Spring til indhold

spørgsmål

7 kærlige og effektive spørgsmål til god kontakt og tæt forbindelse i parforholdet

    Hvor gode er I mon til at kommunikere med hinanden?

    Hjem >> spørgsmål


    I ethvert parforhold risikerer man, at kontakten og forbindelsen efter et stykke tid bliver lidt rusten.

    Parforhold og kommunikationHverdagen presser sig på, og man bliver måske mindre nysgerrige på hinanden. Eller endnu værre: Tager partneren for givet.

    Samtalerne med hinanden kan blive mindre intense og meningsfulde på den dybe måde.

    Den gode kommunikation skulle imidlertid helst fortsætte livet ud og føre til mere forståelse og endnu bedre forbindelse med hinanden.

    Ikke mindst kvinden i parforholdet har typisk mere brug for jævnlig og god kontakt med sin mand, end den modsatte vej.
    Dette er blot en af forskellene mellem kønnene, og hvis man ikke er opmærksom på de uens behov, kan det gå rivende galt.

    Dybden af jeres kommunikation afhænger blandt andet af, hvilke type spørgsmål I stiller hinanden.Læs mere »7 kærlige og effektive spørgsmål til god kontakt og tæt forbindelse i parforholdet

    Lær at håndtere din partner, når han/hun er ked af det eller rasende – med “Surfing”

      Hvad gør du, hvis din partner er ude af sig selv?

      Lær her, hvordan du kan lynhurtigt få neddroslet eller helt stoppet en konflikt!

      Hjem >> spørgsmål


      Til dette kommunikations-værktøj i HOFFMANN SYSTEMET© har jeg ladet mig inspirere af et Sandler salgskursus, jeg deltog i for mange år siden. Egentlig er kurset designet til at sælge produkter, men det viser sig også at være særdeles anvendeligt i parforhold, når partneren er rasende.

      Så hvad gør du normalt, når din partner en gang imellem flipper ud? Det kan nemlig ikke undgås, at din partner (eller du selv) en gang imellem bliver vred og frustreret. Det gælder for både mænd og kvinder, at krudttønden pludselig eksploderer. Der er ikke noget underligt eller forkert i det. Blot kan måden, det foregår på, være særdeles ubehagelig og smertefuld.

      Det er vigtigt at understrege, at metoden indebærer, at man anerkender den andens følelser. I al sin enkelthed skaber den forståelse, tillid, tryghed og respekt – hvilket kan få enhver til at falde ned på jorden igen.

      håndtering af rasende partner

      Her er, hvad du ALDRIG må gøre

      1. Hvis din partner har en meget kort lunte, har let til følelser, og pludselig ud-reagerer på en uhensigtsmæssig måde, er det SIDSTE du skal gøre at begynde at tale på en rationel måde.
      2. Du må heller ikke gå til modangreb og svare igen.
      3. Ej heller må du returnere din partners adfærd og ord, ved at gøre det samme IMOD din partner (spejling).

      Ingen af disse tre ting vil hjælpe hverken dig eller din partner til at opnå dét, I gerne vil have (nemlig forståelse og kærlighed).Læs mere »Lær at håndtere din partner, når han/hun er ked af det eller rasende – med “Surfing”

      Handling

        Hjem >> spørgsmål

        spørgsmål til ParforholdTi spørgsmål til parforhold

        Hvordan får man talt om de dybe og vigtige spørgsmål med sin partner.

        Hvis det er alt for svært, kan det måske være en god idé at gøre det sammen med en tredje-person, der ikke har en følelsesmæssig dagsorden med nogen af jer.

        I kan selvfølgelig også forsøge selv.
        Kopier spørgsmålene til jeres parforhold herunder i to eksemplarer, og svar hver især på dem. Sammenlign derefter jeres svar med hinanden, og tal sammen om, hvordan I kan komme tættere på jeres fælles mål, og hvad der skal til for at overkomme udfordringerne.

        1. Hvilke sider af din partner kan du godt lide?
        2. Hvordan oplevede du din partner i begyndelsen?
        3. Hvordan oplever du din partner i dag?
        4. Hvilke ord/følelser synes du bedst beskriver jeres parforhold?
        5. Hvordan oplever du jeres intime/seksuelle forhold?
        6. Hvilke ønsker har du til dit parforhold?
        7. Hvilke sider af din partner bryder du dig ikke så meget om?
        8. Hvilke situationer oplever du som de mest udfordrende i jeres parforhold?
        9. Hvad lægger du i ordene “respekt for hinanden“? Hvad gør du selv for at respektere din partner?
        10. Hvilke ressourcer har I, som par betragtet, i fællesskab?

        Eller du kan downloade en pdf-fil med spørgsmålene på www.parforhold-parterapi.dk/skema.

        Læs mere »Handling

        Spørgsmål #44 – Hvis min partner ikke vil med mig til par-coaching

          LangdistancevandringHjem >> spørgsmål


          ”Jeg kan mærke, at der er et eller andet galt i vores parforhold, og jeg vil gerne i parterapi, men min partner vil ikke med til den slags. Hvad gør jeg?”

          For at få noget andet, end dét, man hidtil har haft, er man nok nødt til at gøre noget andet, end dét, man indtil nu har gjort. Af gode grunde er det normalt ikke spor nemt eller let, for hvis det havde været det, havde man jo nok selv gjort det for længst. Derfor kræver blivende forandringen ofte hjælp fra en professionel med erfaring og viden. Dette gælder også indenfor parforhold og parterapi. Hvis der er (store) problemer, der det normalt ikke en god idé at vælge familiemedlemmer eller venner til at hjælpe sig, for de har jo en følelsesmæssig relation, og måske også en bestemt dagsorden, og oftest ikke erfaring og viden om dette. I skal måske også være sammen med disse mennesker i hverdagen, og derfor kan det belaste en relation unødigt meget. Hvis I derimod hyrer en professionel par-terapeut, er denne udelukkende fokuseret på at hjælpe jer med at I kan få løst jeres problemer, og har ikke nogen bestemt dagsorden, om fx at I SKAL være sammen, eller at I skal skilles.

          Men hvad nu, hvis partneren ikke ønsker at deltage i parterapien? Det kan der være mange årsager til, eksempelvis frygten for det ukendte, eller for at risikere at komme til at føle sig udstillet og forkertgjort.


          Mikael Hoffmann


          Læs mere »Spørgsmål #44 – Hvis min partner ikke vil med mig til par-coaching

          Ti spørgsmål til jeres parforhold

            Hjem >> spørgsmål

            Overblik over parforholdet

            Spørgsmål til parHvordan kan I let og hurtigt få overblik over udfordringerne i jeres parforhold – så I kan få gjort noget ved dem?

            Man kan ikke løse et problem, man ikke ved noget om. Derfor har jeg lavet ti parterapi spørgsmål, som I kan bruge som første skridt til at forbedre jeres parforhold.

            Hvis det viser sig at være for svært at gøre selv, måske fordi I har kendt hinanden i mange år, så vil det måske være en god idé at få en tredje-person til at hjælpe jer. Helst en professionel person, der ikke har en følelsesmæssig dagsorden med nogen af jer.

            Men prøv først selv……Læs mere »Ti spørgsmål til jeres parforhold

            Livets genveje

              Hjem >> spørgsmål

              Sted-far

              En lørdag i september 2011 var jeg med mine to bonus-drenge på 10 og 13 år på shelter-tur ved Solrød Strand. Vi cyklede ned til en naturlejrplads med et shelter (et halvtag at sove under) og en tilhørende bålplads. Vi fiskede i den nærliggende sø og bagte snobrød over bålet. Det var en fantastisk tur for os alle tre fra lørdag til søndag.

              Ingen af drengene har været spejdere eller på anden måde lært at klare sig i naturen på primitiv vis. Jeg selv har derimod fra jeg var helt lille været vant til at færdes i naturen som spejder, og senere har jeg rejst meget i hele verden. Fx var jeg som 25-årig med rygsæk i 2½ måned fra Egypten gennem Mellemøsten til Indien.

              At tænde bål

              Forrige år begyndte jeg at lære drengene at tænde bål med en tændstik uden brug af papir, tændvæske eller andre hjælpemidler. Det kræver en masse viden og erfaring at kunne gøre dette. Jeg plejer at sige, at når du har gjort noget et hundrede gange begynder man at blive god til det. Jeg startede med at vise drengene, hvordan de skulle gøre, og de følgende gange gjorde de selv mere og mere. De har nu selv tændt bål adskillige gange med større eller mindre held, men i går lykkedes det til deres store frustration ikke. Læringen her var, at sådan kan det også være en gang imellem. Selv om grene og kviste var indsamlet uger før vores afrejse, for at de kunne nå at tørre, var den forberedelse ikke nok til, at ilden kunne få fat i træet. Vi måtte supplere med papir.

              Læs mere »Livets genveje