fbq('track', 'ViewContent');

tjenester

Pointsystemer

dreamstimesmall_24994118Mænd og kvinder har typisk meget forskellige måder at værdisætte tjenester og gaver på. De har hver deres pointsystem, hvilket kan afstedkomme mange misforståelser og frustrationer.

For manden har størrelsen af hans bidrag betydning. Han føler, at eksempelvis en stor månedlig lønningscheck udløser mange plus-point. Det samme vil en dyr ferie et eksotisk sted gøre. Så når han har bidraget rigtigt meget med de få ting, føler han, at kvinden skylder ham noget i deres interne regnskab, og derfor kan han slappe af.

Men for kvinden derimod giver hver enkelt aktivitet et point hver. Hvis han kommer hjem med en buket blomster, har han i hendes bevidsthed optjent et enkelt point. Derefter fortæller han hende, at han har bestilt en drømmeferie til Hawaii, og det giver et nyt point. Om aftenen tager han opvasken, så nu har han efter hendes opfattelse optjent 3 point den dag. Hun føler, at han er i voldsomt point-underskud, når han ikke gør mere, end han gør, og at han skylder hende noget i deres interne regnskab – i forhold til alt det, hun har gjort.

Derfor er viden om de to forskellige point-optællings-måder med størrelse og antal meget vigtig. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. De er bare forskellige, og parterne skal hver især respektere den andens måde at værdisætte tjenester og gaver på.

.

https://youtu.be/pyBBlpGie6w?t=3m
Hop 3 minutter ind i videoen….

.

 

Ægte kærlighed er et valg

k-sprog
Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?

Hvorfor føler vi os selv misforståede og afviste?

Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden det, den anden gerne vil have.
Når begge gør dette, mærker de kærligheden.
For at det skal kunne lade sig gøre, må man kunne kommunikere ordentligt med hinanden.

Der er to begreber, som mange mennesker desværre blander sammen. Det er forelskelse og kærlighed. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelse, men der behøver ikke at være forelskelse i kærlighed.

Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi. Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse. Kærlighed er nemlig et valg, og dette postulat kommer bag på mange mennesker. Når de ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.

Jeg har flere gange prøvet at leve i parforhold, hvor vi begge blev mere og mere frustrerede, for til sidst at gå hver til sit. Med en af mine første kærester, jeg boede sammen med, kunne jeg mærke, hvor slemt det var, ikke at føle sig elsket, og jeg opfattede efterhånden mig selv som Danmarksmester i behovsudsættelse. Min kæreste var en meget bestemt kvinde, der ikke lagde skjul på, hvad hun ville have, og jeg hoppede og sprang for at opfylde alle hendes ønsker og krav – men det var bare aldrig godt nok. Når jeg havde gjort et eller andet for hende, havde jeg en forventning om, at NU måtte det være min tur, men mine ønsker blev som regel fejet af bordet med bemærkninger om, at jeg ikke skulle være egoistisk – eller også hverken kunne eller ville hun give mig, hvad jeg gerne ville have. Vi var havnet i fejlfindingsfælden, og ingen af os var klar over, hvad der var galt. Kun at noget var galt.

Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mange ting helt sikkert udviklet sig anderledes. Men vi talte to forskellige kærlighedssprog, og forstod overhovedet ikke hinanden.

Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.

Vedligeholdelse af parforholdet. Klik på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/vedligeholdelse-af-parforholdet-2

Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic