Sådan heles et knust hjerte efter en skilsmisse eller et brud
På min vandring på Hærvejen møder jeg mange spændende mennesker, og nogle falder jeg i snak med. Blandt andre mødte jeg en kvinde, som lige var blevet skilt. Hendes mand havde haft et sidespring, så det var slut. Hun spurgte mig om et godt råd til, hvordan hun skulle komme videre, for hun syntes, at det var svært. Hun havde blandt andet lige mødt en spændende mand, men det var kun to måneder efter skilsmissen.
Jeg fortalte hende, at et knust hjerte bør behandles på samme måde som en brækket arm.
Der er tre stadier. Armen skal:
1) Sættes rigtigt på plads. Hvis den ikke bliver sat rigtigt sammen, kommer man aldrig til at bruge den ordentligt igen.
2) Have ro et stykke tid. Ellers kan den ikke vokse ordentligt sammen.
3) Genoptrænes. Ellers vil den skrumpe ind og aldrig blive brugbar igen.
Nøjagtigt det samme gælder for et knust hjerte:
1) Hjertet skal sættes rigtigt sammen, hvilket betyder en form for psykoterapi, måske professionel hjælp, så man kan finde ud af, hvad der er op og ned i situationen. Overbevisninger og holdninger skal kigges efter i sømmene og justeres, for der er jo en grund til, at man i første omgang havnede i den forfærdelige situation, og det skulle jo nødigt gentage sig. Sjældent er det tilstrækkeligt at tale med venner og familie, for de har ikke nødvendigvis de rigtige værktøjer og strategier til at hjælpe, og de kan selv være følelsesmæssigt involveret i situationen.
2) Hjertet skal have ro. Det betyder at finde sig selv, og ikke alt for hurtigt finde sammen med en ny partner. Hvis man ikke lærer nogle nye strategier (for sig selv), risikerer man ikke at få lært lektien fra forrige parforhold, og dermed kan ”nissen flytte med” og de samme problemer opstår igen, bare med nogle nye ansigter og navne.
3) Genoptræning. Efter en passende tid skal kærligheds-musklen i gang igen, for det nye og bedre liv kommer ikke af sig selv. Der skal gøres en aktiv indsats.
Kvinden kunne godt se det fornuftige i mine råd, og sagde, at hun ville følge dem.
Spørgsmål #52 – Par-terapi føles kunstigt, unaturligt og besværligt
Hvis man har prøvet terapi før, er det helt normalt, at det føles kunstigt, unaturligt, besværligt og langsommeligt henne hos par-terapeuten. Svaret er, at hvis dét, man skal lære, for at få noget andet, end dét, man har haft indtil nu, havde været LET, ville man jo have gjort det for længst….
Det føles kunstigt og uautentisk, fordi det kræver et nyt sæt holdninger, mønstre og strategier, og det er selvsagt helt anderledes end dét, man hidtil har været fortrolig med og gjort og har oplevet som ”normalt”. Men det er jo ”normalen”, man vil væk fra, når man opsøger en par-terapeut/coach. Derfor er det pr. definition svært. Endvidere er det svært at VIDE, hvad dette ANDET er, for havde man vidst det, havde man jo gjort det forlængst.
Det er derfor, at motivationen til forandringen er så vigtig. Du skal have viljen til at ville noget andet, for at du kan få noget andet. Hvis den vilje af forskellige grunde ikke til stede, kan jeg ikke hjælpe jer. Det véd jeg erfaringsmæssigt (gennem 24 år som selvstændig psykoterapeut og coach, samt flere end 10.000 klienttimer). Hvis du virkelig af hele dit hjerte ønsker et bedre liv, så kan du få det. Men du skal være indstillet på at gøre nogen ting, som kan virke som en stor overvindelse.
Spørgsmål #43 – En-til-en kommunikation med tredjepart – når det er rigtigt slemt!
Hvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?
Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.
Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.
Spørgsmål#31 – Hvad koster par-coaching?
Det korte svar er: “Jeg aner det ikke!!!”
Det er derfor, at der ikke står nogen priser på min hjemmeside.
Noget tilsvarende ville være at spørge en håndværker om hvad det koster at få renoveret køkkenet. Så længe han ikke aner, hvor stort det er, hvor meget der skal laves, og hvad forventningerne er, kan han ikke sige nogen pris. Om det er en lille justering, eller om der er tale om en totalrenovering.
Selvfølgelig kan håndværkeren fortælle, hvad hans timepris er, men hvor vigtigt er det i forhold til den samlede pris og kvaliteten af det udførte arbejde?
Heller ikke jeg som par-coach aner, hvilke udfordringer du har, eller hvad der skal til, før du har fortalt mig det. Når vi har drøftet, hvad dine og jeres problemer er, og hvad jeres forventninger til min hjælp er, kan jeg fortælle dig en pris.
Spørgsmål#21 – Hvad er forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut?
Som jeg opfatter det, er uddannelsen til psykolog meget teoretisk og klinisk baseret, mens en terapeut-uddannelse er mere praktisk baseret. Jeg selv har en 4-årig terapeut-uddannelse, og det er nok ikke helt tilfældigt, for jeg er mere optaget af, HVAD der virker end HVORFOR det virker.
Hvis man skal være lidt morsom og grovkornet, kan man lidt firkantet sige, at en psykolog kan have gennemgået hele sin uddannelse uden nogensinde at have set en klient eller prøveklient. En terapeut kan have gennemgået hele sin uddannelse uden nogensinde at have åbnet en bog. Det er selvfølgelig aldrig sort-sort eller hvidt-hvidt. Der er psykologer, der efteruddanner sig som psykoterapeuter, og der er terapeuter, der bliver optaget på psykologistudiet. De fleste i begge grupper er imidlertid gode, solide folk med et godt fundament, og som er dygtige til deres håndværk. Men det er i store træk den grove opdeling mellem disse to faggrupper.
01:38 minutter https://youtu.be/K_nQKrbaMbI
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Forskellige former for terapi
Der er mange måder at lave par-coaching og par-terapi på. Der er ikke nogen metode, der er mere rigtig end andre. Det gælder i bund og grund om at finde den terapeut, man har tillid til kan hjælpe en.
På denne video beskriver jeg min egen måde at arbejde på, og jeg illustrerer det med eksempler på hvordan jeg IKKE gør.
.
https://youtu.be/3i6YJAot33I 4:22 minutter
.
Terror og parforhold
Jeg har ladet mig inspirere af kronikken på www.information.dk/indland/2015/12/terrorens-uskyldige-ofre til følgende artikel.
Vi har i Europa igen været udsat for et terrorangreb, hvor uskyldige er døde.
Men hvor uskyldige er vi europæere egentlig? I løbet af de seneste 12 år er Danmark gået i krig ikke færre end fire gange. Måske er spørgsmålet ikke OM der kommer endnu et terroranslag i Danmark, men mere om hvornår det kommer! Tryk avler modtryk, uanset om vi kan lide det eller ej. Alting har konsekvenser, både det, man gør, og det, man ikke gør eller får gjort. Konsekvens gælder såvel i storpolitisk som i erhvervslivet og i parforholdet.
Faktisk kan situationen med terror i Europa og krigen i Mellemøsten på mange måder sammenlignes med konflikterne i mange parforhold. Måske kan vi lære noget om begge dele, ved at sammenligne dem. Jeg selv er parterapeut og har været selvstændig i næsten 22 år, og har derfor arbejdet end del med dette emne.
Hvis man bliver ved med at gøre det samme, som man hele tiden har gjort, så bliver man nok også ved med at få det samme resultat, som man hele tiden har fået. At gøre det samme igen og igen – og forvente et andet resultat – er naivt.
Hvad er det værste, man kan udsætte sin ægtefælle for?
Den amerikanske psykolog John Gottman har efter grundige studier opdaget, at der var nogle bestemte typer adfærd, der har stor indflydelse på ægteskabets holdbarhed. Han fandt ud af, at de fire værste ting, man i et ægteskab kan udsætte hinanden for, er: Forsvar, kritik, obstruktion og foragt. Jo oftere parret udsatte hinanden for denne adfærd, des større var risikoen for en kommende skilsmisse.
Læs hele artiklen på https://www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hvad-er-det-vaerste-man-kan-udsaette-sin-aegtefaelle-for
Terror
Hvis vi fortsætter på samme måde som hidtil, vil tingen formentlig kun blive værre. Terrorbekæmpelse og undertrykkelse vil resultere i endnu flere selvmordsbomber, og skænderier og misforståelser i parforholdene. Krigen bliver mere grusom, og skilsmisseprocenter vil stige endnu mere. De eneste, der vil kunne drage fordel af det, er våbenindustrien, sygehusene og skilsmisseadvokaterne, men er det dét, vi ønsker?
.
Hvorfor det er en dårlig idé at blande sig i sine voksne børns liv
For nogle år siden havde jeg et par i parterapi, som havde store udfordringer med vrede mod hinanden, og de besluttede de sig til at prøve med parterapi hos en professionel neutral terapeut.
Gennem parterapien og psykoanalysen viste det sig, at hun ubevidst blandt andet var rasende på sit barn (over at hun overhovedet havde fået det), men det kunne hun naturligvis ikke tillade sig at være, fordi hun var Mor med stort M. Derfor lod hun al sin frustration og sin vrede gå ud over sin mand, der bare tog imod, fordi han troede, at det på sigt ville hjælpe på situationen.
Mandens store problem var, at han ikke var i stand til at sætte grænser og sige fra. Han tog ikke lederskab i parforholdet, og føjede sig alt for meget for sin kone.
Efter ganske få parsessioner hos mig, med psykoanalyse og bevidstgørelse, blev situationen så klar, at de hver især var i stand til at tage ansvar for det, der var deres del. Det var selvsagt meget svært for dem at erkende årsagerne til deres frustrationer, men begge valgte efterfølgende at gå i intensiv individuel terapi en periode.
Et værktøj til at tale sammen
Har du og din ægtefælle brug for en ny og bedre måde at kunne høre og forstå hinanden på? Som parterapeut lærer jeg allerede til første par-session mine klienter et helt konkret værktøj, der vil gøre dem i stand til at forstå hinanden – uden nødvendigvis at være enige. Det kaldes Anerkendende Selvansvarlig Dialog, og du kan læse en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog, samt se en video, jeg har lavet om dette emne.
Det er ikke så svært. Man skal bare vide hvordan – og så skal det øves igen og igen, som var det et helt nyt sprog, der skulle læres, hvilket det på en måde også er…
.
Fem myter om terapi
Jeg har ofte fået stillet en række velovervejede spørgsmål om terapi, og jeg har her samlet fem myter, som jeg gerne vil punktere:
a) Jeg har ikke brug for en terapeut. Jeg løser selv mine egne problemer
b) Kun syge mennesker har brug for terapi
c) Terapeuter ønsker kun at tale om ens fortid og forældre
d) Man mister sig selv og bliver en anden ved terapi
e) Terapi er for selvoptagede mennesker, som beklager sig og gør sig selv til ofre
På www.parforhold-parterapi.dk/fem-myter-om-terapi besvarer jeg disse fem relevante spørgsmål.
.
https://youtu.be/3i6YJAot33I 4:22 minutter
.
Læs også :
www.parforhold-parterapi.dk/myter-i-parforholdet
.
Om at lade sin vrede gå ud over andre
Hvorfor sker det for nogle par, at man lader sin vrede gå ud over den nuværende søde rare dejlige ægtefælle/kæreste?
Jeg har i min tid haft mange forskellige kærester, inden jeg blev gift, og en af dem var stadig meget vred på sin fraskilte mand. Hver anden weekend var deres fælles barn hos faderen. Til hverdag havde vi det fint sammen, men i de weekender, hvor sønnen var hos faderen, var hun irriteret og rasende på mig over alle mulige småting. Jeg blev rettet, kritiseret og bebrejdet i lange baner fra fredag eftermiddag til søndag aften, mens drengen var væk.
Da det gik op for os, at hun udlevede sit raseri på mig over den behandling, hun havde været udsat for i sit forrige parforhold, var hun heldigvis selvansvarlig nok til at gå i terapi med sine udfordringer, og dermed faldt der ro over de weekender, hvor hun var bekymret over sin søn og konstant tænkte på hvordan det gik med ham.
Den psykologiske begrundelse
At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem. Men det er dermed ikke sagt at det er OK.
Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles.
Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.
Om at se sig selv
Ingen er i stand til at se sig selv.
Dette postulat vil jeg underbygge med nogle eksempler.
For mange år siden blev jeg introduceret til en illustration på selverkendelse, som tog mig rigtigt mange år at forstå. Det billedlige eksempel beskriver, at du sidder bagbundet i indgangen til en hule med ansigtet vendt indad og ryggen udad. Bag dig brænder der et bål, men du kan kun se din egen skygge fra bålet på hulens bagvæg. Skyggen (projektionen) er det eneste, du kan se af dig selv.
Man kan faktisk godt være en dygtig coach og terapeut for andre, selv om ens eget liv kunne trænge til nogle kraftige justeringer. John Gray, der har skrevet ”Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus” fortæller i en af sine bøger, at samtidig med at han afholdt parforholdskurser, havde han konflikter i sit daværende parforhold, der endte med skilsmisse. Man siger jo også, at det er betydeligt lettere at opdrage naboens børn, end ens egne.
