Hvis vi vil have et godt liv og parforhold, er det vigtigt, at vi ikke identificerer os med noget, hverken vores job, parforhold eller forældrerollen. Det kan i manges ører lyde underligt, så jeg vil forsøge at forklare det her: Hvis jeg er professor, kok, direktør, jurist, læge eller psykoterapeut, så er det en profession, som jeg er i relation til mine kunder, kollegaer, medarbejdere, patienter, klienter, elever eller bestyrelses-medlemmer. Hvis jeg tror, at jeg er det samme, når jeg kommer hjem, så vil min ægtefælle og børn med god grund protestere. I hjemmet har jeg forhåbentlig en helt anden måde at være på. Der er andre ting, der er vigtige. Sandheden er, at jeg ikke ER professor. Mit job er at være professor. Hvis jeg identificerer mig med mit job og tager det med hjem, så går det galt. Jeg ER heller ikke ingeniør. Jeg har taget en ingeniøreksamen og arbejder som ingeniør. Jeg ER ikke vred. Jeg har vrede tanker og følelser, fordi jeg har været udsat for en negativ påvirkning, men vrede bør ikke være min identitet, hvis jeg vil have et lykkeligt liv. Jeg ER heller ikke syg. Jeg har nogle helbredsmæssige udfordringer og symptomer, som er forårsaget af nogle årsager. Jeg ER ikke mor eller far. Jeg har mit barn (til låns). Efter et stykke tid (nogle år) skal barnet sættes fri og leve sit eget liv. Jeg ER heller ikke mit parforhold. Jeg HAR et parforhold sammen med min partner. Vi skaber det i fællesskab.

Lokalavisen Frederiksberg marts 2015

http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1155/#p=15

.