Har det mon nogen konsekvens, at der ingen konsekvenser er? Hvordan undgår vi problemer i parforholdet og i livet?
Først vil jeg lige definere, hvad jeg mener med konsekvenser. Lad mig understrege, at det ikke er det samme som straf. Et eksempel: Hvis du i din bil med for høj hastighed kører ind i en kurve på vejen, så kan konsekvensen være, at du kører i grøften. Derimod kan straffen for den høje hastighed være, at du får en bøde af færdselspolitiet.
Der har netop været en sag, hvor der på en efterskole var nogle elever, som havde forbrudt sig imod skolens regler. Reglerne var ellers klare og tydelige; ingen alkohol og ingen rygning. De elever, der brød reglerne, blev indkaldt til samtale. En af konsekvenserne for overtrædelsen af reglerne var bortvisning, men pludselig lød der protester fra flere sider. Nogle (forældre) fandt, at konsekvensen var krænkende overfor de unge.
– Hvordan I rent praktisk og effektivt kan forbedre jeres parforhold!
Overblik: De fleste parterapeuter hjælper par i krise med generelle følelsesmæssige problemer. Det er der naturligvis intet i vejen for, og det er helt i orden. Der er i tusindvis af parterapeuter fordelt over hele landet.
Imidlertid håndterer jeg mine klienters parforholds-udfordringer en hel del anderledes, som er meget mere gennemtestet, konkret og systematisk.
Jeg tager udgangspunkt i jeres målsætning og styrker sammen, og jeg lærer jer at kommunikere med hinanden, så I forstår hinanden, så det giver mening – for jer begge to.
Det handler om at få aftalt helt faste trygge rammer i kommunikationen, så I kan forstå hinanden og udtrykke jer helt frit og ærligt.
Hvis der ikke er aftalte rammer og regler i parforholdet, kan misforståelser nemt opstå, når man snakker om følelser.
Jeg har gennem 26 år som selvstændig par-coach udviklet forskellige særdeles effektive kommunikations-værktøjer til de forskellige udfordringer i parforholdet. Der er selvsagt stor forskel på stress-niveauet med enten ro og harmoni i den ene ende af skalaen, over til misforståelser, kaos og følelsesmæssig smerte i den anden ende af skalaen.
I denne artikel har jeg grundigt beskrevet nogle konkrete kommunikations-strategier og -værktøjer – afhængigt af hvor godt eller svært I har det med hinanden i givne situationer.Continue reading
Alle har vist på et eller andet tidspunkt en eller anden måde på følt sig afvist – i større eller mindre grad.
Hvis du selv har afvist din partner, var det så fordi denne enten var for meget eller for lidtet-eller-andet?
Kan man fejl-opfatte en oplevelse af afvisning?
Ja! Forestil dig, at du sidder på en vidunderligt restaurant, og har nydt et godt måltid sammen med din partner. Tjeneren kommer hen til jeres bord, og spørger høfligt: “Ønsker I kaffe efter middagen?” I mærker efter, og svarer: “Nej tak!” – Skal tjeneren nu føle sig afvist og såret? I vil ikke have hans fantastisk gode kaffe og har sagt NEJ! Hvad hvis han bliver fornærmet over jeres afvisning? Vil det være rimeligt? Eller har han et problem med sig selv?
Der er en grund til alting, og en årsag til at man afviser sin partner, kan godt være for at beskytte sig selv. Denne beskyttelse er primært for selv ikke at blive såret og afvist.
1:50 minutter (undskyld at lyden er så dårlig, men det er en gammel video)
Psykologiske forsvarsmekanismer
På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også. Nogle menneskers forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk opleves som nervøsitet og dernæst angst.
Her er nogle få eksempler på psykologiske forsvarsmekanismer
Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod frygt eller uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker.
De fleste psykologiske forsvarsmekanismer løser de konflikter, som personen ikke umiddelbart er i stand til at løse, enten fordi vedkommende dermed ikke kan få øje på problemet der skal løses, eller fordi vedkommende ikke kan finde ud af, hvordan problemet skal løses.
Hvis det psykologiske forsvar ikke virker tilfredsstillende, udvikles en krise, en konflikt, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.
Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
at trække vejret
at drikke
at spise
at komme af med det igen
at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
Mangler du et overblik over, hvor du og I med fordel kan sætte ind, for at få et bedre parforhold?
Struktureret arbejdsmetode
Jeg arbejder jo i min par-terapi-praksis meget struktureret og handlingsorienteret med konkrete værktøjer, der forbedrer parforholdet på en meget direkte og effektiv måde.
Livshjulet hjælper jer med at bevidstgøre, hvordan det går for jer på forskellige områder af jeres liv.
Ved at afklare, hvordan situationen er, vil det gøre det lettere for jer:
at finde ud af ”hvor skoen trykker”,
at I kan sætte jer nogle fælles mål,
og gøre noget ved dem (både problemer og mål).
Ovenstående livshjuls-diagram, som indeholder 24 områder af dit liv, vil give jer et overblik over jeres liv og parforhold.
Print pdf-filen ud i to eksemplarer. Hver især gennemgår I på jeres papir hvert enkelt ”eger” (område) et efter et. Skraver eller farvelæg, hvor tilfreds du er på hvert livsområde lige nu. Inderst er 0%, og yderst er 100%.
Sammenlign nu dit livshjul med din partners.
A) Er I enige om hvilke områder, der er problemer på, og som trænger til forbedring? Hvis der er forskel på udfyldelsen af jeres livshjuls-diagrammer, overvej grunden til dette.
B) Er I mon enige eller uenige om, hvad der skal til, for at forbedre situationen og områderne?
C) Hvad er det første og det andet skridt, I kan tage, for at få løst jeres problemer?
D) Hvad har I brug for at gøre, lige inden I kan tage det første skridt? Hvilke forberedelse er nødvendige?
E) Det er formentlig ikke nok blot at have fundet nogle smarte løsninger. Hvad kan I gøre efterfølgende, for at de nye strategier bliver grundfæstet til gode vaner, så de på permanent basis erstatter de gamle dårlige vaner?
Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
For de fleste mennesker er det relativt nemt at forelske sig, men at holde kærligheden ved lige gennem mange år med sin partner kan være en helt anden sag. Dårlige vaner i hverdagen kan nemt snige sig ind. Hvis man ikke har grundpillerne i ethvert forhold for øje, nemlig forståelse, tillid, tryghed og respekt får hinanden, kan det hurtigt gå skævt.
Først vil jeg opremse de otte mest almindelige faldgruber, eller problematiske mønstre/vaner, som ofte får sneget sig ind i parforholdet, og derefter vil jeg beskrive en plan i seks trin, der kan få forholdet til at fungere godt igen.
8 faldgruber i et forhold:
Fra entusiasme til kedsomhed: “Hvad blev der af gnisten i vores relation?”
Fra det komplette engagement til en lunken indsats: “Du er ikke så engageret som du var i begyndelsen”
Fra det at prioritere sin partner til det at forsømme partneren: “Jeg kan ikke blive ved med at prioritere dig øverst”
Fra de sunde udfordringer, vi vokser af, til destruktive konflikter: “Hvorfor ender alle vores uenigheder med et skænderi?”
Fra den ubetingede kærlighed til betingelser: “Før i tiden elskede du mig betingelsesløst, nu skal jeg bevise mit værd”
Fra teamwork til enegang: “Vi plejede at gøre alting sammen, nu står jeg alene med mine udfordringer”
Fra at have fokus på forholdet til det at være optaget af egne interesser: “Jeg ved at jeg er væk meget, men det er fordi jeg har brug for kontakt udadtil”
Fra fælles mål til at I følger hver sin drøm: “Vi følger ikke de samme mål længere”
Disse otte eksempler udgør nogen af de mest almindelige udfordringer, som kan være faldgruber i jeres parforhold. Hvis du genkender nogle af disse udsagn, så tag den indre dialog med dig selv først, og tal så med din partner om det. Det gælder om at være ærlig og lytte til din partners behov, og stå ved dine egne. Prøv at undgå at gå ind i en vurdering af din partners behov. Du må ikke forveksle det, du selv har brug for, med det, du giver din partner – det kan være to vidt forskellige ting. Hvis jeres samtale af en eller anden grund alligevel bliver lidt ophedet eller kører lidt af sporet for en af jer eller begge, så tag en pause, gå en tur, gør noget andet, men få samlet op på jeres kommunikation, så det ikke fejes under gulvtæppet.
Er det nødvendigt at vedligeholde det gode parforhold?
Eller spurgt på en anden måde: Hvordan redder man sit parforhold, hvis det er ved at forlise???
ALLE (eller i det mindste de fleste) parforhold starter helt vidunderligt. Livet er pragtfuldt sammen. ♥♥
Men efter et stykke tid kommer hverdagen og banker på. Irritationer og problemer dukker op. Kommunikationen går galt. Det kan gøre ondt – måske meget ondt.
Du checker din bil en gang imellem med olie, luft osv. Tager den til service-eftersyn en gang om året, for at den skal blive ved med at køre godt, – og ikke gå i stykker, lige når du har allermest brug for den.
Du går til tandlæge 1-2 gange om året, for at holde sine tænder sunde og raske og forebygge problemer senere i livet.
Men hvad med parforholdet?
Desværre tror mange mennesker, at blot fordi man i begyndelsen var smask-forelskede, kan man komme igennem hvad-som-helst resten af livet sammen. Men sådan går det jo ikke altid. Næsten halvdelen af alle parforhold bliver opløst igen, og selv de, der bliver ved med at være sammen, oplever smertefulde kommunikationsproblemer og misforståelser.
At tro, at alting løser sig med forelskelse, vil faktisk svare til at mene, at hvis man har betalt kolossalt mange penge for sin Audi eller Ferrari, så behøver man da ikke at checke olie, fylde benzin på, eller tage den til service-eftersyn en gang imellem….
Hvad er et godt parforhold?
Et sundt parforhold er et afgrænset fællesskab, hvor parterne deler og oplever noget sammen og samtidig kan afgrænse sig fra hinanden. Det er også samhørighed, der giver plads til individualitet og forskelligheder. at man kan kommunikere med hinanden (ikke blot udveksle ord og meninger), hvilket skaber forståelse for hinanden. Et godt team er, når parret er i stand til at etablere kontakt med hinanden og få deres behov opfyldt. Continue reading
I denne artikel har jeg, længere nede på siden, samlet en række menneskers historier fra det virkelige liv, og skrevet dem sammen til en enkelt anonymiseret historie.
Parterapeut Mikael Hoffmann
Forståelse
I et godt parforhold behøver man ikke at være enige med hinanden for at have det vidunderligt sammen og få en hverdag til at fungere godt.
Men FORSTÅELSEN, accepten, respekten, tilliden og trygheden er vigtige ingredienser, for at kunne skabe og vedligeholde et godt parforhold.
Især er forståelse for, hvorfor partneren tænker, tror og gør dét, han/hun tænker, tror og gør, vigtig. – MEGET vigtig!
Derfor er kommunikationen vigtig. Og kommunikation er ikke kun udveksling af ord og holdninger. Især ikke, hvis der er alt for mange af dem, så man hælder en tsunami ud over hinanden (eller kun den ene….).
At kunne kommunikere ordentligt og hensigtsmæssigt kræver nogle helt klare aftale spilleregler og rammer, for at man ikke skal komme galt af sted og ende på følelsernes losseplads….
Vigtig viden om din partner, som bliver “afsløret” HER i denne artikel!
Kunne du tænke dig at vide noget, som du måske ikke anede noget om, og at denne viden vil gøre jeres samvær og parforhold lettere og sjovere?
”Hvorfor trækker manden sig, og hvorfor vil kvinden snakke?”
Ét er, at du kan udtrykke dig klart og tydeligt, så du i højere grad får, hvad du gerne vil have. Noget andet er at vide, hvad der ikke kan lade sig gøre; altså at være klar over, hvad der er muligt og ikke muligt.
Forskellen mellem mænd og kvinder er stor. KÆMPESTOR! Mange er slet ikke klar over, hvor stor den egentlig er. De TROR ofte (fejlagtigt) at de kender deres partner godt, og at partneren på mange måder ligner dem selv. At de er ens. Stor fejltagelse, der afstedkommer mange misforståelser og frustrationer.
Mænd og kvinder har hver deres “hemmelighed” for hinanden. Eller med andre ord: Der er noget, de ikke véd om den anden, og som derfor kan betegnes som en “hemmelighed“. Egentlig er det blot manglende viden og erfaring. I parterapien kommer det ofte som en stor overraskelse, når jeg afslører disse “hemmeligheder“.
.
7:22 minutter
Jeg vil her afsløre et par ”hemmeligheder”, som slet ikke burde være ubevidste og skjulte. Jeg har mange gange i min terapipraksis oplevet, at henholdsvis manden (hvis han har en stærk maskulin side) og kvinden (den feminine) er ved at falde ned af stolen af forbavselse over det modsatte køns ”hemmelighed”.
Til gengæld tager de deres egen ”hemmelighed” for givet, og forventer, at det burde partneren da vide. Ofte har ingen af dem været gode nok til tydeligt at udtrykke, hvad de gerne vil have, og det er derfor, at det kan forblive en hemmelighed mellem dem år efter år.
Man kan nemt være en særdeles maskulin mand, selv om man har en meget stærk feminin energi (den følelsesmæssige side af sagen).
Man kan godt være en særdeles feminin kvinde, selv om man har en meget stærk maskulin energi (den handlekraftige side af sagen).
Mandens ”hemmelighed” (den maskuline side i begge køn)
Af og til er der folk, der ringer til mig, og fortæller, at partneren har et problem, og spørger om jeg kan fixe det. Eller fortæller, at partneren er problemet, og om jeg kan hjælpe dem. I begge tilfælde er svaret Nej!
Jeg kan ikke hjælpe nogen, der ikke selv vil hjælpes, det vil sige selv kan ringe op til mig og beskrive problematikkerne. Der skal være en stærk motivation hos klienterne, for at jeg er i stand til at hjælpe dem med at løse problemerne.
Det er heller aldrig bare den ene, der er problemet, og den anden er helt uskyldig. I har et problem sammen, og det optimale er, at I løser det sammen. Det hjælper ikke noget blot at pege fingre ad hinanden.