Det er godt for hjertet at dele seng
Sove sammen
Hjem >>
Når vi sover i samme seng som vores partner, har det nogle sundhedsmæssige fordele.
Op mod en fjerdedel af danske par sover i hvert sit soveværelse og en del sover i adskilte senge. Årsagerne kan være
- snorken
- sved
- dynetyveri
- uro
- lugt
- temperatur
- forskellige behov til madrassens hårdhed
- generel irritation på partneren
Men der kan være god grund til at acceptere sin partners dårlige vaner. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at sove i samme seng.
Forskere mener, at det sænker stresshormonet kortisol, hvis man sover sammen med en partner. Det skyldes, at det er forbundet med en høj grad af tryghed at have en fortrolig ved sin side.
Vigtigt med søvn
“Vi ved, at søvn er en vigtig faktor for et sundt liv. Den er forbundet med hjertesygdomme og psykiatrisk trivsel,” siger ledende forsker Wendy Troxel, assisterende professor i psykiatri og psykologi på Pittsburgh Universitet i USA. Hun henviser til, at der er stor erfaring på området, som i mange år har konkluderet, at gode forhold påvirker vores generelle sundhedstilstand.
Længerevarende perioder med at for højt kortisol-niveau kan medvirke til at give hjerteproblemer og udløse depressioner. Der er omfattende undersøgelser, der viser, at gifte folk – lykkeligt gifte mennesker i særdeleshed – lever længere, er gladere og har et sundere liv end deres ugifte eller ulykkeligt gifte kollegaer.
En god nats søvn har stor betydning for sundhed og trivsel.