fbq('track', 'ViewContent');

parforhold

Spørgsmål #49 – Hvad hvis man er handicappet?

Hvis man skal begynde som klient hos mig, og man har et fysisk handicap, så byder den klinik, jeg har lige nu, på visse udfordringer, fordi der er trapper, men jeg vil naturligvis gerne hjælpe folk op i klinikken.

Desuden tilbyder jeg at komme hjem til folk.

Folk med høre- eller syns-handicap er intet problem i et terapiforløb. Jeg har tidligere haft klienter fra begge kategorier. Er klienten hørehæmmet, sidder der en døvetolk sammen med os.

Det vigtigste er motivationen og viljen til at ville en positiv forandring i sit parforhold. Hvis den er til stede, kan jeg hjælpe folk. Mangler den, så er der alligevel intet, der hjælper.


1:21 minutter – https://youtu.be/SUlpRBv76PY

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.

 

Spørgsmål #48 – Hvorfor er børnene umulige eller syge?

LangdistancevandringNogle gange fortæller mine klienter mig, at de er bekymrede over at deres børn er mere eller mindre umulige. Eller også er de irriterede eller vrede på dem. Det kan være børnenes adfærd, der skaber de ubehagelige følelser, eller måske har de helbredsmæssige udfordringer i form af for eksempel spiseforstyrrelser, eller der kan være andre ting galt.

Jeg arbejder med årsagsbearbejdning. ”Umulige” børn er ofte et symptom på, at noget andet er galt. Lægerne har eneret på at diagnosticere mennesker, så det vil jeg helt afholde mig fra. Hvad jeg derimod gerne må udtale mig om er eksempler på ubalancer. Lad os sige, at jeg har ondt i skulderen, men ikke ved hvorfor. Jeg tager smertestillende medicin for at få smerten til at gå væk. Men hvis jeg ikke er opmærksom på, hvorfor jeg i første omgang fik min smerte, risikerer jeg at gøre ondt værre. Smerte er et advarselssignal. Hvis årsagen skyldes forkerte arbejdsstillinger, eller at jeg for mange gange har løftet min barns cykel med den ene arm, og derfor får ondt, så er det måske en god ide at adressere årsagen i stedet for kun at se på symptomet.

Tilsvarende er en følelsesmæssig smerte også en advarsel. Vi ser det i parforholdet, i familien, på arbejdspladsen og andre steder.

Læs mere...

Spørgsmål #47 – Hvordan genfinder vi tilliden til hinanden?

Hvis der har været forskellige former for svigt og overgreb mellem to mennesker, vælger mange at søge professionel hjælp, for at genfinde tilliden, trygheden og respekten for hinanden i parforholdet. De henvender sig til mig, fordi de ikke har givet op, og ikke vil skilles, men vil redde parforholdet.

Først og fremmest handler parterapien om forståelse for hinanden. Hvad forårsagede svigtet? Det kan der være mange grunde til. Det er vigtigt at arbejde med forståelsen af årsagerne, så samme situation ikke opstår igen og igen. Efter forståelse skal der måske tilgives noget, inden man igen kan opnå tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis man har det svært med tillid til andre, handler det ofte om ens egen selvtillid. Der kan være kommet nogle skår i ens eget selvbillede, og tilliden skal bygges op indefra. Man oplever tillidsbrud udefra, altså er det påført en udefra. Måde at genskabe tillid skal imidlertid komme indefra. Man kan blive lovet nok så meget, men hvis man ikke har selvtilliden indefra, så bliver det aldrig godt nok.

Tryghed i parforholdet starter også med selvomsorg. Respekt for hinanden handler meget om selvrespekt og forventningen om at andre respekterer en. Hvis man ikke respekterer sig selv, så kan man ikke forvente at blive respekteret af andre, eller at kunne respektere andre.

Jeg kan som parterapeut ikke hjælpe nogen med at få lavet partneren om. Mange tror, at hvis bare partnerens indstilling eller adfærd ville ændre sig, ville de få et meget bedre parforhold. Sådan er det imidlertid ikke. Det handler om en selv. I min bog “Partner for livet” består den første tredjedel af bogens 360 sider udelukkende om en selv. De sidste to tredjedele handler om parforholdet. Der står ikke særlig meget om partneren. Så hvis der ikke er megen tillid i parforholdet, skal der skabes forståelse, tilgivelse, selvtillid, selvomsorg, og selvrespekt. Så får I begge det, I gerne vil have, nemlig kærlighed og et godt langvarigt parforhold.

03:10 minutter – https://youtu.be/YRyFc8EeocI

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.

Spørgsmål #46 – Min partner stiller store krav til mig

Især mænd hører jeg ofte sige, at de føler, at deres partner stiller store krav til dem.

Årsagen kan til dels findes i den forskel, der er på mænd og kvinder. Både mænd og kvinder har en maskulin og en feminin side i sig. De fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder mest af det feminine. Det går helt tilbage til urtiden. Den feminine side står for omsorg, men stiller også krav og kontrollerer. Hvis du oplever, at din partner efterhånden stiller flere og flere krav, og at der indføres flere husregler, så du har svært ved at følge med, kan det være et symptom på, at der er noget andet galt. Det viser sig nemlig ofte, at lige gyldigt hvad partneren gør for at opfylde de nye og gamle krav, vil der stadig komme flere og flere. Det er et bundløst hul, og man kan aldrig nå at fylde det. Det er som et utæt badekar, uden prop i bunden, hvor vandet bare hele tiden forsvinder, uanset hvor meget, du fylder i.

I analogien med badekarret, skal der først sættes en god prop i. Det svarer i parforholdet til at lære ”Færdselsreglerne” at kende. Disse er grundlæggende mekanismer, som vi skal have en forståelse for. I trafikken er det nødvendigt at vide, at her i landet kører vi højre side af vejen. Hvis du gør noget andet, fordi det føles mere rigtigt, for eksempel fordi du kommer fra England, går det helt sikkert galt. Sådan er det også med parforholdet. Blandt andet skal jeres kærlighedsbeholdere fyldes op. Det betyder, at I skal putte værdi i parforholdet – vel at mærke noget, der føles som værdi for partneren. Og det skal I begge gøre.
Når I begge VÆLGER at give den anden dét, som den anden gerne vil have, føles det skønt. Det har ikke ret meget at gøre med, hvad du har LYST til at give din partner. Nej, du skal VÆLGE at give din partner noget, som du måske synes er skørt, eller besværligt eller ligegyldigt. Hvis det har værdi for din partner, vil din partner blive glad for at modtage det. Og det gælder som sagt begge veje. På den måde bliver jeres kærlighedsbeholdere fyldt op.

Læs mere...

Spørgsmål #45 – Hvordan får vi vores sex-liv tilbage?

Sex er det, der binder et parforhold sammen – og adskiller det fra et kollektiv, bo-fællesskab, en søskende-relation eller blot gode venner. Så hvis intimiteten er forsvundet, hvordan får man den så tilbage?
Et tilbagevendende tema hos de fleste, der kommer til mig for at få parterapi, er et skrantende eller ikke-eksisterende sexliv. Manglende sex kan være et symptom på, at noget (andet) er galt. Det er sjældent nok blot at lære nogle nye teknikker eller at tvinge intimitet igennem. Det vil i længden ikke hjælpe meget på parforholdet eller sex-livet. Årsagen til problemerne skal oftest findes et andet sted. På samme måde er en brandklokke, der ringer, heller ikke årsagen til branden, men kun et meget larmende symptom på, at der skal tages handling et helt andet sted, nemlig ved flammerne.

For at I kan få det dejlige sex-liv tilbage, skal I formentlig arbejde med nogle grundlæggende ting, såsom kommunikation, forståelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden. Det er typisk ikke nok bare at tage fat i én ting. Der skal ofte flere ting i spil, for at få helheden til at fungere. Det kan være Parforholdets Færdselsregler, som handler om at forstå hinanden og ”køre” efter de samme aftaler – uden nødvendigvis at være enige med hinanden. Forståelse er det vigtigste.

Foruden tillid, tryghed og respekt for hinanden, skal der måske også tilgives noget. Der er en række ting, der skal på plads, inden I kan forvente at få det fysiske sexliv med den følelsesmæssige klangbund tilbage. Sex er som sagt bindemidlet i parforholdet. Når man har et godt sexliv, får man overskud til de daglige udfordringer og uoverensstemmelser, der helt sikkert kommer hen ad vejen, for der vil altid være udfordringer i ethvert parforhold.

Det er ikke nok at fokusere på tør skede, manglende rejsning, manglende lyst og så videre. Når I begynder at arbejde med de bagvedliggende årsager til det skrantende sexliv, i stedet for blot at symptombehandle, vil I opleve et betydeligt bedre samliv, der også indeholder god sex og intimitet.

02:29 minutter – https://youtu.be/22uKeb5ilw8

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.

Spørgsmål #44 – Hvis min partner ikke vil med mig til par-coaching

Langdistancevandring”Jeg kan mærke, at der er et eller andet galt i vores parforhold, og jeg vil gerne i parterapi, men min partner vil ikke med til den slags. Hvad gør jeg?”

For at få noget andet, end dét, man hidtil har haft, er man nok nødt til at gøre noget andet, end dét, man indtil nu har gjort. Af gode grunde er det normalt ikke spor nemt eller let, for hvis det havde været det, havde man jo nok selv gjort det for længst. Derfor kræver blivende forandringen ofte hjælp fra en professionel med erfaring og viden. Dette gælder også indenfor parforhold og parterapi. Hvis der er (store) problemer, der det normalt ikke en god idé at vælge familiemedlemmer eller venner til at hjælpe sig, for de har jo en følelsesmæssig relation, og måske også en bestemt dagsorden, og oftest ikke erfaring og viden om dette. I skal måske også være sammen med disse mennesker i hverdagen, og derfor kan det belaste en relation unødigt meget. Hvis I derimod hyrer en professionel par-terapeut, er denne udelukkende fokuseret på at hjælpe jer med at I kan få løst jeres problemer, og har ikke nogen bestemt dagsorden, om fx at I SKAL være sammen, eller at I skal skilles.

Men hvad nu, hvis partneren ikke ønsker at deltage i parterapien? Det kan der være mange årsager til, eksempelvis frygten for det ukendte, eller for at risikere at komme til at føle sig udstillet og forkertgjort.

Læs mere...

Spørgsmål #43 – En-til-en kommunikation med tredjepart – når det er rigtigt slemt!

LangdistancevandringHvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?

Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.

Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.

Læs mere...

Spørgsmål#42 – Hoffmann Metoden – Anerkendende Selvansvarlig Dialog

Hærvejs-vandringJeg har fundet en måde at kommunikere på, der virker særdeles effektivt. Især mellem to mennesker i et parforhold. Jeg har ladet mig inspirere fra mange forskellige steder gennem flere år, og har endelig fundet den bedste metode. Jeg kalder den ”Anerkendende Selvansvarlig Dialog” (eller ”Hoffmann Metoden”, for det er mig, der har fundet på den!)

Faktisk indgår Hoffmann Metoden i et helt system af kommunikations-måder, som jeg (i al beskedenhed) kalder Hoffmann Systemet. Det består af 5 lag værktøjer, som kan bruges i forskellige situationer og kriser. Det øverste lag er det lette, og det nederste er hvor situationen er voldsomt tilspidset.

Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog går ud på, at man afsætter tid sammen til at tale om vigtige ting. Der er nogle helt bestemte regler, der skal overholdes, for at begge kommer til orde, og ingen kommer ”til skade”. Når man følger reglerne i metoden, vil begge kunne HØRE og FORSTÅ partneren, og begge vil kunne FØLE sig hørt og forstået af partneren.

Læs mere...

Spørgsmål #41 – Brønden – Kommunikationen når jeg er rasende på min partner

LangdistancevandringHvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret og vred – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket? I det tilfælde skal man bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.

Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.

Men den reelle verden er som regel helt anderledes.  Læs mere...

Spørgsmål#40 – Surfing – Kommunikationen, når partneren flipper ud

HærvejsvandringHvilken type kommunikation skal man bruge, når man selv er ressource-personen og partneren er helt ude at vimle?
Gennem min mangeårige erfaring har jeg skabt en grundlæggende inddeling af måderne at kommunikere på. De afhænger af situationen og kan inddeles i fem lag, hvoraf den øverste er den lette og dagligdags, og den nederste er den svære i meget smertefulde situationer. I denne artikel vil jeg fortælle om niveau 2, som jeg har valgt at kalde ”Surfing”. Det betyder, at når din partner er rasende, frustreret eller ked af det, skal du blive stående som ”klippen” og lytte efter nøgleordene. Du må ikke argumentere, eller gå til modangreb eller løbe din vej. Når din frustrerede partner siger et såkaldt nøgleord, hvilket betyder et vigtigt ord i sammenhængen, så gentager du ordet. Du kan putte det ind i en sætning, der giver mening, og slutte af med at stille et spørgsmål. Når du gør dette, kan partneren efterhånden føle sig hørt, forstået og respekteret.

Hvad du under ingen omstændigheder må gøre ved din frustrerede partner, er at forsøge at forklare på rationel vis den andens emotionelle udtur ved at sige ting som eksempelvis: “Nej, det er ikke sådan det er, prøv at høre…” eller “Nåh, det, jamen det har jeg da prøvet meget værre, det er ingenting…” eller lignende. Undgå at bagatellisere din partners følelser, selv om det er det, du allerhelst selv vil have. Det virker nemlig stik mod din hensigt. Dine rationelle argumenter kan gøre ondt værre. Derimod vil Surfing kunne lindre din partners smerte.

Læs mere...

Spørgsmål#39 – Flow – Hverdags-kommunikation i parforholdet

Hærvejsvandring”Hvad er den bedste form for kommunikation i parforholdet?” bliver jeg nogen gange spurgt.

For at illustrere dette, har jeg lavet en 5-deling i kommunikation, på en måde fem lag, som går fra den lette og til den svære.

Den optimale, den letteste, den der er ønskværdig i hverdagen, kalder jeg for ”Flow”. Den er lidt som et liggende otte-tal eller uendelighedssymbol, hvor man taler ud fra sig selv, og stiller spørgsmål. Den anden besvarer spørgsmålet, taler ud fra sig selv og stiller et nyt spørgsmål. Derefter fortsætter det mellem parterne. At tale ud fra sig selv betyder, at man ikke bruger ordet DU.

Et eksempel kunne være dialogen:
“Jeg kunne godt tænke mig at tage på skiferie! Var det mon noget for dig?”, og den anden svarer, “Nej, det er ikke lige mig, for jeg er mere til varme. Hvad med en tur sydpå til solen?” “Jo, det lyder som en fin idé. Er der et specielt sted, du kunne tænke dig at tage hen?” “Ja, Spanien er et godt bud, og vinen tilmed pragtfuld. Skulle vi tage til Solkysten?”

Den form for kommunikation er en udbytterig ping-pong for begge parter, som hele tiden inviterer den anden ind i dialogen, og vi undgår monologen eller beskyldninger og bebrejdelser. Så ”Flow” i kommunikationen er det bedste, og skulle foregå i hverdagen på daglig basis.

01:46 minutter https://youtu.be/aR8VQF8xpME

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.

 

Spørgsmål#38 – Hvorfor er vi så hårde ved hinanden? Hvordan kommunikerer vi bedst?


Mange mennesker kan være utroligt hårde i deres måde at tale sammen på. Især i parforholdet, hvor der jo er mange følelser involveret. Ofte er man ikke selv klar over, hvor hård, man kan lyde, men derimod kan man let høre, hvor grusom, uretfærdig, modbydelig og ondskabsfuld partneren er. Dette begrunder så, at man kan give igen af samme mønt.

Det undrer også mange mennesker, at deres partner pludselig bliver fx vred over et eller andet, og selv havde man intet gjort, før vreden hos partneren opstod.

Imidlertid er min erfaring, at det er kun omkring 20% af smerten, vi påfører vores partner, vi selv er bevidste om. Det vil sige langt størstedelen af det, vi gør ved hinanden, er vi end ikke bevidste om. Og det gælder selvfølgelig begge veje. Det kan godt være, at vi opfatter os selv som neutrale eller positive, men realiteten er, at partneren kan føle sig ydmyget, nedgjort, overset, ignoreret, skældt ud, skubbet væk og lignende, men umiddelbart ikke reagerer på dette input direkte eller med det samme. Først senere kommer der en reaktion, og den kan enten være svag eller meget voldsom.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: