For nogle par betyder “hverdagen” desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. Hvert eneste år i januar oplever skilsmisseadvokaterne og parterapeuterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet.
I (jule)-ferien er der normalt meget fokus på familien. Hvis parforholdet ikke er vel-funderet med forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden – og tilgivelse, vil der efter enhver ferieperiode erfaringsmæssigt være flere skænderier og diskussioner end de andre af årets måneder.
Mange har skruet forventningerne om julehygge og familietid op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke har fået den jul, man havde drømt om, kan bægeret flyde over. Frustrationerne får frit løb på en uhensigtsmæssig måde.
I ferien viser realiteterne i parforholdet sig. Måske er der slet ikke den samhørighedsfølelse, som man føler, at der burde være, eller som man ønsker sig. Til hverdag kan man leve med dette, men ved højtider og ferier bliver alting meget tydeligere.
Overblik: I denne artikel vil jeg vise jer, hvad der blandt andet skal til, for at I kan undgå skilsmisse.
Hvis problemer bliver for store, har vi tre grundlæggende forsvarsmekanismer: Kæmp, flygt eller ubevægelig.
Dette er også glimrende, hvis man bliver truet på livet, primært fysisk.
Men i et parforhold er det oftest bedre at have flere strenge at spille på, når Livet spiller op til dans. Især gode vaner og hensigtsmæssige reaktioner, der kan løse problemerne og give os et bedre liv.
Det handler om at kunne kommunikere med hinanden, så man kan forstå hinanden, så det giver mening. Ikke kun mening for afsenderen, men for begge parter.
Når vi føler os angrebet, kritiseret eller bebrejdet af partneren, kan vi imidlertid finde på at bruge de tre typer forsvarsmekanismer. Endvidere er der mange andre mere eller mindre (u)hensigtsmæssige psykologiske forsvarsmekanismer, fx benægtelse, fortrængning, devaluering, projektion, afvisning, fortrængning, generalisering og mange flere.
En skilsmisse kan have andre og måske betydeligt større konsekvenser, end hvis man forbliver sammen og får løst problemerne. Ikke mindst for børnenes skyld.
For at kunne løse problemer, må man kunne forstå og blive forstået. Til dette kræves, at man kan kommunikere ordentligt med hinanden. Altså ikke kun udveksle ord og holdninger, men kunne forstå hinanden, så det giver mening for begge parter. Dette kræver trygge faste aftalte kommunikations-rammer og -strategier, for at det skal kunne lade sig gøre.
Man skal både kunne udtrykke sig selv klart og tydeligt, og man skal kunne prioritere sin partner over alt andet og alle andre – ligesom man selv naturligvis ønsker at blive prioriteret.
Lad mig understrege, at man i et godt parforhold ikke behøver at være enige, for at have det godt sammen. Men man skal kunne forstå, hvorfor partneren gør og siger dét, partneren gør og siger. Med forståelsen kommer nemlig en rummelighed, der “bløder kanterne op”. ALLE har de bedste hensigter. Men nogen gange er adfærden ikke så hensigtsmæssigt i en større sammenhæng. Især hvis man føler sig såret, ignoreret, trådt på, angrebet, kritiseret, bebrejdet, eller at ens grænser er blevet overskredet. Continue reading
Ligesom i trafikken gælder der også i parforholdet forskellige grundlæggende regler, som det er en god ide at kende og overholde.
Her i landet er vi eksempelvis enige om:
at stoppe for rødt og køre for grønt
at man højst må køre 130 km/timen på motorvejene
at vi kører i højre side af vejen
I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.
Hvis man ikke kender og overholder færdselsreglerne, kan det gå galt.
Jeg kom forbi et lyskryds, hvor der lige havde været et trafikuheld. Trafiklysene virkede ikke og var slukkede. Hvad gør man så? Altså, hvis man ikke er klar over, at i sådan en situation er der højrevigepligt, kan det gå rivende galt. En personbil var kørt frem uden at kigge sig til højre, og var derfor kørt direkte ind i siden på en bus. Resultatet ses herunder.
Chaufføren i personbilen havde formentlig bare kørt, som han plejede. Eller også var han uopmærksom et øjeblik. Et temmelig vigtigt øjeblik. I hvert fald var det en enkelt detalje, han havde overset, nemlig noget, der fyldte mindre end 1% af hans synsfelt. I øvrigt er det heller ikke tilstrækkeligt kun at holde øje med lyssignalerne rødt, gult og grønt. Man skal også vide, hvad man skal gøre, hvis der ikke er lys, nemlig omhyggeligt at kigge sig til højre.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at kunne køre sikkert i “normale” situationer. Man skal også have øvet sig i de situationer, der er anderledes og vanskelige. Der er nogle grundlæggende færdselsregler, der skal kunnes og overholdes. Også dem, der sjældent er brug for. Hvis man ikke er opmærksom, når der er brug for opmærksomhed, kan det forvolde en masse smerte og ødelæggelse. Også hvis man mangler viden og færdigheder, kan konsekvenserne lige pludselig ramme hårdt.
Der er selvfølgelig forskel på trafik og parforhold. Men der er også mange lighedspunkter.
Man kan være enig eller uenig i dette, men sådan er det bare!
Hvorfor har vi regler i trafikken?
Jeg er jo, foruden at være psykoterapeut, også uddannet ingeniør, så jeg ser meget praktisk på det psykologiske og følelsesmæssige. Dette er nok grunden til, at det falder mig så let at lave disse billedlige sammenligninger:
Der er færdselsregler i trafikken, for at vi ikke skal komme til skade. For omkring 150 år siden var der ikke mange regler, fordi der ingen farlige køretøjer var. Der er jo heller ingen færdselsregler for fodgængerne på gågaden i dag. Men så kom bilerne, og billedet ændrede sig dramatisk. En af de første regler var, at der skulle gå en mand foran automobilen, svingende med et rødt flag. Dette er dog blevet ændret og tilpasset en hel del gange siden…
Hvis der ingen regler var i trafikken, og vi udelukkende kørte efter følelserne og hvad vi selv syntes, kunne vi risikere at fx mange kørte over for rødt, fordi de bedst kunne lide den røde farve. Eller nogle ville insistere på at køre i venstre side, fordi de var venstrehåndede eller havde haft gode ferieoplevelser i England. Det kan gå galt på mange måder, mange gange. Continue reading
Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
at trække vejret
at drikke
at spise
at komme af med det igen
at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
I december måned er det som om at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager.
Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi året skal afsluttes og mange virksomheder har højsæson i julemåneden. Endvidere er der julefrokoster, arrangementer, familiebesøg, indkøb og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
Jul
Julemåneden kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet.
Især hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget.
Hvis forholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
Det er derfor, at der ikke står nogen priser på min hjemmeside. Læs mere om grunden her.
Noget tilsvarende ville være at spørge en håndværker om hvad det koster at få renoveret køkkenet. Så længe han ikke aner, hvor stort det er, hvor meget der skal laves, og hvad forventningerne er, kan han ikke sige nogen pris. Om det er en lille justering, eller om der er tale om en totalrenovering.
Selvfølgelig kan håndværkeren fortælle, hvad hans timepris er, men hvor vigtigt er det i forhold til den samlede pris og kvaliteten af det udførte arbejde?
Heller ikke jeg som par-coach aner, hvilke udfordringer du har, eller hvad der skal til, før du har fortalt mig det. Når vi har drøftet, hvad dine og jeres problemer er, og hvad jeres forventninger til min hjælp er, kan jeg fortælle dig en pris.
”Hvordan kunne jeg dog få barn eller børn med sådan en båt-nakke/hystade, når det kunne have været så meget bedre, som det eksempelvis er med min nye partner, som er pap-forældre for mit barn eller mine børn?”
Mange mennesker er fortvivlede over at skulle igennem en masse besværligheder, inden de finder lykken. Adskillige skiftende partnere, mine børn, dine børn, vores børn og så videre. Det gælder både for mænd og kvinder, og efter flere end 10.000 klienttimer og 24 år som selvstændig psykoterapeut, kan jeg se et mønster. Svaret kan være, at vi i alt for høj grad tager for meget for givet. Vi har ofte ikke lært at påskønne det, som er, altså være tilfreds med status, i stedet for at være utilfreds med det, som ikke er.
Hvis vi tager parforholdet for givet, og forventer, at det nærmest er ”selv-rensende”, og bare skal fungere med fælles bolig og børn, uden nogen form for vedligeholdelse, er det en kæmpestor fejltagelse! Også hvis vi (fejlagtigt) tror, at vi har RET og at den anden tager fejl, kan det gå grueligt galt. Det er nemlig vores følelser, der spiller os et puds.
Når man får et alvorligt vink med en vognstang, hvor parforholdet vakler, og en skilsmisse måske truer forude, kan det være, at man opdager, at det er nødvendigt at gøre en indsats. At gøre noget ANDET, end dét, man har gjort hidtil (for at FÅ noget andet).
Ganske enkelt kan det siges, at for at opnå og FÅ det, man selv gerne vil have i et parforhold, må man nødvendigvis GIVE sin partner det, som partneren gerne vil have. Når begge gør dette, får de begge automatisk, hvad de gerne vil have.
Jeg er en såkaldt ”samle-terapeut”, og vil gerne her forklare, hvad det går ud på. For en del år siden lavede jeg parterapi med en anden terapeut, en kvinde, og jeg opdagede ret hurtigt, at hun primært fokuserede på de ting, der kunne overbevise klienterne om fordelen ved at blive skilt. Jeg forsøgte derimod at finde argumenterne for at de skulle forblive sammen og få parforholdet til at fungere. Jeg undrede mig dengang noget forskellen mellem os. Senere gik det op for mig, at min grundlæggende strategi er først og fremmest at få mennesker til at kunne finde ud af det sammen i parforholdet – når de nu i første omgang har valgt at være par, og der måske oven i købet også er børn involveret. Jeg mener, at det gælder om at få det bedste ud af det sammen, hvorimod andre terapeuter måske har en anden indfaldsvinkel, nemlig at man skal se at komme ud af et parforhold, der tilsyneladende ikke fungerer.
Jeg har oplevet klienter, som kom til mig, fordi vi var fortvivlede over erfaringer hos en anden parterapeut. De havde et nyfødt barn sammen, og terapeuten havde ret hurtigt rådet kvinden til at forlade manden. Da det ikke lige var det resultat, de havde håbet på med hjælpen, kom de til mig, for at få hjælp til at forsøge at reparere parforholdet.
Når jeg ser tilbage på mere end 10 års arbejde som parterapeut, og på de par, som jeg efter terapien stadig har kontakt til, så er omkring 80 % stadig sammen efter terapiforløbet hos mig, og har fået det til at lykkes. Det er en ret høj succesrate. Det kan skyldes min meget strukturerede og organiserede måde at arbejde på. Jeg bringer orden i kaos, og lærer folk nogle helt konkrete værktøjer, de efterfølgende kan bruge i hverdagen. Jeg hjælper dem med at få etableret nye vaner til erstatning for de gamle uhensigtsmæssige. De får skabt tryghed, tillid og respekt i deres parforhold.
Jeg bruger relativt enkle arbejdsmetoder, der virker, hvilket folk godt kan lide. Det er let at gå til. Det handler om at få parforholdet til at fungere, og at få nogle nye, gode vaner indarbejdet. Når man ser, at det virker, giver det ekstra energi og værdi i parforholdet, – og er det ikke det, vi alle sammen gerne vil have?
Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.
Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.
Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.
Jeg får ofte spørgsmål om utroskab, og både den utro og den forsmåede vil gerne have mere klarhed og forståelse for sin situation.
Hvad er utroskab egentligt? Det er vel, hvis man er enige om noget, som man så ikke overholder. At man eksempelvis har fysisk eller følelsesmæssigt kontakt med et andet menneske, som man ikke fortæller sin partner om.
Hvis noget udenfor parforholdet er mere spændende og tiltrækkende end det, der ER i parforholdet, er der noget galt. Imidlertid er der tre ansvarlige, når det drejer sig om utroskab, og det er underordnet om det drejer sig om dybe samtaler, kys og kram eller decideret seksuel aktivitet.
Værdien i parforholdet er forsvundet, og det har konsekvenser. Og værditilførslen i parforholdet skal komme fra begge to. Hvis en person udefra er i stand til at komme imellem dem, har der i forvejen været skabt en sprække, og det er ikke kun den enes ansvar.
Når jeg får spørgsmål om utroskab, er det typisk fordi parret stadig har følelser for hinanden, og gerne vil have parforholdet til at fungere igen. Ellers havde de henvendt sig til en skilsmisseadvokat, og ikke til mig. Der kan også være tale om, at de har børn sammen, som de tager hensyn til, eller måske driver de en fælles virksomhed.
Forelskelse, som kan lede til utroskab, er blandt andet styret af endorfiner og noget psykologi, der tænder, når der er behov for det, for sådan har naturen indrettet det for os. Hvis man er mæt, har man ikke lyst til at spise, og omvendt, hvis man er sulten og bordet er fyldt med fristelser.
