Spring til indhold

svar

Handling

    Hjem >> svar

    spørgsmål til ParforholdTi spørgsmål til parforhold

    Hvordan får man talt om de dybe og vigtige spørgsmål med sin partner.

    Hvis det er alt for svært, kan det måske være en god idé at gøre det sammen med en tredje-person, der ikke har en følelsesmæssig dagsorden med nogen af jer.

    I kan selvfølgelig også forsøge selv.
    Kopier spørgsmålene til jeres parforhold herunder i to eksemplarer, og svar hver især på dem. Sammenlign derefter jeres svar med hinanden, og tal sammen om, hvordan I kan komme tættere på jeres fælles mål, og hvad der skal til for at overkomme udfordringerne.

    1. Hvilke sider af din partner kan du godt lide?
    2. Hvordan oplevede du din partner i begyndelsen?
    3. Hvordan oplever du din partner i dag?
    4. Hvilke ord/følelser synes du bedst beskriver jeres parforhold?
    5. Hvordan oplever du jeres intime/seksuelle forhold?
    6. Hvilke ønsker har du til dit parforhold?
    7. Hvilke sider af din partner bryder du dig ikke så meget om?
    8. Hvilke situationer oplever du som de mest udfordrende i jeres parforhold?
    9. Hvad lægger du i ordene “respekt for hinanden“? Hvad gør du selv for at respektere din partner?
    10. Hvilke ressourcer har I, som par betragtet, i fællesskab?

    Eller du kan downloade en pdf-fil med spørgsmålene på www.parforhold-parterapi.dk/skema.

    Læs mere »Handling

    Livets genveje

      Hjem >> svar

      Sted-far

      En lørdag i september 2011 var jeg med mine to bonus-drenge på 10 og 13 år på shelter-tur ved Solrød Strand. Vi cyklede ned til en naturlejrplads med et shelter (et halvtag at sove under) og en tilhørende bålplads. Vi fiskede i den nærliggende sø og bagte snobrød over bålet. Det var en fantastisk tur for os alle tre fra lørdag til søndag.

      Ingen af drengene har været spejdere eller på anden måde lært at klare sig i naturen på primitiv vis. Jeg selv har derimod fra jeg var helt lille været vant til at færdes i naturen som spejder, og senere har jeg rejst meget i hele verden. Fx var jeg som 25-årig med rygsæk i 2½ måned fra Egypten gennem Mellemøsten til Indien.

      At tænde bål

      Forrige år begyndte jeg at lære drengene at tænde bål med en tændstik uden brug af papir, tændvæske eller andre hjælpemidler. Det kræver en masse viden og erfaring at kunne gøre dette. Jeg plejer at sige, at når du har gjort noget et hundrede gange begynder man at blive god til det. Jeg startede med at vise drengene, hvordan de skulle gøre, og de følgende gange gjorde de selv mere og mere. De har nu selv tændt bål adskillige gange med større eller mindre held, men i går lykkedes det til deres store frustration ikke. Læringen her var, at sådan kan det også være en gang imellem. Selv om grene og kviste var indsamlet uger før vores afrejse, for at de kunne nå at tørre, var den forberedelse ikke nok til, at ilden kunne få fat i træet. Vi måtte supplere med papir.

      Læs mere »Livets genveje