Anerkendelse og selvværd
Dagens dilemma:
Din partner higer efter anerkendelse, både fra dig og fra alle mulige andre. Ofte krummer du tæer over den måde, at din partner igen og igen fremhæver sine egne fortræffeligheder på.
Hvad gør du med din pinlige partner?
Mulighed 1: Du er efterhånden blevet så irriteret og vred, at du både bevidst og ubevidst straffer din partner ved at ignorere vedkommende, håne, blive sur, vrisse, komme med spydige bemærkninger, eller at ydmyge vedkommende offentligt, når opførslen har været ekstra selvoptaget og egoistisk. I det hel taget gør du alt, hvad du kan, for at pille din partner ned fra den høje hest, så vedkommende kan komme ned på jorden og blive til at være sammen med igen.
Mulighed 2: Du vælger at give din partner alt det, som han/hun hungrer efter, så du nærmest skam-roser vedkommende. Du fokuserer på alle fortræffelighederne og fremhæver dem på en venlig og overbærende måde. Du bekræfter din partner i alt det fantastiske, partneren har gjort og gør. Også offentligt fremhæver du alle de positive sider, og nævner regelmæssigt alt det, vedkommende gør for dig og jer.
Mulighed 3: Du lader som ingenting, men stille og roligt anerkender din partner for de ting, du kan lide. Hvis du føler, at dine partner er så selvfremhævende, at dine grænser bliver overskredet og at det bliver pinligt, fortæller du ved en passende lejlighed partneren, hvordan du selv har det i den konkrete situation. Når du taler med din partner om de svære emner, har du sørget for at sætte en tryg ramme op omkring jer. Du lægger ikke skjul på, at det er dine følelser og opfattelser, det drejer sig om. Ikke, at der er noget galt med partneren.
Hvilke af de tre muligheder virker mon bedst? Både i det lange løb, og på den korte bane?
Mindfulness
Jeg har lige været på Fanø på weekendkursus i Mindfulness og Meditation. Det var en fantastisk god oplevelse. En dygtig lærer, dejlige medkursister, fantastisk ophold på den lokale kro med hygge og overordentlig god mad, samt at vejret var med os til traveture i den smukke natur.
Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der foregår lige nu. Fuld tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser, tanker og kropsfornemmelser opleves som de er, men vurderes ikke. De observeres blot. Når man ser på sine egne tankemønstre, kan man fået billede af, hvordan man reagerer på fx stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig til, hvad der end måtte opstå i nuet. Derved opøver man en evne til at agere, i stedet for at reagere. Det handler om fokus, nærvær, at der er en mening med det jeg vil og gør, vilje, kommunikation og interaktion.
Meditation handler mere om at være inde i os selv. At mærke efter, hvad der foregår på en dessocieret måde. At finde ind til kernen og roen og få styr på sig selv. At mærke krop, tanker og følelser, og samtidig være klar over, at vi ikke ER disse tre ting. De er kun til låns.
På kurset gik det blandt andet op for mig, hvad forskellen mellem mindfulness og meditation er. Det kan nemlig sammenlignes lidt med radiobølger:
Når vi bevæger os rundt i hverdagen med al dens stress og jag, er det på en måde ligesom at lytte til radioen mellem to stationer. Masser af støj, knas og kaos.
Mindfulness er som at ringe fra en mobiltelefon til en bestemt person, hvor radiobølgerne vil være målrettede frem og tilbage mellem sendemaster og mobiltelefoner, så I kan høre og forstå hinanden.
Men når du sætter din mobiltelefon på Fly-tilstand, hvor der ikke kommer noget hverken ind eller ud, er det som Meditation. Det er kun koncentration om det indre. Ingen kontakt ud-ad-til.
Men det er selvfølgelig mit eget billede på sindets finurligheder.
.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/mindfulness
.
Kontakten med partneren
Ofte er det en dårlig kontakt, der ødelægger kommunikationen i parforholdet. Der er nogle grundlæggende mellemmenneskelige regler, der skal overholdes, for at kommunikationen kan lykkes.
Kontakt med et andet menneske (eller mellem to lande, firmaer og lignende) består af tre dele: før-kontakten, fuld-kontakten og efter-kontakten.
Før-kontakt er en indledende fase, hvor man undersøger, om det er et godt tidspunkt (at tale sammen), og om stedet og formen er optimal. Man mangler noget og har et behov, man ønsker at få dækket, fx samtale, sex, viden eller nærvær. Her kan bruges nogle bestemte sociale ritualer, vi er blevet enige om, fx en rømmen, et langt blik eller et “Hej!”. Formen er vigtigere end indholdet. Før-kontakten kan være lang eller kort. Det kommer an på om det fx er oplysning om hvad klokken er, eller om det er at gå i seng med hinanden. Før-kontakten er ekstrem vigtig for at den efterfølgende fuld-kontakt kan lykkes.
Fuld-kontakt er udveksling af det, der er vigtigt for begge parter. For to forretningsforbindelser kan fuld-kontakt være at forhandle om kvalitet, pris og lignende. I et parforhold er det det autentiske møde mellem to mennesker, der både tager, tager imod og giver til hinanden. Det kræver både opmærksomhed, mod og åbenhed fra begge parter at få det bedste ud af det. Når behovet er dækket, og begge føler sig ”mætte”, slutter fuld-kontakten.
Efter-kontakt er vigtig, for at ingen skal føle sig svigtede eller forladte. Hvad enten det er et ”på gensyn”, eller det er farvel for altid, er der visse aftalte ritualer, der skal overholdes, for at det føles rart. Tilbagetrækningen og efter-kontakt er vigtig, for at der senere kan skabes en ny sund før- og fuld-kontakt.
Hvis de tre kontakt-faser ikke fungerer optimalt, kan parret opleve ubehag og gnidninger. Ofte er parret ikke bevidste om, hvad der er galt. De kan kun mærke, at NOGET er galt. Tit drejer det sig om vaner eller om manglende viden om ”parforholdets færdselsregler”.
.
Et værktøj til at tale sammen
Har du og din ægtefælle brug for en ny og bedre måde at kunne høre og forstå hinanden på? Som parterapeut lærer jeg allerede til første par-session mine klienter et helt konkret værktøj, der vil gøre dem i stand til at forstå hinanden – uden nødvendigvis at være enige. Det kaldes Anerkendende Selvansvarlig Dialog, og du kan læse en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog, samt se en video, jeg har lavet om dette emne.
Det er ikke så svært. Man skal bare vide hvordan – og så skal det øves igen og igen, som var det et helt nyt sprog, der skulle læres, hvilket det på en måde også er…
.
Tre personer i parforholdet
Der er tre personer i parforholdet: Dig, mig og os. Samværet mellem dig og din partner i sig selv er på en måde en levende personlighed, og det skal der tages hensyn til.
En dialog mellem alle parter er vigtig for at undgå konflikter og få det bedste ud af parforholdet.
Hverken din partner eller du er formentlig clairvoyante. Derfor må i kommunikere om en behovsliste, så I er fri for at skulle gætte på, hvad partneren vil have.
Hvor tit har I lyst til sex? Hvor ofte og hvordan skal der gøres rent? Madlavning? Familietid? Alenetid? Partid? Gå i byen sammen? Fester? Rejser? Fritidsinteresser?
Hver eneste dag skal du og I arbejde på ægteskabet, der jo er den tredje part. Det er vigtigt ikke at tage hinanden for givet. Rør ved hinanden. Sig noget pænt hver dag. Hvis du ikke allerede gør det helt automatisk, skal du betragte dit fokus på jeres parforhold som en slags arbejde. Ligesom dit arbejde skal passes hver dag, skal parforholdet også have opmærksomhed og plejes. Sørg for så vidt muligt at have daglig kontakt i form af samtaler eller SMS eller telefon. Gå også ture sammen kun jer to. Tag på kæresteweekender, også selv om I har været gift i mange år. Det er ikke nok bare at være derhjemme en weekend – som I plejer. I skal ud, enten på hotel, kurophold, i sommerhus (som ikke er jeres eget), låne en lejlighed eller lignende. Der skal være forandring og nyhed. Det må gerne være lidt udfordrende, og det skal være romantisk.
Betragt parforholdet som et ekstra barn i familien, der har brug for omsorg og kærlighed.
Læg en plan for jeres parforhold for at få et overblik, og bliv enige om løsningen.
.
Toget
Tro, tillid, respekt, rummelighed, viden og følelser
Hvordan kan man på bare ét sekund ændre sine følelser og holdninger? Det vil jeg vise med et praktisk eksempel:
Forestil dig, at du sidder i en togkupé. Du har haft en god dag, hvor du har været sammen med nogle dejlige mennesker og haft succes med det, du har lavet. Nu sidder du her i varmen og nyder freden. Du kikker ud af vinduet og ser landskabet suse forbi. Der er kun nogle få andre i kupéen: Lige over for dig sidder en forretningsmand, der arbejder koncentreret med sin computer på skødet. Ved siden af ham sidder en høj-gravid kvinde og sover. Skråt over for er der et ældre ægtepar, der snakker dæmpet med hinanden og ser ud som om de hygger sig. Alt ånder fred og ro, og du nyder livet.
Mærk lige, hvordan du har det nu…
På næste station kommer en yngre mand med tre børn ind i kupéen. Han ser ud til at være deres far, og de er tilsyneladende mellem otte og 15 år gamle. Manden sætter sig ned, men børnene løber op og ned ad midtergangen og råber højlydt til hinanden. Manden siger ingenting, men ignorerer dem og sidder bare og kikker ud i luften. Børnene bliver mere og mere højrøstede og voldsomme, og slås indbyrdes, men manden gør stadig ingenting.
Kan du mærke, hvordan du bliver mere og mere irriteret og vred over denne forstyrrelse? Forretningsmandens computer er faldet på gulvet i den tumult, der er, og den gravide kvinde er vågnet og ser temmelig utryg ud. Det ældre ægtepar er synligt irriterede. Manden sidder stadig lidt krumbøjet og gør ingenting.
Er det rimeligt, at tre forkælede møgunger skal ødelægge tilværelsen for en masse sagesløse mennesker?
Prøv lige at standse op et øjeblik og mærke efter, hvad det gør ved dig. Irriterer det også dig?
Tilbage til historien: Nu kan du ikke holde forstyrrelsen ud længere. Du rejser dig op, og med myndig stemme siger du til manden: ”Undskyld, men du kunne vel ikke lige få lidt styr på dine børn. De forstyrrer os alle sammen her i kupéen”.
Fra sin sammensunkne stilling kigger han langsomt op på dig, og med et bedrøvet blik i sine øjne svarer han dig med træt stemme: ”Jo, jeg burde gøre noget. Det ved jeg godt. Men vi er på vej hjem fra hospitalet, hvor min kone (deres mor) for tre timer siden døde meget smertefuldt og dramatisk efter flere ugers kamp med sin sygdom, så det er nok derfor, at de er så urolige…”.
Fastfrys lige billedet et øjeblik! Hvordan har du det lige NU? Har dine følelser ændret sig radikalt i løbet af de sidste tre sekunder? Mærk, hvad det gør ved dig at de larmer og råber, nu, hvor du kender begrundelsen for, at de gør det. Er du blevet mere overbærende, rummelig og tilgivende?
Mon ikke din HOLDNING til børnene vil ændre det, du ser og oplever? Det er de samme børn, der larmer på nøjagtig samme måde som før, men dine følelser har radikalt forandret sig.
Mon ikke børnene ville reagere på én måde, hvis du havde skreget til dem: ”SÅ HOLD DA KÆFT MØGUNGER!!!”, og på en anden måde, hvis du havde sagt ”Jeg kan godt forstå, at I er frustrerede. Kom herover og sæt dig ned. Er du ked af det?” Og det handler udelukkende om din HOLDNING til det, du opfatter.
.
.
Opmærksomhed, bevidsthed og viden er, hvad der skal til, for at kunne ændre sin opfattelse af enhver situation, samt få medfølelse med andre mennesker og at få samvær og relationer til at fungere optimalt. Måden at ændre sine holdninger på er, oplysning, undervisning, viden og en positivt kritisk indstilling.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/nodt-til om hvad vi er nødt til og hvad der er valg i livet. På www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni kan du læse om, hvad følelser egentlig er…
Se endvidere videoen på www.facebook.com/EmmaLizs.Salon/videos/1155195001172121 om hvordan en bestemt oplysning fuldstændigt kan ændre vores opfattelse og følelser.
Eller denne om at se tingene fra forskellige synsvinkler:
.
Her er endnu en tankevækkende video om at ændre sit syn på dét, man ser. www.facebook.com/video.php?v=931892936867852
Og endnu en….
www.facebook.com/lovewhatreallymatters/videos/1089979224357808/
og en sidste….
www.facebook.com/max.repetti1/videos/10207138065004004/
.
Megen holdning er tillært. Chefpsykolog og psykoterapeut Lars Sørensen har en oplevelse, som ganske glimrende illustrerer dette.
Han sad en juleaften til gudstjenesten i kirken, og fire rækker længere fremme stod et lille et-års barn på bænken lige ved siden af sin mor og kikkede bagud på ham. Pludselig satte orglet i med et kæmpe brus af musik, og barnet blev helt tydeligt forskrækket. Det kikkede rædselsslagent op på sin mor – der glad og forventningsfuldt smilede tilbage til barnet. Det fik med det samme barnet til at slappe af, fordi mor jo var helt afslappet.
Denne historie viser, at alt hvad børn opfatter, har de lært et sted – og det meste lærer barnet af sine forældre.
Ferietid kan blive til krisetid
Ferie er anderledes end hverdag. Sådan skal det selvfølgelig også helst være. Men samværet med familien i mange timer hver dag og tæt sammen, kan sætte relationerne under pres. Både mellem de voksne, og mellem børn og voksne.
Første stresspunkt er selve optakten til ferieperioden. Hvis man på arbejde skal nå en masse inden deadline, kan lunten blive kort og rummeligheden forsvinde. Samtidig er der de konkrete ferieforberedelser oveni.
Næste udfordring er transporten til feriemålet. Hvis det foregår mange timer i en steghed bil eller i en sammenmast flyvemaskine med masser af ventetid, kan det godt tage ”pynten” af de fleste.
Dernæst er der feriestedets omgivelser. Med mindre det drejer sig om eget sommerhus eller et andet kendt sted, kan et nyt og ukendt feriested for de fleste mennesker være en stressfaktor. Oven i alt det er der så den anderledes og tættere måde at være sammen på i en længere periode end blot en weekend.
Det bedste råd til en god ferie er, Læs mere...
Hvad tænder kvinder på?
Er du den mand, hun ønsker sig?
– Hvordan finder du som mand ud af, hvad kvinder falder for?
– Hvordan bliver man en tiltrækkende mand?
– Hvad skal der til, for at få forelskelsen og kærligheden til at blomstre mellem jer?Er du den mand, hun ønsker sig?
– Hvordan finder du som mand ud af, hvad kvinder falder for?
– Hvordan bliver man en tiltrækkende mand?
– Hvad skal der til, for at få forelskelsen og kærligheden til at blomstre mellem jer? Læs mere...
Ægte kærlighed er et valg
Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?
Hvorfor føler vi os selv misforståede og afviste?
Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden det, den anden gerne vil have.
Når begge gør dette, mærker de kærligheden.
For at det skal kunne lade sig gøre, må man kunne kommunikere ordentligt med hinanden.
Der er to begreber, som mange mennesker desværre blander sammen. Det er forelskelse og kærlighed. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelse, men der behøver ikke at være forelskelse i kærlighed.
Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi. Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse. Kærlighed er nemlig et valg, og dette postulat kommer bag på mange mennesker. Når de ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.
Jeg har flere gange prøvet at leve i parforhold, hvor vi begge blev mere og mere frustrerede, for til sidst at gå hver til sit. Med en af mine første kærester, jeg boede sammen med, kunne jeg mærke, hvor slemt det var, ikke at føle sig elsket, og jeg opfattede efterhånden mig selv som Danmarksmester i behovsudsættelse. Min kæreste var en meget bestemt kvinde, der ikke lagde skjul på, hvad hun ville have, og jeg hoppede og sprang for at opfylde alle hendes ønsker og krav – men det var bare aldrig godt nok. Når jeg havde gjort et eller andet for hende, havde jeg en forventning om, at NU måtte det være min tur, men mine ønsker blev som regel fejet af bordet med bemærkninger om, at jeg ikke skulle være egoistisk – eller også hverken kunne eller ville hun give mig, hvad jeg gerne ville have. Vi var havnet i fejlfindingsfælden, og ingen af os var klar over, hvad der var galt. Kun at noget var galt.
Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mange ting helt sikkert udviklet sig anderledes. Men vi talte to forskellige kærlighedssprog, og forstod overhovedet ikke hinanden.
Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.
Vedligeholdelse af parforholdet. Klik på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/vedligeholdelse-af-parforholdet-2
Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.
Hvad er det, vi gerne vil have?
HOTELLET
Hvorfor bliver partneren utilfreds, sur og helt umulig, når vi har kendt ham eller hende et stykke tid?
Egentlig vil vi gerne give vores partner alt det bedste (især når vi er forelskede). Men desværre kommer vi efterhånden til at slække på anstrengelserne. Det sker for begge parter.
Livet og parforholdet er som en rulletrappe, der bevæger sig nedad – og man vil gerne op på næste etage. Hvis man står stille på trinnene, bevæger man sig i realiteten baglæns nedad. Hvis man går i et almindeligt gå-tempo, står man stille i forhold til etagerne. Det er kun hvis man går med et målrettet og energisk tempo, at man kommer op på næste (og øverste) etage. Hvad jeg mener med dette er, at der skal lægges ressourcer i form af tid og kræfter i parforholdet. I skal begge udvikle jer, for ikke at gå i stå.
Mænd og kvinder ønsker sig sjældent det samme i parforholdet. Det svarer til, at hvis du vil have en is fra en iskiosk, kommer du heller ikke med en is. Du betaler med sedler og mønter og går derfra med isen. Ismanden er glad, for han får udsolgt og har penge i kassen ved dagens slutning. Du er glad, for du har fået en dejlig is på en varm sommerdag.
Læs mere om forskellen i vores ønsker gennem kærlighedssprogene på www.parforhold-parterapi.dk/kaerlighedssprog
Jeg vil her forsøge at illustrere, hvori forskellen mellem mandens og kvindens indsats kunne ligge:
Kvindens ønsker
Kvinder er i ”flow” hele tiden, og deres følelser betyder meget for dem. Men følelser er en flygtig størrelse, og det forvirrer mænd.
Hvordan kan manden gøre sin kvinde lykkelig? Først og fremmest ved opmærksomhed. Se hende som hun er og har det LIGE NU. Hvis hun er træt og stresset, skal han være omsorgsfuld, sætte sig ind i hendes følelser og hvordan hun har det – eller i det mindste gøre et helhjertet forsøg
Mandens ”job” skal faktisk være som ansat på et luksus-hotel.
Hvad betyder dette?
Hvad gør de rigtige rigtigt?
Hvad er det, der binder et parforhold sammen? Hvad er kittet mellem glas og ramme? Eller cementen mellem murstenene? Vi er jo både vidt forskellige og helt ens…
Her kommer en liste over nogle af de ting, de lykkelige ægtepar gør:
- De lader sig påvirke af hinanden
- Der er ligeværd i parforholdet
- De vender sig imod deres partner og siger fx ”Fortæl mig om din dag”
- De holder sammen med partneren mod resten af verden
- De lægger mærke til de kærlige intentioner
- De støtter og afstresser hinanden
- De udviser opmærksomhed fra dag til dag
- De beundrer og værdsætter hinanden
- De kan lide hinandens selskab
- De kender hinanden indgående, fx yndlingsfilm og livretter
- De tager ikke hinanden for givet
- De har mange gode minder sammen
- Der er ære og respekt mellem dem
Lad listen være en inspirationskilde.
Og lad dig ikke slå ud af, at du ikke oplever samtlige ting i dit eget parforhold. Et ægteskab er som en byggeplads, der aldrig bliver færdig…
Vænne sig til
Larm
Benzinbiler larmer. El-biler siger ingenting, mens de kører. Men nogen vil have, at der skal være en lyd på el-bilen, fx med en højttaler installeret, så man som fodgænger kan høre den komme.
I min barndom havde vi på cyklerne sat pap med tøjklemmer på baghjulet. Dette fik cyklen til at lyde som en motorcykel, hvilket var sejt. Betyder det nye tiltag med højttaler i elbilerne, at vi også skal til at have lyd på cyklerne?
Er det ikke at tage et hensyn, som er fuldkommen unødvendigt?
Smerte
Vi er som mennesker gode til at vænne os til mangt og meget. Men vil vi ikke acceptere en fysisk smerte, tager vi medicin, lige så snart der er noget, der gør ondt. Den psykiske smerte kan være stress på arbejdet, chikane eller dårligt parforhold. Hvis det bliver for ubehageligt, finder vi bare et nyt job eller en ny ægtefælle – og dette kan ske igen-igen-igen.
Men er det nødvendigt med alle de krumspring med larm og smerte? Kunne det mon være så enkelt, som at vi bare skal tage mere ansvar for os selv.
Fodgængere skal vænne sig til at tage ansvar og se sig for. Blinde går med hvid stok, så cyklisterne er opmærksomme på, at de skal ringe med en klokke, når de kan se at vedkommende er i færd med at krydse vejbanen. Det samme kunne gøre sig gældende med elbiler
Fysisk og psykisk smerte har en årsag. Smerten er en alarmklokke, der ringer. Hvis man ikke fjerner årsagen, men udelukkende fokuserer på symptomerne, bliver det kun værre og værre.
Parforhold
I et parforhold behøver der ikke at være misforståelser eller ubehagelig magtkampe. For at undgå dem, skal man blot vide, hvordan konflikter skal tackles.
Selvfølgelig er der nogen ting, man bliver nødt til at vænne sig til. Når man har små børn er det ikke sikkert at man kan sove længe om morgenen, eller bare at gøre, som det passer en. I et parforhold må man vænne sig til, at singlelivet er slut. Man skal tage hensyn til hinanden.
Men fordelen vil parforholdet og børnene opvejer langt de ulemper, der måtte være. Det kræver opmærksomhed og respekt – ligesom når man lydløst kommer kørende på sin cykel eller i sin el-bil, og man tager behørigt hensyn til de bløde trafikanter.
