fbq('track', 'ViewContent');

skilsmisse

Finansielle råd, som mange ikke ønsker at høre

dreamstimemedium_23248815Det er ikke nogen nyhed, at uenighed omkring penge og økonomi er en af ​​de væsentlige årsager til, at par skændes og måske ender i skilsmisse. Finansiel rådgivning er tilgængelig over alt, men mange kæmper stadig med økonomien. Hvorfor? Af forskellige grunde virker det som om at mange slet ikke er interesserede i at modtage gode råd om håndtering af finanserne (eller parforholdsproblemerne i det hele taget…).

En anden grund kan også være, at vi er forskellige. Mange har svært ved at forstå og acceptere forskellene. Nogle gange er disse MEGET store, men det behøver ikke at forhindre et godt parforhold med en sund økonomi.

Når der er større eller mindre forskel på den måde, du og din partner tænker og føler om økonomi, er det vigtigt at anerkender og respekterer hinandens forskelligheder. I ER forskellige, og sådan er det bare. Der er ikke noget galt med din partner, hvis han/hun har en anden opfattelse end dig, på samme måde som der heller ikke er noget galt med dig.

Løsningen ligger i at have tillid, tryghed og respekt for hinanden og for forskellene.

Her er ni gode praktiske råd om økonomi, som mange par ofte ignorerer:

1) Separat økonomi eller fællesøkonomi Læs mere...

Sådan!

dreamstimemedium_22314399Hvor hensigtsmæssigt er det egentligt at modarbejde hinanden i parforholdet? De fleste parforhold gennemlever en cyklus, hvor man i forelskelsesfasen og i begyndelsen af forholdet gør alt, hvad man kan, for at tiltrække hinanden og få parforholdet til at virke. Senere kan det gå over til at man modarbejder hinanden, og i nogle tilfælde gør parret alt, hvad de kan, for at genere hinanden, hvilket kan ende med en ulykkelig og smertefuld slutning. Enten skilsmisse eller et følelsesløst parallelliv.

For en del år siden skrev jægersoldaten Carsten Mørch bogen Sådan! Og hvad så? Han beskrev bl.a., hvordan han som elitesoldat havde været på Ranger School i USA, hvor han blev hædret som nummer 1. Denne skole var for de rigtig hårde hunde. Jeg lagde mærke til i hans fortælling, at han opdagede, at kursuslederne i den første halvdel af kurset gjorde alt, hvad de kunne, for at give folkene modstand. Målrettet forsøgte de at få dem til at give op. Men i den sidste halvdel af kurset vendte det fuldkommen, og der blev gjort alt, hvad der var muligt, for at få deltagerne til at gennemføre. Er dette ikke også den bedste opskrift på et godt parforhold? Læs mere...

Forskellen mellem England og Danmark

dreamstimelarge_32271968Jeg har lige været en tur i England og talte der med en del englændere. Naturligvis talte vi også en del om parforhold og forskellen mellem de to lande.

Det er relativt let at blive skilt i Danmark. Nogle få klik på Nettet, og man er ikke gift længere. Men dette kan nemt blive lidt af en ”kattelem” eller smutvej, når problemerne tårner sig op og det bliver for hårdt at være sammen. Samtidig har en skilsmisse ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, hvis der er børn indblandet. Det sørger samfundet for. Ingen kommer til at lide økonomisk nød.

I England er det ikke nemt at blive skilt. Og relativt få bliver det. Men til gengæld lever rigtigt mange englændere sammen i parallelle liv, og overlever i stedet for at leve.

Faktisk anser jeg disse to senarier for at være to grøfter på hver sin side af vejen. Ingen af løsningerne er optimale. Det bedste ville være at køre midt på kørebanen. Altså at investere den indsats, der kræves, med viden og færdigheder for at kunne at leve godt og lykkeligt sammen. At det har konsekvenser ikke at tage ansvar for at få det til at fungere. At man lærer håndværket at leve sammen i stedet for blot at overleve (hver for sig eller sammen).

Det kan godt lade sig gøre, hvis blot man ved hvordan.

.

 

Hvad er retfærdighed?

IMG_0581På min nyligt overståede hærvejsvandring fra Viborg til den tyske grænse mødte jeg mange spændende mennesker, blandt andre en pensioneret folkeskolelærer. Vi snakkede om, at man vælger at blive lærer, enten fordi man elskede eller fordi man hadede sin egen skoletid. Han fortalte, at hans egen begrundelse var, at han var vred over den uretfærdighed, han oplevede som barn. Han fortalte blandt andet, at han havde haft en lærer, der pralede med sin retfærdighedssans – fordi han havde givet samtlige drenge i klassen mindst en lussing. Det var i hans optik retfærdigt, at alle uden undtagelse var blevet slået.

I dag kan vi ryste på hovedet af en slags holdninger. Det får mig imidlertid til at reflektere lidt over, hvad man om 50 år mon ryster på hovedet af, som vi gør her i 2015, som lige nu føles helt naturligt, retfærdigt, i orden og normalt. Kan det mon være den måde, vi opdrager vores børn på? Eller uddannelsessystemet? Eller den høje skilsmisserate? Eller den manglende forståelse for det modsatte køn, der i øjeblikket skaber de fleste udfordringer i parforholdene? Eller vores holdning til sygdomsproblematikkerne?

Måske vil man om et halvt århundrede lave en film om 10’erne, som man ryster på hovedet af og karakteriserer tidsalderen som mørk middelalder. Lad os gøre noget ved problemerne allerede nu. At få skilsmisseraten ned og skabt gode parforhold er nok det nemmeste sted først at gribe fat i. Så følger resten efter.

.

lokalavisen-august2015

http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1188/#p=13

.

 

Værdi

dreamstimemedium_31666049Hvad er værdi i et parforhold? Hvordan tilfører man selv værdi til parforholdet? Tæller materielle værdier mest, eller er det reelt noget andet, der er vigtigere?

Lad mig illustrere det med en lille historie fabrikeret til lejligheden:

Det amerikanske præsidentpar kører forbi et pizzeria, og præsidentfruen siger henkastet til sin mand: ”Ejeren af det pizzeria var engang min ungdomskæreste”, hvortil han svarer: ”Tænk, hvis du havde holdt fast i ham. Så havde du i dag været pizzeria-frue.”

”Nej” replicerede fruen, ”Så havde han i dag været præsident i USA.”

Vi skaber og bidrager altid til hinanden i et godt parforhold, og vi tilfører energi og værdi – direkte eller indirekte.

Læs mere...

Hvornår skal du lade dig skille fra din partner?

dreamstimelarge_8044090Hvornår ved man man vil skilles?

Normalt anbefaler jeg, at man altid prøver alle muligheder over en længere periode, før man i et kompliceret og smertefuldt parforhold overvejer den allersidste udvej: Skilsmissen!

Husk, at summen af problemer altid er den samme. Hvis du lader dig skille, fordi din partner er uudholdelig, vil nogle problemer forsvinde, men andre uundgåeligt dukke op. Især hvis I har børn sammen.
Uanset hvad man vælger, er det klogeste at håndtere problemerne, der, hvor de er, så de ikke dukker op igen.

Men hvad gør man, når parforholdet ikke fungerer? Hvornår er nok nok?

Hvis din partner altid vrisser ad dig, helt åbenlyst foragter dig, nægter at røre ved dig, modstræbende går i parterapi eller måske afviser enhver form for parterapi og egenterapi, kan det være fordi din partner ikke evner eller måske ligefrem nægter at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger og projektioner. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at din partner påstår, at alt, hvad der er galt, er din skyld. At tro, at alle genvordigheder er ens partners skyld, er en egoistisk holdning og en barnlig, umoden, infantil adfærd.
For mange år siden levede jeg selv sammen med en kvinde, som efter fem års samliv hårdnakket påstod, at jeg var psykisk syg. Hun fik mig oven i købet til at opsøge en psykiater, men allerede til den anden konsultation afsluttede han behandlingen med at sige direkte til mig, at jeg skulle gå hjem og blive skilt så hurtigt som muligt. Jeg er blevet betydeligt klogere på mig selv og parforhold siden da….
Hvis du igennem adskillige år har været sammen med en partner, der ikke ønsker parforholdet, og du kan mærke, at det efterhånden går ud over både dig, parforholdet og børnene, så er det på tide at skride til mere drastiske valg og handlinger.

Børnene

rollemodelDu og din partner er rollemodeller for jeres børn. Hvis I ikke er partnere i et kærligt parforhold, men blot bor i en slags bofællesskab sammen, så er det ikke tilstrækkelig til at være en god rollemodel. Hvor lærer børnene noget om parforhold henne? Er det et fag på skoleskemaet? Eller er det ved at se de voksne leve sammen? Uanset om de voksne er barnets biologiske forældre, eller det er stedforældre, kopierer børnene adfærd og holdning, så hvordan ønsker du at dit barns fremtidige parforhold skal udfolde sig? Den måde du og din partner taler sammen på (eller ikke taler på) vil dit barn kopiere til din sviger-søn/datter…..

Børnene i dysfunktionelle parforhold kan endvidere udvikle symptomer af meget forskellig art, fx spiseforstyrrelser, uhæmmet celledeling – eller det, der er værre. Jeg oplever ofte, at når folk kommer til mig i parterapi, er det første synlige tegn på forbedring, at børnene begynder at slappe af – og det kan ske i løbet af meget få dage. Børnene er, på et eksistentielt plan, dybt afhængige af, at forældrene har det godt sammen. Hvis de voksne for 30.000 år siden ikke kunne fungere sammen, var der risiko for at blive spist af de vilde dyr.

Læs mere...

Tilknytning

dreamstimemedium_31419807Hvordan kan holdning, personlighed og tilknytningsstil have indflydelse på hvordan parforholdet udvikler sig? Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/har-vi-fundet-vores-aegtefaelle-pa-det-forkerte-grundlag. Nogle gange kan man spekulere på, om mange mennesker finder hinanden på et helt forkert grundlag. Skilsmisse-statistikken på omkring 40% vidner måske om dette. Tænk, hvis vi i højere grad var i stand til at vælge en partner, der passede bedre med os – fra starten af forholdet af?

.

 

Begår du de samme fejl igen og igen i dine parforhold?

Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at gentage vores fejltagelser? Hvornår lærer vi lektien? Kan det mon være mangel på selvtillid, uhensigtsmæssige idealer, negative overbevisninger, eller bare en manglende selvbevidsthed og uheldig adfærd, der får os til at begå de samme fejl?

Hvis du har været igennem en eller flere skilsmisser (eller kender nogen, der har) kan du måske se, at der er en tendens til at vælge den samme type partner, der i første omgang behandlede dig dårligt? Måske en person, som du ikke føler dig i stand til at stole på eller som konstant er nedladende?
Selv om du var sikker på, at du i det nye forhold ville lære af dine dårlige erfaringer, og ikke ville begå de samme fejl igen, risikerer du stadig at ende i samme situation med din næste partner.

Tre årsager til at folk begår de samme fejl
dreamstimemedium_225236001) Du drages af de egenskaber og karaktertræk hos din partner, som du føler dig godt tilpas med, og som er velkendt for dig. Dette gælder både positive og negative egenskaber. Eksempelvis kan det være, at du forbinder noget rart med rutine og dagligdag. I løbet af dit forhold er du ikke tilfreds med det kedelige og ensartede, men når du slutter parforholdet og påbegynder et nyt, søger du det genkendelige igen.

2) En anden årsag kan være, at tryghed er kedeligt. Personer i disse forhold er vant til den usikre, skræmmende og farlige relation og finder dem spændende, selv om de kan være rædselsslagne en stor del af tiden i forholdet.

3) Tredje årsag kan være, at en person har så lavt et selvværd, at vedkommende føler sig taknemmelig, bare nogen har lyst til at være sammen med dem. De kan bruge deres tid på at forsøge at være, hvad de tror, den anden person ønsker de skal være, og er overbeviste om, at hvis de bare anstrenger sig tilstrækkeligt, vil alt blive godt. Denne situation ender med at blive utilfredsstillende for begge parter.

Erkendelse = forandring
Det er først, når vi erkender, at vi har et destruktivt mønster i vores parforhold, at vi kan begynde at gøre noget ved det. Selv om venner og familie gentagne gange forsøger at advare os og give gode råd, skal ønsket om forandring komme inde fra os selv og være dybfølt. Derefter skal der handles på selverkendelsen, for at der kan komme synlige positive resultater ud af det.

.

 

Min søsters børn

Jeg har lige set omkring ti minutter af filmen “Min søsters børn i sneen”. Min familie zappede rundt, og vi dumpede lige ned i den. Jeg må indrømme, at jeg er rystet over, hvad jeg så.

minsøstersbørnEr det mon blot tidstypisk, at mændene er hjælpeløse og dumme, og kvinderne er intrigante og dominerende? Det er i hvert fald ikke en film, at min datter, Sofia på fire år, kommer til at se før om rigtigt mange år. Jeg mener, at den er totalt uegnet for børn.

En film bliver produceret for at tjene penge – på samme måde som en politiker siger noget, der kan give stemmer. Både film og politik dækker et aktuelt behov. Ellers ville det ikke kunne betale sig. Jeg bekymrer mig imidlertid meget for den høje skilsmisseprocent, de mange dårlige fungerende parforhold, og alle de børn, der mistrives, fordi mor og far ikke kan finde ud af det sammen. Film er blot et symptom på vores problemer. Vi kan ikke løse problemerne ved at forbyde film som ”Min søsters børn”, men jeg kan derimod tage ansvar for mit (og min families) liv, ved fx at opdrage mine børn, spise sundt, dyrke motion, beskæftige mig med fornuftige ting, være opmærksom (især på mine relationer), og i det hele taget undgå for lidt eller for meget af noget som helst…

Ingen ansvarlige forældre lader heller deres børn se porno- eller volds-film. Det kan vi nok hurtigt blive enige om. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi er kritiske for, hvad vi indtager. Det gælder både fysisk og psykisk. Det er jo ikke ligegyldigt, om man lever af pizza og cola, også selv om man er klar over, at det nok ikke er så godt for helbredet. ”Det gør ikke noget, at jeg spiser junkfood og slik, for jeg dyrker masser af motion”.

På samme måde vil det, vi ser og hører, også påvirke os på en eller anden måde. Vi er et produkt af de input, vi modtager. Både psykiske og fysiske. Vores valg afgør de konsekvenser, vi oplever.

Læs mere...

Hvorfor er der nogen, der skælder ud?

Hvor klogt er det at skælde hinanden ud i et parforhold?

.

.

Der er stor forskel på at skælde sin partner ud, og så at have et godt skænderi i parforholdet.

.

Prisen på en skilsmisse

dreamstimelarge_13830517Der er to sider af skilsmisser, nemlig de følelsesmæssige omkostninger med konsekvenser for parterne og børnene, samt de økonomiske aspekter.

De følelsesmæssige sider af problematikkerne siger sig selv. Når man indledningsvis bliver enige om at være kærester, flytte sammen og få børn, er det fordi man har et (brændende) ønske om alt det pragtfulde ved at være sammen med et vidunderligt menneske. Hvis drømmene så brister, kan det skabe enormt smertefulde sår, ikke kun for en selv, men også for eventuelle fælles børn. De følelsesmæssige konsekvenser kan risikere at forfølge en resten af livet.

Men lad os først kigge lidt på den private skilsmisseøkonomi. Den kan deles op i to områder:
– Udgifterne for de mennesker, der bliver skilt
– Udgifter for samfundet – både nu og på længere sigt

Hvordan kan udgiften til en skilsmisse beregnes?

BilDet er på en måde som at sælge elastik i metermål, og det er lige så svært som det er at beregne, hvad det fx koster at køre i bil. Her er tre eksempler på sidstnævnte med bilen:
A) Der er benzinudgiften alene, hvilket kunne være 1 kr/km
B) Benzinen og vægtafgiften, som kunne beløbe sig til 3 kr/km
C) Benzin, vægtafgift, forsikring, slitage og værditab på bilen, dvs samtlige udgifter i bilens levetid, så prisen kommer op på 6 kr/km eller måske meget mere

Alle de tre ovenstående beregninger er rigtige. Ingen af dem er forkerte. Det kommer kun an på, i hvilket perspektiv man anskuer det, samt tidshorisonten.
Nøjagtigt det samme gør sig gældende for skilsmisser.
Der er den direkte udgift til flytningen, eller måske også til skilsmisseadvokater.
Man kan også tage tab på salg af bolig med, og at der efterfølgende er to boliger (en til hver), samt dobbelt op inventar.
Og man kan i hele regnskabet medregne ekstra transportudgifter, ekstra tøj til børnene, manglende stordriftsfordele både i dagligdagen og på ferier osv.

Ud over økonomien er der selvfølgelig de menneskelige omkostninger i form af mistrivsel, der kan medføre nedsat produktivitet, som også koster penge.

→" > Læs mere...

Skilsmisse

Hvad skal der til for at undgå skilsmisse?

Se videoen på 1½ minut om en mulig løsning.

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: