Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
at trække vejret
at drikke
at spise
at komme af med det igen
at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
”Hvor er du uddannet, Mikael?” bliver jeg nogle gange (om end sjældent) spurgt.
Faktisk har jeg adskillige uddannelser bag mig. Måske er det derfor, at den måde jeg laver par-coaching på, er så meget anderledes end alle andre parterapeuters.
I 2010 blev jeg uddannet psykoterapeut på ID-Academy (www.idacademy.dk), som er 4-årig statsgodkendt uddannelse. Dertil har jeg en mængde forskellige kurser, der relaterer sig til psykoterapi, par-terapi, coaching, og jeg er også uddannet chok-traume terapeut (www.havening.dk).
Men jeg har også lavet mange andre forskellige ting, inden jeg blev terapeut. Oprindeligt gik jeg på søfartsskole efter folkeskolen, og uddannede mig til styrmand. Efter 12 år til søs var jeg blevet kaptajn, og valgte derefter at gå i land. På Helsingør Teknikum tog jeg uddannelsen til ingeniør, som også er en videregående 4-årig uddannelse. Imidlertid viste det sig efter eksamen, at jeg havde mere lyst til at arbejde med mennesker end maskiner, så jeg valgte at blive selvstændig, hvor jeg fokuserede på mennesker, organisation, uddannelse, terapi og coaching.
Så jeg har en temmelig bred, alsidig uddannelsesbaggrund inklusive mange kurser, og en omfattende livserfaring. Rent privat har jeg prøvet både single, kernefamilie, kollektiv, skilsmisse, alene-far, hvilket vil sige hele paletten. Jeg har endvidere været selvstændig i godt 24 år (2018), og jeg har passeret de 10.000 klienttimer i min praksis, så jeg er en hel del erfaring bag mig.
Som jeg opfatter det, er uddannelsen til psykolog meget teoretisk og klinisk baseret, mens en terapeut-uddannelse er mere praktisk baseret. Jeg selv har en 4-årig terapeut-uddannelse, og det er nok ikke helt tilfældigt, for jeg er mere optaget af, HVAD der virker end HVORFOR det virker.
Hvis man skal være lidt morsom og grovkornet, kan man lidt firkantet sige, at en psykolog kan have gennemgået hele sin uddannelse uden nogensinde at have set en klient eller prøveklient. En terapeut kan have gennemgået hele sin uddannelse uden nogensinde at have åbnet en bog. Det er selvfølgelig aldrig sort-sort eller hvidt-hvidt. Der er psykologer, der efteruddanner sig som psykoterapeuter, og der er terapeuter, der bliver optaget på psykologistudiet. De fleste i begge grupper er imidlertid gode, solide folk med et godt fundament, og som er dygtige til deres håndværk. Men det er i store træk den grove opdeling mellem disse to faggrupper.
Hvilke ting kan det være vigtige at holde øje med, når man leder efter en partner for livet?
Der kan være mange forskellige bud på, hvilke kvaliteter den enkelte søger i en partner, for det er en individuel sag. Måske ligges fokus på udseende, intellekt, religion, uddannelse/job, kemi, humor eller indre værdier.
Desto flere af disse ting, som matcher den enkeltes behov, desto bedre. Dog siges det også, at modsætninger mødes, og det kan derfor være, at man må gå på kompromis på nogle punkter i ens forestilling om den ideelle partner.
At finde din livspartner er en meget vigtig beslutning. Det er ham eller hende, du kommer til at tilbringe resten af dit liv med, og det skal gerne være en glædelig og tilfredsstillende oplevelse at finde vedkommende, som du svinger godt med.
Her er tre tips til at kunne foretage det bedste valg:
1) Lær dig selv godt at kende: Det er vigtigt, at du ved, hvem du er, og hvilke værdier du står for. At være selvsikker, og vide hvad dine principper og værdier er, vil ikke blot tiltrække en potentiel partner, men også hjælpe dig med at finde ud af, hvem du passer godt sammen med.
Det er også en god idé at være tilfreds med dit liv, så du kan være en ærlig og åben person, der er klar til at møde din kommende partner.
2) Find ud af, hvad du leder efter i en partner: Når du ved, hvad du har brug for, vil det forhindre dig i at blive involveret i et forhold med en person, som i sidste ende ikke deler dine mål.
3) Relationer kræver arbejde og engagement fra begge parter: Når du har fundet din partner for livet, er det vigtigt, at I sammen opbygger jeres partnerskab. Ingen er perfekte, og der vil være tidspunkter, hvor du måske er nødt til at gå på kompromis med dine egne behov af hensyn til forholdet. Et godt partnerskab kræver en konstant indsats, for at det kan vare ved og vokse. Nogle mennesker vedligeholder deres bil og sommerhus bedre end deres parforhold, og det kan godt undre, da de to førstnævnte nemt kan skiftes ud, men parforholdet helst skulle holde resten af livet.
.
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Når man finder sig en kæreste og vælger at bo sammen, blive gift og få børn, håber de fleste nok, at det holder rigtigt længe –måske for evigt.
Men hvad skal der egentlig til, for at parforholdet ikke ender med et brud eller en skilsmisse, som det jo over tid sker for cirka halvdelen?
”European Journal of Operational Research” har lavet en undersøgelse af dette. Flere end 1.500 par i længerevarende forhold eller ægtepar er blevet interviewet. Fem år senere blev 1.000 par opsøgt igen, for at finde ud af, hvilke parforhold, der stadig holdt, og hvad de nærmere omstændigheder var.
Her er resultatet af undersøgelsen:
Det kommer måske bag på dig, men vejen til det fuldendte parforhold handler ikke om romantiske middage og søde ord. Der er helt andre mere kontante faktorer på spil.
Hemmeligheden til et langt og lykkeligt parforhold handler nemlig om tre ting:
Alder
Tidligere forhold
Uddannelse
Alder
De par, hvor manden er mindst fem år ældre end kvinden, har størst sandsynlighed for at blive sammen.
Hvis konen er mindst fem år ældre end manden, så er der tre gange så stor sandsynlighed for, at parret bliver skilt, end hvis de har samme alder.
Tidligere forhold
De mest stabile par er dem, hvor ingen af parterne tidligere har været gennem en skilsmisse.
Hvis begge parter i et parforhold har skilsmisser bag sig, er forholdet stærkere, end hvis kun én i parret har været gennem et brud med sin tidligere partner.
Uddannelse
Kvinden skal også helst have en bedre uddannelse end manden. Dette kan måske komme som en overraskelse for mange. Der er ingen logisk forklaring på dette. Det er rent statistik.
Psst… Gør som flere end 1.500 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Konklusion
Konklusionen i rapporten lyder: Det lader til at mænd og kvinder vælger deres partner ud fra
kærlighed
fysisk tiltrækning
overensstemmelse mellem smag
overbevisninger
holdninger
værdier
Det er der heller intet i vejen for, men hvis man vælger ud fra alder, kulturel baggrund og uddannelse, kan sandsynligheden for skilsmisse mindskes – rent statistisk.
Endvidere vil jeg gerne tilføje min egen erfaring, både fra mit eget liv og fra adskillige klienters: Det kan betyde noget, at man ikke har samme position i barndommens søskenderækkefølge. To storesøskende eller enebørn duer ikke sammen. De vil begge to bestemme. To mindre søskende kan også være svært. Begge kan være vant til at andre bestemmer. En storesøskende sammen med en mindre søskende passer imidlertid bedst sammen – især hvis det er manden, der var storebror i sin familie.
