Spring til indhold

teknikum

Hvor er fokus?

    dreamstimemedium_7217007Hjem >> teknikum


    I vores job er vi selvfølgelig kundefokuseret – eller burde være det. Hvis man er selvstændig og ikke sætter kunden i centrum, mister man sit indtægtsgrundlag. Hvis man er arbejdstager, og ikke fokuserer på sit job, bliver man fyret.

    Er vi mon lige så fokuserede på vores partner i vores parforhold? Det vil være en god ide at være det….

    Hvordan har du mon det selv med at blive ignoreret af din partner? Nej, vel! Og det gælder begge veje.


    Mikael Hoffmann


    Teknikum

    Da jeg i sin tid uddannede mig til ingeniør på Helsingør Teknikum, skulle jeg på et tidspunkt ringe til skolen. Dengang kiggede man i telefonbogen for at finde et telefonnummer, men Helsingør Teknikum var der ikke. Så kiggede jeg under T for Teknikum, men stadig uden held. Da jeg dagen efter kom op på skolen igen, snakkede jeg med administrationen om det uhensigtsmæssige i at skolen slet ikke stod i telefonbogen. Til min store overraskelse fik jeg at vide, at skolen stod under I, for Ingeniørhøjskolen. Men hvem kunne dog vide det – andre end de ansatte på Helsingør Teknikum.
    Hvor var fokus henne? Hvor havde ledelsen fokus og overblik? Det lød jo fint og fornemt med Ingeniørhøjskolen, men i folkemunde der hed altså Helsingør Teknikum eller Teknikum. Man var altså fra ledelsens side slet ikke fokuseret på kunderne, men mest på sig selv og på sin egen selvhævdelse. Man havde ikke en gang så meget overblik, at man i telefonbogen OGSÅ havde sat navnet under H og T. Få år senere lukkede Helsingør Teknikum i øvrigt. Hvorfor mon?

    Sygehus

    Læs mere »Hvor er fokus?