Spørgsmål#20 – Hvornår skal man lade sig skille?
Man kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.
Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.
Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.
Spørgsmål#17 – Min partner vil have ret og siger aldrig undskyld
Hvis man stejlt holder på sin ret, og for hver en pris vil have kontrol, kan det tyde på lavt selvværd. Måske er man nødt til at forsøge at kontrollere sine omgivelser, fordi der er kaos indvendigt.
Hvis din partner er meget kontrollerende, er det egentlig primært din partners problem. Kun hvis det påvirker dig, gør du det også til dit problem. Hvis du fortæller din partner, at han eller hun nok har lavt selvværd, fordi vedkommende er rethaverisk eller kontrollerende, så har vi balladen. DU kan ikke sige det, – uden at det får den stik modsatte effekt af den ønskede.
Det er op til vedkommende selv at finde ud af og gøre noget ved sit problem.
Du kan på den anden side spørge sig selv, HVORFOR du har tiltrukket dig en partner med lavt selvværd – eller hvorfor vedkommende er blevet det mens i har været sammen. Det er det interessante spørgsmål for dig, og hvad er det i dig, der gør, at det blev præcis den partner? Lad være med at pege fingre, men tag ansvar!
Ingen bryder sig om at blive kritiseret, lavet om på eller lignende. Heller ikke du selv (går jeg ud fra…???) Det samme gælder altså også for din partner.
Der er faktisk kun en eneste person i hele verden, du kan ændre på, og det er dig selv. Den gode nyhed er, at når du ændre på dig selv, vil mennesker omkring dig ændre sig. Måske langsomt, men støt og sikkert fremad i en god retning.
Spørgsmål#11 – Hvad gør jeg, hvis jeg bliver behandlet respektløst af min partner?
En del udfordringer i parforhold handler om at sætte sunde naturlige grænser for hinanden. At være tydelige og respektfulde, så der er tryghed og tillid.
Manglende grænsesætning handler ofte om, at man aldrig har fået det lært (i sit barndomshjem), men problematikken kan også indeholde noget manglende selvværd.
Det er ikke dig, der er problemet. Det er heller ikke din partner. Det er jer, der har et problem. Og det er op til jer at få det løst. Helst i fællesskab.
I har etableret en uhensigtsmæssig og usund rollefordeling, som ødelægger jeres parforhold. Den erfaringsmasse, I har med jer, gør, at I har lært jer nogle roller og gør ubehagelige ting ved hinanden. Så I skal have justeret kursen, og der skal en ændring til, for at I kan få noget andet, end det, I har haft indtil nu. Først skal der ske en bevidstgørelse af, hvilke problemer, I står med. Derefter skal I lære nogle nye færdigheder. I har brug for nogle nye strategier i jeres måde at være sammen på. Til sidst skal disse nye færdigheder og holdninger grundfæstes som nye vaner. Det er nødvendigt, at de nye værktøjer kommer til at sidde godt fast på rygmarven, så det er det, I griber til, når livet uundgåeligt en gang imellem spidser til. Selvfølgelig er det svært. Hvis det havde været nemt og let, havde I jo gjort det for længe siden.
2:40 minutter https://youtu.be/3BoLbgbTyY8
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.
Hvorfor skal man sige undskyld?
Hvorfor i alverden skal man sige undskyld for noget, man har gjort, eller ikke gjort, hvis ens selvværd er helt i bund?
Spørgsmålet kan også vendes om til, hvad det egentlig er, man ønsker at opnå, hvis man føler, at ens selvværd ikke er højt nok.
Det vigtigste er vel at forøge eller løfte selvværdet?
Men hvad er det, de fleste mennesker bruger, hvis de har dårligt selvværd? Det er angreb, kritik, bebrejdelser, som på en eller anden psykologisk måde dulmer deres smerte.
Modangreb er den strategi, de fleste bruger. Men oftest hører jeg folk sige, at det har de ikke så meget held med.
Hvorfor fortsætte de så med at hamre løs på andre, og bebrejde dem og kritisere osv., hvis det alligevel ikke hjælper noget?
For at FÅ noget andet, end det, man har HAFT indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end det, man har GJORT hidtil!
Hvorfor mobber man?
Hvad er det, der får børn og voksne til at mobbe hinanden? Hvorfor mobber ægtefæller hinanden, når de jo helst skulle elske og hjælpe hinanden i parforholdet og familien?
Der kan være flere forskellige psykologiske grunde til mobning, eksempelvis:
1) at påføre andre sin egen smerte, eksempelvis utryghed, for at lindre den for sig selv
2) at få andre til at forstå sin smerte ved at påføre den på andre
3) at heale gamle sår (måske fra langt tilbage) det vil sige genspille et gammelt mønster og håbe på et andet slutresultat
4) som en ubevidst form for hævn, fordi man selv er blevet mobbet
5) at hævde sig selv, fordi man har lavt selvværd
6) frygten for det ukendte og fremmede
7) at styrke sammenholdet og samle familien (gruppen) for at bevare den.
De første fem punkter er uhensigtsmæssige og umodne måder at reagere på.
Punkterne seks og syv er urgamle overlevelsesinstinkter.
Anerkendelse og selvværd
Dagens dilemma:
Din partner higer efter anerkendelse, både fra dig og fra alle mulige andre. Ofte krummer du tæer over den måde, at din partner igen og igen fremhæver sine egne fortræffeligheder på.
Hvad gør du med din pinlige partner?
Mulighed 1: Du er efterhånden blevet så irriteret og vred, at du både bevidst og ubevidst straffer din partner ved at ignorere vedkommende, håne, blive sur, vrisse, komme med spydige bemærkninger, eller at ydmyge vedkommende offentligt, når opførslen har været ekstra selvoptaget og egoistisk. I det hel taget gør du alt, hvad du kan, for at pille din partner ned fra den høje hest, så vedkommende kan komme ned på jorden og blive til at være sammen med igen.
Mulighed 2: Du vælger at give din partner alt det, som han/hun hungrer efter, så du nærmest skam-roser vedkommende. Du fokuserer på alle fortræffelighederne og fremhæver dem på en venlig og overbærende måde. Du bekræfter din partner i alt det fantastiske, partneren har gjort og gør. Også offentligt fremhæver du alle de positive sider, og nævner regelmæssigt alt det, vedkommende gør for dig og jer.
Mulighed 3: Du lader som ingenting, men stille og roligt anerkender din partner for de ting, du kan lide. Hvis du føler, at dine partner er så selvfremhævende, at dine grænser bliver overskredet og at det bliver pinligt, fortæller du ved en passende lejlighed partneren, hvordan du selv har det i den konkrete situation. Når du taler med din partner om de svære emner, har du sørget for at sætte en tryg ramme op omkring jer. Du lægger ikke skjul på, at det er dine følelser og opfattelser, det drejer sig om. Ikke, at der er noget galt med partneren.
Hvilke af de tre muligheder virker mon bedst? Både i det lange løb, og på den korte bane?
Lavt selvværd kan forstærke sig selv
En af mine klienter var fraskilt, og havde en ekskone med et lavt selvværd. Hun kunne for eksempel aldrig erkende fejl eller sige undskyld. Ikke én eneste gang i den tid, de havde været gift, havde hun været i stand til at give en helhjertet undskyldning for noget som helst, der var gået galt for hende. Dette var én af de mange grunde til, at de blev skilt. Imidlertid havde de et fælles barn, hvilket betød at de efter skilsmissen var tvunget til at samarbejde.
En weekend hos faderen blev tilbragt i sommerhus, men moderen havde glemt at give udesko og støvler med. Faderen brokkede sig ikke, men nævnte blot ved næste overlevering, at det havde manglet, fordi de blandt andet var i skoven. Heller ikke ved denne lejlighed kunne moderen sige undskyld, men i stedet påpegede hun, at han jo bare i forvejen kunne have fortalt, at de skulle udendørs og havde brug for støvler. Hun gik i forsvar (www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer) Faderen valgte ikke at kommentere det. Men efterfølgende sendte faderen altid en SMS, inden han skulle have barnet på weekend, hvor han mindede om, at der skulle støvler med. Dette irriterede moderen grænseløst. Hun var ikke i stand til at se, at hun selv havde skabt sin egen dårlige situation. Hendes lave selvværd forhindrede hende i at erkende verden, som den var, og hun var derfor heller ikke i stand til at se konsekvenserne af sine egne handlinger. Hun sad fast, og gav sin eks-mand skylden for alt muligt, der gik galt for hende. I en forholdsvis populær bog, der er skrevet for en del år siden, står der i øvrigt noget i retning af, at “den, der har meget, skal få mere, og den, der har lidt, skal få frataget det, han/hun har”. Det gælder stadig. Faderen udviklede sig, mens moderen sad fast. Det gik bedre og bedre for faderen, og værre og værre for moderen. Hun var ikke i stand til at tage ansvar for sig selv eller være selvansvarlig.
Det, der er, forstærker sig selv. Man bliver hele tiden bliver bekræftet i, at tingene er, som de er. Dette gælder både lavt og højt selvværd – og alt muligt andet. Så dagens gode nyhed er, at man selv vælger, hvordan man vil have det.
Nogle gange kan jeg finde på at spørge en klient, om vedkommende ønsker at være glad og lykkelig – eller om vedkommende hellere vil være sur og ked af det. Alle vælger pudsigt nok det første. Derefter spørger jeg dem så: ”Hvorfor har du så en adfærd og holdning, der gør dig sur og ked af det?” www.parforhold-parterapi.dk/negativ
.
Begår du de samme fejl igen og igen i dine parforhold?
Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at gentage vores fejltagelser? Hvornår lærer vi lektien? Kan det mon være mangel på selvtillid, uhensigtsmæssige idealer, negative overbevisninger, eller bare en manglende selvbevidsthed og uheldig adfærd, der får os til at begå de samme fejl?
Hvis du har været igennem en eller flere skilsmisser (eller kender nogen, der har) kan du måske se, at der er en tendens til at vælge den samme type partner, der i første omgang behandlede dig dårligt? Måske en person, som du ikke føler dig i stand til at stole på eller som konstant er nedladende?
Selv om du var sikker på, at du i det nye forhold ville lære af dine dårlige erfaringer, og ikke ville begå de samme fejl igen, risikerer du stadig at ende i samme situation med din næste partner.
Tre årsager til at folk begår de samme fejl
1) Du drages af de egenskaber og karaktertræk hos din partner, som du føler dig godt tilpas med, og som er velkendt for dig. Dette gælder både positive og negative egenskaber. Eksempelvis kan det være, at du forbinder noget rart med rutine og dagligdag. I løbet af dit forhold er du ikke tilfreds med det kedelige og ensartede, men når du slutter parforholdet og påbegynder et nyt, søger du det genkendelige igen.
2) En anden årsag kan være, at tryghed er kedeligt. Personer i disse forhold er vant til den usikre, skræmmende og farlige relation og finder dem spændende, selv om de kan være rædselsslagne en stor del af tiden i forholdet.
3) Tredje årsag kan være, at en person har så lavt et selvværd, at vedkommende føler sig taknemmelig, bare nogen har lyst til at være sammen med dem. De kan bruge deres tid på at forsøge at være, hvad de tror, den anden person ønsker de skal være, og er overbeviste om, at hvis de bare anstrenger sig tilstrækkeligt, vil alt blive godt. Denne situation ender med at blive utilfredsstillende for begge parter.
Erkendelse = forandring
Det er først, når vi erkender, at vi har et destruktivt mønster i vores parforhold, at vi kan begynde at gøre noget ved det. Selv om venner og familie gentagne gange forsøger at advare os og give gode råd, skal ønsket om forandring komme inde fra os selv og være dybfølt. Derefter skal der handles på selverkendelsen, for at der kan komme synlige positive resultater ud af det.
.
Prisen på en skilsmisse
Der er to sider af skilsmisser, nemlig de følelsesmæssige omkostninger med konsekvenser for parterne og børnene, samt de økonomiske aspekter.
De følelsesmæssige sider af problematikkerne siger sig selv. Når man indledningsvis bliver enige om at være kærester, flytte sammen og få børn, er det fordi man har et (brændende) ønske om alt det pragtfulde ved at være sammen med et vidunderligt menneske. Hvis drømmene så brister, kan det skabe enormt smertefulde sår, ikke kun for en selv, men også for eventuelle fælles børn. De følelsesmæssige konsekvenser kan risikere at forfølge en resten af livet.
Men lad os først kigge lidt på den private skilsmisseøkonomi. Den kan deles op i to områder:
– Udgifterne for de mennesker, der bliver skilt
– Udgifter for samfundet – både nu og på længere sigt
Hvordan kan udgiften til en skilsmisse beregnes?
Det er på en måde som at sælge elastik i metermål, og det er lige så svært som det er at beregne, hvad det fx koster at køre i bil. Her er tre eksempler på sidstnævnte med bilen:
A) Der er benzinudgiften alene, hvilket kunne være 1 kr/km
B) Benzinen og vægtafgiften, som kunne beløbe sig til 3 kr/km
C) Benzin, vægtafgift, forsikring, slitage og værditab på bilen, dvs samtlige udgifter i bilens levetid, så prisen kommer op på 6 kr/km eller måske meget mere
Alle de tre ovenstående beregninger er rigtige. Ingen af dem er forkerte. Det kommer kun an på, i hvilket perspektiv man anskuer det, samt tidshorisonten.
Nøjagtigt det samme gør sig gældende for skilsmisser.
Der er den direkte udgift til flytningen, eller måske også til skilsmisseadvokater.
Man kan også tage tab på salg af bolig med, og at der efterfølgende er to boliger (en til hver), samt dobbelt op inventar.
Og man kan i hele regnskabet medregne ekstra transportudgifter, ekstra tøj til børnene, manglende stordriftsfordele både i dagligdagen og på ferier osv.
Ud over økonomien er der selvfølgelig de menneskelige omkostninger i form af mistrivsel, der kan medføre nedsat produktivitet, som også koster penge.
→" > Læs mere...
Overgreb mellem voksne mennesker
Forestil dig, at du lige er blevet irettesat af din ægtefælle på en nedværdigende og arrogant måde, og det gør ondt helt ind i hjertet. Det værste var imidlertid, at andre overværede det. Så hvad gør du?
– Du kan resignere og blive enig med dig selv om, at du nok ikke er bedre værd.
– Du kan blive rasende og skælde ud – eller vente med at skælde ud, til I er alene.
– Du kan også blive sur og fornærmet og lukke af i flere dage.
– Eller du kan tage det fulde ansvar for situationen. Hvad er det, der gør, at du har tiltrukket dig en ægtefælle, der er blevet meget kritisk over for dig (og samtidig udstiller sit eget lave selvværd)? Hvorfor lader du det ske? Hvad skal der til, for at du får vendt skuden og undgå at det sker i fremtiden?
Først og fremmest skal du kigge på din egen adfærd, dine overbevisninger og din manglende bearbejdning af fortidens spøgelser, inden du kigger på andre. Hvis du bliver rasende over overgrebet, er du også selv i ubalance, og skal først og fremmest gøre noget ved det selv. Når du har bragt dig i overensstemmelse med dig selv og fået ryddet op i gamle holdninger og erfaringer, vil du erfaringsmæssigt opleve, at din ægtefælle ændrer sig. Enten helt bogstaveligt – eller at I bliver skilt. Så det handler primært om dig selv! Det er det eneste område, hvor du har fuld kontrol – eller burde have…
Underkastelse og dominans i parforholdet
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/en-frygtelig-kvinde
Her er, hvad der normalt sker, når det går galt:
