fbq('track', 'ViewContent');

teknik

Tror du på julemanden?

dreamstimemaximum_3864129Kan du mon huske dengang du var lille og (med stor sandsynlighed) troede på julemanden?
Du var sikkert fuldstændig overbevist om, at han fandtes…
Men en dag begyndte du at tvivle på, om julemanden måske var din far i udklædning…
Og at julemanden måske slet ikke findes.
En tvivl indfandt sig, og du gjorde dig nogle nye erfaringer.
Du ændrede din overbevisning, og du gjorde det helt naturligt og relativt let. De fleste oplever det sikkert også ganske udramatisk med den ændrede holdning til julemanden.

Ændring af overbevisninger er en teknik, som kan læres. Det er ikke svært, når blot man ved, hvordan det skal gøres.

Når du først har lært teknikken og bruger den, kan du til enhver tid ændre de uhensigtsmæssige overbevisninger, som ikke tjener dig godt. Læs en lille historie om dette på www.parforhold-parterapi.dk/toget

Overbevisninger er primært det, der skaber problemer i parforholdet. Imidlertid kan du ændre dem via for eksempel et parterapeutisk forløb, hvor du lærer nogle nye færdigheder. Et af de vigtigste redskaber, som jeg benytter mig af, og som jeg lærer jer, er Den Anerkendende Dialog, der gør jer i stand til at høre hinanden, forstå hinanden, og samtidig blive forstået af sin partner. I behøver slet ikke at være enige, for at have et godt parforhold. Men den indbrydes forståelse er altafgørende. Og det handler om overbevisninger og indsigt. Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi

.

 

Hvad skal der til, for at få succes?

dreamstimemedium_36005888For en del år siden ønskede nogle amerikanske forsikringsselskaber at finde ud af, hvad som virkede bedst i enhver form for behandling. Grunden var, at de ikke var interesserede i at bruge penge på behandlingsmetoder, som ikke virkede. Grundige undersøgelser viste efterfølgende, at der var fire områder, der gjorde sig gældende i bestræbelserne på at få et succesfuldt behandlingsforløb:

1. Det vigtigste er klientens motivation og vilje til at forandre sig, samt klientens ressourcer i mere bred forstand. Denne del af virkningen anslås til cirka 40%. Hvis motivationen ikke er til stede, er der intet, der hjælper. Det er formentlig en af grunden til, at fx aktiveringskurser ingen nævneværdig effekt har. Det kan være nok så dygtig en underviser med nok så godt et program. Hvis deltagerne ikke er motiverede, er der intet, der hjælper.

2. Relationen mellem behandler/psykolog/coach/terapeut og klienten er næstvigtigst. At der finder et reelt møde sted, og at der er en direkte, hjertelig og ærlig kommunikation. Det betyder altså noget om behandler/psykolog/coach/terapeut og klient kan lide hinanden som mennesker, og at der er nærvær i mødet mellem dem. Denne del af virkningen til et succesfuldt resultat anslås til cirka 30%.

Læs mere...

Rulleskøjter på Vesterbro

At løbe på rulleskøjter sammen er både sjovt og godt for parforholdet.

Det er begyndt at blive tidligt mørkt, og det betyder at træningen udendørs rykker indendørs frem til og med marts.

Mandage kl. 21.30 – 23.00: Begyndertræning

Grundlæggende rulleskøjteteknik lige fra nybegynderen der ikke har haft rulleskøjter på før, til den let-øvet der gerne vil forbedre grundteknikken.

Fredage kl. 20.00 – 22.00: Leg & teknik-træning

Efter en lang uge har man brug for at slappe af og/eller omdanne ugens
stress til fart. Vi skal lege sammen og bl.a. lære den teknik vi ikke
tør lære udendørs. Kan du holde dig på skøjterne og dreje på dem, eller
er du habil rulleskøjte-løber? Så bliver dette ugens nye højdepunkt!

Lørdage kl 10.30 – 13.00: Lørdagsslalom

Tirsdagstræningen rykker indendørs men fortsætter med de samme ting som vi arbejder med udendørs. Lørdagsslalom er for lidt lettere øvede og opefter og er lettere freestyleinspireret. Vi laver meget teknik og ballance. Vi prøver at komme hele spektret rundt med bremse, dreje og vendeteknikker. Crossover, et ben, på 2 hjul, på 5 hjul, baglæns. Vi løber lidt i kegler og når måske også en enkelt leg.

http://www.vrk.dk/

Forelskelse og kærlighed – baggrundsviden


.

Hvad er forelskelsens og kærlighedens baggrund rent kemisk, fysiologiske og psykologisk? Hvorfor har evolutionen udstyret os med disse to “størrelser”?

Forelskelse er en fantastisk følelse. Det er et af de bedste ”kick” man kan forestille sig – helt naturligt uden kunstige stoffer.

Oprindeligt har evolutionen ”opfundet” forelskelsen for at vi kan parre os med en mage med gode gener, hvilket kan sikre det fælles afkom en god opvækst. På den måde påvirker vi den næste generation, som kan fortsætte videreførelsen af vores egne gener.

Når vi møder en person, og de rigtige kriterier er opfyldt, starter en kaskade af kemiske reaktioner i hjernen, som vi kalder forelskelse. Denne følelse tiltrækker os til den anden person, og kan i løbet af kort tid dybt nede i vores bevidsthed give os lyst til at stifte familie og få børn.

Efter cirka et halvt års forelskelse vil de hormonelle påvirkninger fra forelskelsen afløses af andre påvirkninger i form af kærlighed, hvilket betyder, at vi bliver sammen for at opfostre de børn, der er kommet ud af forelskelsen. Det er den “kemiske tiltrækning” i hjernen, som sikrer videreførelsen af vores gener.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic