Børn leger i nutid og datid
Hvordan skal det egentlig forstås, at der er nogle uskrevne færdselsregler i parforholdet?
Et helt andet område kan illustrere dette. 
Børn har en lege-kode, der ikke er nedarvet. Denne kode eksisterer ikke i voksen-universet, og den kan heller ikke læres videre fra voksne til børn. Når børnene leger med hinanden, taler de sammen i nutid. Men hvis de får brug for at snakke om rollefordelingen, slår de over i datid. Det kan forstås r lidt som et teater-stykke. For at legen ikke skal gå i stå, går børnene en gang imellem ud ”i kulissen” og aftaler nye regler, inden de går tilbage ”på scenen” og leger videre. Rent fysisk befinder de sig samme sted, men deres sprog signalerer en ”timeout”.
De mindre børn lærer koden af de større børn. Det er en kulturel kode, der kræver fælles enighed om at dette er måden at lege på. Hvis et barn ikke har haft kontakt med ældre børn, kan dette barn have svært ved at begå sig med andre, fordi det holder sig selv udenfor. Selvfølgelig kan de små børn lære koden, og i begyndelsen vil de møde overbærenhed fra de større børn. Men hvis de bliver ved med at have svært ved at forstå koden, holder de andre børn op med at lege med dem, fordi legen bliver for besværlig med forklaringer og misforståelser.
Parforholdets færdselsregler er indrettet på samme måde. For mange år siden levede vi sammen på en helt anden måde, og der var masser af tid til at lære ”koden”. I dag er det sjældent, at flere generationer bor under samme tag, så man kan lære af hinanden. Samtidig er samværshastigheden høj og tålmodigheden lav. Mange ritualer er de seneste år blevet kastet på møddingen, fordi de er blevet anset for at være latterlige og unødvendige.
Det kræver derfor i dag en ekstraordinær indsats at lære samværskoden og færdselsreglerne i parforholdet. Det er ikke nogen nem opgave, men det kan heldigvis godt lade sig gøre. .
Personlig planlægning
Har du svært ved at få tiden til at slå til? Føler du, at en masse gøremål ”sluger” den kostbare tid, du kunne have haft sammen med din partner og familie? Er du stresset over alt det, du ikke når?
En måde at holde styr på, hvad der skal gøres i en travl hverdag, kunne være ved hjælp af fire rubrikker, som du tegner på et whiteboard, på en væg eller på et ark papir. Vandret og lodret skriver du ”Haster ikke”/”Haster” og ”Ikke vigtigt”/”Vigtigt”.
Skriv først på et stykke papir en lang liste, med alt hvad du mener, du skal gøre. Det skal være både arbejdsrelaterede opgaver og private ting som fx at se TV, lufte hunden, male køkkenet, støvsuge bilen, slå sømmet i, betale regninger og forberede julen. Alt muligt.
Fem barrierer til din ægtefælles hjerte
Oplever du ind imellem, at din partner reagerer overraskende negativt, når du stiller et neutralt spørgsmål? Så handler det muligvis om, at du utilsigtet har antændt en trusselsrespons. Læs denne artikel for at finde ud af hvad der kan gøres.
I vores hjerne har vi noget, der hedder amygdala. Den håndterer blandt andet frygt og forsvarsreaktioner. Hver gang vi modtager en impuls i form af indtryk fra omverdenen, vurderer amygdala, om der er tale om en gevinst eller en trussel. Hvis vores partners amygdala vurderer, at det er en potentiel gevinst, går den ikke i alarmberedskab. Vi får mere kærlige og imødekommende følelser fra ham eller hende. Men hvis hjernen opfatter situationen som en potentiel trussel, blokerer den. Det betaler sig derfor at være bevidst om, hvad der tænder amygdala – både positivt og negativt.
David Rock, som er forfatter til Your brain at work, beskriver fem faldgruber, hvor amygdala kan skabe en uhensigtsmæssig forsvarsreaktion. Hans fokus er virksomheder og ledelse, men hans teorier kan overføres til parforholdet.
Du kan undgå trusselsrespons ved at være bevidst om følgende fem faldgruber.
1) Status
Status drejer sig om, hvordan vi vurderer os selv i forhold til andre. Føler vi, at vores status som mand eller kvinde er truet, aktiveres de samme netværk i hjernen, som er aktive, når vores liv er i fare. Desværre er det overraskende nemt at komme til at true din ægtefælles/partners status – også helt utilsigtet. Når du taler med din partner, er det vigtigt at være anerkendende og fjerne frygten for kritik og bebrejdelser. Så tænk over hvad du siger og hvordan din tone er.
Skilsmissebørn
Her er nogle faktuelle tal fra Danmarks Statistik.
Der blev i 2011 viet 27.200 par, heraf lidt over en tredjedel i kirken.
Skilsmisserne toppede i 1989 med 44,5 procent. Lige nu er antallet omkring 40 procent.
Der er flest skilsmisser i efteråret, og november er den måned, hvor flest ægtepar bliver opløst. Antallet af skilsmisser er færrest i juli og december. Det viser en opgørelse over antallet af opløste ægteskaber fordelt på måneder fra 2007 til 2011.
24 procent af alle børn under 18 år har halvsøskende. Andelen af børn med halvsøskende stiger med alderen. 29 procent af de 17-årige har en eller flere halvsøskende (2012).
269.000, eller 23 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, har to familier (2012).
87 procent af de hjemmeboende børn under 18 år, der har to familier, har adresse hos deres mor. De fleste børn med to familier bor med deres enlige mor, hvor deres far også er enlig (43 procent). Næstmest almindelige kombination er, at de bor med deres enlige mor, mens deres far bor med en ny partner (18 procent).
En undersøgelse foretaget af megafon for DR og Egmont Fondet viser, at 11 procent af skilsmisseforældrene siger, at deres børn har modtaget professionel støtte, mens 29 procent siger, at deres børn har haft nogen at tale med om problemerne i skilsmissen. Yderligere 20 procent siger, at ikke alle deres børn har haft nogen at tale med.
Blandt 11-årige skilsmissebørn er fordelingen af samværsordninger ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 20 procent har begrænset samvær og overnatter op til tre gange om måneden. 26 procent har weekendsamvær og overnatter op til 6 gange om måneden. 21 procent har udvidet samvær og overnatter op til 11 gange om måneden. 17 har procent har deleordning og overnatter lige meget hos begge forældre.
16 procent af de danske skilsmissebørn har ikke samvær med den ene af deres forældre. Samtidig taler hvert femte skilsmissepar ikke med hinanden. Dette viser 2012-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
.
