Sådan får du ønskerne næste år til at gå i opfyldelse!
Vores hjerne tror på alt, hvad vi bilder den ind. Hvis vi tror på det, så er det virkeligheden.
Se blot på for eksempel de sociale medier, med både kærlige tilkendegivelser og rabiate holdninger.
Lær i denne artikel teknikken med at spore din hjerne i retning af at arbejde MED dig i stedet for imod dig.
Hjernen modtager hvert sekund millioner og atter millioner af input gennem blandt andet øjne, ører, smag, tryk og så videre. Alle disse indtryk bliver sorteret, mens du sover, og hjernen udvælger og lagrer dem, der føles mest vigtige for dig.
Men det er ikke ligegyldigt om hjernen tror, at det er vigtigt at du får succes og er lykkelig, eller om du bare er et fjols, der altid er uheldig.
Derfor er værktøjet beskrevet i denne artikel særdeles relevant og effektivt til at du kan få dine ønsker opfyldt på alle områder, fx parforhold, job, karriere, fritidsinteresser med mere.
Nytårsritualer
I forbindelse med nytåret har jeg sammen med min familie i mange år haft nogle ganske bestemte traditioner og ritualer. Disse er med til at forstærkeden positive udvikling i vores liv.
Men det kræver noget forudgående planlægning og indkøb.
Årets sidste dag
Den 31. december hvert år, reflekterer jeg sammen med min partner over året, der er gået. Måned for måned, person for person, emne for emne, projekt for projekt:
Hvad vi hver især har opnået og nået
Hvad der har gjort mest indtryk på os, og hvad der har haft størst betydning for os
Hvad der gik godt, og hvad vi vil gøre bedre næste år
Senere – og det er enten i løbet af dagen, eller når vi har spist nytårsmiddag efter Dronningens tale i TV – sidder hele familien samlet, hvor vi hver især skriver henholdsvis vores mål og vores byrder (udfordringer og uhensigtsmæssig adfærd, fx utålmodighed, negativitet osv) på to forskellige stykker papir.
Bagefter tager vi en kopi af, hvad vi har noteret, så vi næste år kan huske, hvad der blev skrevet.
Lige før midnat går vi uden for i haven, hvor der sker følgende:
Desværre er der alt for mange mennesker, der får noget, de enten ikke har ønsket sig, eller som de ikke bryder sig om.
Gaven er givet i den bedste mening, men modtageren er ikke tilfreds.
Enten bider modtageren det i sig, eller også kommer modtageren til at udtrykke sig på en måde, der kan lyde kritiserende og bebrejdende.
En af mine venner oplevede, at igennem de første ni år af deres ægteskab, havde hans kone hvert eneste år byttet den julegave, han havde givet hende. Det var først da han begyndte at rådføre sig med hendes veninder og sin egen mor, at hun ikke længere byttede gaven. Han havde ikke været klar over, hvad hun egentlig gerne ville have og ønskede sig.
Kommunikation er vigtig for at kunne forstå hinanden. Og forståelse er vigtig, for at noget kan give mening. Og når noget giver mening, kan man rumme det og forholde sig til det på en konstruktiv måde.
Kommunikation er ikke kun at udveksle ord og holdninger. Hvis man taler to forskellige sprog, er det svært at forstå hinanden. Og ofte virker det som om at man i parforholdet taler to forskellige sprog. “Mandsk” og “kvindsk” – eller rettere sagt “maskulint” og “feminint”. En svensker og en dansker kan godt komme til at forstå hinanden, uden at de behøver at tale hinandens sprog. På samme måde kan to personer i et parforhold (uanset hvad køn de er) også komme til at forstå hinanden. Men man skal vide, at “vedka” betyder “uge”, og “pose” betyder “väska”, og på samme måde forholder det sig med betydningerne i parforholdet.
Grundlæggende skal man udvikle nogle (nye) strategier og kommunikations-værktøjer, hvor man i tryghed har nogle faste rammer, inden for hvilke man kan udtrykke sig hensigtsmæssigt og klart.
Der er ikke noget i vejen for at give hinanden gaver. Ikke mindst i forbindelse med jul og fødselsdag. Imidlertid er det ikke kun fysiske gaver, det det er vigtigt at give hinanden. Der findes også fire andre vigtige kærlighedsområder, som det er nødvendigt at fokusere på, hvis det er det, partneren ønsker. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog.
Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, skilte, vigeregler, koblingspunkt, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man efter erhvervelsen af kørekortet finder sinegen kørestil i sin egen type køretøj. Uanset om det er “en lille Fiat” eller “en kæmpestor 18-hjuls lastbil”. Hvis I kender ”Parforholdets Færdselsregler” og kan håndtere jeres køretøj, kommer I trygt og sikkert frem på “landevejen”.
Parterapeut Mikael Hoffmann
Klik på knappen herunder:
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Alt for mange mennesker får betydeligt mere travlt op til jul, end de har i de øvrige måneder af året.
Indkøbslisterne er lange og mange. Der skal gøres rent, bages, laves mad, og juletræet skal pyntes. Alles forventninger skal helst indfries. Måske skal der også løbes hurtigere på arbejdet inden juleferien. Regnskabsåret skal afsluttes og budgetter lægges. Med julefridagene er der relativt få arbejdsdage i december.
Det kan være ret så overvældende. Der er lagt op til en solid omgang stress – men den dårlige stress kan undgås!
Kopier spørgsmålene til jeres parforhold herunder i to eksemplarer, og svar hver især på dem. Sammenlign derefter jeres svar med hinanden, og tal sammen om, hvordan I kan komme tættere på jeres fælles mål, og hvad der skal til for at overkomme udfordringerne.
Hvilke sider af din partner kan du godt lide?
Hvordan oplevede du din partner i begyndelsen?
Hvordan oplever du din partner i dag?
Hvilke ord/følelser synes du bedst beskriver jeres parforhold?
Hvordan oplever du jeres intime/seksuelle forhold?
Hvilke ønsker har du til dit parforhold?
Hvilke sider af din partner bryder du dig ikke så meget om?
Hvilke situationer oplever du som de mest udfordrende i jeres parforhold?
Hvad lægger du i ordene “respekt for hinanden“? Hvad gør du selv for at respektere din partner?
Hvilke ressourcer har I, som par betragtet, i fællesskab?
Hvordan forhindrer man skuffede forventninger og misforståelser?
I denne artikel vil jeg vise dig en enkel og konkret måde, med hvilken du og din partner vil være i stand til at afstemme forventningerne med hinanden.
Med stor sandsynlighed har du og din partner de samme grundlæggende værdier, men I kan have forskellige regler og måder at bringe dem ud i livet på.
Hvis du insisterer på, at dine regler er ”rigtige”, og din partners er ”forkerte”, vil der helt sikkert komme konflikt ud af det.
Hvis I derimod kan blive enige om jeres fælles værdier, vil det hjælpe jer til at kunne forstå og respektere hinanden.
Værdier er ikke det samme som ønsker, behov og krav. Værdier er, hvad du ønsker at gøre. Ikke, hvad du ønsker at have og få (fra din partner).
Værdier er som et kompas, der giver dit liv retning på rejsen. Men det er ikke det samme som at foretage rejsen. Der skal handling til. ”Ét er et søkort at forstå. Et andet skib at føre”.
Ofte misforstår vi hinanden i parforholdet. Vi giver partneren det, som vi tror partneren gerne vil have, eller det, vi selv gerne vil have.
Eksempelvis siger manden: ”Hvad vil du gerne have?” Enten falder kvinden i fælden, eller også er hun slet ikke klar over, hvad hun vil have, så hun siger: ”Jeg vil gerne have, at den skal være rund eller firkantet. Eller den skal være blå eller gul”. Manden tror fejlagtigt, at det er det, hun gerne vil have, og giver hende nøjagtig dette. Derefter viser det sig, at det slet ikke godt nok. Det var ikke det, hun ville have. Hun er utilfreds, og han er frustreret. Hvad hun egentlig gerne vil have, er hans begær, hans nærvær, og at han lægger arbejde og energi i det, han giver hende. At han giver hende opmærksomhed, i stedet for bare at gøre noget lynhurtigt. Men når hun ikke siger det tydeligt, og han ikke er klar over det, så har vi problemerne. Ofte er det misforståelser og dårlig kommunikation, der skaber de store udfordringer.
Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)
Få dine ønsker opfyldt – meget lettere – med tre-trins-reglen!
Kunne du tænke dig at lære et helt konkret værktøj til at blive i stand til at få mere af det, du gerne vil have i dit parforhold?
Foruden at være uddannet psykoterapeut, er jeg også uddannet ingeniør og styrmand. Derfor er jeg fristet til at kombinere det bedste fra de tre forskellige verdener til “nye” værktøjer.
Hvad jeg har fundet ud af, er blandt andet, at der er tre trin, du skal være bevidst om, hvis du i højere grad vil opnå at få det, du ønsker dig. Her er, hvad du skal gøre:
Definer for dig selv, hvad du ønsker
Tal ud fra dig selv
Stil et spørgsmål
5:19 minutter
1. Definer for dig selv, hvad du ønsker
Først og fremmest skal du vide med dig selv, hvad det er, du gerne vil have – inde i dig selv. Du skal ikke sige det højt.
Hvis du ikke ved det, hvordan skulle andre så kunne hjælpe dig? Og hvordan skal de kunne undgå (ubevidst) at overskride dine grænser?
Du skal altså ikke finde ud af, hvad du IKKE vil have, men derimod kun bruge positive ønsker og sætninger. Nøjagtigt ligesom i god børneopdragelse. Forestil dig en mand på stationen går hen til billetlugen og siger: “Jeg vil gerne have en togbillet, men jeg vil ikke til Nyborg. Og jeg vil i øvrigt heller ikke til Helsingør eller Viborg.” Det vil være svært for sælgeren at opfylde kundens behov.
Dette første trin foregår inde i dig selv, uden at du siger noget højt. Find ud af PRÆCIST hvad du gerne vil opnå.
2. Tal ud fra dig selv
Dernæst skal du fortælle andre om, hvad du vil, og hvor du står. Det gør du ved at tale ud fra dig selv, fx ”Jeg kunne godt tænke mig at blive masseret i nakken” eller ”Jeg elsker at gå en tur sammen med dig” eller “Jeg har brug for at føle mig…..”. Vær selvansvarlig. Undgå at dutte, dvs at sige ordet “du” (bortset fra når det helt åbenlyst er positivt). Ingen krav, kritik eller bebrejdelser. Sæt masser af ”føle-ord” på i denne fase. Hvis du vil låne din vens bil, er det normalt ikke nok at fortælle, at du har brug for den. Men hvis du i stedet beskriver, at din lille datter står i regnen og venter og fryser, og du har gjort alt, hvad der har været dig menneskeligt muligt for at få fat på et køretøj, så er sandsynligheden for at den anden vil hjælpe dig ret stor.
3. Stil spørgsmål
Til sidst stiller du et konkret spørgsmål: ”Vil du gøre det for mig?” eller ”Skal vi gå en tur, når vi har spist?” eller “Må jeg låne din bil?” Åbne neutrale ikke-manipulerende spørgsmål. Hvis svaret er nej, er det sådan, det er. Du kan kun udtrykke dit ønske. Krav har intet med kærlighed eller ligeværdighed i parforholdet at gøre.
Der er en hår-fin balance mellem at bede om noget på en neutral måde, og at stille krav om noget, den anden ikke kan opfylde.
Her er et eksempel:
Jeg har siddet længe i et lokale, hvor der er varmt. Jeg vil gerne have åbnet vinduet. Det er trin #1.
Trin #2: “Jeg synes, at her er meget varmt. Vi har holdt møde i lang tid nu, og jeg har det slemt med varmen.” Det er der ingen, der kan anfægte. Ingen kan fortælle dig, at du tager helt fejl, og at du tværtimod har det for koldt…
Trin #3: “Har I noget imod, at vi lige åbner vinduet et øjeblik?” eller “Må jeg åbne vinduet?” eller “Vil du åbne vinduet?”
Hvis man kun bruger trin #2, vil folk muligvis høre dig, men ikke tænke nærmere over det. Du sidder måske og forventer, at de kan læse dine tanker og tolke dine ønsker og behov, men det sker bare ikke.
Hvis man kun bruger trin #3 kan det lyde som en ordre eller kommando, og det stritter folk oftest på.
Derfor er det vigtigt med alle tre trin i den nævnte rækkefølge. Du må ikke springe nogen af leddene over, og du skal øve dig rigtigt mange gange, inden de sidder godt fast, så du bruger dem automatisk.
Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Tal ud fra dig selv
At tale ud fra sig selv på en klar og tydelig måde, og derefter at stille spørgsmål, er en super-effektiv måde at komme i balance og ligevægt med sine omgivelser på. Det gælder både i parforhold og i dine andre relationer.
Det er ikke nok blot at vide noget om, at sådan foregår det. På samme måde skal man heller ikke til at læse brugsanvisningen på brandslukkeren, når ilden buldrer. Færdigheden skal læres, inden det går galt, så ”brandslukningen” er selvsikker og effektiv under ”ildebranden”.
Vi får ikke altid, hvad vi vil have, men det er vigtigt at kunne melde klart ud til de mennesker, vi er sammen med – både for vores egen og for deres skyld.
Tre-trins-raketten kommer ikke af sig selv blot ved at høre om det. Du skal øve dig på den. Og det er også en god idé at starte med at øve sig i et rimeligt trygt miljø. Det giver de bedste resultater. Du skal over-indlære den, før det sidder ordentlig fast. Måske skal du øve dig 100 gange, før det føles naturligt for dig. . De tre ovennævnte trin er omtalt i kapitel 2.16 i min bog “Partner for livet“.
Klik her for at se hvordan jeg arbejder med mine klienter.
Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)