Knap er den sidste nytårsraket skudt af, før hverdagen igen melder sig. For nogle par betyder det desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. I januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet. Landets advokatkontorer oplever i denne tid flere skilsmissebegæringer, og juletiden kan meget vel være den direkte årsag til dette.
Efter ferieperioder er der traditionelt flere skænderier og diskussioner blandt kæreste- og ægtefolk, fordi der har været meget fokus på familien. Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke får den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.
I december måned er det som om at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager. Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi året skal afsluttes og mange virksomheder har højsæson i julemåneden. Endvidere er der julefrokoster, arrangementer, familiebesøg, indkøb og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
Julemåneden kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet. Især hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget. Hvis forholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
Det korte svar er: “Jeg aner det ikke!!!”
Det er derfor, at der ikke står nogen priser på min hjemmeside.
Noget tilsvarende ville være at spørge en håndværker om hvad det koster at få renoveret køkkenet. Så længe han ikke aner, hvor stort det er, hvor meget der skal laves, og hvad forventningerne er, kan han ikke sige nogen pris. Om det er en lille justering, eller om der er tale om en totalrenovering.
Selvfølgelig kan håndværkeren fortælle, hvad hans timepris er, men hvor vigtigt er det i forhold til den samlede pris og kvaliteten af det udførte arbejde?
Heller ikke jeg som par-coach aner, hvilke udfordringer du har, eller hvad der skal til, før du har fortalt mig det. Når vi har drøftet, hvad dine og jeres problemer er, og hvad jeres forventninger til min hjælp er, kan jeg fortælle dig en pris.
”Hvordan kunne jeg dog få barn eller børn med sådan en båt-nakke/hystade, når det kunne have været så meget bedre, som det eksempelvis er med min nye partner, som er pap-forældre for mit barn eller mine børn?”
Mange mennesker er fortvivlede over at skulle igennem en masse besværligheder, inden de finder lykken. Adskillige skiftende partnere, mine børn, dine børn, vores børn og så videre. Det gælder både for mænd og kvinder, og efter flere end 10.000 klienttimer og 24 år som selvstændig psykoterapeut, kan jeg se et mønster. Svaret kan være, at vi i alt for høj grad tager for meget for givet. Vi har ofte ikke lært at påskønne det, som er, altså være tilfreds med status, i stedet for at være utilfreds med det, som ikke er.
Hvis vi tager parforholdet for givet, og forventer, at det nærmest er ”selv-rensende”, og bare skal fungere med fælles bolig og børn, uden nogen form for vedligeholdelse, er det en kæmpestor fejltagelse! Også hvis vi (fejlagtigt) tror, at vi har RET og at den anden tager fejl, kan det gå grueligt galt. Det er nemlig vores følelser, der spiller os et puds.
Når man får et alvorligt vink med en vognstang, hvor parforholdet vakler, og en skilsmisse måske truer forude, kan det være, at man opdager, at det er nødvendigt at gøre en indsats. At gøre noget ANDET, end dét, man har gjort hidtil (for at FÅ noget andet).
Ganske enkelt kan det siges, at for at opnå og FÅ det, man selv gerne vil have i et parforhold, må man nødvendigvis GIVE sin partner det, som partneren gerne vil have. Når begge gør dette, får de begge automatisk, hvad de gerne vil have.
Jeg er en såkaldt ”samle-terapeut”, og vil gerne her forklare, hvad det går ud på. For en del år siden lavede jeg parterapi med en anden terapeut, en kvinde, og jeg opdagede ret hurtigt, at hun primært fokuserede på de ting, der kunne overbevise klienterne om fordelen ved at blive skilt. Jeg forsøgte derimod at finde argumenterne for at de skulle forblive sammen og få parforholdet til at fungere. Jeg undrede mig dengang noget forskellen mellem os. Senere gik det op for mig, at min grundlæggende strategi er først og fremmest at få mennesker til at kunne finde ud af det sammen i parforholdet – når de nu i første omgang har valgt at være par, og der måske oven i købet også er børn involveret. Jeg mener, at det gælder om at få det bedste ud af det sammen, hvorimod andre terapeuter måske har en anden indfaldsvinkel, nemlig at man skal se at komme ud af et parforhold, der tilsyneladende ikke fungerer.
Jeg har oplevet klienter, som kom til mig, fordi vi var fortvivlede over erfaringer hos en anden parterapeut. De havde et nyfødt barn sammen, og terapeuten havde ret hurtigt rådet kvinden til at forlade manden. Da det ikke lige var det resultat, de havde håbet på med hjælpen, kom de til mig, for at få hjælp til at forsøge at reparere parforholdet.
Når jeg ser tilbage på mere end 10 års arbejde som parterapeut, og på de par, som jeg efter terapien stadig har kontakt til, så er omkring 80 % stadig sammen efter terapiforløbet hos mig, og har fået det til at lykkes. Det er en ret høj succesrate. Det kan skyldes min meget strukturerede og organiserede måde at arbejde på. Jeg bringer orden i kaos, og lærer folk nogle helt konkrete værktøjer, de efterfølgende kan bruge i hverdagen. Jeg hjælper dem med at få etableret nye vaner til erstatning for de gamle uhensigtsmæssige. De får skabt tryghed, tillid og respekt i deres parforhold.
Jeg bruger relativt enkle arbejdsmetoder, der virker, hvilket folk godt kan lide. Det er let at gå til. Det handler om at få parforholdet til at fungere, og at få nogle nye, gode vaner indarbejdet. Når man ser, at det virker, giver det ekstra energi og værdi i parforholdet, – og er det ikke det, vi alle sammen gerne vil have?
Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.
Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.
Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.
Jeg får ofte spørgsmål om utroskab, og både den utro og den forsmåede vil gerne have mere klarhed og forståelse for sin situation.
Hvad er utroskab egentligt? Det er vel, hvis man er enige om noget, som man så ikke overholder. At man eksempelvis har fysisk eller følelsesmæssigt kontakt med et andet menneske, som man ikke fortæller sin partner om.
Hvis noget udenfor parforholdet er mere spændende og tiltrækkende end det, der ER i parforholdet, er der noget galt. Imidlertid er der tre ansvarlige, når det drejer sig om utroskab, og det er underordnet om det drejer sig om dybe samtaler, kys og kram eller decideret seksuel aktivitet. Værdien i parforholdet er forsvundet, og det har konsekvenser. Og værditilførslen i parforholdet skal komme fra begge to. Hvis en person udefra er i stand til at komme imellem dem, har der i forvejen været skabt en sprække, og det er ikke kun den enes ansvar.
Når jeg får spørgsmål om utroskab, er det typisk fordi parret stadig har følelser for hinanden, og gerne vil have parforholdet til at fungere igen. Ellers havde de henvendt sig til en skilsmisseadvokat, og ikke til mig. Der kan også være tale om, at de har børn sammen, som de tager hensyn til, eller måske driver de en fælles virksomhed.
Forelskelse, som kan lede til utroskab, er blandt andet styret af endorfiner og noget psykologi, der tænder, når der er behov for det, for sådan har naturen indrettet det for os. Hvis man er mæt, har man ikke lyst til at spise, og omvendt, hvis man er sulten og bordet er fyldt med fristelser.
Ideen med at holde ferie og rejse sammen som familie er at slappe af, koble fra og komme væk fra hverdagens travlhed og stress. Det bør at være en tid, hvor du og din partner kan genoplive og nære flammen mellem jer.
Dog ender det nogle gange med det modsatte, når man pludselig skal tilbringe meget tid tæt sammen. Da I jo er mere intensivt sammen, kan gnidningerne øges, og i værste fald kan jeres ferie blive ødelagt – og måske endda ende med skilsmisse.
Her er tre tips til, hvordan I bedst kommer igennem ferien som familie og par:
Kendte mennesker bliver også skilt. Dem hører vi mest om. Ikke så meget om “almindelige” menneskers skilsmisser.
Men hvor ER det under alle omstændigheder ærgerligt, at to mennesker ikke kan finde ud af at kommunikere sammen på en ordentlig måde. At det skal ende med skilsmisse. Især når der er børn involveret.
Årsagen til konflikter og skilsmisse er jo i bund og grund ophøret af tillid, tryghed og respekt for hinanden, samt at kærlighedsbeholderne er blevet tømt, og ikke mindst at det fælles værdisæt (forventningsafstemningen) ikke har været på plads og i orden.
Det KUNNE have været så godt.
Hvad mon er gået galt? Er det mangel på parforholdsfærdigheder? Fx prioritering af hinanden på en hensigtsmæssig måde, i stedet for at prioritere alle mulige andre højere? (Se www.parforhold-parterapi.dk/prioritering). Eller er det den måde, de har kommunikeret eller ikke-kommunikeret på, der er gået helt galt? Har de mon gjort nok for at løse problemerne? Har du forsøgt løsningsmetoder på en hensigtsmæssig måde, eller har følelserne rådet og sat dagsordenen? (Se www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni)
