Et særdeles effektivt kommunikationsværktøj

Anerkendende Selvansvarlig Dialog^© (ASD eller bare Dialogen) er en særdeles effektiv metode (HOFFMANN METODEN^©) at kommunikere med, og som jeg bruger som primært værktøj i den parterapi, jeg hjælper mine klienter med. Den er rygraden i parterapien, og vi vil så vidt muligt benytte den til hver eneste par-session.

Dialogen kan sammenlignes lidt med det store brandslukningsanlæg som et sprinkler-system i en bygning er. Alting bliver gennemvædet, men det er også nødvendigt, hvis ilden har fået rigtigt fat.

Hvis man derimod kun skal have løst et lille hurtigt problem, er en “håndslukker” mere velegnet, eksempelvis “Brønden“.

Jeg anbefaler i øvrigt at Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog bliver øvet jævnligt, på ”ufarlige” emner derhjemme, og så tager vi de alvorligere ting i klinikken. Med ufarlige emner mener jeg noget, der intet har med jer eller jeres parforhold eller hjem at gøre. Noget helt uden for, fordi i begyndelsen vil I ikke have den tilstrækkelige øvelse til at undgå at blive vrede på hinanden.

Se eksempel på Dialogen med to skuespillere:

22:43 minutter

Metoden bevirker, at I kommer til at høre og forstå hinanden. Det er ikke for at blive enige, men udelukkende for at forstå sin partner, og at man selv føler sig hørt og forstået. Enighed betyder meget lidt i et godt fungerende parforhold. Men forståelse, medfølelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden er altafgørende.

Metoden kan i begyndelsen virke både langsommelig, besværlig og føles meget kunstig, men det er en læringsproces, som skal øves en hel del gange, inden den føles let, naturlig, effektiv og hurtig. Det er på en måde som at lære et helt nyt sprog – eller at lære at køre bil. I begyndelsen er det besværligt, men slutresultatet skulle gerne være, at I helt automatisk er i stand til at høre og forstå hinanden i det daglige. Men inden da skal der lige lægges en hel del tid og ressourcer i at opnå færdighederne.

Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog kan i øvrigt også med stor fordel anvendes i andre forbindelser, hvor to mennesker, fx arbejdskollegaer eller forældre-barn, har brug for at forstå hinanden for at kunne få det bedste ud af samarbejdet.

Her er først en hurtig beskrivelse af hvad metoden består af:

Quick-guide

1. Først anerkender I hinanden for noget, partneren har sagt eller gjort, som du kan lide – og hvilken følelse, det giver dig. Det gør I begge to. Hold gerne hinanden i hænderne.
2. Den af jer, der har et konkret problem, er afsender og bruger først 15 sekunder på at beskrive problemet. Der må gerne bruges DU, så den anden forstår, hvad problemet og situationen er.
3. Afsenderen holder sig på sin egen banehalvdel, er konkret med emnet, siger ikke DU, ingen kritik, bebrejdelser eller gentagelser. Brug kun korte sætninger.
4. Modtageren lytter nysgerrigt og åbent, og starter hver bekræftende respons med: ”Jeg hører dig sige at……” Modtageren må ikke fortolke eller løse problemer eller stille spørgsmål.
5. Når afsenderen har fortalt om sine følelser i den konkrete situation, finder afsenderen ind til grundfølelsen. Denne grundfølelse minder afsenderen om en lignende følelse fra før, helst helt tilbage fra barndommen. Afsenderen beskriver så detaljeret som muligt sine følelser dengang.
6. Modtageren fortsætter med at lytte og kvittere (ved første sætning siger modtageren: “Jeg hører dig sige, at måske minder følelsen af <…> dig om dengang da du <…>” ).
7. Når afsenderen er færdig, siger vedkommende: “Nu er jeg færdig”
8. Derefter giver modtageren et kort resumé i overskriftsform, først om den konkrete nutidige hændelse, og derefter siger, at det muligvis/måske kan minde om en situation eller følelse fra barndommen.
9. Afsenderen kvitterer ved at give en gave til modtageren i form af at fortælle hvad det gjorde (af godt), at modtageren lyttede så nærværende og fokuseret for at forstå. Det vil give modtageren incitament til at lytte godt efter en anden gang.
10. Modtageren kvitterer ved at give gaven tilbage i form af at fortælle om hvad det gjorde (af godt) i form af fx en aha-oplevelse, større forståelse, mere medfølelse eller måske oven i købet en åbenbaring af ny viden. Det vil give afsenderen incitament til at åbne op og være sårbar en anden gang.
11. Derefter bytter afsender og modtager roller, og den nye afsender tager udgangspunkt i nøjagtigt den samme situation, bare set fra sit eget synspunkt.

Her er de lidt mere detaljerede “regler” for samtalen

Først sætter I jer i ro over for hinanden, tager hinanden i hænderne, ser hinanden i øjnene, og skiftes til at anerkende den anden for noget, den anden har sagt, gjort eller været (i løbet af dagen eller ugen), som den første er glad for. Vedkommende runder af med at fortælle hvilke (positive) følelser, det vækker. Efter at den ene er færdig, er det den andens tur til at komme med en anerkendelse. Vær så specifik som muligt. Denne lille opvarmning vil lægge et godt solidt fundament til den efterfølgende (alvorlige) samtale.

Den person, der starter den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, er afsenderen, og den anden er modtageren.

Først fortæller afsenderen kort og præcist, hvad emnet er. Dette må ikke tage mere end omkring 15 sekunder, for at modtageren er klar over, hvad det handler om.
Afsenderen kan indlede med: ”Da du……” eller ”Dengang du…..”. Det skal være en helt konkret hændelse (dag, tid, sted, adfærd).

Derefter fortsætter afsenderen med at fortælle om de ting, der er svære (i korte præcise sætninger):

– Min frustration: ”Det, som udløser min frustration, er…”
– Min følelse: ”Jeg føler mig…” eller “Jeg følte (mig)…”
– Min reaktive adfærd: ”Det, jeg gør, er…”
– Min aktuelle historie: ”Det, jeg fortæller mig selv, er… Det, jeg dybest set frygter er… Mine umødte behov er…”

Det er vigtigt, at afsenderen holder sig på sin egen “banehalvdel”.

Det er afsenderens ansvar:
– at holde sig til emnet
– at tale om sig selv i jeg-form (du-du-du er det samme som optagettonen på en fastnettelefon. Hvis man dutter hinanden, er der optaget)
– at undgå kritik, bebrejdelser, skampåførelse, beskyldninger og nedgørelse af partneren
– ikke bruge ikke-ord (fx ikke sige: ”Jeg ser ikke nogen spøgelser”, fordi der er en skjult kritik af partneren i den sætning, fx at partneren ser disse spøgelser)
– kun at sige og forholde sig til det, der ER (jævnføre ovenstående), og ikke fortælle, hvordan man ikke har det
– at undgå at sende mere, end partneren kan modtage, det vil sige kun at tale i få og korte sætninger ad gangen. Jo større konflikten er, jo kortere sætninger
– at lytte til modtagerens spejling (gentagelsen/tilbagemeldingen/responsen/reflektionen) uden at afbryde
– at mærke efter, om spejlingen er præcis
– at gøre uklare budskaber klarere for modtageren
– at undgå at gentage sig selv, når spejlingen har været præcis. Der er ikke noget værre end at høre på gentagelser, når man har forstået, hvad der bliver sagt.

Når afsenderen har sagt en sætning eller to, er det modtagerens opgave at gentage det, der lige er blevet sagt, uden fortolkninger eller udlægninger. Kun en genfortælling. Modtageren starter hver eneste gang samtlige sætninger med: “Hvad jeg hører dig sige, er…” Dette for ikke at blive følelsesmæssigt rodet op i, hvad afsenderen siger, men lægge en rationel afstand til det sagte.
Modtageren må gerne sige JEG og DU, for det kan få partneren til at føle sig endnu mere hørt og forstået. Dog må man ikke lægge tryk på nogen af ordene, fordi det vil skabe den modsatte effekt.
”Jeg hører dig sige, at DU føler…..” eller
”Jeg hører sig sige, at du FØLER….” eller
”Jeg hører dig SIGE, at du føler….” eller
”Jeg HØRER dig sige, at du føler…”
Der skal lige meget tryk på alle ordene.

Modtagerens ansvar:
– at være opmærksom
– at være nærværende
– at være nysgerrig
– at være villig til at opleve partnerens virkelighed
– at sætte egne følelser og tanker til side og udelukkende lytte for at forstå
– at kunne acceptere partnerens verden som forskellig fra sin egen
– at kunne rumme reaktioner og lade partneren være i centrum
– at spejle partnerens følelsesmæssige stemning

Modtageren skal virkelige sætte sig ind i, hvad det er, afsenderen siger og mener.

Modtageren skal på en måde gå over den smalle bro til afsenderen, og forsøge at se afsenderens verden indefra. Hvis modtageren pludselig bliver vred, over noget han/hun hører, kan vedkommende fx sige: ”Hov, der røg jeg vist tilbage på min egen side. Men nu går jeg over broen igen.”

Modtageren skal virkelige sætte sig ind i, hvad det er, afsenderen siger og mener. Hvis afsenderen fx kunne finde på at sige, at postkasserne er gule, så ER de gule, også selv om man jo VED, at de er røde. For sandheden er, at vi ikke skal længere væk en over Sundet til Sverige, før at postkasserne er gule…
Det handler altså udelukkende om at forstå afsenderen. IKKE om at være enige!

Afsenderen fortsætter sine korte sætninger (og spejles af modtager).

Nøglen (The Clue)

Når afsenderen føler, at emnet er udtømt, slutter afsenderen af med det vigtigste punkt, nemlig at skabe en forbindelse tilbage til tiden FØR afsenderen mødte sin partner (modtageren). Ofte helt tilbage til barndom og opvækst. Afsenderen skal mærke efter, hvad grundfølelsen er, og hvad det minder om fra før, afsenderen mødte sin partner.
– dels vil det give en sund forståelse for, hvad bevæggrundene til holdning og adfærd er, og
– dels vil det gøre det lettere for partneren at forstå en bestemt adfærd eller holdning, og
– dels vil det tage presset fra modtageren og få denne til at slappe af og blive ved med at lytte, i stedet for fx at gå i forsvar eller til modangreb, og
– dels vil det heale et gammelt sår, som afsenderen fik tidligt, og som er afsenderens tema i parforholdet, og
– dels vil det gøre det lettere for modtageren af navigere i, og undgå fremover at komme til at provokere eller såre partneren igen.

Hvis modtageren bliver vred over noget (en kritik eller bebrejdelse), kan vedkommende pludselig ikke høre eller forstå noget som helst, og så er man som afsender lige vidt. Det meste af afsenderens vrede-stof udspringer oftest fra tiden inden parforholdet, og ofte fra opvæksten, enten i hjemmet, i skolen, i fritiden eller lignende. Endvidere vil tilbageblikket hjælpe afsenderen til at få et større overblik over sine (vrede) følelser, og blive endnu mere selvansvarlig i sit liv. At sætte ord på hændelser vil også hjælpe med at reparere gamle smertefulde oplevelser.

Det er vigtigt, at modtageren, i forbindelse med tilbageblikket, bruger udtryk som ”måske” og ”muligvis” for at undgå DU-effekten.
Eksempel: ”Det minder dig muligvis om dengang du…….” Hvis det fra modtageren ikke formuleres blødt og rundt, kan det på afsenderen virke som en facitliste, hvilket det bestemt ikke er. Dermed risikerer man den stik modsatte effekt end den tilsigtede.

Efter afsenderens tilbageblik, laver modtageren nu:
– et kort og præcist resumé i overskriftform af det, afsenderen sagde (opmærksomhed og nærvær)
– fortæller, hvad der giver mening (anerkendelse)
– gætter på, hvad afsenderen føler i situationen (indføling og medfølelse).
Husk altid i forbindelse med tilbageblikket at bruge ordene måske/muligvis/kan være!

Afsenderen kvitterer derefter for modtagerens nærvær og indsats med at fortælle, hvad det gjorde (af godt), at modtageren lyttede så fokuseret og nærværende for at forstå.

Modtageren kvitterer derefter ved at fortælle om hvad det gjorde (af godt) i form af fx større forståelse, mere medfølelse eller måske oven i købet en åbenbaring af nye indsigter om partneren.

Når den første er færdig som afsender, bytter I roller, og den anden fortæller nu om nøjagtigt den samme situation – bare set fra den andens synsvinkel.

Forståelse

Det kan ikke pointeres nok, at forståelse er altafgørende for et godt parforhold. Al relations- og par-terapi handler om at kunne respektere, høre og forstå hinanden bedre. Det betyder ikke, at man behøver at være enige. Det drejer sig om udelukkende at forstå den andens hensigter og strategier, samt at man også kan mærke, at man selv bliver hørt, accepteret og forstået.

Når I er færdige med den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, og måske har byttet 2, 4 eller 6 gange, runder I af med at I skiftevis anerkender den anden for noget, vedkommende har sagt, gjort eller været, mens I har haft den Anerkendende Selvansvarlige Dialog. Vær positiv og specifik, og glem ikke at fortælle om de (positive) følelser, det har vakt i dig.

I klinikken

Husk, at når I laver den Anerkendende Selvansvarlige Dialog i min klinik, er der ting, at jeg som terapeut kan sige til jer, som I aldrig, aldrig, ALDRIG må sige til hinanden. Jeg kan gøre det, fordi jeg “står udenfor” og ikke er en del af jeres følelsesliv, og fordi I betaler mig for at være den professionelle hjælper. Hvis I ikke overholder Parforholdets Færdselsregler, men fx kommer til at sige noget uhensigtsmæssigt, kan det have samme effekt, som hvis man insisterer på at køre i venstre side af vejen her i landet.

Derhjemme

Jeg vil foreslå, at I øver jer i dialogen derhjemme – helst hver dag – med relativt ufarlige emner. I min klinik sammen med mig kan I derimod tage de mere smertefulde emner op, og jeg vil passe på, at der ikke sker nogen af jer noget, og at I holder jer på “jeres egen banehalvdel” og kun taler selvansvarligt.

Partiden om aftenen, lige inden I går i seng, er et godt tidspunkt at bruge den Anerkendende Selvansvarlige Dialog. Eller weekenden.

Hvis samarbejdet kører skævt, er den Anerkendende Selvansvarlig Dialog et fantastisk kommunikationsværktøj til at øge forståelsen og samhørigheden mellem mennesker. Men I skal have øvet det grundigt i fred og ro, inden I kan få glæde af metoden, når tingene rigtigt brager og det gør ondt. Det er jo heller ikke særligt smart først at begynde at kigge på brandslukkerens manual, når ilden buldrer om ørerne på en…

Øvelse

I skal øve jer i værktøjet Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, ligesom i alle de andre færdigheder, jeg vil lære jer. Hvis I ikke øver jer, vil I have svært ved at kunne bruge strategierne og metoderne ordentligt, når det virkelig er nødvendigt.

Jeg har en fortid i Handelsflåden, hvor jeg var styrmand og endte som kaptajn efter 12 år til søs. Hver eneste lørdag var der brand- og rednings-øvelse om bord, hvor vi øvede forskellige katastrofer. I al den tid jeg sejlede, oplevede jeg kun to mindre brande, men alligevel øvede og øvede og øvede vi os.

Forskellen mellem en amatør og en professionel er, at amatøren øver sig, til han/hun kan gøre det rigtigt. Den professionelle øver sig, til hun/han ikke gør det forkert mere.

Ønsker du at være amatør eller professionel i dit parforhold?

.

22:43 minutter

Links til tre andre områder inden for parterapi:

• Hvad er parterapi?
• Psykologi i parterapien
• Undgå skilsmisse

Links til andre artikler om kommunikation i parterapi (seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler

.

Er det nødvendigt at vedligeholde det gode parforhold?

Eller spurgt på en anden måde: Hvordan redder man sit parforhold, hvis det er ved at forlise???

ALLE (eller i det mindste de fleste) parforhold starter helt vidunderligt. Livet er pragtfuldt sammen. ♥♥

Men efter et stykke tid kommer hverdagen og banker på. Irritationer og problemer dukker op. Kommunikationen går galt. Det kan gøre ondt – måske meget ondt.

Du checker din bil en gang imellem med olie, luft osv. Tager den til service-eftersyn en gang om året, for at den skal blive ved med at køre godt, – og ikke gå i stykker, lige når du har allermest brug for den.

Du går til tandlæge 1-2 gange om året, for at holde sine tænder sunde og raske og forebygge problemer senere i livet.

Men hvad med parforholdet?

Desværre tror mange mennesker, at blot fordi man i begyndelsen var smask-forelskede, kan man komme igennem hvad-som-helst resten af livet sammen. Men sådan går det jo ikke altid. Næsten halvdelen af alle parforhold bliver opløst igen, og selv de, der bliver ved med at være sammen, oplever smertefulde kommunikationsproblemer og misforståelser.
At tro, at alting løser sig med forelskelse, vil faktisk svare til at mene, at hvis man har betalt kolossalt mange penge for sin Audi eller Ferrari, så behøver man da ikke at checke olie, fylde benzin på, eller tage den til service-eftersyn en gang imellem….

Hvad er et godt parforhold?

Et sundt parforhold er et afgrænset fællesskab, hvor parterne deler og oplever noget sammen og samtidig kan afgrænse sig fra hinanden. Det er også samhørighed, der giver plads til individualitet og forskelligheder. at man kan kommunikere med hinanden (ikke blot udveksle ord og meninger), hvilket skaber forståelse for hinanden. Et godt team er, når parret er i stand til at etablere kontakt med hinanden og få deres behov opfyldt. Continue reading

“Jeg føler mig ikke prioriteret….”

– Hvordan skal man prioritere i sit liv?
– Hvad giver du mest opmærksomhed?
– Hvem betyder mest for dig?

Jeg oplever tit, at indholdet i denne artikel kommer bag på mange mennesker. Det er nemlig en helt anden måde at tænke på, end mange er vant til. Men når man har vænnet sig lidt til tanken, kan det godt give god mening, når vi taler om prioritering i parforholdet.

Som i alle sammenhænge af livet er det et spørgsmål om valg – og konsekvenser. Kortsigtede eller langsigtede valg med små eller store konsekvenser. Hvis jeg vælger at have tid og kræfter til samtaler med mine kunder/klienter og ikke med min kone, hvilket signal sender jeg så til hende, selv om det måske ikke er bevidst? Hvis jeg vælger at have tid og kræfter til at massere mine børn, men ikke min mand, hvilket signal sender jeg så til ham (ubevidst)?

John Gray, der har skrevet ”Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus”, opdagede, at han brugte betydeligt flere kræfter på sine klienter end på sin kone, så han valgte at betragte sin kone som dagens sidste klient. Det vil sige at han havde én færre klient sidst på eftermiddagen og gav hende fuld opmærksomhed, i den time han kom tidligere hjem.

Skilsmisse

Hvis man bliver skilt efter et opslidende ægteskabeligt samvær, hvem er det så til gavn for? Børnene? Karrieren? En selv? Eks’en? Dette er grunden til, at det er vigtigt at prioritere sin ægtefælle FØR man prioriterer sin karriere/virksomhed og sine børn. Og før sin ægtefælle skal man prioritere sig selv – på en ikke-egoistisk måde. Karriere og børn skal nok få opmærksomhed. Det er let.

Men at prioritere sig selv og sin ægtefælle kræver nogle gange et bevidst valg og en efterfølgende anstrengelse. Det gode er, at hvis man gør dette, kan belønningen og konsekvenserne være ufatteligt konstruktive og positive for alle parter.

Prioritering i parforholdet

Den sundeste prioritering på langt sigt i en større sammenhæng er efter min erfaring:

1. Først og fremmest dig selv
2. Din partner (dvs. den person, du har valgt at leve sammen med)
3. Dine børn (og delebørn) eller dit job / din karriere / din virksomhed
4. Alle mulige andre og alt muligt andet

Continue reading

Ferie er anderledes end hverdag. Sådan skal det selvfølgelig også helst være. Men samværet med familien i mange timer hver dag og tæt sammen, kan sætte relationerne under pres. Både mellem de voksne, og mellem børn og voksne.

Uanset om I er i eget sommerhus eller et andet kendt sted, kan et nyt og måske ukendt feriested for de fleste mennesker være en stressfaktor. Oven i alt det er der så den anderledes og tættere måde at være sammen på i en længere periode end blot en normal weekend i løbet af året.

Det bedste råd til en god ferie er, Continue reading

Dagens dilemma:

Din partner higer efter anerkendelse, både fra dig og fra alle mulige andre. Ofte krummer du tæer over den måde, at din partner igen og igen fremhæver sine egne fortræffeligheder på.

Hvad gør du med din pinlige partner?

1. straffer?
2. skam-roser?
3. kommunikerer?

Mulighed 1:

Du er efterhånden blevet så irriteret og vred, at du både bevidst og ubevidst straffer din partner ved at ignorere vedkommende, håne, blive sur, vrisse, komme med spydige bemærkninger, eller at ydmyge vedkommende offentligt, når opførslen har været ekstra selvoptaget og egoistisk. I det hel taget gør du alt, hvad du kan, for at pille din partner ned fra den høje hest, så vedkommende kan komme ned på jorden og blive til at være sammen med igen.

Mulighed 2:

Du vælger at give din partner alt det, som han/hun hungrer efter, så du nærmest skam-roser vedkommende. Du fokuserer på alle fortræffelighederne og fremhæver dem på en venlig og overbærende måde. Du bekræfter din partner i alt det fantastiske, partneren har gjort og gør. Også offentligt fremhæver du alle de positive sider, og nævner regelmæssigt alt det, vedkommende gør for dig og jer.

Mulighed 3:

Du lader som ingenting, men stille og roligt anerkender din partner for de ting, du kan lide. Hvis du føler, at dine partner er så selvfremhævende, at dine grænser bliver overskredet og at det bliver pinligt, fortæller du ved en passende lejlighed partneren, hvordan du selv har det i den konkrete situation. Når du taler med din partner om de svære emner, har du sørget for at sætte en tryg, fast ramme op omkring jer med aftalte regler for jeres kommunikation. Du lægger ikke skjul på, at det er dine følelser og opfattelser, det drejer sig om. Du understreger, at der ikke er noget galt med partneren. Du gør alt, hvad du kan, for først og fremmest at forstå din partner, og dernæst selv at blive forstået.

Hvilke af de tre muligheder virker mon bedst? Både i det lange løb, og på den korte bane?

Continue reading

Jeg har lige været på Fanø på weekendkursus i Mindfulness og Meditation. Det var en fantastisk god oplevelse. En dygtig lærer, dejlige medkursister, fantastisk ophold på den lokale kro med hygge og overordentlig god mad, samt at vejret var med os til traveture i den smukke natur.

Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der foregår lige nu. Fuld tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser, tanker og kropsfornemmelser opleves som de er, men vurderes ikke. De observeres blot. Når man ser på sine egne tankemønstre, kan man fået billede af, hvordan man reagerer på fx stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig til, hvad der end måtte opstå i nuet. Derved opøver man en evne til at agere, i stedet for at reagere. Det handler om fokus, nærvær, at der er en mening med det jeg vil og gør, vilje, kommunikation og interaktion.

Meditation handler mere om at være inde i os selv. At mærke efter, hvad der foregår på en dessocieret måde. At finde ind til kernen og roen og få styr på sig selv. At mærke krop, tanker og følelser, og samtidig være klar over, at vi ikke ER disse tre ting. De er kun til låns.

På kurset gik det blandt andet op for mig, hvad forskellen mellem mindfulness og meditation er. Det kan nemlig sammenlignes lidt med radiobølger:

Når vi bevæger os rundt i hverdagen med al dens stress og jag, er det på en måde ligesom at lytte til radioen mellem to stationer. Masser af støj, knas og kaos.

Mindfulness er som at ringe fra en mobiltelefon til en bestemt person, hvor radiobølgerne vil være målrettede frem og tilbage mellem sendemaster og mobiltelefoner, så I kan høre og forstå hinanden.

Men når du sætter din mobiltelefon på Fly-tilstand, hvor der ikke kommer noget hverken ind eller ud, er det som Meditation. Det er kun koncentration om det indre. Ingen kontakt ud-ad-til.

Men det er selvfølgelig mit eget billede på sindets finurligheder.

.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/mindfulness

.

Hvilke tre faser indeholder enhver god kontakt?

Ofte er det en dårlig kontakt, der ødelægger kommunikationen i parforholdet. Der er nogle grundlæggende mellemmenneskelige regler, der skal overholdes, for at kommunikationen kan lykkes.
Kontakt med et andet menneske (eller mellem to lande, firmaer og lignende) består af tre dele:

1. før-kontakten
2. fuld-kontakten
3. efter-kontakten

Før-kontakt

Før-kontakt er en indledende fase, hvor man undersøger, om det er et godt tidspunkt (at tale sammen), og om stedet og formen er optimal. Man mangler noget og har et behov, man ønsker at få dækket, fx samtale, sex, viden eller nærvær. Her kan bruges nogle bestemte sociale ritualer, vi er blevet enige om, fx en rømmen, et langt blik eller et “Hej!”. Formen er vigtigere end indholdet. Før-kontakten kan være lang eller kort. Det kommer an på om det fx er oplysning om hvad klokken er, eller om det er at gå i seng med hinanden på den første date. Før-kontakten er ekstrem vigtig for at den efterfølgende fuld-kontakt kan lykkes.

Fuld-kontakt

Fuld-kontakt er udveksling af det, der er vigtigt for begge parter. For to forretningsforbindelser kan fuld-kontakt være at forhandle om kvalitet, pris og lignende. I et parforhold er det det autentiske møde mellem to mennesker, der tager, tager imod og giver til hinanden. Det kræver både opmærksomhed, mod og åbenhed fra begge parter at få det bedste ud af det. Når behovet er dækket, og begge føler sig ”mætte”, slutter fuld-kontakten.

Efter-kontakt

Efter-kontakt er vigtig, for at ingen skal føle sig svigtede eller forladte. Hvad enten det er et ”på gensyn”, eller det er farvel for altid, er der visse aftalte ritualer, der skal overholdes, for at det føles rart. Tilbagetrækningen og efter-kontakt er vigtig, for at der senere kan skabes en ny sund før- og fuld-kontakt.

Hvis de tre kontakt-faser ikke fungerer optimalt, kan parret opleve ubehag og gnidninger. Ofte er parret ikke bevidste om, hvad der er galt. De kan kun mærke, at NOGET er galt. Tit drejer det sig om vaner eller om manglende viden om ”parforholdets færdselsregler”.

2:29 minutter

Links til fire andre områder inden for parforhold:

– Et godt parforhold

– Krise i parforholdet

– Misforståelser i parforholdet

– Kommunikation i parforholdet

Links til andre artikler om kommunikation i parforhold (de seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten for at se andre artikler – eller genopfrisk siden

.

Har du og din ægtefælle brug for en ny og bedre måde at kunne høre og forstå hinanden på? Som parterapeut lærer jeg allerede til første par-session mine klienter et helt konkret værktøj, der vil gøre dem i stand til at forstå hinanden – uden nødvendigvis at være enige. Det kaldes Anerkendende Selvansvarlig Dialog, og du kan læse en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog, samt se en video, jeg har lavet om dette emne.

Det er ikke så svært. Man skal bare vide hvordan – og så skal det øves igen og igen, som var det et helt nyt sprog, der skulle læres, hvilket det på en måde også er…

.

Der er tre personer i parforholdet: Dig, mig og os. Samværet mellem dig og din partner i sig selv er på en måde en levende personlighed, og det skal der tages hensyn til.
En dialog mellem alle parter er vigtig for at undgå konflikter og få det bedste ud af parforholdet.
Hverken din partner eller du er formentlig clairvoyante. Derfor må i kommunikere om en behovsliste, så I er fri for at skulle gætte på, hvad partneren vil have.
Hvor tit har I lyst til sex? Hvor ofte og hvordan skal der gøres rent? Madlavning? Familietid? Alenetid? Partid? Gå i byen sammen? Fester? Rejser? Fritidsinteresser?
Hver eneste dag skal du og I arbejde på ægteskabet, der jo er den tredje part. Det er vigtigt ikke at tage hinanden for givet. Rør ved hinanden. Sig noget pænt hver dag. Hvis du ikke allerede gør det helt automatisk, skal du betragte dit fokus på jeres parforhold som en slags arbejde. Ligesom dit arbejde skal passes hver dag, skal parforholdet også have opmærksomhed og plejes. Sørg for så vidt muligt at have daglig kontakt i form af samtaler eller SMS eller telefon. Gå også ture sammen kun jer to. Tag på kæresteweekender, også selv om I har været gift i mange år. Det er ikke nok bare at være derhjemme en weekend – som I plejer. I skal ud, enten på hotel, kurophold, i sommerhus (som ikke er jeres eget), låne en lejlighed eller lignende. Der skal være forandring og nyhed. Det må gerne være lidt udfordrende, og det skal være romantisk.
Betragt parforholdet som et ekstra barn i familien, der har brug for omsorg og kærlighed.
Læg en plan for jeres parforhold for at få et overblik, og bliv enige om løsningen.

.

Tro, tillid, respekt, rummelighed, viden og følelser

Hvordan kan du ændre på andre menneskers opførsel og adfærd – uden at de bliver sure over det?
Og hvordan kan du på bare ét sekund ændre dine egne følelser og holdninger?
Det vil jeg vise med et praktisk eksempel:

Forestil dig, at du sidder i en togkupé. Du har haft en god dag, hvor du har været sammen med nogle dejlige mennesker og haft succes med det, du har lavet. Nu sidder du her i varmen og nyder freden. Du kikker ud af vinduet og ser landskabet suse forbi. Der er kun nogle få andre i kupéen: Lige over for dig sidder en forretningsmand, der arbejder koncentreret med sin computer på skødet. Ved siden af ham sidder en høj-gravid kvinde og sover. Skråt over for er der et ældre ægtepar, der snakker dæmpet med hinanden og ser ud som om de hygger sig. Alt ånder fred og ro, og du nyder livet.

Mærk lige, hvordan du har det nu…

På næste station kommer en yngre mand med tre børn ind i kupéen. Han ser ud til at være deres far, og de er tilsyneladende mellem otte og 15 år gamle. Manden sætter sig ned, men børnene løber op og ned ad midtergangen og råber højlydt til hinanden. Manden siger ingenting, men ignorerer dem og sidder bare og kikker ud i luften. Børnene bliver mere og mere højrøstede og voldsomme, og slås indbyrdes, men manden gør stadig ingenting.

Kan du mærke, hvordan du bliver mere og mere irriteret og vred over denne forstyrrelse? Forretningsmandens computer er faldet på gulvet i den tumult, der er, og den gravide kvinde er vågnet og ser temmelig utryg ud. Det ældre ægtepar er synligt irriterede. Manden sidder stadig lidt krumbøjet og gør ingenting.

Er det rimeligt, at tre forkælede møgunger skal ødelægge tilværelsen for en masse sagesløse mennesker?

Prøv lige at standse op et øjeblik og mærke efter, hvad det gør ved dig. Irriterer det også dig?

Tilbage til historien: Nu kan du ikke holde forstyrrelsen ud længere. Du rejser dig op, og med myndig stemme siger du til manden: ”Undskyld, men du kunne vel ikke lige få lidt styr på dine børn. De forstyrrer os alle sammen her i kupéen”.

Fra sin sammensunkne stilling kigger han langsomt op på dig, og med et bedrøvet blik i sine øjne svarer han dig med træt stemme: ”Jo, jeg burde gøre noget. Det ved jeg godt. Men vi er på vej hjem fra hospitalet, hvor min kone (deres mor) for tre timer siden døde meget smertefuldt og dramatisk efter flere ugers kamp med sin sygdom, så det er nok derfor, at de er så urolige…”.

Fastfrys lige billedet et øjeblik! Hvordan har du det lige NU? Har dine følelser ændret sig radikalt i løbet af de sidste tre sekunder? Mærk, hvad det gør ved dig at de larmer og råber, nu, hvor du kender begrundelsen for, at de gør det. Er du blevet mere overbærende, rummelig og tilgivende?

Mon ikke din HOLDNING til børnene vil ændre det, du ser og oplever? Det er de samme børn, der larmer på nøjagtig samme måde som før, men dine følelser har radikalt forandret sig.

Mon ikke børnene ville reagere på én måde, hvis du havde skreget til dem: ”SÅ HOLD DA KÆFT MØGUNGER!!!”, og på en anden måde, hvis du havde sagt ”Jeg kan godt forstå, at I er frustrerede. Kom herover og sæt dig ned. Er du ked af det?” Og det handler udelukkende om din HOLDNING til det, du opfatter.
.

.
Opmærksomhed, bevidsthed og viden er, hvad der skal til, for at kunne ændre sin opfattelse af enhver situation, samt få medfølelse med andre mennesker og at få samvær og relationer til at fungere optimalt. Måden at ændre sine holdninger på er, oplysning, undervisning, viden og en positivt kritisk indstilling.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/nodt-til om hvad vi er nødt til og hvad der er valg i livet. På www.parforhold-parterapi.dk/folelsernes-tyranni kan du læse om, hvad følelser egentlig er…

Se endvidere videoen på www.facebook.com/EmmaLizs.Salon/videos/1155195001172121 om hvordan en bestemt oplysning fuldstændigt kan ændre vores opfattelse og følelser.

Eller denne om at se tingene fra forskellige synsvinkler:

.

Her er endnu en tankevækkende video om at ændre sit syn på dét, man ser. www.facebook.com/video.php?v=931892936867852

Og endnu en….

www.facebook.com/lovewhatreallymatters/videos/1089979224357808/

og en sidste….

www.facebook.com/max.repetti1/videos/10207138065004004/

.

Megen holdning er tillært. Chefpsykolog og psykoterapeut Lars Sørensen har en oplevelse, som ganske glimrende illustrerer dette.
Han sad en juleaften til gudstjenesten i kirken, og fire rækker længere fremme stod et lille et-års barn på bænken lige ved siden af sin mor og kikkede bagud på ham. Pludselig satte orglet i med et kæmpe brus af musik, og barnet blev helt tydeligt forskrækket. Det kikkede rædselsslagent op på sin mor – der glad og forventningsfuldt smilede tilbage til barnet. Det fik med det samme barnet til at slappe af, fordi mor jo var helt afslappet.
Denne historie viser, at alt hvad børn opfatter, har de lært et sted – og det meste lærer barnet af sine forældre.

.

Kapitel 2.2 i bogen “Partner for livet”

.