering
4) Man gentager det ubehagelige, der har udspillet sig i barndommen
Det kan være kvinden, der gang på gang finder en ny partner med volds- og aggressionsproblemer. Eller manden, der igen og igen finder en kvinde med alkoholproblemer. Dette er ubevidst et forsøg på at ændre barndomshistorien og heale gamle sår.
Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre at ændre de for længst overståede oplevelser gennem en partner. Først og fremmest må man arbejde med sine egne overbevisninger, og dernæst må man arbejde på parforholdet.
Hvis der henvender sig mennesker til mig, der håber på, at jeg kan ændre deres partner, afviser jeg dem. Kun hvis man ønsker at ændre på sit parforhold, så man finder hinanden i kærlighed, respekt, hengivenhed, tillid, tryghed og accept, kan jeg hjælpe par.
Det vidunderlige er, at når man først og fremmest ændrer på sine overbevisninger og lærer nye strategier og kommunikations-værktøjer, vil partneren oftest også begynde at ændre sig til noget betydeligt mere positivt. Jeg ser det igen og igen.
✔️ 7 effektive måder at undgå skænderier på!
Klik her for at se hvordan I får et bedre og lettere parforhold
5) Man gør dét, ved sin nuværende partner, som er blevet gjort ved en selv i tidligere parforhold
Denne adfærd er en slags underbevidst hævn over den uretfærdighed, man har været udsat for. Blot er det temmelig uhensigtsmæssigt at gøre det mod sin nuværende sagesløse og dejlige partner, men det foregår som sagt på det ubevidste plan.
6) Projektioner
Det, man føler sig udsat for fra sin partner, har man enten selv gjort tidligere, eller man gør det stadig ved andre (eller ved partneren, blot på en anden måde, som nævnt ovenfor).
Eksempelvis kan man føle, at partneren retter en, og (i den bedste mening) forsøger at øse af sin erfaring og vil have tingene gjort på en bestemt måde (underforstået sin egen måde). Det kan være mikro-management, hvor man i detaljer får at vide, hvad man skal gøre, selv om man har sin egen mening om, hvordan opgaven kan løses.
Projektionen kunne være, at man måske selv har enormt travlt med at overbevise andre om, at dét, man selv opfatter og sætter pris på, er det helt rigtige – og det eneste rigtige.
Eksempler på dette kan være på ens arbejde i forhold til kollegaerne, hvor man uopfordret øser ud af sine erfaringer. Eller hvis man er religiøs og vil overbevise og omvende andre til at gå den eneste rigtige vej.
Eller hvis man selv har gennemgået en personlig udvikling og er vildt begejstret for resultaterne og vil have andre til at mærke, hvor vidunderligt det er og føles at blive “oplyst”, så derfor skal de også gå i terapi. Eller en bog, som andre bare SKAL læse, fordi den er så god.
Disse ovenstående eksempler er overgreb på andre mennesker. Det FØLES rigtigt, fordi det er rigtigt for os, men i realiteten er det grænseoverskridende og nedværdigende for andre. Imidlertid er vores psyke indrettet på den forunderlige måde, at den tiltrækker dét, der er vores udfordring og læringsområde i livet.
Vi lægger mærke til de oplevelser, som på en eller anden måde betyder noget. Det er projektioner. Vi skal lære af disse udfordringer, fordi de på en eller anden måde fortæller os noget om områder, der ikke fungerer for os i vores liv (selv om det FØLES, som om at der ikke er spor i vejen med OS, men derimod er der noget galt med alle de andre, som ikke kan se lyset lige så klart som os).
Hvis vi IKKE lærer lektien, vil den bliver ved med at gentage sig i det uendelige, blot i forskellige iklædninger. Men NÅR vi så har lært lektien, får vi videre til den næste spændende lektion i Livets Skole. Det stopper ikke, før den dag, vi skal herfra. Men udfordringerne bliver erfaringsmæssigt efterhånden både lettere og sjovere….
Hvad kan man så gøre for ikke at begå ubevidste overgreb på andre mennesker?
Tricket er at lade andre være i fred og lade dem selv høste deres egne erfaringer. Selvfølgelig er der undtagelser. Hvis min datter står og fumler med en skarp kniv, og der er risiko for at hun skærer sig og kommer til skade, vil jeg gribe ind, og vise hende, hvordan det skal gøres.
Hvis hun derimod har svært ved at åbne en dåse, vil jeg lade hende bruge al den tid, hun har brug for, til selv at finde ud af det. Det kan godt være, at jeg kunne åbne dåsen på 3 sekunder, men jeg har jo også øvet mig i adskillige år, inden jeg kunne det. Derfor skal jeg lade hende selv finde ud af det.
Hvis en person spørger mig: “Må jeg høre din ærlige mening?” vil jeg svare: “Det vil jeg meget gerne fortælle dig. Hvad er det, du gerne vil høre?” På den måde sporer jeg mig ind på, hvad den anden gerne vil have, i stedet for at jeg giver noget, som jeg TROR, at vedkommende gerne vil have.
Et eksempel kunne være, at en af mine venner spørger mig om min mening om hendes kjole. Jeg kunne sige, at jeg ikke bryder mig om længden på den, men hvis jeg spørger ind til, hvad hun gerne vil høre, finder jeg måske ud af, at det er farven, hun er interesseret i at høre min mening om. Det fortæller jeg hende så, og jeg svarer helt ærligt som hun bad om – uden at sige noget om længden.
At VÆRE
I eksemplet med personlig udvikling, religion og oplysthed, er det vigtigt, at du ER dét, du kan lide at være. Hvis der så er nogen, der bliver interesserede i det, fordi det lyser ud af dig, at du har det godt med det, kan du på opfordring fortælle om det. Men tjek hele tiden ud, om du giver dem dét, de gerne vil have, og fortæller dem dét, de er interesserede i at høre om. Hverken mere eller mindre.
I min par-terapi-“forretning” har jeg i øvrigt opdaget, at når jeg giver mine klienter dét, de gerne vil have, så BLIVER de så glade og taknemmelige. Er det ikke underligt?
For at bringe overensstemmelse mellem dét, man gerne vil have, og dét, man kan få, kræves der en indsats. Enten i parterapi, fordi det handler om forståelse, kommunikations-værktøjer og strategier, eller gennem psykoterapi med eksempelvis chok/traume-bearbejdning. Når man gennem sin personlige udvikling ændrer sine opfattelser og holdninger, er det den sikreste måde at undgå unødvendige skænderier, konflikter, kritik og foragt på i fremtiden. Det gælder i øvrigt også med storpolitik og forretningsudvikling…
Det vil kræve bevidstgørelse, adfærdsmodificering, holdningsændring og vanedannelse at nå til et andet resultat (end den ubehagelige situation, man sidder i lige nu). Hvis man vil have noget ANDET, end dét, man har lige nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end dét, man har GJORT hidtil.
Og dette ANDET er enten ukendt, eller angstprovokerende, eller tåbeligt eller lignende. Hvis det havde været naturligt og let, havde man jo gjort det for længst…..
Her er indslaget på TV2 om parforhold. Jeg er nummer to gæst i studiet, 11 minutter inde i udsendelsen, hvor jeg taler om udfordringer for den moderne familie, prioriteringer og vaner i dagligdagen.
HOLD da helt op for en god teaterforestilling, jeg lige har set. MEGET bevægende. Jeg sad til sidst og græd, så tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Jeg kan kun varmt anbefale dig at tage ind og se den.
Det er en mand og en kvinde, der i 1½ time er helt alene på scenen uden rekvisitter, kostumer eller specielle effekter. De starter med at være sammen som kærester, og gennemgår hele deres liv med graviditet, glæder og bekymringer. Kun deres fantastiske skuespil. Intet andet.
Stykket hedder Ilt, og sidste forestilling er 11. oktober 2014. Husets Teater på Halmtorvet, København.
Det er ikke problemet, der er problemet. Det er holdningen til problemet, der er selve problemet.
Min påstand er, at vi kun har de udfordringer, vi kan håndtere. Hvis problemerne bliver for store, bøjer vi af, og synes vi at de er for små, rager vi flere til os.
Min erfaring er, at det kun er stærke mennesker, der har store problemer. Så hvis du føler, at du står i l*** til halsen, er du en stærk person, og jeg er sikker på, at du kan klare det. Du skal blot gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.
