Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed

Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.

Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.

Nødt til

Der er kun fem ting, vi er nødt til:

• at trække vejret
• at drikke
• at spise
• at komme af med det igen
• at sove

Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.

Continue reading

5 konkrete check-punkter til en bedre jul

Julen kan være en meget stressende tid. Det er en tid, hvor der kan være stor forskel mellem, hvad vi ønsker (vores fantasi) og virkeligheden. At ”tapetsere” oven på revner i parforholdet eller på følelsesmæssige sår kan virke som den eneste måde at komme igennem juletiden på, selv om der inderst inde er følelser af ensomhed, sorg eller vrede.

Forventninger til julen og nytåret er store og har eksisteret i måneder, både på TV, i butikkerne, på Facebook og kan næsten mærkes i luften. Det er svært at undgå.

Ofte bliver realiteterne de modsatte af, hvad vi håber juletiden vil være, nemlig en tid med glæde, kærlighed og fest. I stedet oplever vi en stor byrde som går ud på at opfylde andres forventninger og håndtere skuffelser.

Presset om at være i godt julehumør kan til tider sætte spørgsmålstegn ved den glæde, der mangler i ens liv, som kan være meget smertefuldt. For at undgå denne smerte, bliver der måske drukket meget til julefrokoster og påtagne smil får jer til at overleve juleperioden.Jule-stress

Derudover kan det også være stressende at tænke på julemad og vin, samt de dyre gaver som er forventet, hvilket kan føre til diskussioner og sårede følelser.

Continue reading

Mange mennesker kan være utroligt hårde i deres måde at tale sammen på. Især i parforholdet, hvor der jo er mange følelser involveret. Ofte er man ikke selv klar over, hvor hård, man kan lyde, men derimod kan man let høre, hvor grusom, uretfærdig, modbydelig og ondskabsfuld partneren er. Dette begrunder så, at man kan give igen af samme mønt.

Det undrer også mange mennesker, at deres partner pludselig bliver fx vred over et eller andet, og selv havde man intet gjort, før vreden hos partneren opstod.

Imidlertid er min erfaring, at det er kun omkring 20% af smerten, vi påfører vores partner, vi selv er bevidste om. Det vil sige langt størstedelen af det, vi gør ved hinanden, er vi end ikke bevidste om. Og det gælder selvfølgelig begge veje. Det kan godt være, at vi opfatter os selv som neutrale eller positive, men realiteten er, at partneren kan føle sig ydmyget, nedgjort, overset, ignoreret, skældt ud, skubbet væk og lignende, men umiddelbart ikke reagerer på dette input direkte eller med det samme. Først senere kommer der en reaktion, og den kan enten være svag eller meget voldsom.

Continue reading

Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.

Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.

Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.

Continue reading

Ovennævnte udsagn hører jeg (desværre) alt for tit! Mange lader en fastlåst situation køre for langt, hvilket kan ende med, at problemerne bliver virkelig store og smertefulde, inden man gør noget ved dem. Det kan sammenlignes lidt med at køre videre i sin bil på trods af blinkende lamper på instrumentbrættet og hakkende motorgang. Det kan ende med en meget mere kostbar reparation på værkstedet.

Jeg har både klienter med meget store problemer, og jeg har klienter, der ønsker at forebygge og vedligeholde deres parforhold, for at undgå de største af problemerne. De fleste af mine klienter har været sammen i mange år, inden de kommer til mig.

Nogle klienter vælger efter brandslukningen at fortsætte i vedligeholdende og forebyggende parterapi. De vælger måske at komme en gang hvert halve eller hele år, som en slags service-eftersyn.

Så lad være med at vente med at få gjort noget ved problemerne til til det er smertefuldt sent. Lær de værktøjer, der skal til, for at skabe bedre kommunikation og forståelse, så I bliver ved med at have et godt parforhold.

1:55 minutter

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.

Hvad er det, der får børn og voksne til at mobbe hinanden?

Hvorfor mobber ægtefæller hinanden, når de jo helst skulle elske og hjælpe hinanden i parforholdet og familien?

Der kan være flere forskellige psykologiske grunde til mobning, eksempelvis:

1. at påføre andre sin egen smerte, eksempelvis utryghed, for at lindre den for sig selv
2. at få andre til at forstå sin smerte ved at påføre den på andre
3. at heale gamle sår (måske fra langt tilbage) det vil sige genspille et gammelt mønster og håbe på et andet slutresultat
4. som en ubevidst form for hævn, fordi man selv er blevet mobbet
5. at hævde sig selv, fordi man har lavt selvværd
6. frygten for det ukendte og fremmede
7. at styrke sammenholdet og samle familien (gruppen) for at bevare den.

De første fem punkter er uhensigtsmæssige og umodne måder at reagere på.

Punkterne seks og syv er urgamle overlevelsesinstinkter.

Continue reading

Hvorfor er der nogen ting, der påvirker os mere end andet?

Egentlig handler det om enten en enkelt voldsom ting, eller det kan være en masse små ”dryp”. Det skal også opfattes af den enkelte som en alvorlig følelsesmæssig påvirkning.

Jeg havde en klient, som kom fra en gård. Som barn havde hun en kælegris, som hun hilste på hver dag, når hun kom hjem fra skole. Den havde også et navn, og hun legede med den. Da grisen på et tidspunkt skulle slagtes, vurderede hendes forældre, at det bedste for hende nok ville være, hvis den bare forsvandt. Så en dag, da hun kom hjem, var grisen væk. Tilsyneladende kom hun sig relativt hurtigt over det, men i terapien gik det op for os, at det havde sat sig i hende som en blokering i hele hendes liv.

Hendes forældre var gode, kloge omsorgsfulde mennesker, men de var ikke klar over, hvad deres tilsyneladende ubetydelige valg havde af konsekvenser. Vi gør alle vores bedste, og de udfordringer, vi oplever, er med til at forme den personlighed, vi er. Men nogle af vores overbevisninger, holdninger og adfærd er ikke hensigtsmæssige, fordi de blokerer os i det liv, vi ønsker os.

Kvindens traume havde givet hende udfordringer i hendes skiftende parforhold, i forhold til hendes børn, samt på hendes arbejde. Hun var bange for at miste, og prøvede på alle måder at undgå smerten ved at eje noget, der pludseligt var væk. Hendes strategi var at afvise alt og alle, og ”straffe” dem, der tilsyneladende påførte hende smerten med tabet. Det var selvfølgelig uhensigtsmæssigt for hendes liv, og havde kostet hende adskillige parforhold, men heldigvis kunne det behandles med chok-traumeterapi. Da kvinden kom til mig, havde hun oplevet så meget smerte, at hun var parat til at foretage de nødvendige ændringer i sit liv, og dermed ændrede hun også sine egne omstændigheder i en betydeligt mere positiv retning.

.

3:29 minutter https://youtu.be/uA4eJt3BWUU
.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/positiv-og-negativ om hvorfor mænd grundlæggende er positive og kvinder er negative.

.

Hvorfor har vi smerter?

Smerter er naturlige og nødvendige. Naturen har skabt smerter til at advare os om noget, der kan skade os. Hvis vi ikke kunne mærke smerte, ville vi komme galt af sted mange gange i løbet af dagen, og det kunne også være livsfarligt.

Men i dagens samfund virker det som om at smerter for hver en pris skal fjernes. Det gælder både fysisk smerte (se blot smertestillende medicin-reklamer ved bus-stoppestedet), som det gælder følelsesmæssige smerter.

Hvad sker der, hvis man bare får den irriterende brandalarmklokke til at holde op med at ringe – uden at man derefter slukker ildebranden?

Continue reading

Hvilken mad egner sig bedst til at øge romantikken?

Kokken Heston havde sat sig for at finde ud af, hvad der kunne få Valentins Dag til at udvikle sig bedst. Det kom der en spændende film ud af.

Han brugte farver, lyd, lugt, smag, smerte, frygt og nydelse – og selvfølgelig mad. Det bedste og mest sensuelle fra alle ingredienserne.

Jeg kan varmt anbefale alle par at se denne film 🙂
Jeg selv så den på Viaplay.

.

Hvornår vækkes Kraften?

I (alle) parforhold huserer der gamle spøgelser. Igen og igen viser det sig, at en kraftig og uhensigtsmæssig respons kan opstå, uden at man er klar over, at det er minder, der vækkes til live af hændelser i ens liv. Det kan være en stor ting, som for eksempel at starte et nyt parforhold, eller at man får et barn sammen. Det kan også være noget enklere, fx at barnet når en alder, hvor man selv oplevede et eller andet traumatisk, da man var i samme alder. Eller måske når man selv den alder, som en af forældren havde, da vedkommende blev alvorligt syg eller døde. Det kan sætte gang i nogle voldsomme processer, som er næsten umulige at styre. Ofte har man svært ved at forbinde symptomet (den følelsesmæssige eller kropslige reaktion) med årsagen, og det kan være enormt belastende, både for omverdenen og en selv.

Hospital

Hvis man eksempelvis som 5-årig blev hospitalsindlagt, eller ens forældre blev skilt og ikke efterfølgende kunne samarbejde, er det ikke ualmindeligt, at når ens eget barn når 5 års-alderen, kan man risikere pludselig at føle en uforklarlig smertefuld adskillelse. Det kan være stor jalousi over for partneren, eller at man er panisk angst for at miste sit job, eller man bliver bange for sygdom eller andet.
Continue reading