Anerkendelse og selvværd
Dagens dilemma:
Din partner higer efter anerkendelse, både fra dig og fra alle mulige andre. Ofte krummer du tæer over den måde, at din partner igen og igen fremhæver sine egne fortræffeligheder på.
Hvad gør du med din pinlige partner?
Mulighed 1: Du er efterhånden blevet så irriteret og vred, at du både bevidst og ubevidst straffer din partner ved at ignorere vedkommende, håne, blive sur, vrisse, komme med spydige bemærkninger, eller at ydmyge vedkommende offentligt, når opførslen har været ekstra selvoptaget og egoistisk. I det hel taget gør du alt, hvad du kan, for at pille din partner ned fra den høje hest, så vedkommende kan komme ned på jorden og blive til at være sammen med igen.
Mulighed 2: Du vælger at give din partner alt det, som han/hun hungrer efter, så du nærmest skam-roser vedkommende. Du fokuserer på alle fortræffelighederne og fremhæver dem på en venlig og overbærende måde. Du bekræfter din partner i alt det fantastiske, partneren har gjort og gør. Også offentligt fremhæver du alle de positive sider, og nævner regelmæssigt alt det, vedkommende gør for dig og jer.
Mulighed 3: Du lader som ingenting, men stille og roligt anerkender din partner for de ting, du kan lide. Hvis du føler, at dine partner er så selvfremhævende, at dine grænser bliver overskredet og at det bliver pinligt, fortæller du ved en passende lejlighed partneren, hvordan du selv har det i den konkrete situation. Når du taler med din partner om de svære emner, har du sørget for at sætte en tryg ramme op omkring jer. Du lægger ikke skjul på, at det er dine følelser og opfattelser, det drejer sig om. Ikke, at der er noget galt med partneren.
Hvilke af de tre muligheder virker mon bedst? Både i det lange løb, og på den korte bane?
Lavt selvværd kan forstærke sig selv
En af mine klienter var fraskilt, og havde en ekskone med et lavt selvværd. Hun kunne for eksempel aldrig erkende fejl eller sige undskyld. Ikke én eneste gang i den tid, de havde været gift, havde hun været i stand til at give en helhjertet undskyldning for noget som helst, der var gået galt for hende. Dette var én af de mange grunde til, at de blev skilt. Imidlertid havde de et fælles barn, hvilket betød at de efter skilsmissen var tvunget til at samarbejde.
En weekend hos faderen blev tilbragt i sommerhus, men moderen havde glemt at give udesko og støvler med. Faderen brokkede sig ikke, men nævnte blot ved næste overlevering, at det havde manglet, fordi de blandt andet var i skoven. Heller ikke ved denne lejlighed kunne moderen sige undskyld, men i stedet påpegede hun, at han jo bare i forvejen kunne have fortalt, at de skulle udendørs og havde brug for støvler. Hun gik i forsvar (www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer) Faderen valgte ikke at kommentere det. Men efterfølgende sendte faderen altid en SMS, inden han skulle have barnet på weekend, hvor han mindede om, at der skulle støvler med. Dette irriterede moderen grænseløst. Hun var ikke i stand til at se, at hun selv havde skabt sin egen dårlige situation. Hendes lave selvværd forhindrede hende i at erkende verden, som den var, og hun var derfor heller ikke i stand til at se konsekvenserne af sine egne handlinger. Hun sad fast, og gav sin eks-mand skylden for alt muligt, der gik galt for hende. I en forholdsvis populær bog, der er skrevet for en del år siden, står der i øvrigt noget i retning af, at “den, der har meget, skal få mere, og den, der har lidt, skal få frataget det, han/hun har”. Det gælder stadig. Faderen udviklede sig, mens moderen sad fast. Det gik bedre og bedre for faderen, og værre og værre for moderen. Hun var ikke i stand til at tage ansvar for sig selv eller være selvansvarlig.
Det, der er, forstærker sig selv. Man bliver hele tiden bliver bekræftet i, at tingene er, som de er. Dette gælder både lavt og højt selvværd – og alt muligt andet. Så dagens gode nyhed er, at man selv vælger, hvordan man vil have det.
Nogle gange kan jeg finde på at spørge en klient, om vedkommende ønsker at være glad og lykkelig – eller om vedkommende hellere vil være sur og ked af det. Alle vælger pudsigt nok det første. Derefter spørger jeg dem så: ”Hvorfor har du så en adfærd og holdning, der gør dig sur og ked af det?” www.parforhold-parterapi.dk/negativ
.
Begår du de samme fejl igen og igen i dine parforhold?
Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at gentage vores fejltagelser? Hvornår lærer vi lektien? Kan det mon være mangel på selvtillid, uhensigtsmæssige idealer, negative overbevisninger, eller bare en manglende selvbevidsthed og uheldig adfærd, der får os til at begå de samme fejl?
Hvis du har været igennem en eller flere skilsmisser (eller kender nogen, der har) kan du måske se, at der er en tendens til at vælge den samme type partner, der i første omgang behandlede dig dårligt? Måske en person, som du ikke føler dig i stand til at stole på eller som konstant er nedladende?
Selv om du var sikker på, at du i det nye forhold ville lære af dine dårlige erfaringer, og ikke ville begå de samme fejl igen, risikerer du stadig at ende i samme situation med din næste partner.
Tre årsager til at folk begår de samme fejl
1) Du drages af de egenskaber og karaktertræk hos din partner, som du føler dig godt tilpas med, og som er velkendt for dig. Dette gælder både positive og negative egenskaber. Eksempelvis kan det være, at du forbinder noget rart med rutine og dagligdag. I løbet af dit forhold er du ikke tilfreds med det kedelige og ensartede, men når du slutter parforholdet og påbegynder et nyt, søger du det genkendelige igen.
2) En anden årsag kan være, at tryghed er kedeligt. Personer i disse forhold er vant til den usikre, skræmmende og farlige relation og finder dem spændende, selv om de kan være rædselsslagne en stor del af tiden i forholdet.
3) Tredje årsag kan være, at en person har så lavt et selvværd, at vedkommende føler sig taknemmelig, bare nogen har lyst til at være sammen med dem. De kan bruge deres tid på at forsøge at være, hvad de tror, den anden person ønsker de skal være, og er overbeviste om, at hvis de bare anstrenger sig tilstrækkeligt, vil alt blive godt. Denne situation ender med at blive utilfredsstillende for begge parter.
Erkendelse = forandring
Det er først, når vi erkender, at vi har et destruktivt mønster i vores parforhold, at vi kan begynde at gøre noget ved det. Selv om venner og familie gentagne gange forsøger at advare os og give gode råd, skal ønsket om forandring komme inde fra os selv og være dybfølt. Derefter skal der handles på selverkendelsen, for at der kan komme synlige positive resultater ud af det.
.
Prisen på en skilsmisse
Der er to sider af skilsmisser, nemlig de følelsesmæssige omkostninger med konsekvenser for parterne og børnene, men der er altså også de økonomiske aspekter.
Skilsmisseøkonomien kan deles op i to områder:
– Udgifterne for de mennesker, der bliver skilt
– Udgifter for samfundet – både nu og på længere sigt
Hvordan kan udgiften til en skilsmisse beregnes?
Det er på en måde som at sælge elastikker i metermål, og det er lige så svært som at beregne, hvad det fx koster at køre i bil. Her er tre eksempler på sidstnævnte:
A) Der er benzinudgiften alene, hvilket kunne være 1 kr/km
B) Benzinen og vægtafgiften, som kunne blive 3 kr/km
C) Benzin, vægtafgift, forsikring, slitage og værditab på bilen, dvs samtlige udgifter i bilens levetid, så prisen måske kommer op på 6 kr/km eller meget mere
Alle de tre ovenstående beregninger er rigtige. Det kommer kun an på, i hvilket perspektiv man anskuer det, samt tidshorisonten. Det samme gør sig gældende for skilsmisser.
Ud over økonomien er der selvfølgelig de menneskelige omkostninger i form af mistrivsel, der kan medføre nedsat produktivitet, som også koster penge.
→" > Læs mere...
Overgreb mellem voksne mennesker
Forestil dig, at du lige er blevet irettesat af din ægtefælle på en nedværdigende og arrogant måde, og det gør ondt helt ind i hjertet. Det værste var imidlertid, at andre overværede det. Så hvad gør du?
– Du kan resignere og blive enig med dig selv om, at du nok ikke er bedre værd.
– Du kan blive rasende og skælde ud – eller vente med at skælde ud, til I er alene.
– Du kan også blive sur og fornærmet og lukke af i flere dage.
– Eller du kan tage det fulde ansvar for situationen. Hvad er det, der gør, at du har tiltrukket dig en ægtefælle, der er blevet meget kritisk over for dig (og samtidig udstiller sit eget lave selvværd)? Hvorfor lader du det ske? Hvad skal der til, for at du får vendt skuden og undgå at det sker i fremtiden?
Først og fremmest skal du kigge på din egen adfærd, dine overbevisninger og din manglende bearbejdning af fortidens spøgelser, inden du kigger på andre. Hvis du bliver rasende over overgrebet, er du også selv i ubalance, og skal først og fremmest gøre noget ved det selv. Når du har bragt dig i overensstemmelse med dig selv og fået ryddet op i gamle holdninger og erfaringer, vil du erfaringsmæssigt opleve, at din ægtefælle ændrer sig. Enten helt bogstaveligt – eller at I bliver skilt. Så det handler primært om dig selv! Det er det eneste område, hvor du har fuld kontrol – eller burde have…
Underkastelse og dominans i parforholdet
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
Her er, hvad der normalt sker, når det går galt:
At hvile i sig selv
Hvad betyder det?
– Mange mener, at et godt parforhold indebærer, at begge parter hviler i sig selv.
– For at være en god forælder eller stedforælder er det også en god idé at man hviler i sig selv.
– Og selvfølgelig skal en leder hvile i sig selv.
Så hvad indebærer det egentlig?
Det er naturligvis individuelt, hvad man lægger i udtrykket, men jeg vil her nævne 21 punkter med min opfattelse af, hvad hvilen i sig selv er, samt hvad man kan gøre for at opnå denne tilstand:
- Når man hviler i sig selv, føler man en dyb indre ro og væren. Man oplever en naturlig balance i krop, sind og ånd, uanset om man befinder sig i trygge omgivelser eller der raser en orkan omkring en. Læs mere...
Hvor bliver din tid af?
“Den bedste måde at forudsige fremtiden på – er at skabe den selv…”
Tids- og målstrategier
Den største forskel mellem folk, som får, hvad de vil, og dem, som ikke gør det, har meget lidt med intelligens, uddannelse, social status, udseende, forbindelser og ønsker at gøre. Det er derimod tiden, der gør den store forskel – og hvordan man forvalter den. Det er ikke blot det antal timer, man bruger på sin indsats, men hvad man foretager sig i disse timer. Hvordan planlægger, organiserer, styrer og kontrollerer du selv din tid?
Dine evner til at administrere din tid vil bestemme mere end noget andet, om du får succes eller nederlag. Tiden er den mest uundværlige og uerstattelige ressource, når det gælder fuldførelse af resultater. Tiden kan ikke spares op, og den kan ikke generhverves, når den er gået tabt. Alle dine gøremål kræver tid, og jo bedre du udnytter din tid, jo mere vil du opnå, og jo større bliver din belønning.
Dette gælder jo ikke mindst i dit parforhold og sammen med din familie. Hvis du er i stand til at nå mere arbejde på kortere tid, har du skabt mulighed for at få mere tid sammen med de mennesker, du holder af.
Et spørgsmål om holdning
Hvordan du vælger at bruge din tid er et spørgsmål om holdning. Din holdning til dig selv, dit liv og dine aktiviteter bestemmer din holdning til tidsstyring. Din holdning og dét, du gør i praksis, er uadskilleligt. Din holdning bestemmes af dit selvbillede. Du kan skabe et nyt selvbillede ved konstant at tænke på dig selv som den, du gerne vil være. Når du har skabt et tydeligt billede af dig selv, vil dine ydre vaner og adfærd have en tendens til, at svare til dette billede.
Anvend 80/20-reglen
Ti nøgler til selvtillid
Hvor vigtigt er det med selvtillid?
– Selvtillid skaber succes
– Selvtillid får din date/kæreste/ægtefælle til at tænde på dig
– Selvtillid vil de fleste mennesker godt have lidt mere af
“Hvis du ikke har selvtillid, så har du tabt dobbelt i slaget om livet. Med selvtillid har du vundet selv inden du begynder.”
Når du besidder nøglerne til selvtillid, er du i stand til at åbne døre. Muligheders døre som du var overbevist om var låst – i det mindste for dig! Så hvorfor ikke finde nøglerne, lære hvordan de virker, og derpå åbne dørene? Her er ti nøgler. Når du først mestrer dem, vil dørene åbne sig meget lettere.
1. Forstå, hvordan selvtillid virker
“Uvidenhed er lyksalighed, hvis du ikke ønsker at opnå noget som helst.”
Selvtillid er en nødvendig ingrediens for succes. Selvtillid er noget, du kan mærke omkring en person, der kommer ind i rummet. Det er åbenlyst gennem kropssprog og tale.
Det er ikke kun hvad du siger, men hvordan du siger det, der betyder noget. Nogle mennesker tror at man er født med selvtillid. Andre har aldrig oplevet det.
Ville det ikke være dejligt, hvis du bare kunne sluge en pille og så – BAM – ville du udstråle selvtillid? Sådan fungerer det imidlertid ikke. Det kræver en holdningsændring, og du kan selv skabe selvtillid. Du behøver ikke at være født med det. Enhver er i stand til at lære, hvordan man kan opnå at blive fantastisk selvsikker. Det er lige som så mange andre ting: Det kan læres.
2. Giv dine mål vedrørende selvtillid højprioritet
“Dømmekraft kommer af erfaringer, og rigtig god dømmekraft kommer af dårlige erfaringer.”
Læs mere...
Hvornår svækker vi og hvornår styrker vi hinanden?
Til dagligt vil vi gerne styrke os selv og andre, men nogen gange kommer vi alligevel uforvarende til at gøre det modsatte af det, der er hensigten. Jeg kommer her med eksempler fra seks områder, hvor vi enten styrker eller svækker hinanden:
Økonomien
Forbrugslån svækker vores økonomi.
Investeringslån styrker den.
Maden
Når vi kærligt tilbereder de gode råvarer, styrker vi maden, som giver os næring og energi.
Når vi smækker en færdiglavet pizza i mikrobølgeovnen, bliver vi måske mætte (kortvarigt), men får ingen næring.
Familiesammenholdet
Læs mere...
